Naturvidenskab
Læsetid: 9 min.

Klimaforskere bider negle over tipping points, som kan udløse en lavine. Her er de vigtigste

Selv om klimaforandringer, der foregår i et stabilt tempo, ikke er gode, er de til at forstå. Men sådan opfører klimaet sig ikke nødvendigvis. Pludselig kan noget tippe og igangsætte en kædereaktion, som får katastrofale konsekvenser for den klode, vi kender. Sker det, risikerer fremtidens Amazonas at ligne vore dages Sahara
Selv om klimaforandringer, der foregår i et stabilt tempo, ikke er gode, er de til at forstå. Men sådan opfører klimaet sig ikke nødvendigvis. Pludselig kan noget tippe og igangsætte en kædereaktion, som får katastrofale konsekvenser for den klode, vi kender. Sker det, risikerer fremtidens Amazonas at ligne vore dages Sahara

Anna Rich

Moderne Tider
17. juli 2021

I dag vil der stråle en lille smule mere energi ind fra Solen, end Jorden vil sende retur til rummet. Det samme vil ske i morgen. Og i overmorgen og i næste uge og om et år. Helt basalt er det derfor, vores klode bliver varmere, og det er ikke uden konsekvenser: smeltende iskapper, stigende vandstand, døende skove og udledning af drivhusgas fra selve naturen, for nu at nævne et par stykker.

Og mange af disse forandringer risikerer at nå et punkt, hvor de bliver selvforstærkende. Hvor en del af et biologisk system, som forskere kalder det, går fra én tilstand til en radikalt anden. En iskappe, for eksempel, der smelter og derfor er – væk. Det kalder man tipping points, og siden årtusindskiftet er klimaforskere begyndt at bide neglene længere og længere ned, for muligvis kan disse tipping points sætte gang i en lavine af forandringer. Det er nemlig muligt, at flere af dem er som sammenkædede stenblokke, der, hvis den første tipper, risikerer at trække de andre med i faldet.

Kloden rundt er der identificeret omkring 15-20 tipping points, men nogle er vigtigere end andre – i hvert fald når det drejer sig om klimaforandringerne.

Især disse fire er vigtige, for hvis de bliver udløst, kan menneskets chance for at bremse klimaforandringerne være tæt på nul.

Tipping point 1: En iskold kappe

Hvis man tænker over det, er det lidt pudsigt, at der findes en iskappe på Grønland. Faktisk ligger landet ikke så nordligt, at det gør noget – sydspidsen rammer samme breddegrader som Oslo. Men det skyldes, at Grønlands iskappe har overlevet siden sidste istid, og hvis først en iskappe findes, kan den i princippet blive selvopretholdende.

Iskappen er et bjerg af is, og på toppen af bjerget er der, ligesom på toppen af alle andre bjerge, koldt. Deroppe falder der evig sne, som ikke smelter, men langsomt presses sammen og trykker den underliggende sne længere ned; ned i de lavere luftlag, hvor temperaturen stiger, og endelig helt ned til kysten. Dernede i smeltezonen, som man kalder det, er der varmt – måske fem grader om sommeren – men Grønlands iskappe er to kilometer høj, så på toppen er der minus 15 grader, og deroppe i frosten bygger ismassen sig op i samme tempo, som isen ved kysten brækker af eller smelter. I princippet i skøn balance. Bortset fra at balancen er tippet. Der smelter mere is, end der tilføres på toppen. Enkelte år har hele iskappen endda været udsat for tøvejr. Og hvis først toppen af bjerget smelter så langt ned, at den ikke længere ligger i de høje, koldere luftlag, så går det stærkt. Så har iskappen nået sit kritiske punkt og er tippet over i en ny tilstand: afviklingen. Den konstante afsmeltning. Et langt farvel.

Den samme udflydende historie gentager sig for den vestantarktiske iskappe, som er en del af den gigantiske kappe, der ligger over Sydpolen. Den østlige del af kappen ligger over et landmassiv, men den vestlige del holdes på plads af ishylder, der er gigantiske isplader, der kan blive op til en kilometer tykke, og som holder på isen, der ligger på land, som en prop holder på indholdet i en flaske. Ishylderne flyder på havet, og det kan gøre iskappen endnu mere ustabil, for det kan betyde, at de både smelter ovenfra og nedefra på grund af det varmere vand.

At Jorden bliver varmere i toppen og i bunden kan give problemer for resten af kloden. For det første fordi der bliver mindre hvid overflade til at reflektere Solens stråler uden at varme kloden op. Tværtimod vil der, hvor isen lå, nu være mørkere landområder eller havoverflade, der opsuger solstrålernes varme. For det andet fordi havene, jo mere is der smelter, vil stige. Hvis hele iskappen på Grønland smelter, vil havene stige med omtrent syv meter. Hvis hele iskappen over Antarktis smelter, taler vi om stigninger på 70 meter. Det gør den nu ikke lige foreløbig. Men selv hvis det kun er den vestantarktiske iskappe, der smelter – hvilket den er godt i gang med – så taler vi om havstigninger på omtrent tre og en halv meter. Og det er træls for alle, der bor i flade lande som vores – eller nær en hvilken som helst strand kloden rundt.

Vi ved ikke, hvor meget temperaturen skal stige, før iskapperne når deres tipping point. Nogle studier siger, at det kan ske for den vestatlantiske ved en temperaturstigning på halvanden til to grader. For den grønlandske iskappe er forskerne dog mere usikre. Den overlevede nemlig forrige mellemistid for 120.000 år siden, hvor Grønland var omkring tre-fem grader varmere end i dag.

Tipping point 2: Atlanterhavets pumpe

Det er måske ikke fra den kant, man forventer videnskabelige opdagelser, men en vigtig erkendelse om havet blev gjort i 1751 af den britiske slavekaptajn Henry Ellis. Skibet befandt sig i den subtropiske del af Atlanterhavet, da han en dag bandt en tung beholder til et virkelig langt reb og så den synke. Helt ned til omkring halvanden kilometers dybde. Da beholderen igen stod på dækket, målte han temperaturen og fik sig en overraskelse: Vandet fra dybet var kun 12 grader varmt. Det var, skrev han i et brev til en britisk præst, en virkelig behagelig opdagelse. Nu kunne de hive spandevis af køligt vand op på det brandvarme dæk og få tiltrængte kolde bade – for slet ikke at tale om, hvordan opdagelsen kunne bruges til at køle deres drikkevand og vin!

Uden at kaptajn Ellis vidste det, havde han netop opdaget noget væsentligt om havet: langt det meste af det er virkelig koldt. Og mørkt. Kun det øverste lag bliver varmet godt op af solen, men 80 procent af havet er under fem grader. Varmt vand er lettere end koldt, og klodens koldeste overfladevand – det vi finder ved polerne – gør noget virkelig vigtigt: Det synker.

Det sker, både fordi vandet bliver tungere, når det afgiver sin varme til atmosfæren, men også fordi det vand, der fryser til havis, gør havet mere saltholdigt. For mens vandet fryser til is, bliver saltet presset ud og efterladt i det omgivende vand, og salt gør vand tungere. Så tungt, at det synker ned i det dybe hav.

Deroppe ved overfladen, hvor det kolde vand sank ned, fosser det ind med overfladevand fra varmere egne, der lukker hullet, og det er med til at drive oceanernes dybe strømme. Blæst og Jordens rotation skubber på strømmene oppe ved overfladen, og uden denne her massive rotation af vand ville livet i havene dø.

Samtidig er det den dybe strøm i Atlanterhavet (som på en mærkeligt passende måde forkortes AMOC), der driver det varme vand op til os i Nordeuropa, så vi har et markant varmere klima, end de har i Canada og Alaska, der ligger på de samme breddegrader. Men når den grønlandske iskappe smelter, sender den en masse ferskvand ud og fortynder det salte vand, så det bliver mindre tungt, og det kan bremse den dybe strøm. Forskning tyder på, at den siden midten af 1900-tallet allerede er bremset med 15 procent.

Spørgsmålet er, hvor meget temperaturen skal stige, før systemet tipper, og AMOC, som vi kender den, lukkes ned. Det er der delte meninger om, men et ædrueligt bud er tre-fire grader.

Tipping point 3: Farvel Amazonas

Amazonas er et ret smart system: Det er en regnskov, og den har det med at regne på sig selv. Den første lille skylle får den fra fugten, der driver ind fra Atlanterhavet, men derefter opretholder skoven selv sit regnvejr: De fugtige vinde fra havet, der driver ind over trækronerne, fortætter sig og bliver til regn, der derefter fordamper fra skoven igen og blæser længere ind, fortætter sig og regner ned længere inde over Amazonas, som på den måde fugter sig selv. Skoven er mægtig nok til at skabe sit eget lokale vejr, som kun findes, fordi skoven findes. Men hvis temperaturændringerne, som det ser ud til, får vindene til at skifte, sådan at den første afgørende regnskylle forsvinder, kollapser hele Amazonas’ selvvandende system.

Som om det ikke var nok, skubber en anden, mindst lige så voldsom kraft til Amazonas’ balance: menneskets vilje til at underlægge sig skoven. Den voldsomme træhugst kan være med til at tippe balancen for, hvornår Amazonas kan opretholde sig selv. Og det vil ikke bare være en stor skam for en masse dyre- og plantearter – hvis de nedhuggede træer brændes af, vil det samtidig skyde en stor mængde CO2, der er lagret i skoven, op i atmosfæren og skubbe på den globale opvarmning.

Der er usikkerhed om, hvor stor en temperaturstigning der skal til, før regnskoven kollapser. Men vi ved, at det er sket i Afrika, hvor Sahara forvandledes fra skov og søer til ørken for omkring 6.000 år siden. Dengang skyldtes kollapset ikke mennesker, men at Jorden fik ekstra stråling i sin bane om Solen. Alligevel kom skoven ikke tilbage, da kloden kølede af.

Tipping point 4: Den store fryser er i stykker

Engang frøs store landområder til. Planterne og træerne døde, men nåede ikke at blive nedbrudt. De blev i stedet liggende halvt nedbrudte i den frosne jord og blev til tørv, og dér ligger de stadig – i den store fryser kaldet tundraen: et langstrakt bælte af flade landskaber i Sibirien, Alaska, Canada. Deroppe, hvor træer ikke vokser længere, hvor mosser og lav er krøbet ud over det øverste, optøede jordlag, der ligger som glasuren på en bundfrossen lagkage. I tusinder og titusinder af år har jordlagene været frosne, og imens har tørvene ligget dernede på et koldt fjernlager fulde af det kulstof, planterne var bygget af, og som ikke blev nedbrudt af mikroorganismer, da de døde. Og der er ikke tale om småtterier. Faktisk har forskere beregnet, at der er omtrent dobbelt så meget kulstof i permafrosten, som der findes i atmosfæren. Men nu er fryseren ved at tø op, og med optøningen vågner mikroorganismerne, der i løbet af årtusinderne ikke er døde, men bare har ligget i dvale. Og så snart de vågner, går de i gang med at æde. Med at nedbryde alle de skønne, oldgamle planterester og udgasse CO2 og metan til atmosfæren.

CO2 er skidt, men metan er værre. Cirka 30 gange værre. Som sådan er der ellers ikke noget særligt sofistikeret over metanmolekylet. Det er den allersimpleste forbindelse mellem grundstofferne kulstof og brint: ét kulstofatom klikker sammen med fire brintatomer, og resultatet er en farvefri gas fra helvede. Befinder metan sig først i atmosfæren, fastholder det nemlig 30 gange mere varme end det udskældte CO2-molekyle. Den gode nyhed er, at metan hurtigt forsvinder igen – efter fem-ti år brænder metan spontant af og efterlader CO2 og vand, mens CO2 kan forblive i atmosfæren i århundreder. Men på kort sigt kan metan nå at skabe markant ravage. Den opsuger nemlig andre bølgelængder fra Jordens udstråling, end CO2 opfanger – bølgelængder, hvor strålingen ellers ville være feset direkte ud i verdensrummet igen. Så selv en lille mængde metan kan være med til at gøre kloden til et endnu hedere drivhus.

Og så er det ikke svært at regne ud, hvad der sker: Jo varmere drivhus, jo mere optøning af permafrosten, jo større nedbrydning af gamle tørv, jo vildere ædegilde for mikroorganismerne og jo mere CO2 og metan i atmosfæren – og sådan kan det fortsætte, selv hvis menneskeheden skulle lykkes med at standse vores egen udskillelse af drivhusgasser. Den store fryser af mærket tundra risikerer at udvikle sig til et farligt køleskab fyldt med fordærvede planterester.

Der er delte meninger blandt forskerne om, hvorvidt den selvforstærkende optøning af permafrosten kan nå et ustoppeligt tipping point, men uanset hvad kan den fungere som en forstærker på klimaforandringerne. At pille ved Jordens atmosfære er et risikofyldt foretagende. Én enkelt ærgerlig udvikling risikerer at få det hele til at løbe løbsk.

Kilder: Peter Ditlevsen, professor i is, klima- og geopolitik ved Københavns Universitet. Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet. Bøger: Stefan Rahmstorf og Katherine Richardson: ’Our Threatened Oceans’. Desuden ’Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate’ fra IPCC og artiklerne: ’Drivhuseffekten: Behøver vi at bekymre os om metan?’ fra videnskab.dk, ’Smeltende landskaber er klimaets store joker’ fra videnskab.dk, ’Explainer: Nine ’tipping points’ that could be triggered by climate change’ fra CarbonBrief og ’Det starter med et hul i jorden’ fra Information.

Serie

Vi fortæller naturvidenskaben forfra

Naturvidenskaben er en nøgle til at forstå vor tids største udfordringer, fra corona- til klimakrisen, og dens historie er fyldt med fortællinger om usandsynlige gennembrud, vilde fejlskud og store erkendelser.

I denne serie ser vi året igennem på verden med videnskabens øjne for at forstå naturens komplicerede sammenhænge, og hvordan de former vores liv.

Hele serien findes også som oplæste artikler – du kan høre dem ved at klikke på afspilleren inde i selve artiklen.

Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Balling

Der ligger allerede meget metan bundet i "perma" frosten, og hvis tundraen mm. tør for meget, så vil den frigives. En sådan "hændelse" menes at være medvirkende årsag til "Den Store Massedød". Fænomenet kaldes the Clathrate Gun:

https://en.wikipedia.org/wiki/Clathrate_gun_hypothesis

Vi er endnu ikke nået dertil, men der er ingen tvivl om at metanudledningen til atmosfæren stiger, og de "underlige" kratere man er begyndt at opdage i Sibirien, viser sig at indeholde store mængder... Metan :(

Et sådant tipping point er kontroversielt, og bla. derfor tales der ikke så meget om det, men hvis det sker vil det kunne hæve den globale temperatur så meget at menneskeheden er et definitivt overstået kapitel i Jordens historie.

Hvis man har fulgt og forstået serien her, så burde man efterhånden være nået dertil, hvor man render rundt og leder efter en Valium på størrelse med en minibus. Hvis man ikke er nået dertil, så er det som tidligere nævnt ikke klimaet som er vores reelle problem. Klima er ligesom feber (en del af kroppens immunforsvar). Problemet er "sygdommen".

Sygdommen er manglende bæredygtighed, forårsaget af et for stort befolkningstal, med et urealistisk ressourceforbrug. Det har vi vidst længe, men da man i 1972 forudsagde at den globale civilisation, hvis vi fortsatte med næsen i plovfuren, ville kollapse omkring 2040, blev det kaldt dommedagsprofeti. Det har siden gang på gang vist sig at beregningerne passede "indtil videre", og nu går selv KPMG officielt ud og "rømmer sig":

https://www.vice.com/en/article/z3xw3x/new-research-vindicates-1972-mit-...

Nu er Vice jo lidt øko-rød i det, så hvis man mere tror på de meget royale blå medier, kan man læse samme historie her:

https://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-9788957/MITs-1972-predic...

Ejvind Larsen, Dan D. Jensen, René Arestrup, Jacob Johansen, Gert Graabeck, Peter Knap, Torben Bruhn Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, olivier goulin, Mikael Benzon, Niels K. Nielsen, Mette Bulloch, Per Christiansen, Flemming Kjeldstrup, Jacob Nielsen, Erik Winberg, Arne Albatros Olsen, Lise Lotte Rahbek, Peter Høivang, Christian Bruun, jens christian jacobsen, Troels Ken Pedersen, Marianne Stockmarr, Vibeke Hansen, Holger Nielsen, kjeld jensen, erik pedersen, Tina Peirano, Kim Houmøller, Henrik Olesen, Mogens Kjær, Niels-Simon Larsen, Torben Skov, Kim Paulsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

så mangler vi bare at fru Frederiksen og hr Jensen opdager at væksten faktisk ikke KAN fortsætte, at det ganske enkelt er umuligt, men det er desværre nok for meget at forvente, jeg har dog vidst det i årtier, så måske er der håb for at de mere tungnemme snart fatter det.

Dan D. Jensen, Jacob Johansen, Torben Bruhn Andersen, Per Dørup, Peter Høivang, Susanne Kaspersen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

De generationer, der er i tyverne og trediverne idag, kommer ikke til at få samme velbjergede og trygge alderdom, som de generationer, der idag er i tresserne og halvfjerdserne. Et liv med knappe ressourcer, med overvågning og i rationerede livsformer. Et dårligt liv.

Holger Nielsen, Flemming Kjeldstrup, Jacob Nielsen, Emil Davidsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Emil Davidsen

Det er mange af os klar over Jens. Vi kan takke vore forældrer for en dejlig/fantastisk barndom og forbande dem for udsigten til hård alderdom og er spændt på hvordan de bliver dømt af deres børnebørn. Når dommedags-klokkerne så ellers har fået lov at ringe ud, så er det altså først "ovre når det er ovre" og personligt ser jeg mange lyspunkter bag mørket. Jeg priser mig lykkelig over at jeg bor et geografisk sted hvor ulykkerne kommer sent relativt til mange andre steder samtidig med at jeg har lid til, at når først ilden brænder under menneskehedsrøven, så har vi før vist vores særlige evalutionære egenskab, nemlig hvor ekstraordinært hurtig vi kan tilpasse os når det gælder.

Holger Nielsen, Flemming Kjeldstrup, Jacob Nielsen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Kai Birk Nielsen

Jeg er en fattig pensionist på 74. Vi er to personer i husstanden, den samlede
månedlige indkomst er på 18.000,00 kroner efter skat. Så jeg kan ikke forstå at Informations læsere skælder hele min generation ud, i mange højtlønnede burde feje for egen dør. Min dør er ind til en bolig på 60m2.

Holger Nielsen, Jørgen Rink, Jacob Johansen, Egon Stich, Flemming Berger, Jan Fritsbøger og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Og ikke et ord om C02 tipping punktet på de 400 ppm, som forlængst er overskredet og vel befinder sig i nærheden af 420 -425 ppm idag.

Holger Nielsen, Jacob Johansen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Og ikke et ord om C02 tipping punktet på de 400 ppm, som forlængst er overskredet og vel befinder sig i nærheden af 420 -425 ppm idag.

Jan Fritsbøger

Kai Birk Nielsen jeg er selv folkepensionist helt uden andre pensionsordninger, men jeg føler mig ikke spor fattig men snarere vildt privilegeret,
nok fordi jeg ikke sammenligner mig selv med mine velbjergede og grådige medborgere her i DK, for hvis man sammenligner sig med hele jordens befolkning ved man at selv vi folkepensionister er "rige" og lever i en slags velstand, og måske fordi jeg ikke er grådig.

Holger Nielsen, Jacob Johansen, Hanne Utoft, Ruth Sørensen, Peter Knap, Per Dørup og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

Arne Albatros Olsen

Måske et link til en artikel om "tipping point" ved 400 ppm CO2 ville være på sin plads.

Hold da kæft en samling affældige privilegieblinde jammerkommoder med guldtænder, fuld pension og dårlig samvittighed fordi verden slet ikke bliver bedre fra nu af efter vi tankeløst har ødelagt hele planeten.

Utaknemmelige nikkedukker helt indlysende uden historisk kendskab til og forståelse af de fremskridt for tryghed, sundhed, velfærd, uddannelse, frihed og livsmuligheder vi boomere har været med til at skabe de sidste hundrede år.

Ungdommens tilgang hedder lang weekend og højrøstede krav om politiske potentielt katastrofale panikløsninger mod opløsning af selve fundamenterne under vores unikke situation med langt mindre sult, fattigdom, sygdom og dødelighed end vore forældre måtte kæmpe med.

FN, politikere, sociale og asociale medier, de identitetsforvirrede unge klimakæmpere og andre ideologisk ortodokse enøjede grædekoner er allesammen fanget i 'Klimaforandringernes' globale rundhyl, og ekkoet herfra bliver de næste generationers allerstørste udfordring, hvis ikke panikken bringes til ophør inden det er for sent at bremse konsekvenserne for en vestlig verden, der ellers vil stå helt alene tilbage med udsigt til bagruden på den sidste bus.

Tippingpoint my a..

Holger Skjerning

Med fare for at blive kaldt "sortseer", vil jeg generalisere lidt:
Vi har nu i flere år oplevet enorme temperatursvingninger, orkaner med oversvømmelser, katastrofale skovbrande, store nedbørsmængder/stormflod, afsmeltning af isen i Arktis, døende koralrev, m.m.m. Men det har ikke fået Verden til at reducere udslippet af drivhusgasser.
Og nu artiklens "tipping-points". Det vil ikke ændre den generelle politiske holdning: Det må ikke påvirke velstanden og folks frie valg af aktiviteter!!!
Masser af advarsler gennem nu 40 år. Jeg ved 100% sikkert, at bl.a. foreningen REO advarede i et temanummer fra 1978. Dengang fyrede vi med Olie, kul og lidt naturgas, og kulforbruget lå i en periode på 12 mio ton/år. - Kina brænder nu 3,3 milliarder ton kul/år. - Det er rigtigt, - jeg har lige tjekket det i BP's Årlige Review.

Holger Nielsen, Jacob Johansen, Per Torbensen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Som barn rejste jeg kloden rundt med mine forældre og valgte tidligt ikke at få børn, måske fordi jeg ligesom havde opdaget at der er nok af dem i forvejen. Men betragtes jeg som en helt? Nej, jeg betragtes hellere som en taber, hvad jeg sådan set også er i en personlig og lokal kontekst, for det vigtigste i livet er jo at stifte familie og få børn, som kan tage sig af dig når du bliver gammel og bl.a. derfor - og fordi de er sjove, nuttede og søde - er de selve meningen med livet. Hvad så bare samtidig er en lidt spøjs præmis at forholde sig til, når det vigtigste for livets opretholdelse på den store og lange bane er ikke at få børn - i hvert fald ikke så mange, at det går ud over planetens økosystemer. Til gengæld har min bror børn (to styks), så på den måde synes jeg vi har en rimelig fordeling indbyrdes, men alt sådan noget tænker de færreste over og ved I hvad, jeg har heller ikke nogen bil, men kører på cykel (til gengæld spiser jeg oksekød) og så skal man nok udlede at fiaskoen er total - noget jeg ind imellem mindes om, eksempelvis når jeg møde en herboende afrikansk rengøringskone, der har fået fem sønner og er stolt af det - hvilet naturligvis ikke er repræsentativt for noget som helst, men alligevel. Bare for at sige, at hvis Jorden går under pga. overbefolkning, så er det i hvert fald ikke min skyld.

Torben Bruhn Andersen

Mogens Kjær
Her er et link til Keeling kurven, så du dagligt kan følge CO2 koncentrationen i atmosfæren. Ser du den over en 2-årlig periode, ser du straks at det desværre kun går en vej, og det er opad.
Du kan også se på den over en 800.000 års periode og konstaterer, at på intet tidspunkt i mellemistiderne har CO2 niveauet været over 300 ppm.
Link: https://keelingcurve.ucsd.edu/

"Bare for at sige, at hvis Jorden går under pga. overbefolkning, så er det i hvert fald ikke min skyld"

Allerede efter 2050 lysner det med befolkningstallet, specielt hvis det lykkes os at udfase civilisationens fossile energier, men vores gener vil ikke længere være en del af fremtidens genpulje, og det er måske ikke så dårligt, men dog en anelse respektløst for vores forældre.

Anders Hüttel

#1 Sker fordi der er uger med to-cifrede temperaturer langt mod nord
#2 Vil udvande alle årstiderne. 90 dages tørke i 18´, Det vi er i nu 4 uger med 25 grader.
#3 Amazonas er allerede i gang med at blive ødelagt og det er styret af mennesket.
#4 Permafrosten smelter også fordi varme-perioderne er længere og varmere år efter år.

20% bruger 80% af Verdens naturlige ressourcer. Hvad så når de resterende 80% forbruger som os. Amazon og Alibaba er globale

Og så bygges der moterveje fordi Danmark skal være en bil-nation. Nemlig ja!

Holger Nielsen, Jan Fritsbøger og Jacob Johansen anbefalede denne kommentar
Jacob Johansen

Danmark er et af de mest hyper kapitalistiske samfund i verden, for politikere har været med til at køre boligmarkedet yderligere op , og friværdien er endda skattefri. Så en gigantisk stor del af befolkningen har fået en kæmpe ekstra pose penge i hånden SKATTEFRI endda, som de nu kan bruge løs af til endnu mere CO2 udledende forbrug, bl.a. til en - eller en ekstra bil i familien, og til store istandsættelser eller fx købe/bygge nyt sommerhus. Eller sælge deres hus for at bygge et stort nyt hus, hvilket jeg kender to der har gjort i den sidste korte periode.
Denne oppustelighed af boligmarkedet som efter min mening i ret stor grad er skabt af politikere, og endda (fuldstændig langt ude) er skattefri, er efter min mening i den grad generationstyveri overfor fremtidige generationer der skal bo på en jord der er ændret til det værre pga. global opvarmning.

Holger Nielsen, Jan Fritsbøger, Dan D. Jensen og Anders Hüttel anbefalede denne kommentar
Jacob Johansen

Samtidig er boligmarkedet efter min mening ødelagt for førstegangskøbere, der risikere utrolig meget ved at købe nu. Det er ikke godt for ens mentale sundhed, at have en meget stor gæld i mange år, som de vil få hvis boligmarkedet falder igen.

Anders Hüttel

@Holger Skjerning
Tak for ordet men du er helt ved siden af. Netop hyppigheden hvormed naturkatastroferne kommer burde du i din alder være mbedre opmærksom. Desuden slår vi flere vejrrekorder år efter år. Vejret er mere uforudsigeligt og selv Golfstrømmen som du nok lærte i skolen er svigtende.

Jan Fritsbøger

Søren, overbefolkning kan tænkes at blive et aktuelt problem i en fjern fremtid, men lige nu er problemet et helt andet, nemlig vanvittigt overforbrug hos en ret lille del af jordens befolkning,
men fint du ikke har bil for privatbilismen er en af de faktorer som gør vores livsstil aldeles u-bæredygtig, og nej det problem kan ikke løses selv om fremtidens biler alle kører på el,
og nej du er ikke en taber, taberne er alle dem som tror at meningen med livet er at eje og forbruge mest muligt og spilder deres liv på det meningsløse projekt, hvis du er i tvivl så se på hvem der smiler mest og er mest kærlige/menneskevarme, det er jo et faktum at der er pissekoldt på toppen.

Jan Fritsbøger

Anders skriver, "20% bruger 80% af Verdens naturlige ressourcer. Hvad så når de resterende 80% forbruger som os"
nej de resterende 80% forbruger overhovedet ikke som os, vi er en del af overflods forbrugerne blot i mindre målestok end de 20%,
jeg kender ikke tallene men et ret seriøst bud er at ca 60% af klodens befolkning slet ikke har noget overforbrug, men alle vi andre har, og dermed er det os som har skabt problemerne.

Mogens Kjær

Torben Bruhn Andersen
Tak for linket til Keeling-kurven. Den er jo velkendt, og detgvar altså ikke den, jeg bad Arne Albatros Olsen om et link til. Det var om !tipping points" ved 400 ppm, jeg bad ham forklare sig.

Der er ikke skyggen af teoretisk eller empirisk bevis for tipping points ved 400 ppm CO2 . Hvis man påstår, at det er der, så er man en klimapolitiske kvarthjerne.

Der er derimod overvældende teoretisk bevis for, at en fortsættelse af de nuværende udledninger af drivhusgas vil føre til temperaturstigninger og højst sandsynligt til flere forskellige tipping points.

Derfor støtter jeg af al magt de nationale og internationale bestræbeler på fastholde den nuværende koncentrationer af drivhusgasser så godt, det nu kan lade sig gøre.
Jeg gider bare ikke høre på ukvalificerede udsagn om klimaet. Kommer man med den slags, bliver det alt for let for "klimabenægterne" at latterliggøre mennesker, der tager klimaet alvorligt.

Mogens Kjær

Anders Hüttel
Du skal vis læse Holger Skjernings kommentar en gang til, Han skriver, at han er pessimistisk med hensyn til, om verden gør nok, for at redde klimaet. Og han forklarer hvorfor.

Det er da vist det samme, som du gør, så hvorfor mener du, at han er forkert på den?

Det er da ikke et "tippingpoint" at atmosfærens koncentration krydser 400 ppm niveauet. Den kan med lidt vilje bringes ned under 400 ppm igen.

Jeg forstår et tippingpoint som overskridelse af en grænse, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage.

Mogens Kjær

Peder Bahne

Stort till lykke med din første kommentar. Det må være die absolutte højdepunkt i din Trollevirksomhed".

Gør som de klogeste af de store idrætsstjerner. Stop mens du er på højdepunktet af din karriere og før virkeligheden indhenter dig. Så vil du blive husket som den ypperste af din art - en person,, der virkelig magter at se bort fra sin egen viden udelukkende for at irritere andre.