EM i fodbold
Læsetid: 4 min.

Hjulmand er ikke bange for at ryste taktikposen. Her er hans muligheder mod Tjekkiet

Hvordan mon Danmark stiller op i kvartfinalen? Vi giver dig en rundtur i systemerne
Hvem får en fremtrædende rolle i landstrænerens taktik mod Tjekkiet?

Hvem får en fremtrædende rolle i landstrænerens taktik mod Tjekkiet?

Jens Dresling

Moderne Tider
3. juli 2021

Kasper Hjulmand er eminent til det taktiske spil. Vi så det senest i kampen mod Wales, hvor han lynsnart ændrede formationen fra 3-4-3 til en kompakt 4-3-3 med masser af muskler på midtbanen.

Men der er meget mere i Hjulmand-butikken.

Se bare her:

Den velafprøvede: 4-2-3-1

Indtil Christian Eriksens tragiske kollaps i åbningskampen mod Finland var det Kasper Hjulmands foretrukne system. Det blev for alvor moderne efter VM-finalen 2006 mellem Frankrig og Italien. Begge hold stillede med to spillere på den defensive midtbane (en såkaldt double pivot), en playmaker og en enlig boksspiller. I dag er det det mest udbredte system på topplan.

I dansk regi er 4-2-3-1-formationen god, fordi den udnytter Eriksens styrker som spilfordeler og assistmager, og derudover lægger den op til, at de offensive midtbanespillere deltager aktivt i genpresset. Faktisk med en lille krølle, når Eriksen er allerbedst: Så bliver systemet nemlig til en 4-2-1-3 med Eriksen i det gyldne smørhul lige bag offensiven.

Med spillere som Pierre-Emile Højbjerg og Thomas Delaney har Hjulmand to 8’ere, der kan komme med i angrebet fra dybden af banen, men også fungere som 6’ere, når der skal forsvares den anden vej.

Efter Finland-kampen var Hjulmand dog tvunget til at tænke i nye baner.

Den hollandske: 3-4-3

Hjulmand er stor fan af den hollandske fodboldfilosofi. Rinus Michels’ oprindelige system fra 1970’erne var egentlig en 1-10-0. Alle kunne skifte plads, og målmanden var en del af spillet.

Den efterfølgende husmandsudgave blev dog lidt mindre ekstrem, nærmere bestemt en 3-4-3, især da Johan Cruyff eksporterede den til Spanien. Den er blandt andet karakteriseret ved at besidde en ’komplet symmetri’ på tværs og på langs af banen. Det var sådan, Ajax spillede, og senere Barcelona. Oprindeligt var liberoen, 5’eren, én af de tre bageste, der samtidig havde friheden til at være en del af midtbanen. Morten Olsen og Franz Beckenbauer var 5’ere.

Da Hjulmand skiftede til 3-4-3 i mødet med Belgien (og efter at have opgivet 4-2-3-1 med Eriksen som anker), var det med Joakim Mæhle og Daniel Wass (og Jens Stryger Larsen, da han blev skiftet ind efter 60 minutter) som wingbacks, mens tremandskæden bagved bestod af Andreas ’AC’ Christensen, Jannik Vestergaard og kaptajnen Simon Kjær.

Fronttrioen udgjordes af Martin Braithwaite, Mikkel Damsgaard og Yussuf Poulsen. De byttede ofte plads med hinanden, og eftersom Damsgaard ikke kunne lade være med at søge midten fra sit udgangspunkt halvt ude på venstre flanke, kom han faktisk til at få en Eriksen-rolle – en falsk 10’er.

Vi så Delaney og Højbjerg i overlap fra den centrale midtbane, mens fronttrioen trak bagud eller bredte sig ud mod siderne (og lad os ikke glemme, at det var lige dét, Nicklas Bendtner var suveræn til i Arsenal-tiden). Det var forvirrende for belgierne, for hvem skulle de egentlig dække op?

Det blev bedre endnu: For alle de forskydninger og finesser i Belgien-kampen betød, at 3-4-3’eren blev til en 3-3-1-3 med Delaney i smørhullet bag fronttrioen. Det er en sydamerikansk variant (spilles af Chile) kaldet un enganché et tres punta (en playmaker og tre angribere). Herlighederne blev siden til en 4-6-0 (men kun en lille smule). Nu faldt wingbackerne nemlig ned som ’rigtige’ fullbacks for at beskytte den offensivt indstillede midtbane.

Den bundsolide: 4-3-3

Som beskrevet her i Information blev Hjulmands 3-4-3 dog hurtigt kørt tynd af Gareth Bale & co. i ottendelsfinalen. Waliserne fik alt for meget plads på den spilstyrende midtbane. Landstrænerens træk var lynhurtigt at omdirigere tropperne til en 4-3-3. Og vel at mærke en kompakt af slagsen. Mæhle og Stryger Larsen kom ned som backs, mens ’AC’ blev udstationeret som defensiv midtbane, det vil sige 6’er.

Selv om det var kompakt (nærmest Mourinho’sk fra tiden i Real Madrid), var der stadig masser af plads til Højbjerg i den dybe regista-rolle. Højbjerg er Danmarks svar på Andrea Pirlo, en italiensk 10’er, som positionsmæssigt er på 6’erens plads, og den 25-årige Tottenham-spiller diskede op med sukkerbolde til trequartista’en Damsgaard.

Den engelske: 4-1-4-1

Men her sluttede det ikke, og lur mig, om ikke Hjulmand vil overveje en engelsk inspireret 4-1-4-1-formation for netop at spille med den intensitet, som er nødvendig mod de bomstærke tjekker. Delaney vil være det oplagte valg i ’hullet’ mellem forsvar og midtbane, og tilsvarende vil Damsgaard kunne fylde pladsen mellem offensiv midt og angreb ud på samme måde. Italienere vil sige, at så har man både en regista (Delaney) og en dirigista (Damsgaard) på grønsværen. Forvent en 4-1-4-1, når der skal gås til stålet og samtidig holdes en dør på klem for hurtige kontraer.

Formationen passer perfekt til en situation med Andreas Cornelius alene i front.

Den frække: 4-3-1-1-1

Hjulmand er ikke typen, der går i panik og hovedløst smider en ekstra angriber ind. Med andre ord: 4-4-2 rimer ikke på Danmark. Men landstræneren har en ekstra frækkert i ærmet, som vi så i glimt både mod Rusland og Wales. Nemlig en 4-3-2-1 (eller 4-3-1-1-1), også kaldet ’juletræet’. Systemet blev især berømt, da Carlo Ancelotti var træner for AC Milan i 00’erne med brasilianske Kaka som den store stjerne.

Formationen er ret interessant at folde ud, når den er dansk. Den bageste firbackkæde er den samme som i 4-3-3’eren, og midtbanen med Delaney og Højbjerg kan passende suppleres med Mathias Jensen.

Mæhle vil helt sikkert søge ind i banen fra venstre side, og med enten Braithwaite liggende foran ham eller Damsgaard bagved vil Mæhle faktisk indtage positionen som ’angriber nummer to’ – lige bagved den enlige frontangriber, som kan være Kasper Dolberg eller måske Cornelius.

4-3-1-1-1-systemet er for de kloge fodboldspillere. Det er 4-3-3- og 4-1-4-1-formationen, men nu i en ’strakt’ udgave og stadig med den kompakte midtbane.

Hold øje med systemerne lørdag aften. Vi skal ikke hjem, vi skal videre. God kamp!

Tjekkiet – Danmark. Kvartfinale. Lørdag den 3. juli klokken 18 på DR1

Serie

Information tager til EM i fodbold

I fire uger kæmper 24 nationer om at være Europas bedste i verdens største sportsgren. EM-dramaet folder sig ud i 11 europæiske værtsbyer, inklusive København. Information stiller i stærkeste opstilling med Bo Walther Kampmann, Cathrine Lundager og Martin Østergaard-Nieslen og leverer den intellektuelle dækning af EM i fodbold med analyser, portrætter, baggrunde og anekdoter.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Frimann Ljungberg

Just Win, Baby!

For at citere den legendariske Al Davis.

// Jesper

Martin Sommer, Eva Schwanenflügel og Jeppe Bundgaard anbefalede denne kommentar