Ensomhed
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Har jeg ansvar for min morfars ensomhed?

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet spørgsmål er for lille og intet for stort – og alle får to svar
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet spørgsmål er for lille og intet for stort – og alle får to svar

Mia Mottelson

Moderne Tider
21. august 2021

Min familie er en lille en. Den består primært af fraskilte og derfor enlige forældre og bedsteforældre. Min morfar har kun min mor, og hun har kun mig. Min morfar bor alene og har flere gange fortalt mig, at han er ensom. Det knuser mit hjerte, men føles også som et tungt ansvar, der lander på få skuldre.

Han bor på Fyn, og det bliver sjældent til mere end en visit hver anden måned (hvilket er mere, end jeg kan høre, mine venner besøger deres bedsteforældre). Det giver mig dårlig samvittighed at tænke, at jeg ikke har tid til at se ham mere end det.

Men er det mit ansvar? Burde jeg være mindre egoistisk og besøge min morfar noget mere? Jeg har jo også fredagsbarer, studiejob og alt muligt andet, der trækker.

— Studerende, 24 år

Svar I:

Jeg synes en visit hver anden måned er flot! Så tit får jeg ikke besøg af mine efterhånden store teenage-børnebørn, der som du bor en del kilometer væk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Thomas Jensen

Ensomhed er meget enkelt. Vi har den sociale omgangskreds vi gør os fortjent til. Det er ikke de andres ansvar at holde os med selskab.

Lise Lotte Rahbek

Det er faktisk en god problematik at bringe op.
Jeg har ikke noget sikkert svar.

Ensomheden stammer måske fra dødsfald i familien og omgangskredsen. De har det jo med at falde fra. Det er uomgængeligt og nogle gange har de gamle heller ikke overskuddet til at starte nye venskaber, som så også risikerer at falde fra. Det sagde min mor var et problem.

Men om andre har ansvar for egen ensomhed... nej, det tror jeg ikke, de har.

Spørgsmålet virker lidt konstrueret til, at vi alle skal begynde at kritisere dig for de valg, du foretager dig i dit liv. Specielt den sidste linje. Det vil jeg ikke begynde på. For det er dit liv. Hvis du føler dig tæt knyttet til din morfar, så er han her jo ikke for evigt. Hvis du gør det af pligt, så ville det være på et forkert grundlag. Så løsningen findes i dig selv.

Glæd dig over, du har ham og kan snakke med ham, og det kan vel ske via tlf. og evt. andre medier, alt efter hvad han bruger.
Når han ikke er her længere, kan du dels ikke spørge om noget, dels kan du ikke fortælle ham om dine oplevelser, tanker over livet osv.

Anders Hüttel

Hvis du vil bruge tid med det menneske så gør det, mens tiden er der!

Poul Anders Thomsen

Det er den enkeltes eget ansvar at opføre sig på en måde så andre mennesker har lyst til at være sammen med en. Det kommer ikke af sig selv, man må jo invitere andre og engang imellem invitere sig selv og samtid være lidt omgængelig om dele noget både ud og af sig selv. Jo ældre man er desto længere tid har man haft til at lære kunsten. Hvis man vil investere i andre, behøver man ikke være alene.