Hvis du tænker over det, lyder en firesporet vej faktisk ligesom havet

Jeg havde aldrig troet, jeg skulle tilbringe så meget tid ved Ringvej 3, hvor Rødovre møder Glostrup, Ballerup og Herlev, men det skulle jeg, og det fejler ikke en skid
Moderne Tider
24. juli 2021
Jeg havde aldrig troet, jeg skulle tilbringe så meget tid ved Ringvej 3, hvor Rødovre møder Glostrup, Ballerup og Herlev, men det skulle jeg, og det fejler ikke en skid

Mia Mottelson

Ikke alle steder er et tilvalg, mange er et tilfælde, og sådan har jeg det med det ydre Rødovre og omegn.

Ude ved Ringvej 3, skråt over for Vestforbrændingen og lige der, hvor Rødovre støder sammen med nabokommunerne Glostrup, Ballerup og Herlev, har jeg de senere år tilbragt rigtig, rigtig meget tid. Det skyldes, at jeg og min familie har købt et kolonihavehus derude, og selv om det er dejligt med flagstang, flaskeøl og træsko uden hælkappe, skal det her ikke handle om livet inde i haven, men om den store verden udenfor: om Ydre Rødovre og omegn, som er den nye geografi, jeg er begyndt at udforske. 

I begyndelsen var dette område lidt en abstraktion i kategori med en forstad til Bukarest eller en udfletning nær Stuttgart – en slags ikkested, jeg godt kunne regne ud måtte findes, men som jeg aldrig tænkte videre over og absolut ikke forestillede mig at bruge længere tid i.

Men det har jeg altså gjort, og det er der mange gode ting at sige om:

En detalje, jeg godt kan lide, er åbningstiderne på smørrebrødsforretningerne. Uanset om det er Herlev Smørrebrød, Engrosdelikatessen eller industrikvarterets rødmalede skur ’Det gode madsted’, er der åbent fra klokken 6 til 14. Det er chaufførernes og håndværkernes åbningstid, åbningstiden i det arbejdende, produktive Danmark, som politikerne lader som om kun findes i Jylland. 

Kommer du forbi, så prøv eventuelt et halvt stykke rugbrød med skinkesalat toppet med en skive rød peberfrugt – det smager totalt hjemmelavet, fordi det består af præcis det samme, som du får, hvis du laver en skinkesalatmad derhjemme med rugbrød, skinkesalat og peberfrugt fra supermarkedet.

Lige midt i fuckfingeren

Kulturhistorisk er det også spændende der på grænsen mellem de fire kommuner, for stedet ligger lige ved roden af langemanden i den berømte byudviklingsstrategi Fingerplanen fra 1947. Her blev det besluttet, at København skulle strække sig ud i landskabet som fem lange naller langs togforbindelser og store færdselsårer og med grønne områder imellem. Et par kilometer væk kan man se, hvordan landsbyen Ejby er blevet slugt af storbyen og ligger der med sit gadekær og den gamle smedje lige ved Motorring 4. Og på den anden side ligger Vestskoven, som har vokset sig fra intet til en ægte skov på lidt over 50 år. Jeg opholder mig dog mere omkring Ringvej 3, som er den suburbane geografis hovedpulsåre, der ikke er til at komme udenom.

Så tænker jeg indimellem på engang i Nordfinland, hvor jeg og nogle andre slog vores telte op ved siden af en brusende elv, og som vi lå derinde i teltene med lynlåsen lukket godt til, slog det mig, at der i stedet for elven lige så vel kunne have stået en radio indstillet mellem to stationer, der bare bragede hvid støj ud i natten mellem træstammerne. Lyden var den samme. Havde det været tilfældet, var nogen gået amok og havde smadret radioen, men nu var det altså naturens lyd, brusende og livgivende og ekstremt larmende. Så når naturen kan støje, og naturen er smuk, så kan støj vel også være OK uden naturen som mellemled.

Det tænker jeg på, når trafikken fra de fire spor på Ringvej 3 blafrer som et lagen af sølvpapir i sommervinden og fylder luften med motor, og så siger jeg bare: ’Det lyder lidt ligesom havet’.

Aften i Hønsebyen

Dog findes der også roligere lommer i nabolaget. Krydser du under ringvejen via den altid sjaskende våde tunnel, kommer du op lige ved Vestforbrændingen, der ligger i digternes Glostrup. Den lille skrallede Harrestrup Å, som i resten af sit forløb helt ind til Sydhavnen ligger støbt i beton som en ussel åben kloak, breder sig her ud i en lille ådal med siv og høje græsser. Til venstre bag Vestforbrændingen ligger Ejby Mose med sine kæmpe bakker og græssende får. Det hele er bygget på skrald dækket af muld, men når tjørnen blomstrer og spejler sig i vandet, og glidende svaner bryder spejlet, og senere, når alle de små tudser migrerer gennem græsset, og mirabellerne står gule og saftige, så er det lige så godt som al den anden menneskeskabte natur, vi har her til lands, hvilket er ret godt.

Følger man åen lidt længere, kommer man til Hønsebyen, som er ligesom en kolonihaveforening bare for høns. Og brevduer og fasaner og et par papegøjer og nogle dværgkaniner. Her kan man sidde på en klapstol med den lokale surrealist og hønseholder og blive budt på en appelsinvand og høre om fjerpragt og om sommerfesten i går, mens solen svinder, og Vestforbrændingen tænder sine røde lamper op ad skorstenen. Og så er Ydre Rødovre og omegn slet ikke et ikkested, nej, det er mere end et sted – så er Ydre Rødovre og omegn faktisk stedet.

Hjemmesafari

Sommeren er over os, europakortet er mestendels grønt, men orker man at rejse ud i verden med mundbind på i flyveren og Delta Plus i horisonten?

Du kunne også genopdage Danmark – det er stadig fyldt med underbelyste pletter af skønhed og skørhed, som ikke er blevet nedtrampet af masseturismen.

I denne serie guider vores skribenter til deres personlige favoritter.

Seneste artikler

  • I Hornsherred findes Dejligheden

    7. august 2021
    Hornsherred er for mange et ukendt stykke dansk geografi. Men det skal være slut. Her kan man fare lykkeligt vild i Nordskoven, udforske den maritime kulturhistorie og opdage området, der fyldte Henrik Pontoppidan med lyrisk inspiration
  • Vær hilset, landsbybeboere, vi kommer for at gentrificere jer!

    31. juli 2021
    Det nordøstlige Falster er sandsynligvis det skønneste sted i Danmark og har i nogle år dannet ramme om mine somre. Og om en hel masse andre menneskers – men indtil for nylig ikke nogen, jeg kendte. Det er hastigt ved at ændre sig, og det ved jeg ikke helt, hvad jeg skal mene om
  • Hvis du ønsker at komme langt væk fra hverdagen, skal du tage med færgen til Ærø

    17. juli 2021
    Der er mange gode grunde til at holde sommerferie på Ærø. Tag bare badehusene fra 1920 eller sømandskoret i Marstal. Men noget af det bedste er turen med færgen derover
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det kunne altså være fedt med et kort over herlighederne, foto, kopieret eller hjemmelavet med fremhævelser af turistens yndlingssteder.

Men tak for indblikket :-)

Thomas Tanghus, Katrine Damm og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Bor selv i en HF ved ring 3 OG motorvej - mit første hus lå op af motorvejen og dér var temmelig meget 'vesterhavssus', - mange har dog boet der i dekader og været glade.
- Skiftede hus til den anden side af foreningen, så nu er 'havets susen' - for det meste mere moderat, alt efter mylderetid og vindretning - bevares ;-)

- I Rødovre har jeg min vinterresidens, - og er helt enig: det er der nemlig (heller) ikke en skid i vejen med :-)

erik pedersen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Ja, der er meget der lyder som havet, prøv bare at lægge øret til en konkylie - eller i mangel af bedre et tomt mælkekarton. Men ih, hvor ville jeg dog ønske jeg kunne overbevise min hjerne om at de kommunale fejemaskiner, der patruljerer her på Christianshavn flere gang om dagen - sikkert fordi det er hyggeligere at køre her end så mange andre steder - også ville lyde som havet. Så kunne jeg slippe for at bruge høreværn, for spektaklerne lyder desværre ikke som noget andet end hvad de er: fejemaskiner. Hvis de så bare gjorde rent, men det kan de jo ikke for parkerede biler, så opgaven kræver i virkeligheden noget så anakronistisk som en mand og en kost. Men det duer jo heller ikke, fordi dagens mand er slet ikke er konstrueret til at håndtere en kost og ville gå ned med diskusprolaps allerede efter første uge. Så er det måske alligevel det bedste af to onder, at jeg må ty til høreværn - hvis altså ikke en eller anden kommer op med en acceptabel analogi til lyden af fejemaskiner. Det kunne jo være at der mod alle odds alligevel var noget; for hvem ville have troet at en 4-sporet motorvej lyder som havet, hvis man ikke lige havde fået det fortalt?

jens christian jacobsen

.. og hvis man tænker mere over det, finder man ud af, at der er for mange biler og for lidt hav.
Hvis man foretrækker at fortrænge i stedet for at tænke, ender man med: You had to live with it. Det sidste er nok det sværeste. Trods alt.

Per Christiansen

Min familie har i mere end 60 år haft et sommerhus der ligger 30 meter fra havet. En gang har jeg haft en gæst der lettere utilfreds sammenlignede havets brusen, med en motorvej. Vi andre kiggede måbende på ham, for sådan havde vi aldrig oplevet havets brusen.
Han sov i telt lige op til stranden, og havde åbenbart funderet over lyden og sit udsagn , for næste morgen beklagede han sammenligningen. Han mente selv at der var sket det, at han i nattens løb havde lagt storby borgeren og bilisten fra sig, og åbnet sig for naturens lyde. Om morgenen, da solens stråler vækkede ham, kunne han pludselig høre alle nuancerne, småstenes rullen der kan lyde som blide xylofoner, forskellene på bølgernes størrelse, havfuglenes snakken og tankerne om havets brusen som en motorvej tørrede bort som duggen i solens varme. : )