Interview
Læsetid: 3 min.

Regeringen og regionerne reagerer ikke på sygeplejerskernes krav. Men strategien er den rigtige, mener deres formand

Dansk Sygeplejeråd har i denne uge udtaget 702 ekstra medlemmer til strejke, fordi arbejdsgiverne og regeringen ikke reagerer på deres krav. Men formand Grete Christensen afviser, at man burde have lagt et hårdere pres fra starten
Grete Christensen er formand for Dansk Sygeplejeråd og har siddet på posten siden 2009.

Grete Christensen er formand for Dansk Sygeplejeråd og har siddet på posten siden 2009.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
17. juli 2021

– Hvorfor udvider I strejken nu?

»Det gør vi, fordi vi ingen reaktioner har fået. Hverken fra arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening, Danske Regioner eller fra politikere i regeringen. Så det er for at vise, at vi mener det alvorligt. Hvis ikke det var skrapt nok med det første udtag, så må vi tage nogle flere.«

– Nogle vil måske mene, at I skulle have sat hårdere ind fra starten. Tror du ikke, det havde gjort konflikten kortere?

»Nej, det mener jeg ikke. Det er jo en del af spillet, og vi har før udtaget det hele fra starten, uden at det gav en reaktion. Så jeg kigger ikke tilbage og tænker, at vi skulle have gjort noget andet.«

– Nu sender I så yderligere 702 medlemmer i strejke inden for blandt andet opvågning, it og ortopædi. Hvorfor vælger I ikke nogle mere kritiske funktioner, så konsekvensen virkelig kan mærkes? Ville det ikke sende et stærkere signal, hvis man berørte flere – og for eksempel inden for kræftområdet eller corona?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

Indlæggets synspunkter bærer præg af elementær manglende viden og erfaringer vedrørende den måde, arbejdskampe fungerer på i Danmark. En god idé ville have været på forhånd at have læst en anden artikel i morgendagens avis, der omhandler samme emne, hvis dette ellers kunne have ladet sig gøre.

https://www.information.dk/moti/2021/07/regeringen-regionerne-reagerer-p...

En strejke er en form koreograferet kamp, hvor der er en række ”spilleregler” (som i fodbold), der angiver nogle grænser for, hvad der er acceptabelt for parterne i ”kampen” at gribe til at virkemidler.

Der er et overenskomstsystem og et arbejdsretssystem, der har ”relativ autonomi” i forhold til den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Denne autonomi forsvinder imidlertid, hvis væsentlige almene samfundsmæssige interesser er på spil. Der ville ikke være langt til et egentligt lovindgreb fra Folketingets side.

Hvis det i artiklen skitserede forslag blev fulgt, ville det resultere i en række nederlag og skader af også social og socialpsykologisk karakter, der ville få langsigtede negative konsekvenser for først og fremmest sygeplejerskerne (som det tilsvarende skete for folkeskolelærerne for nogle år tilbage), men også for hospitalerne og politikerne.

Ingen parter i sagen har interesse i en sådan eskaleret konflikt, når det først og fremmest er brede samfundsmæssige løsninger af strukturel karakter, der egentlig er brug for.

Bjarne Toft Sørensen

Beklager, at jeg desværre fik placeret ovenstående kommentar under den artikel, jeg gerne ville referere til, og ikke til den, jeg ville kommentere på.

Søren Kristensen

Man efterlades med en lille fornemmelse af grådighed. Men hvis den opfattelse kun skyldes dårlig timing kunne det måske være konstruktivt at se nogle husholdningsbudgetter der underbygger at sygeplejerskerne faktisk har brug for flere penge i dagligdagen. Hvis altså de har det? Sygeplejerskerne vil selvfølgelig argumentere for at deres krav intet har med den store indsats under corona at gøre, hvad det sikkert heller ikke har, - det handler alene om ligeløn og har gjort det længe, siger de - men lige med hvem og hvad skal de egentlig bruge flere penge til og hvorfor kæmpere de ikke først og fremmeste for bedre arbejdsvilkår - en kamp mange andre faggrupper sikkert vil kunne spejle sig lidt klarere i. Så altså, hvor vigtige er de penge egentlig eller det i virkeligheden et andet sted skoen trykker? Jeg mener, hvis det faktisk er penge der er problemet, så kan vi jo bare printe nogle flere til jer. Men der skal bare være mening i galskaben ellers kan alle jo bare komme og sige vi vil have mere i løn og det er, trods alt, ikke for sjov skyld at seddelpressen kører.

Ib Christoffersen

Måske på tide sygeplejerskerne finder en formand der faktisk kan skabe resultater.

Rolf Andersen

Tjaaa, med de arbejdsvilkår og lønforhold politikerne (KL, Regioner, Regering) tilbyder sygeplerskerne, venter jeg spændt på, hvor Mette Frederiksen vil finde de 1000 ekstra sygeplejersker, hun har lovet.

Der er et udtalt fald i optaget på sygeplejerske-uddannelserne, så forfærdelig mange ny-uddannede sygeplejerske kommer der nok ikke, til at erstatte 'de gamle som faldt'.

Efterspørgslen på sygeplejersker er således stor, men arbejdsgiverne (det offentlige) har endnu ikke forstået, at hvis man vil have kvalitet, må man 'betale' .. og det er både med penge og ordentlige arbejdsforhold.

Ellers må 'det offentlige' jo bare finde deres 1000+ sygeplejersker et eller andet sted i udlandet. De dygtige danske sygeplejersker skal såmænd nok finde et andet sted at arbejde; I det private eller i udlandet, der begge steder ofte har bedre arbejdsvilkår.

Med andre ord: Alle de kommentatorer - både her og i andre medier - der mener, at sygeplejerskerne er forkælede .. eller i det mindste bare har sammenlignelige forhold med andre offentligt ansatte grupper, de må jo bare læne sig tilbage, og se på udviklingen i antallet af sygeplejersker.

Rolf Andersen

... med andre ord:

Der må indstille sig en ligevægt mellem antallet af sygeplejersker og de arbejdsforhold, der tilbydes.

Thomas Helbo Hansen

Det er mig besynderligt, at de fleste kommentarer (her og andre steder) giver sygeplejerskerne (DSR) HELE skylden for den igangværende konflikt... Ansvaret for at det er endt i konflikt (igen) ligger i meget høj grad hos regionerne og specielt hos regeringen, der nægter at tage deres ansvar og få ændret T69.