ol håndbold
Læsetid: 6 min.

Én ting er at vinde det hele. Noget andet er at skulle gøre det igen og igen og igen

Flere af de danske håndboldherrer har haft svært ved at finde spilleglæden oven på de seneste års mange succeser. For det kræver en hel særlig vindermentalitet at gentage en succes. Ét er nemlig at brage igennem, noget andet at gøre det igen og igen og igen. Og så igen
Hopskuddet er ikke længere Mikkel Hansens, det har alderen gjort kål på. Hans rolle på holdet er ved at ændre sig, og det kan ses på hans spil.

Hopskuddet er ikke længere Mikkel Hansens, det har alderen gjort kål på. Hans rolle på holdet er ved at ændre sig, og det kan ses på hans spil.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
7. august 2021

De danske håndboldherrer har lørdag mulighed for at genvinde OL-guldet efter to overbevisende sejre mod Norge og Spanien i knockoutkampene – og pludselig mærker jeg sejrens sus i kroppen. OL i Tokyo åbnede ellers kedeligt og brugte lang tid på at komme ud af skyggen fra forsommerens fodboldfest med grønt græs, den storslåede holdindsats efter Eriksens fald og den første gang i min levetid, hvor fodboldherrerne har været tæt på at indfri drømmen om miraklet i ’92.

En olm bibliotekar

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke kan lide fodbold, spillet interesserer mig ikke, og jeg går altid rundt som en olm bibliotekar, der har lyst til at tysse på alle, når de samles for at heppe på de danske ’mandfolk’.

Siden man på min folkeskole samlede alle i gymnastiksalen for at se en eller anden håbløs slutrunde engang i 00’erne, hvor vi bragede ud uden point, men alle heppede, som om vi var ved at vinde mod franskmændene, mens vi tabte 3-1, har sporten stået for mig som det værste udslag af dansk drømmetænkning.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Malte Tellerup

Bare en lille kommentar fra en ikke specielt sportskyndig.

Herrehåndbold er for mig ét stort slagsmål, der ikke er værd at se på.

Selvfølgelig skal man se OL Finalen i herrehåndbold med dansk deltagelse;
men det havde jeg gjort uanset hvilken sport, det drejede sig om -
eller spillernes køn for den sags skyld.

Torben Lindegaard.
Helt og aldeles uenig, det er netop den lidt hårde facon og de hurtige bevægelser og tankegange midt i akrobatikken der er kernen her.
Forskellen fra fodbold er at der hele tiden sker noget og re tofte ingen sure miner, men masser af forsøg på trods alt at undgå voldsomme skader. I fodbold er der altså mange flere protester og hidsighed.
Men nu ved jeg tilfældigvis at Mate er opvokset i et håndboldhjem med forældre der også havde/har andet i hovedet.