Feature
Læsetid: 10 min.

Den danske model er en teenager, der stadig ikke er færdigudviklet

Sygeplejerskernes konflikt er en god anledning til at kigge den danske model efter i sømmene, mener eksperter – for især på det offentlige område har den en række ulemper, der stiller arbejdstagerne i en udsat position. Vi ser nærmere på, hvordan modellen opstod, og om det er på tide at opdatere den
I 1979 demonstrerede sygeplejersker og andre offentlige faggrupper for højere løn og imod de politiske indgreb i overenskomstforhandlingerne, der blev foretaget i perioden. På det offentlige område har politikerne reelt en dobbeltrolle, da de både har en anpart i forhandlingerne og magten til at gribe ind, hvis forhandlingerne mislykkes.

I 1979 demonstrerede sygeplejersker og andre offentlige faggrupper for højere løn og imod de politiske indgreb i overenskomstforhandlingerne, der blev foretaget i perioden. På det offentlige område har politikerne reelt en dobbeltrolle, da de både har en anpart i forhandlingerne og magten til at gribe ind, hvis forhandlingerne mislykkes.

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Moderne Tider
31. juli 2021

Året var 1899, og Danmarks statsminister hed Hugo Hørring. Det var en anden tid. Kvinder havde ikke stemmeret, og flyvemaskinen var ikke opfundet.

Men i september 1899 udtænkte en gruppe danskere et system, der skulle skabe velstand og sikre rettigheder til store dele af befolkningen – et system, som vi stadig benytter i dag: den danske model.

Siden da har løn- og arbejdsvilkår været noget, der aftales i et kompromis mellem arbejdsgivere og fagforeninger. Uden om politikerne. Men nu, 122 år senere, har sygeplejerskerne forsøgt at nå til enighed med deres arbejdsgivere uden held, og det kan ende med et politisk indgreb i striden.

Spørger man Dansk Sygeplejeråd, bunder problemerne i Tjenestemandsreformen fra 1969, der fastholder dem i en lav indplacering på lønskalaen. Men ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Laust Høgedahl og historiker Lars Kjølhede Christensen er der et andet og dybereliggende problem.

»Den danske model er måske ikke helt færdigudviklet på det offentlige område,« siger Laust Høgedahl.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Margit Johansen

Ja, regionerne opkræverikke egen skat - som de tidligere amter gjorde det - det giver en ubalance i forhold til den danske model. Det kan ikke løses med et særligt organ til forhandling. Regionerne - vokset i V haven som direkte angreb på den danske model - må gentænkes. - eller skattesystemet omlægges på anden vis.

Peter Høivang, Jens Christensen, Jesper Frimann Ljungberg, Torben K L Jensen, Anders Hüttel, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Torben Skov, Marianne Stockmarr og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En anden sag ved afskaffelsen af tjenestemænd var at de havde sikre arbejdsvilkår - var vanskelige at opsige osv men så tilgengæld måtte de ikke strejke .
Nu må de nu ikke tjenestemandsstillinger godt strejke - men med akut og andre pligter til nødberedskab - herudover er politikerne kommunerne/regionerne/staten også arbejdsgivere og dem der bestemmer områdernes budgetter. En noget andet rolle en en privat arbejdsgiver har da denne kan rammes økonomisk ved en strejke.

Måske var tjenestemandsordningen ikke så ringe endda - en løsning på problemer er at indfører den igen . Herved sætter de offentlig ansatte ikke forhindringer ved den danske model.

Steffen Gliese

Man glemmer, fordi vi har det så ufatteligt svært med nederlag i vores på mange måder forstilte offentlighed, at Hovedaftalen er udtryk for et eklatant nederlag til arbejderbevægelsen, fordi de besiddende klasser formåede at fastholde det eneste væsentlige at slås om: ejendomsrettens ukrænkelighed.
Siden har alt været forsøg på at afbøde det faktum, at man uden at eje ikke har nogen ret. Derfor har det at erhverve sig ejendom været det vigtigste mål for socialdemokrater i et meget langt tidsspand, og derfor er det konstant blevet saboteret af dem med økonomisk magt til at gøre dette.

Marianne Jespersen, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Jørgen Larsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Torben Skov, Hanne Utoft og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Den danske model er dansk. Det er problematisk i en moderne verden, hvor arbejdskraften flyder over grænserne. Jeg har svært ved at se, hvordan vi kommer ud over dette store problem uden lovgivning på området. Derudover tilhører fagforeningerne (bosserne) eliten, og det bekymrer mig ift. deres habilitet.

Jens Christensen

Der er nogle af ovennævnte argumentationer, som får mig til at erindre diskussioner med regulære gammelkommunister, da de stadig fandtes i mere nævneværdigt antal for nogle årtier siden.

End ikke fagbevægelsen selv opfatter det som et eklatant nederlag, at Septemberforliget ikke fjernede arbejdsgivernes ledelsesret. Arbejderne fik deres organisationsret og strejkeret, og der var generel og grundlæggende enighed om, at den optimale måde at tilrettelægge arbejdsvilkår (især løn og arbejdstid) var gennem kollektive overenskomster og netop ikke via politikeres lovgivning. Og der blev sågar få år senere aftalt konfliktløsningssystemer i form af især faglig voldgift på det private overenskomstdækkede område. Mig bekendt bakkes der stadig helt op om det.

Det ville være en slem fejl at tro, at lovgivning gennem tiden skulle have kunnet sikre bedre vilkår for arbejdere. Bare tanken om hvad diverse politiske regimer og ideologier kunne have forvoldt af skader gennem især dele af det forløbne århundrede er ubærlig, og vores nogenlunde gode velfærdssamfund i Norden bekræfter vel også det valgte systems værdi. Strejkeret og organisationsret er essentiel her.

Men diskussionen er gammel. Ole Krarup var ude med den meget venstreorienterede vinkling på det med bl.a. påstande om, at Arbejdsretten (altså selve organet) var en 'klassedomstol', og deroverfor stod Hasselbalch (professor men tidligere DA-jurist) og også meget sagligt Per Jacobsen med 'Kollektiv Arbejdsret'-værket. Det er åbenbart en diskussion, som aldrig dør helt ud, og selvfølgelig er der tilbagevendende problemer for især DK ifm nye direktivforslag fra EU, hvis de berører området.