Interview
Læsetid: 15 min.

Kaare Dybvad har set, hvor galt det kan gå, når man ikke slår kongen ihjel

’Hamlet, Prins af Danmark’ er et stykke om hævn, genfærd, krig og kongemord. Men det er ifølge indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad også et stykke om det helt grundlæggende spørgsmål i politik, som stadig i dag hjemsøger ham selv og hans parti

William Shakespeares tragedie ’Hamlet, Prins af Danmark’ er ifølge Kaare Dybvad en suveræn iscenesættelse af politikkens drama i dag, selvom den er 400 år gammel.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
31. juli 2021

Vi myrder ikke konger i dansk politik. Attentatet er ikke længere en anvendt metode til udskiftning af magthavere, og det er i øvrigt ikke konger, som bestemmer i Danmark.

Men William Shakespeares 400 år gamle tragedie Hamlet, Prins af Danmark, som er den mest berømte fortælling om kongemord i vores kulturhistorie, er alligevel ifølge Kaare Dybvad en suveræn iscenesættelse af politikkens drama i dag:

»Stykket siger meget om det spørgsmål, som er en slags politikkens grundessens. Eller i hvert fald er i politik hele tiden,« forklarer han:

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Marie-Christine Poncelet

Ikke mange reflektioner om demokratiet i Kaare Dybvad analysen, om mon de ledende politiker ser sig selv som beskrevet uden forhold til demokratiet, som prinser, konger og dronninger måske var Hamlet tænkende men oplysnings tiden lægger en del år forude.
Jeg synes at Dybvads reflektioner og sammeligninger er lidt bekymrende.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Michael Hansen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Michael Hansen

Kåre dybvad har mange refleksioner, desværre afbryder han ofte sig selv, lige som man tror at en pointe, en morale eller indsigt er nær - og skifter så behændigt spor i sammenligning eller ny refleksion, som han finder fascinerende...
Det er som om han ikke tør nærme sig en kærne, et klart udsagn eller erkendelse...
På den måde bliver det i bedste fald en facinerende sludder...

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Jan Nielsen, Alvin Jensen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Nicolaj Ottsen

Det løftede sig aldrig rigtigt over det anekdotiske, på trods af at Rune's oplæg i det føste minut, slog en spændende tone an. Øv, men dejligt at høre Kaare Dybvad tage afstand fra det kommunistiske "new Sovjet man" menneske syn, i lyset af SDs ellers meget materialistiske tilgang til "problemløsning", på det seneste. Ikke mindst i Kaare Dybvads interview med Berlingske.

Steffen Gliese

Det bekymrende er, at det netop havde været en helt sund og reelt nødvendig konsekvens af en boliglov, at andelsboligerne oplevede et voldsomt prisfald.
Intet er mere ødelæggende end den overprisfastsættelse af boliger, som er fremkommet af en række uheldige omstændigheder: den manglende udvikling i reallønnen, der modvirker inflation, men reserverer den til de områder alene, hvor der kan opnås langsigtet lånefinansiering - at boligpriserne stiger og stiger, fordi långiverne betragter investering i bolig nogle steder i landet som skudsikker og derfor bevilliger lån til dem, næsten uafhængigt af betalingsevnen, fordi friværdien i sig selv tænkes at kunne dække gælden.
Det er det modsatte af den situation, der var herskende, da man liberaliserede boligområdet: at reguleringen havde sat nybyggeri i stå, fordi det reelt var uacceptabelt at tjene på udlejning. Folk fik meget stort omfang deres husleje nedsat i huslejenævnene, og en sådan nedsættelse gjaldt jo generelt i en bebyggelse.
Men på ejerboligmarkedet er spørgsmålet tydeligvis: skal bankerne eller samfundet profitere på boligmarkedets himmelflugt? Hvis skatten sættes i bero, som AFR gjorde det med skattestoppet, forsvinder pengene ind i bankerne i kraft af stigende omkostninger, når rentemarginalen alene ikke kan sikre overskuddet - hvilket gør bankerne langt rigere; men boligkunden oplever ikke nogen økonomisk forbedring udover den fiktive prisstignings forøgelse af muligheden for at låne flere penge.
Statens rolle i vores type samfund er at handle ideelt og på den måde aktivt tvinge markedet i en for borgeren gunstig retning, men ideen om New Public Management har ført til det modsatte.
Det er jo utroligt, at en så udygtig og skadelig regeringsførelse på stort set alle områder som AFRs alligevel kan føre til så stor tillid fra vælgerne og slet skjult beundring fra også ideologiske modstandere. Vi lider i den grad af den skamskydning af samfundet, som han forårsagede med sin kræmmertilgang til alle forhold i samfundet. Det har korrumperet dette samfund, der er kendt for sin bestikkelighed.

Carsten Sperling, Malan Helge, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Lisbeth Glud, Marianne Jespersen, Peter Wulff, Lars Løfgren, Jens Thaarup Nyberg, Josephine Kaldan og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

nå, der skulle selvfølgelig til sidst stå ubestikkelighed.

Kim Houmøller, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lisbeth Glud og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Hm, hm. Det er jo Fagbevægelsen der er derude- kald dem bare konger? ! De fleste gamle socialdemokrater som husker tiden omkring 2001 på egen krop -skriver og taler stadig med foragt og had om forræderierne mod fagbevægelsens hårdtilkæmpede sejre (efterlønnen forringet især med Mogens Lykketoft som finansminister) som forklaringen på at det gik så galt. Kald det kongemord? Nu er Arne pensionen jo en slags plaster på sårene.

Carsten Sperling, Steffen Gliese, Alvin Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Han kaldte engang en af mine fine kritisk tænkende, refleksivt ekvlilibrerende venner for stalinist :)
Det er noget med, at når man peger på folk, er der tre fingre, der peger tilbage på én selv...

Steffen Gliese

Ja, det er utroligt, Marc Wilkins, at det antikommunistiske socialdemokrati i dén grad har fået stalinistiske manerer OG indstillinger til samfundet.

Steffen Gliese

For de fleste er det egentlig ret tydeligt, hvordan det må gå, men som politikerne ønsker at forhindre: vi må skille os af med bureaukraterne, skære ned på forbruget, tvinge boligpriserne ned og omlægge fra fossil til vedvarende energi ved elproduktion.
Vi må profitere af automatisering i produktionen og fremme den mest muligt i byggeriet (så det bliver processerne og ikke byggeelementerne, der strømlines, så vi igen kan få smukke bygninger af gode, ofte genbrugte, materialer).
I det hele taget skal vi væk fra denne dyrkelse af arbejdet i sig selv - bortset fra dér, hvor det selvstændigt fører til en menneskelig udvikling mod det bedre - og med en langt større vægt på det færdige resultat end i dag, hvor man fremstiller til destruktion, fordi man ikke kan finde på kloge måder at fordele på udenom lønarbejdet. Måske skal vi ligefrem tilbage til at fremstille på bestilling for at forhindre ressourcespild - og også det gerne automatiseret, så den enkelte kan afgive sin ordre til et produktionsapparat med mindst muligt behov for menneskeligt besvær.
En verden, hvor fortidens slaveri udføres af maskiner, og hvorved en reel demokratisering af samfundene kan finde sted med indbygget kamp imod klimaforandringerne.

Marie-Christine Poncelet

Efter genlæsningen af Rune Lykkebergs interviewet af Kaare Dybvad bliver jeg en anelse nedstemte af læsningen og den selvforelskelse fra dem begge den giver udtryk for.
Den politikker hæves sammen med Rune Lykkeberg i de højere intellektuelle lager og reflekterer over magtens væsen ifølge deres tolkning af Shakespeare s værket .Hamlet blandet konger og prinser befinder de sig, vi er i parterret og kigger på.
" Ord, ord, ord" bliver kastet i luften som sæbebobler, glitrende smukke!
Efter refleksion kan man undre sig , i 2021, over en analyse om magten hvor demokratiet bliver ikke nævnte en eneste gang som en reel aktører som om 500 år efter Shakespeare intet havde ændret sig, få konger og prinser styrer verden og deres moralske dilemmaer er det væsentligste.
Hamlet har læst i Wittenberg . Luther s byen, or er derfor dannede , ikke kun dannede men pludselig humanist ! og der har vi så myten om at Luthers kampen imod den katolske kirke er fødslen af humanismen når den er i virkelighed erstatningen af et dogme med et andet, det er første længe senere i slutningen af 1700 tallet at opstod humanismen efter at kristendommens monopol som ideologisk forklaringen ikke længere var en realitet.
Dybvad: " Stykket kan godt læses som en kritik af den forrådnelse af handlekraft som sker hos tænkende mennesker", tak skal du have! om mon det er lige i tråden med " De lærdes tyranni".
Et skuffende interview som nok skulle være et genial påfund hvor Shakespeare skulle forklarer politikker.
Nå ja, Macron læser Niccolò Machiavelli, Dybvad Shakespeare og hvad så? er det der vi skal finde forklaringer og løsninger?

Steffen Gliese

Nej, Marie-Christine Poncelet, humanismen opstod med diverse reformationer, og selvom Luther og Calvin ikke er dem, man ser til dér, så er den bagvedliggende tanke fostret hos Erasmus af Rotterdam, der står som faderen til modernisme og begyndelse på det, vi kalder 'moderne tid', fordi den bryder afgørende med den katolske dogmatik.

Marie-Christine Poncelet

Steffen Gliese menneskhed blev bygget sten efter sten, reformationer efter reformationer men at udråbe Hamlet som humanist er lidt lang ud synes jeg, man kan finde i ham den genkenlig humane lige som i mange andre figurer i andre værker lang før Shakespæres men humanist kan man ikke kalde ham, han reflekterer over andet end det vil kalder humanismen nu.
På samme måde er Luther en sten i udviklingen der har ført os til hvor vi er nu blev han båret af stømninger og tanker forinde ham.
Min point er at interviewet som er trods alt interviewet af en nuværende politiker ignorerer fuldstændigt de sidste 400 års ideologiske udvikling og reducerer vores demokrati til kongmorder.
Måske synes man at det er en givende intellektuelle spil at bruge Shakespære og forsøge at finde hans virkelighed i vores virkelighed, det genkenlig humane men jeg ved ikke, det giver mig i hvert fald ingen svare ingen forklaring, ingen løsninger udover at se to mænd Rune Lykkeberg og Kaare Dybvad spankulere på en scene imens jeg står i parterren.

Marie-Christine Poncelet

Og værre er at Rune Lykkeberg smigrer Dybvads indbildskhed om at være prins blandet konger og dronninger og glemme alt om at være folkevalgt for hvis det er sandt at det politiske drama forgår konger imellem så hvor folket så?
Man kan selvføgeligt fortælle mig at jeg har ikke forstået en pind af interviewet, jeg har bare set det jeg har set og det er ret nedslående.

Michael Hansen

Faktisk et ret morsomt teater de to præsterer...
Hvor Rune er den arketypiske intellektuelle, der kridter banen op, så er Kåre den dygtige simulant og manipulator der formår at løbe off-side, uden at publikum opdager noget...