Feature
Læsetid: 17 min.

I Ikast ligger en friskole, der vil gøre talentfulde børn til »supermennesker«

På friskolen Guldminen vil man udklække verdens bedste fodboldspiller, verdens bedste håndboldspiller og en dansk statsminister. Alt sammen på en bund af Grundtvig, positiv psykologi, FN’s verdensmål og midtjysk livsfilosofi. Er det udtryk for storhedsvanvid, en problematisk præstationskultur eller fremsynet talentudvikling? Vi har besøgt en af Danmarks dyreste friskoler i udkanten af Ikast
Friskolen Guldminen er rettet mod børn, der er glade for fodbold og håndbold, og skolens erklærede mål er, at man skal opfostre en Ballon d’Or-vinder, verdens bedste kvindelige håndboldspiller og en dansk statsminister.

Friskolen Guldminen er rettet mod børn, der er glade for fodbold og håndbold, og skolens erklærede mål er, at man skal opfostre en Ballon d’Or-vinder, verdens bedste kvindelige håndboldspiller og en dansk statsminister.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
31. juli 2021

Ved første øjekast er det ikke til at se det, men gemt væk bag træer, marker og fodboldbaner i udkanten af Ikast ligger en guldmine. Et sted, der frister folk fra Slagelse til Indien til at tage afsked med det liv, de kender, og søge mod byen med godt 15.000 indbyggere.

Mod en friskole med utilslørede ambitioner om, at man dér på rolige Hagelskærvej i Ikast kan fostre så mange og så store talenter, at omverdenen vil se mod det midtjyske med misundelse.

Direktør i FC Midtjylland og hovedpersonen bag Guldminen, Claus Steinlein, byder velkommen på friskolen med et stort smil og en kæk, drenget attitude, der står i kontrast til hans ydre fremtoning med firkantede stålbriller og en nystrøget dueblå skjorte. 

Han hilser med knuckles, og da et par af klubbens ungdomsspillere går forbi ham, bliver de mødt med et »Hvad så drenge? Tak for sidst!«, inden han peger på én af dem: »Dér har vi årets udviklingsspiller,« siger han og begynder at klappe.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Det er sat’me uhyggelig læsning det der. Det værste fra sovjetstaten og kapitalismen samlet i ét. Det har intet med Grundtvig at gøre.

Eric Philipp, Alvin Jensen, kjeld jensen, Søren Andersen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang, Kurt Nielsen, Lotte Tvede, Ruth Sørensen, Torben Arendal, Elisabeth From, Ninna Maria Slott Andersen, Jeppe Bundgaard, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Steffen Gliese og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, det er simpelthen spild af tid og fordummelse at satse på at skabe sportsfolk.
Der er for lidt visdom, selvstændighed og omtanke i vores samfund i dag - det ville en ægte grundtvigiansk skole kunne gøre noget ved; men den ville skabe kunstnere, humanister og filosoffer.

Eric Philipp, Alvin Jensen, kjeld jensen, Søren Andersen, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang, Kurt Nielsen, Torben Arendal, Elisabeth From, Ninna Maria Slott Andersen, Jeppe Bundgaard, Jan Fritsbøger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Damskier

"We play for gold" Grundtvig på dangelsk. _ og Morten Balling behøver ikke at kommentere.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Som én, der har gået på Grundtvig-Koldsk friskole hele min skoletid, er der meget lidt, jeg kan genkende i ovenstående.
Synd for børnene at skulle lære i sådan et miljø, hvor målene er givet på forhånd. En dansk statsminister. Herre gud.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese, Peter Høivang, Kurt Nielsen, Inger Pedersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

At spekulere i sine børn er vel ikke ulovligt, det er dumt at lade være.
At være til bedste til noget er vel heller ikke så ringe.

Det er ikke nyt at der drives eliteskole i Ikast - Der ligger en efterskole som også er fødekanal til FCM. Nu går de bare hele vejen med en friskole.

Jeg bliver helt melankolsk over min tid, 17 år i Hammerum fem km fra Hagelskærvej. Dem der ude i Ikast kunne nogen særligt med bolden men de var ikke lige skarpe når jeg var forbi som censor. Der er lidt Østtysk stemning over alt i Ikast.

Jan Fritsbøger

jeg kan kun have ondt af de børn som skal gå der endda uden at have læst artiklen, for er der noget som kan være hindring for et godt liv er det stræberi og overdrevne ambitioner,
da jeg var barn førte mine tanker om hvad jeg ville med mit liv, og hvem jeg ville være, til en beslutning om at jeg ville være en positiv faktor,
jeg anede bare ikke rigtig hvordan man bliver det,

men jeg havde en onkel som spredte gode vibrationer, og som jeg oplevede det viden og "visdom", hver gang han kom på besøg,
så han var en slags ledetråd uden at være perfekt på nogen måde, han var en livsnyder med sans for kvalitet, men blottet for ambitioner, således levede han hele sit arbejdsliv som funktionær i DSB, vel at mærke i samme ydmyge job som hjulbanker,
i sin fritid rejste han rigtig meget og tog kurser på universitetet så han var et omvandrende leksikon og delte gavmildt ud af sin omfattende viden, og så kunne han tale og skrive på 9 sprog ,
i dag er det så faktisk lykkedes mig at blive en positiv faktor, og jeg mener det især er fordi jeg ikke har haft ambitioner om at "komme frem i verden" eller at blive velhavende,
og vigtigst (for mig) så stortrives jeg, og jeg "lyser op i mine omgivelser"
( hvilket jo er godt for mine medmennesker )
jeg hader ingen og har ingen "fjender", men jeg er ikke ukritisk da jeg anser kritik for nyttig, for uden kritik kan ingen fejl rettes, og verden er jo fuld af ganske alvorlige og ligefrem fatale fejl,
i øvrigt ved jeg udmærket godt at jeg selvfølgelig heller ikke er spor fejlfri, dog hylder jeg ikke mine fejl som grådighedssegmentet gør.

Alvin Jensen, Peter Høivang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Anders, nej det er ikke ulovligt, men det er altså faktisk dumt, (hvis altså man ønsker et godt liv for sine børn)
og det er efter min mening egoistisk, man sætter vel ikke børn i verden for sin egen skyld, eller for at have noget at prale af.
når man har nogle "forkerte" ideer om hvad der får et menneske til at trives, så skal disse jo helst ikke gives videre til sine børn, er vist under alle omstændigheder bedst for et menneske selv at finde sin mening,
desværre serverer samfundet (vores pengekultur) nogle ødelæggende meninger for os alle, er vel derfor at der er så megen mistrivsel i verden.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Jeg aner at janteloven kryber frem i denne tråd.
Jeg er nok farvet af et jeg drev nogle hundrede elever mod tinderne igennem mit lærerliv. Jeg hørte et foredrag i 96´om "det gode liv". Men det er ikke det man møder, hvis man vil ramme tinderne. Var der ikke én som brændte vingerne engang.

Ikast tværede alle modstandere af banen i skolefodbold fordi de importerede nogle afrikanske rollemodeller som scorede alle målene. Sådan startede det! De er sikkert blevet glade for guld, og det er jo også sjovest at være bedst. Desuden er økonomien også god i "skyerne".

Jeg har altid nydt sport som Rindum, der lige har sejlet til Guld. Blume der er den tredje bedste i Verden i 50m fri. "Fem års benhårdt arbejede som afrundes på 24 sek". Det er vanvittigt stort!

Det er netop de vanvittige og modige som flytter os som mennesker.
Tænk på nørden Thunberg hvad hun allerede har bedrevet.

Jan Fritsbøger

Anders, fodbold og sport generelt er pseudo-livsindhold, og viser efter min mening intet som helst om livets mening, det er ikke vanvittigt stort snarere vanvittigt tomt,
og økonomi (penge) giver heller ikke livet mening eller indhold,
faktisk er grådighed noget af det mest trivselsdræbende som findes,
og er det ikke lidt tankevækkende at du bruger Thunberg om nogen som forbillede, for hun har mere end de fleste forstået at grådighed og vores materialistiske livsstil er noget ødelæggende møg,
desværre er hendes mission blevet kvalt i berømthed og omklamring, og hun er blevet gjort nærmest ufarlig for pengemagten.

Alvin Jensen, Peter Høivang, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Den midtjydske elite har for alvor åbnet hjernevaskeriet. Så hvis dine børn har en lidt beskidt tankegang så send dem til Ikast, hvor de kan få vasket det værsye snavs af.

PS. Der koster næsten ikke en formue. Så ned i kuverten med dem og send dem afsted med Postnord. Det kan kun gå for langsomt.

Det ovenforstående er fordi jeg nok ikke af Information kan få lov til at kalde dem det de er (:Hjernedøde dumme svin).

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen, Jan Fritsbøger og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Anders Huttel

Hvem definerer så hvad det barnet skal være bedst til?

Jeg prøver at hjælpe mine børn til, at være bedst til, at være dem selv.

For det er de fandens gode til og så lærer de, at de er gode nok.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Eliteskoler er fandens gave til kapitalismens børn.

Hvad har de bagefter en ubeboelig planet?
En oppustet svineblære?

Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Jan Fritsbøger og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Det største tabu i lighedskampen er, at vi intelligensmæssigt langt fra er lige. Der er simpelthen nogle, der har en hurtigere processor end andre. Der er nogle, der er drevet af stærkere ambitioner end andre. Nogle der får en ide, som andre ikke får.

Problemet er bare, at netop den forskel giver ulighed på andre områder, og hvordan håndterer et påstået lige samfund, at det ligger naturligt i mennesket ikke at være lige. I Danmark har vi tradition for at alle skal behandles lige i skolegangen, så vi får så lille variation som mulig. Men giver det ikke bare en anden form for undertrykkelse af dem, der kan mere, og hvorfor er det så slemt, at dem, der kan mere, også får lov til mere?

Peter Høivang

@ Rikke

Jeg forstår hvor du kommer fra og jeg kan huske, da jeg skiftede skole og fik matematik på C niveau.

Hvilken lettelse. Jeg skulle ikke bruge alle mine kræfter på matematik, så jeg kunne bruge det på de fag jeg var god til.

Det ser jeg nu ske i folkeskolen (bedre differencering af undervisningen) og i vores større nabo by er der endda en folkeskole der har en linje for naturvidenskabelig interesserede elever.

Men en skole som guldminen mener jeg ikke er løsningen, den frasorterer jo ikke kun på talent, men har bla. følgende krav:

En motiveret ansøgning før optagelse.

Et mere krævende forældre - skole samarbejde.

En pris på 3700 kr. Pr. Mdr

Dermed er en vis procentdel frasorteret på deres sociale status og forældrenes evner/muligheder/overskud.

Hvis målet er at fremme børns talenter, bør det så ikke være talentet der afgør dette?

Bør vi ikke også se på andet end sportstalent og naturvidenskabelige/boglige evner?

Hvad med de kreative, de omsorgsfulde, dem der kan noget med hænderne og de der kan lidt af det hele?

Løsningen må findes indenfor folkeskolens rammer, da det er folkets skole. En bedre lærer normering og færre elever i klassen bør ikke være for de få. For så øger vi uligheden.

Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Jan Fritsbøger og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Rikke den "naturlige" ulighed er jo ikke problemet, men det er ulighederne i muligheder,
for det er jo slet ikke hverken de klogeste, dygtigste eller hårdest arbejdende som ender med "mere"
det er dem som er øverst placeret i hierarkiet, i praksis børnene af de mest privilegerede som selv bliver privilegerede,
det der er slemt er den privilegerede klasses magt over alle andres muligheder, det jeg kalder pengemagten, hvis alle blev behandlet lige ville der ingen undertrykkelse være,
jeg er for eksempel særdeles intelligent men tilhører ikke den privilegerede klasse, men jeg er ikke det mindste misundelig, for jeg er ret sikker på jeg trives bedre end dem jeg kalder grådighedssegmentet, for at kalde dem eliten er jo faktisk en helt forkert betegnelse for det er de absolut IKKE.

Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ha, Jan Fritsbøger, det forekommer mig, at du faktisk ender i at argumentere for lighed i vilkår, for mens vi har vidt forskellige muligheder at realisere, fordi vi er forskellige med forskellige evner og interesser, så har vi i det mindste i udgangspunktet de samme behov.

Rikke Nielsen

Peter Høivang

Jeg synes sådan set ikke, at vi modsiger hinanden. Jeg fokuserer i mit indlæg på, qua artiklens fokus, at de meget intelligente/talentfulde børn også skal have muligheder for at blive motiveret. At nogle så kalder det elitært, synes jeg er uheldigt, for alternativet er undertrykkelse af disse børns potentialer. Der er intet elitært i, at børn er forskellige, sådan er de bare udstyret biologisk. Men klangbunden i mit indlæg er, selvfølgelig, at folkeskolen skal kunne møde børnene, hvor børnene er. Kan folkeskolen ikke det, må forældrene finde alternativer.

Og forældrenes rolle i det her er, at de har ansvaret for børnene tarv, indtil børnene er myndige. Sådan er det jo. Og en bedre løsning end at skulle betale så meget om måneden, hvilket jeg fornemmer er dit centrale ankepunkt, var selvfølgelig, at vores åbne skolesystem ikke var så samlebåndsorienterede og kunne favne forskellighederne.

Jan Fritsbøger
"jeg er for eksempel særdeles intelligent men tilhører ikke den privilegerede klasse, men jeg er ikke det mindste misundelig, for jeg er ret sikker på jeg trives bedre end dem jeg kalder grådighedssegmentet, for at kalde dem eliten er jo faktisk en helt forkert betegnelse for det er de absolut IKKE."

Jeg er ikke i tvivl om, at du er særdeles intelligent, men "ikke det mindste misundelig", hm, det er ikke, hvad jeg læser. Men ellers er jeg da enig med dig i, at det handler om at kunne trives og være lykkelig. Men det skulle jo nødig ende i konkurrence om, hvem der så er den lykkeligste, for det er jo en eksternaliseret følelse, der ikke hviler i sig selv på netop... lykken.

Eva Schwanenflügel

Rikke Nielsen, det Jan Fritzbøger påpeger er, at det kun er de velhavende børn med (eller uden) specielle intelligenser, der tilgodeses ved privatskoler som den i artiklen beskrevne.

Burde det ikke være alle børn, uanset social baggrund, som fik mulighed for at træne deres intelligenser fagligt, når de besidder talenter?

Peter Høivang, Jan Fritsbøger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Undskyld, jeg mente Peter Høivang ;-)
Udover Jan Fritzbøger.

Hele grundlaget for at udpege talenter er tvivlsomt ... og ambitionen om at udpege dem er nær-patologisk. Talenter er vækstgrundlag; de objektiviseres og ekstrinsificeres, men folk er blevet gjort så ureflekterede og uoplyste, at de slet ikke kan se det. Selv såkaldt venstreorienterede løber omkring og ævler om talenter.

Jan Fritsbøger

rikke nej fri os for konkurrence, jeg ønsker en menneskehed hvor samarbejde til alles bedste er en styrende faktor,
og måske kan du slet ikke forestille dig et menneske som er kommet hinsides materialismen, og faktisk godt kan få nok endda helt uden væsentlig overflod,
for jeg har jo rigeligt med overflod, og for mig giver det ganske enkelt slet ikke mening at jeg skulle have brug for mere, så hvad er der at være misundelig over ? magten ? eller den aldeles meningsforladte prestige ? grunden til min vedholdende kritik handler faktisk slet ikke om mit liv og mine vilkår,
den handler om de mennesker som ikke får deres helt basale behov dækkede, fordi det forhindrer markedet, grådigheden, egoismen og pengemagten, og den handler om de krige som udspringer netop af egoismen, grådigheden og magtbegæret hos grådighedssegmentet, og om alle de mange mennesker som lider nød af disse grunde.
og derfor er vækst en syg ide i vores del af verden.

Rikke Nielsen

Jan Fritsbøger
At få lov til at udfolde sine talenter og evner, handler vel ikke om grådighed og egoisme, men netop om at være det menneske, man er. Lyder som om, der bliver blandet nogle ideologiske ting sammen i én stor pærevælling. At du har foretaget nogle valg, der passer dig, er jo ikke ensbetydende med, at alle andre skal tvinges til at vælge det samme. Det lyder på mig som om, det er ret begrænset, hvad man som menneske kan tillade sig at gøre eller drømme om uden at tilhøre "grådighedssegmentet". Lyder som jantelov.

Rikke Nielsen

Eva Schwanenflügelhttps://www.information.dk/
"Burde det ikke være alle børn, uanset social baggrund, som fik mulighed for at træne deres intelligenser fagligt, når de besidder talenter?"

Hvis du læser, hvad jeg har skrevet, kan du se, at jeg er enig.

Hvilket barn har ikke mangfoldige talenter, hvis talent anskues som potentiale for udvikling og præstation? Selv et træ (beklager retorikken) har dette.

Vi burde som samfund, hvis overhovedet, træne vore 'talenter' for ydmyghed og refleksion; en nøjsom levevis med ånd.

Rikke Nielsen

Hanne Utoft
"Vi burde som samfund, hvis overhovedet, træne vore ’talenter’ for ydmyghed og refleksion; en nøjsom levevis med ånd."

Det lyder helt religiøst :-)

Rikke Nielsen, det undrer mig ikke at dine præstationskulturelle tilbøjeligheder tolker min kommentar i dén retning.

Erik Fuglsang

@ Særdeles intelligente Jan Fritsbøger
01. august, 2021 - 22:36
Jeg er nu ikke ganske overbevist om, at du ikke er det mindste misundelig over ikke at tilhøre den privilegerede klasse.

Hvorom alting er, det skal nu ikke afholde mig fra at ønske dig en god sommer.

Mvh
En ferieplaget fra grådighedssegmentet

"En bedre lærer normering og færre elever i klassen bør ikke være for de få. For så øger vi uligheden."

I sig selv er det særdeles problematisk at den danske grundskole har klasser med flere end 20 børn; det er fagligt og socialt indlysende (og veldokumenteret) at det i forvejen vil være krævende for en lærer at etablere personlige relationer og et nuanceret kendskab til den enkelte elev selv i klasser, hvor der er 18-20 elever. Og kravet til/forventningerne idag er at læreren både kan overskue det gruppe-/klassedynamiske og den enkelte elevs (ofte komplekse) situation og behov i skole- og fagsammenhænge - hvormed vi med de mange besparelser/reformer gennem de seneste årtier blot har gjort betingelserne vanskeligere for elever, lærere og forældre m.fl.. Disse vanskeligere betingelser har afstedkommet mange symptomer hos især eleverne, men også lærerfaget er trængt - og den politiske vilje/kapacitet til at forandre positivt på ressourceforholdene og lærernes muligheder for at drive undervisningen med vægt på grundfaglighed og kreative processer i en grad, som vil have tydeligt gennemslag, er ganske enkelt ikke til stede. Og som en slags erstatningsføde får vi så disse elitære fokus på særlige talenters trange vilkår og uinformerede kampe om hvad der mon skal gøres ved dette?! Egentligt ikke underligt.

Jan Fritsbøger

Erik Fuglsang, bare fordi du sandsynligvis selv lider af misundelse er det vel ikke givet at alle gør det, tror du at Gandhi led af misundelse ?
men forklar venligst hvad den privilegerede klasse har, som du mener jeg misunder dem,
faktisk har jeg medlidenhed med grådige magtsyge mennesker, for jeg kan ikke forestille at de trives eller kan lide sig selv, og hvad kan være vigtigere ? en blæret facade at skjule deres mistrivsel bag ?

Jan Fritsbøger

Rikke, havde Hitler, Stalin, Pol pot, pinochet og alle de andre magtsyge undertrykkere ret til at være dem de var, er der ikke noget som hedder ansvarlighed, eller findes det intet som er positivt og intet som er negativt, har alle egenskaber et menneske kan have akkurat samme værdi, og er alle valg lige legitime.

Jan Fritsbøger

forestille mig, skulle der da stå