Hamlet er for mange litteraturens store tvivler og tragiske intellektuelle, der tænker så meget, at han ikke kan handle. En helt, man ikke kan nå, og en skæbne, som forfattere og filosoffer over århundreder har forsøgt at forstå.
Men for Niels Brunse som dreng i 1950’erne var Hamlet en af de lokale: »Mit første møde med Shakespeare ligger så langt tilbage, at jeg ikke kan huske det,« fortæller han:
»Jeg er vokset op i Helsingør, og fra mine første ture ned i byen, vidste jeg, at Hamlet, det var ham, der boede over på det der slot.«
Det var selv for børn paratviden i Helsingør, at Kronborg, som ligger i byen, er det slot, hvor Shakespeares måske mest berømte stykke, Hamlet – Prins af Danmark, finder sted.
Interessant afsluttende parallel til Mann's: "Josef og hans brødre"!
Analogien bringer dog tillige i erindring, at Josef - som de bibel-stærke husker - tilgiver brødre der angrer: i modsætning til syndere der alene ærgrer sig over, at de trods så megen ihærdighed dog ikke havde held til at smadre deres ofre så uopretteligt som tilsigtet, fordi naturen - "det billige skidt" - viste sig stærkere end al den kærlige optugtelse.