Stambord
Læsetid: 5 min.

Fremtidens klimatilpassede vin er ved at blive udviklet. Men hvordan smager den?

For over 150 år siden tvang en mikroskopisk lus vinindustrien i knæ, og nu er svampesygdomme i følgeskab med klimaforandringerne ved at gøre det samme. Løsningen var både dengang og nu at ændre vinstokkenes dna
For over 150 år siden tvang en mikroskopisk lus vinindustrien i knæ, og nu er svampesygdomme i følgeskab med klimaforandringerne ved at gøre det samme. Løsningen var både dengang og nu at ændre vinstokkenes dna

Katrine Bælum

Moderne Tider
4. september 2021

I midten 1800-tallet er der stort drama blandt europæiske vinbønder. Alle deres vinstokke dør ganske pludseligt, fordi planternes rødder bliver angrebet af en genstridig lus, der ikke lader sig bekæmpe af normale landmandstricks. Lusen hedder phylloxera og er ikke større end et sandkorn. Den kommer oprindeligt fra Nordamerika og er formentlig kommet til Europa via fragtskibe i takt med den stigende transatlantiske samhandel, der inkluderer både vindruer og vinstokke. Resultatet er, at 2,5 millioner hektar europæiske vinmarker på få år dør, og at vinbønderne står tilbage uden at vide, om de nogensinde vil kunne dyrke vin på deres marker igen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vinstokke er utroligt sejlivede og robuste. I vækstsæsonen kan de sagtens skyde 150 cm pr. uge.

Vilde vinstokke vokser naturligt i det kølige grænseområde mellem USA og Canada samt i den ekstremt kolde vinter i Kaukasus. Mod syd vokser de vildt tæt på ækvator. Og udvandrere fra især Italien og Balkan medbragte deres lokale stokke, som de uden problemer fik i groning i deres nye lande, derfor har vi i dag gode vine fra Sydafrika, Chile, Australien og flere andre steder.

Jeg er ikke i tvivl om, at de nok skal overleve klimaet. Men smagen kan man ikke forudse. Til gengæld gavner både en længere vækstsæson og druernes størrelse smagen, der bl.a. afhænger af sukkerindholdet. Men jordtypens indvirkning på smagen skal absolut ikke underkendes.

Thomas Østergaard

Tjah, ved siden af de problemer der forårsagedes af kartoffelskimmel (Phytophthora_infestans), der ligeledes kom fra Nordamerika i midten af 1800-tallet, var vinbøndernes svampeproblemer jo relativt små.

Det er naturligvis et problem der faciliteres af at mennesker sætter verdensdele og kontintenter i konstant forbindelse med hinanden. Klimaforandringerne synes mest at blive nævnt her i overskriften fordi man kunne.

Dengang blev problemerne med at ændre i DNA'et for kartofler og tomater løst på naturlig vis ved simpel selektion i løbet af en 5-10 år. Men naturligvis først efter at
mere end en million mennesker døde i Irland alene som følge af at kartoffelhøsten slog helt og aldeles fejl.

Så det giver nok god mening at mennesker også faciliterer denne udvikling. Men det har naturligvis den ulempe at store BioTech virksomheder kan få mere eller mindre monopol på levedygtige planter gennem lukrative patenter, ved at skære nogle få år af den naturligvis selektionsprocess.