Fodbold
Læsetid: 6 min.

Brøndby, AGF og FCM har noget, FC København har mistet. Og som sjældent kan købes på kort tid

Det er et FC København-hold i søgen efter sin spillemæssige identitet, der søndag eftermiddag træder an mod Brøndby i Parken til sæsonens første derby
Ni måneder efter ansættelsen af Jess Thorup – her i snak med Rasmus Højlund efter søndagens superligasejr over OB – som cheftræner har FCK stadig ikke fundet den stil, der skal føre holdet til tops.

Ni måneder efter ansættelsen af Jess Thorup – her i snak med Rasmus Højlund efter søndagens superligasejr over OB – som cheftræner har FCK stadig ikke fundet den stil, der skal føre holdet til tops.

Claus Bech

Moderne Tider
8. august 2021

Da Brøndbys daværende sportsdirektør Troels Bech og klubbens øvrige sportslige ledelse i midten af sidste årti begyndte genopretningen af den faldne storklub, spurgte de ikke: Hvilke spillere skal vi forstærke os med? De spurgte i stedet: Hvem ønsker vi at være?

Spørgsmålet var essentielt. For det er ikke nok at indkøbe 11 nogenlunde habile fodboldspillere og sende dem på banen i ens trøjer. Man skal først vide, hvad det er for en slags fodbold, man ønsker at spille – og hvilken rolle, hver mand på grønsværen skal udfylde, hvilken spillemæssig identitet man ønsker at repræsentere.

I moderne managementtermer ville man sikkert sige noget i retning af, at visionen kommer før missionen, og selv om udviklingen af et succesfuldt fodboldhold ikke i alle sammenhænge svarer til gennemførelsen af en strategiøvelse i et bestyrelseslokale, så er sammenligningen her ganske legitim. Den intellektuelle eksekvering må komme før den praktiske.

Eller sagt på en anden måde: Tingene må hænge sammen fodboldstrategisk, før de gør det på grønsværen.

Strategi mod guldet

For Brøndbys vedkommende blev svaret den såkaldte 6.4-strategi, der dikterede, at Brøndby er et mandskab, der spiller presbaseret fodbold med mange omstillinger og hurtige angreb i banens længderetning.

Det var den taktik, der var tæt på at sikre guldet under den tyske træner Alexander Zorniger tilbage i 2018, og selv om spillestilen er blevet modereret en smule i mere defensiv og afventende retning under den nuværende træner, Niels Frederiksen, var det helt grundlæggende de samme dyder, der førte til erobringen af mesterskabet i sidste sæson.

Brøndby praktiserer måske ikke længere den samme kompromisløse overfaldsfodbold som under Zorniger, men de er stadig et mandskab, der baserer deres offensiv på lynhurtige kontrastød og afslutninger ganske få sekunder efter bolderobring.

Og de blå-gule fra Vestegnen er ikke de eneste, der har bygget deres vej tilbage til toppen af Superligaen op omkring en klar og gennemarbejdet spillemæssig identitet.

Det samme er tilfældet for AGF. De aarhusianske gymnaster tilbragte et par tabte årtier med at vakle rundt mellem forskellige strategier, spillestile og trænere, før David Nielsen ankom til Fredensvang og med klar inspiration fra forbilledet Diego Simeone i Atlético Madrid installerede et aggressivt og fysisk betonet spilkoncept, hvor man lukrerer på modstandernes fejl og overvælder dem med hidsighed og kraft i angrebsspillet.

Også hos FC Midtjylland ved man, hvad man får i form af det hold i Superligaen, der vel nok er bedst i duelspillet og på standardsituationer – og som samtidig er i stand til at supplere med de momenter af høj individuel kvalitet, som deres dyre indkøb er i stand til at levere.

Ja, faktisk er alle de førende hold i den bedste hjemlige række kendetegnet ved, at de har deres helt egen identitet, som både definerer deres ageren på transfermarkedet, i strategilokalet og på grønsværen.

Altså lige minus ét hold. Og det er FC København.

Minder om Real Madrid

De 13-dobbelte danske mestre fik som bekendt ny cheftræner – Jess Thorup – i november sidste år. Men her ni måneder efter hans ansættelse leder holdet stadig efter den stil, der skal bære dem frem mod det mesterskab, der er sæsonens erklærede mål.

Det er blevet demonstreret i flere faser af kampene i sæsonstarten på dette års Superliga, hvor spillerne har virket i vildrede om deres roller med den konsekvens, at deres udtryk på banen har fremstået famlende og halvhjertet. Presspillet har været uafstemt, og forsvarskæden er på få øjeblikke skiftet fra at ligge højt på banen og til at bakke helt ned foran eget felt i umiddelbart uforståelige retræter.

Dette blev blandt andet illustreret i sidste weekends opgør mod OB, hvor københavnerne efter en rigtig god indledning pludselig lod sig falde dybt tilbage på banen og brugte lange stræk af opgøret på at forsvare eget mål fra en position lige omkring straffesparksfeltet.

Man leder efter linjen i københavnernes spil. Og hvis Thorup og hans to assistenter – spanieren Rubén Sellés og FCK’s eget trænerprodukt Jacob Neestrup – kender den, så holder de tydeligvis deres viden godt skjult for spillerne. For de højtbetalte aktører fra Danmarks rigeste fodboldklub virker lige nu ikke som nogen, der agerer ud fra et særligt klart koncept.

Tværtimod minder deres optræden på banen om det, en af Spaniens førende fodboldanalytikere, Angel Cappa, engang sagde om Real Madrid, nemlig:

»Madrid har ikke nogen defineret stil. Det er tydeligt. (...) Det handler mere om, hvad spillerne kan skabe hver for sig. Det ser man tydeligt, når de forsvarer. Presser de højt? Tja, nogle gange gør de det måske. Trækker de sig tilbage og står tæt i kæderne? Nej, ikke rigtig, måske nogle gange. Man ved ikke, hvad de gør. Men de har den styrke, at dér, hvor bolden havner, står der en crack. En stjernespiller.«

FCK har også en topspiller på næsten hver position – i hvert fald efter danske forhold. Det er en af fordelene ved at have den dyreste trup i kongeriget. Men det nytter bare ikke så meget, når der ikke er nogen indre sammenhæng på mandskabet.

Københavnernes sportschef, Peter Christiansen, har før denne sæson udtalt, at han ønsker en »mere vild spillestil«, ligesom Jess Thorup har sagt, at hans hold skal »komme buldrende«.

Men hverken vild eller buldrende er jo i sig selv gennemarbejdede koncepter – der kræves lidt mere.

Hodgsons koncept

Men FCK var faktisk firstmover i forhold til at bygge et hold op omkring et stramt, spillemæssigt koncept i moderne topfodbold herhjemme. Det var i starten af årtusindet, da den defensivt orienterede systemtræner Roy Hodgson ankom og erstattede de hvidklædtes ineffektive, men besnærende nipserier fra slut-90’erne med en no nonsense 4-4-2 spillestil, styret af den kompromisløse Jacob Laursen i midterforsvaret.

Spillestilen var måske ikke specielt underholdende. Men den var effektiv og løftede FCK op i toppen af Superligaen. Og den engelske manager lagde dermed det fundament, som efterfølgende succestrænere som Hans Backe og Ståle Solbakken har bygget videre på – og som ovenikøbet på et tidspunkt blev skrevet ned som en officiel rammesætning for FCK’s spillestil af klubbens daværende sportsdirektør Carsten V. Jensen i form af et 29 sider langt dokument, der både dikterede holdets taktiske grundformation, forsvarsstrategi og presstruktur.

Det synes, som det dokument har taget turen ud af klubben sammen med Carsten V. Jensen og Ståle Solbakken, der nu begge slår deres folder anderswo i fodboldverdenen. Og det er nu op til Jess Thorup, Peter Christiansen og resten af det sportsstrategiske team at designe en ny spillestil for klubben på det tabula rasa, som de har overtaget.

Udgangspunktet synes at være en enighed om, at Ståle Solbakkens maskinelle og kværnende spillestil var nået til vejs ende og skulle udskiftes.

Men svaret på det opfølgende og langt sværere spørgsmål – hvad skal vi sætte i stedet? – synes endnu ubesvaret. Og så længe det hænger i luften, vil publikum i Parken blive vidne til flere forestillinger, hvor holdet med et engelsk udtryk fremtræder som less than the sum of its parts.

Udfald i forsvaret

Især forsvaret har været præget af uafklaretheden. I sidste sæson lukkede FCK således 53 mål ind i Superligaen, hvilket var flest af alle hold minus nedrykkerne – og tæt på skammeligt for et mandskab, der i egen selvforståelse altid kæmper med om guldet.

I denne sæson ser der ud til at være kommet lidt større soliditet i bagkæden. Således har københavnerne holdt buret rent i de sidste to kampe i den bedste hjemlige række – ligesom der også blev spillet til nul i udekampen mod det ordinære mandskab Torpedo Zhodino fra Hviderusland.

Sæsonstarten har dog også budt på et unødvendigt rødt kort til Nicolai Boilesen for en oversatset tackling i åbningskampen mod AaB, ligesom nyindkøbet David Khochololavas defensive arbejde har været præget af lige lovlig stor vildskab i flere dueller.

Så man sidder stadig med fornemmelsen af, at bagkæden blot er et enkelt øjebliks panik væk fra et mentalt kollaps. Og den fornemmelse forsvinder først, når klubben over et længere stræk har bevist, at de har fundet frem til den defensive disciplin, der tidligere har kendetegnet de mangedobbelte danske mestre.

Hvem vil vi være?

Dét er altså i det hele taget et på mange måder udfordret mandskab, der søndag eftermiddag træder an i Parken mod ærkerivalerne fra Brøndby.

Spillerne har hver for sig høj kvalitet, men det overordnede koncept mangler, og bagkæden famler sig stadig frem mod tidligere tiders styrke. En sejr mod de blå-gule fra Vestegnen vil naturligvis altid hjælpe på tingene, men helt godt bliver det først på Østerbro, når spillere og trænere kan svare på dette enkle spørgsmål: Hvem er det, vi ønsker at være?

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Brian Klysner

Mit gæt er den kære Jess udemærket godt ved hvilken slags bold han ser FCK spille, men har stadig det hold der fik Ståle fyret at gøre godt med.. Og så længe han ved hvor han er på vej hen, hvad gør det så at han 9 måneder inde ikke har løst den sværeste opgave i dansk fodbold... Hvor man normalt er oppe imod beton, og nærmeste konkurrenter der ikke spiller europæisk..

Trænerne i Brøndby og AGF går henholdsvis igang med deres sæson nummer to og tre, så det er vel meget normalt, at deres koncepter er lidt mere sammen tømret, kontra træneren der kun har været i klubben i 9 måneder..

Men alle hold leder vel efter en identitet på denne side af sæsonen/de første 9-12 kampe.. De to oprykker skal lige finde sig til rette, Vejle, OB, FCM og muligvis andre har fået ny træner.. Bif, AGF, og FCM kommer til at miste en del profiler.. FCM, Randers og Bifferne, skal ud i Europa, og se hvad det bringer af forandring.. Så på den måde er det måske ikke så slemt at Jess skal udskifte truppen så det passer til den spillestil han leder efter.. Og man må vel forvente at de to kampe på MCH arena sidste sæson, burde havde Jess og PC et godt indtryk om hvor overliggeren er disse dage, nu når de skal ud og shoppe.. Så mon ikke FCK klare sig... Det er vel mere bekymrende den uerfarenhed Brøndby og Midtjylland tager med ind i Europa, hvor man godt kunne mistetænke dem for det nok kommer til at ramme point høst i ligaen, taget i betragtning hvor mange profiler de begge kommer til at miste inden gruppespillet..