Naturvidenskab
Læsetid: 9 min.

Sådan ser verden ud i år 2100. Eller også gør den ikke

Hvor tæt er vi på afgrunden? Det spørgsmål er helt centralt i debatten om klimaforandringer. Problemet er bare, at det er temmelig svært at besvare. Vores bedste redskab er at bruge klimamodeller som en slags big data-krystalkugle, men hvordan putter man overhovedet noget så kaotisk som klimaet på model?

Jesse Jacob

Moderne Tider
10. juli 2021

I 2010 rendte Sebastian Mernild rundt i Østgrønland og var chokeret. Gennem mange år havde professoren i klimaforandringer og glaciologi været i Grønland. Gennem mange år havde han trukket i felttøjet om morgenen, svunget rygsækken og riflen op på ryggen og vandret fra feltstationen og op over nogle bjergrygge, krydset hen over et fladt plateau og dér fået øje på isen. Ofte lidt længere væk end året før. Men dette år var anderledes.

Godt nok havde han hjemmefra studeret meteorologiske data, så han vidste, at det havde været et usædvanligt tørt år, at der ikke var faldet ret meget sne, men alligevel var han ikke rigtig forberedt på det, han nu så: På et enkelt år havde gletsjeren trukket sig små 40 meter tilbage.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Mennesket har altid kunnet se ind i fremtiden. I 1300-tallet fandt vi ud af, at vejret de 12 dage efter den 24. december gav varsler for vejrets udvikling gennem de kommende 12 måneder.

Hver dag tegnede man derfor en cirkel (solmærke) på loftsbjælken med vejrsymboler for dagens vejr og på hellig tre kongers dag havde man en fiks og færdig vejrudsigt for det kommende år, og det var en god ting at ha' i landbruget. Man forbedrede på et tidspunkt opløsningen ved at dele solmærket op i to halvdele, en for første og en for sidste halvdel af dagens / månedens vejr.

Humanisterne havde lagt mærke til at et menneskes karakter havde en direkte sammenhæng med tidspunktet på året for vedkommendes fødsel. Der eksisterer 12 forskellige karaktertyper med en direkte forbindelse til det stjernetegn, hvor solen befandt sig på fødselstidspunktet, og det var ikke kun menneskets karakter, man kunne læse på himlen. Selve menneskets skæbne var forudbestemt ved fødselen i solen, månen og planeternes positioner i forhold til hinanden. Jeg kunne forestille mig fysikerne kom indover her og hjalp lidt til med målinger og matematik, som gennemløb en voldsom udvikling på den baggrund.

Økonomer har naturligt nok altid forsøgt at forudse den økonomiske udvikling. Nu handler det ikke længere om tegn i sol og måne. Nu er det udelukkende hardcore statistik, matematik og computer modelkørseler. Og dog.

Bag alle disse computermodeller ligger antagelser og formodninger og politisk overbevisning i større eller mindre grad.

Akilleshælen på computermodeller går under navnet garbage in garbage out, og forudsigelserne vil derfor altid være underlagt den eksponentielle sommerfugleeffekt i en grad afhængigt af modellens forudsætninger, og hvor langt væk fremtiden befinder sig.

Mogens Kjær

Peder Bahne

Et godt råd. Prøv at læse artiklen én gang til for at se, om du kan forstå bare lidt af artiklen i relation til den viden, vi har om den del af limaforskningen, der vedrører drivhuseffekten.

Skulle det tage lidt tid før du er færdig, og du derved bliver forhindret i at skrive her, er du tilgivet.

For nu at hjælpe dig lidt på vej. "Sommerfugleeffekt" er for længst tilbagevist som et seriøst bidrag til klimaforskningen.

Morten Balling

"Garbage in garbage out" er ikke et udtryk for at modellerne udvikler sig kaotisk. Udtrykket forklarer at resultatet af modellen aldrig bliver bedre end de data man fylder i den. Et eksempel kan være de relativt solide modeller vi har til at forudsige pandemiens udvikling. Hvis man ikke har pålidelige data, så forudsiger modellerne oftest noget forkert. Bla. vurderes det at det reelle smittetal i Indien er langt over det oplyste, fordi man kun opgør dem som er testet positive, men samtidig ved vi at man ikke har test nok. Det problem gælder ikke kun Indien.

I Danmark har vi stadig ikke nogen idé om hvor stort "mørketallet" var tilbage i februar/marts 2020, hvor vi heller ikke havde test nok til at få et fyldestgørende billede. I øjeblikket blafrer både de daglige smittetal og positivprocenten op og ned, på trods af at vi ved at smitten ikke opfører sig sådan. Data er altid behæftet med usikkerhed. Nogle data mere end andre.

Kaotisk udvikling vil altid gøre det svært at forudsige lokal udvikling i et system, men samlet set udligner de små kaotiske udviklinger oftest hinanden, pga. det vi kalder "The Law of Large Numbers". En kold sommerdag opvejes af en efterfølgende varm sommerdag osv. Jo flere dage, jo mindre betyder den enkelte dag for den overordnede udvikling. Den overordnede udvikling viser at den globale temperatur stiger hurtigt, og den langt mest sandsynlige forklaring er at vi fylder CO2 i atmosfæren når vi bruger fossil energi.

Nogle ting i den globale udvikling kan forudsiges med stor nøjagtighed. Hvis befolkningstallet er steget støt de sidste mange hundrede år, så falder det næppe til næste år, selv midt i en pandemi. Selvom pandemien kortvarigt medførte et mindre fald i den globale CO2 udledning, så er vi i dag tilbage påsporet igen. Det er også temmelig sikkert at når der ikke er mere tilbage af en begrænset ressource, så falder der ikke en ny ressource ned fra himlen.

Vi er superfokuserede på klimaet i disse år, lidt distraheret af pandemien, men klimaet er langt fra det eneste problem vi står overfor frem mod det "magiske" 2100. Langt fra. Hvis man ser på alle problemerne samtidig, og laver en model med alle disse parametre, så bliver det tydeligt at klimaet, ligesom pandemien, langt fra er det alvorligste problem vi står overfor. Det reelle problem er produktet af disse forskellige problemer. Ikke summen. De skal ganges sammen og ikke adderes.

https://en.wikipedia.org/wiki/Planetary_boundaries

Lillian Larsen, Nils Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Steen Hartov og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar

Nu da klimamodellerne har sneget sig ind i response på min oprindelige kommentar, får jeg lyst til at oplyse at mange af de fortidige temperaturmålinger, som indgår i aktuelle præsentationer af udviklingen i den globale temperatur i dag, ikke længere er de oprindelig møjsommeligt registrerede aflæsninger men output fra løbende modificerede modeller efterhånden som vi er blevet klogere på at justere gamle rådata tættere på sandheden.

Man homogeniserer simpelthen rådata med mejeristisk præcision og fantasifulde undskyldninger og påskud, ikke kun en gang men i en fortløbende proces, så i dag er 1930erne eksempelvis step by step blevet ikke helt så varme som de var dengang.

Det giver bedre muligheder for at skabe overensstemmelse mellem modellernes forudsætninger og virkeligheden, men det koster uvægerligt på troværdigheden, hvis man da stadig har lidt respekt for den direkte observation af virkeligheden.

Der er antagelser, formodninger og politisk overbevisning i forudsætningerne (parametrene) for enhver model, og hvis bare en af dem er en smule ved siden af, flyver sommerfuglen hurtigt langt ud på hampmarken, helt på samme måde som hvis data er fejlbehæftede eller unøjagtige.

Morten Balling

@Peder Bahne

Modeller bygger på forudsætninger, men man kan ikke bare forudsætte som man lyster. Der er andre som læser det man publicerer, og de skal helst ikke have indvendinger.

Modeller kan selvfølgelig ændres og justeres, efterhånden som man opnår mere og bedre viden. At bygge modeller er en form for iterativ proces, hvor man starter med en enkel model, som man derpå forfiner.

Jeg tror du har misforstået noget omkring videnskabelige modeller. Den klassiske model er den reduktionistiske. Man skiller virkeligheden ad til dens bestanddele og så bygger man modellen op nedefra, ligesom når man bygger noget af Lego.

Denne metode går hurtigt galt hvis man vil lave en vejrudsigt, fordi Lego klodserne er partikler, og fordi der er mange af dem. Hvis man vil beskrive udviklingen af et system, så kan man dog se på systemet fra en anden vinkel. Oppefra og ned. Det har medført det man kalder holistisk videnskab, herunder vejrudsigter, og hvis du orker (det tror jeg du gør :) så er her en helt igennem sublim og enkel gennemgang af, hvordan man laver modeller, fra moderen af alle holistiske modeller, Donella Meadows (jep, hende fra Rom Klubben).

https://youtu.be/XL_lOoomRTA

Mogens Kjær

Ja, det kunne jeg jo have sagt mig selv. Kun et kort øjeblik varede det, før internet-tollen Peder Bahne sprang op af æsken igen. Trollen har selvfølgelig ikke i sinde at forholde sig til det, jeg kritiserer ham for ikke at forstå i artiklen. Som ”trolle” gør, skifter han blot angrebspunkt for at ulejlige sagkyndige endnu en gang, Denne gang er det justeringer af tidligere målinger, der er angrebspunktet.

Som enhver klimaforsker ved, så er sådanne justeringer ofte foranlediget af, at man skifter målingsmetode, at man er blevet opmærksom på unøjagtigheder i tidligere målinger osv. Kritikken som Peder Bahne er blevet rejst mange gange af klimabenægtere, og er blevet tilbagevist ligeså mange gange af klimaforskerne. Men den kan altid bruges, hvis man som Peder Bahne vil lave ”rav i gaden”.

Efterhånden har jeg brugt temmelig meget tid på at tilbagevise Peder Bahnes vrøvl. Som sagerne står nu er der snart ikke andet at gøre, end at latterliggøre ham.

Anders Hüttel

"Hvis det drejer sig om at opretholde den verden, vi kender, så er løbet kørt". Det er den mest centrale konstatering.
og
Giuseppe Tomasi di Lampedusa: "hvis vi vil have alt til at forblive, som det er, må alt forandres". Ligger nok også foran os.
Jeg
"Fandt som meget ung ud af at jeg blev født på.
Bartholomæus dag. Som var den af Jesus disciple, som efter traditionen bragte kristendommen til Indien, hvor han senere blev levende flået".
og
Sådan er det også blevet, på sygedagpenge.
Kaos
Er et resultat af mennesket begrænsede fatteevne. Ingen kan jo multitaske!
Så der er et system bag alt også menneskers adfærd.
Så når
Det regner næste gang. Spring ud og dans som en sindsyg.