Lønkamp
Læsetid: 8 min.

Efter to måneders sygeplejerskestrejke står det klart, at arbejdsgiverne har lært af lærerkonflikten i 2013

I to måneder har sygeplejerskerne strejket. Men mere end hver tredje dansker har stadig ikke taget stilling til konflikten, der undervejs er blevet kaldt ’hemmelig’, og som får langt mindre opmærksomhed end lærernes storkonflikt i 2013. Måske fordi arbejdsgiverne har lært, at det er bedst at holde lav profil
Signe Kløve Dreyer var en af de lærere, som var i konflikt i 2013.  Hun håber, at sygeplejerskerne lykkes med at tiltrække mere opmærksomhed til deres konflikt. For det kan give øget opbakning i befolkningen – og om ikke andet en følelse af, at man har gjort, hvad man kunne.

Signe Kløve Dreyer var en af de lærere, som var i konflikt i 2013.  Hun håber, at sygeplejerskerne lykkes med at tiltrække mere opmærksomhed til deres konflikt. For det kan give øget opbakning i befolkningen – og om ikke andet en følelse af, at man har gjort, hvad man kunne.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Moderne Tider
14. august 2021

Signe Kløve Dreyer åbner døren til 5. x’ klasselokale. »Anna 11 år,« står der med farvet kridt på tavlen, der hænger ved siden af et whiteboard bag katederet. Bordene er sat sammen til kvadrater med hver sin håndsprit. En gruppe af børn løber rundt om et bordtennisbord bag glasvæggen i det tilstødende lokale.

Det er her på Skolen på Islands Brygge, at Signe Kløve Dreyer underviser i dansk, historie, idræt samt faget design og håndværk. Hun har arbejdet her siden 2015, hvor hun skiftede job i kølvandet på skolereformen, der med de nye arbejdstidsregler gjorde det svært for hende at nå at hente sine børn i institutionen fra sit job på en skole i Vallensbæk.

En periode, hun for nylig kom til at tænke på igen, da hun kørte under en motorvejsbro og så en gruppe strejkende sygeplejersker i røde T-shirts med bannere. For otte år siden var det hende selv, der stod der og prøvede at fange de forbipasserendes opmærksomhed.

»Det var ret intenst, og jeg oplevede, at mit lærerværelse delte sig i flere grupper. Nogle blev modløse, mens andre virkelig gik på barrikaderne og lavede aktionsgrupper for at få vores budskab ud,« fortæller hun.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeg syntes, at arbejdsgiverne i denne arbejdskamp skal gøre, hvad de syntes, er rigtig. Og så må borgerne afgøre arbejdsgivernes beslutninger ved næste valg.

Til gengæld syntes jeg, at tiden er til forandring af finansiering af arbejdskampe. Derfor syntes jeg, at fagbevægelsen skal etablere en fælles giga-fond til finansiering af denne og fremtidens arbejdskampe. For den holdning de offentlige arbejdsgivere udviser, gør, at det formentlig vil ramme andre faggrupper næste gang.

Rolf Andersen, Susanne Sloth, Søren Christensen, Holger Nielsen, erene rusmann, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

En strejke vil altid ramme nogen. Det er meningen med en strejke. Når arbejdsgiveren er staten, rammer en strejke som denne flere grupper samtidig. Det gør en strejke afhængig af andres accept og støtte. Danmarks Lærerforening, BUPL og socialrådgiverne skulle være de første til at støtte, men de glimrer totalt ved deres fravær. Så meget for solidariteten i fagbevægelsen.
Jeg synes sygeplejerskerne på den baggrund skal frasige sig strejkeret mod til gengæld at få indeksreguleret løn og pension samt sikkerhed i ansættelsen mm.

Der kommer ikke til at ske noget som helst. Arbejdsgiverne har tilbudt ekstra lønstigninger til sygeplejerskerne men de andre lønmodtaer grupper har afvist dette.

Arbejdsgiveren er kommer til enighed med lønmodtagergruppen 2 gange uden resultat da lønmodtagernes forhandlere er ude af trik med deres medlemmer. Lønmodtagerne er ikke kommet med et konkret bud på hvad de ønsker og hvad deres medlemmer kan acceptere.

Så arbejdsgiverne sidder overfor en forhandlingspart som ikke har mandat til at føre forhandlinger. Det er godt nok op ad bakke.

Ole Kresten Finnemann Juhl

Når strejkekassen er tom vender sygeplejerskerne tilbage til arbejdet.

Hvorfor skal Folketinget gribe ind, hvis ikke politikerne ikke har et ønske om at ændre hele lønstrukturen på det offentlige arbejdsmarked?

Lønsummen til offentlig aflønning er fastlagt politisk, så sygeplejerskerne må vælge mellem at arbejde for det arbejdsgiverne - politikerne - vil give, eller de må søge andre græsgange.

Hvad med at der laves støttekoncerter til at fylde i den kasse? Så kan politikerne lære det en gang for alle.

Jeppe Bundgaard

Sygeplejerskerne skal nedlægge arbejdet for alle, der ikke tager sig af børn og ældre.
Når der ikke længere er sygeplejersker på sengeafsnittene, i kræftbehandlingen, i Corona beredskabet og på operationsstuerne, vil politikerne være tvunget til at gribe ind og forbedre løn og arbejdsforhold for at få sundhedsvæsenet op at køre igen.

Jamen, mener du så, at der skal lig på bordet for at skaffe sygeplejerskerne bedre forhold? - Vil nogen sikkert spørge.
Til det, vil jeg svare: Folk dør allerede af fejldiagnoser, fejlbehandlinger, personale mangel og stressede sygeplejersker.

Arbejderkamp er klassekamp, og det har alle dage kostet blod, sved og tårer.

erik lund sørensen

Erik Lund Sørensen
Jeg vil gerne se dokumentation for skribenten fra lærerforeningen om elevernes læsestandpunkt. Der var en række blandt de såkaldte eksperter, der fremførte udokumenterede påstande op til lærerkonflikten anført af Niels Egelund. I dag har vi en folkeskole der på alle områder er dårligere end før de brutale overgreb mod lærerne. Dårligere trivsel ,dårligere faglige standpunkter. Hvordan tror de ansvarlige politikere, at en folkeskole kan give en god skoledag og undervisning, når der i nogle kommuner er op til 30 %, der ikke har en læreruddannelse. Vi har haft en af verdens bedste folkeskoler i dag har ubegavede eksperter og uduelige politikere givet os en folkeskole , der ikke magter opgaven, det er en katastrofe, hvilket vil påvirke alle uddannelser .

Rolf Andersen, Susanne Sloth, Steen K Petersen, Tony Thomsen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

Erik Lund. Enig i dine pointer om en dårligere skole i 2021 end før konflikten. Hvilket også dokumenteres med statistik i en udmærket analyse i dagens udgave af JP.

næh, der er sket det, at alle medierne har haft AL opmærksomhed rettet mod EM, olympiaden, Tour de France og Postnord Danmark Rundt, så der har ikke været spalteplads og sendetid til virkeligheden.

Anders Hüttel

Der kommer et opbrud. Hvert minut bliver de rige rigere og de fattige fattigere.
20% af arbejdsmarkedet er underbetalt og sådan skaber man et velfærdssamfund i 2021. Hitler lod jøderne betale og rejse murene om ghettoerne. Der ligger en babysæl på stranden i Skagen og den Afghanske præsident er stukket af.
Vores velfærdssamfund er ved at redde stumperne derude og vi får regn, nej skybrud i aften.

Der finder åbenbart en konkurrence sted; mellem de private og de offentlige, om, hvem der kan synke lavest. Og vi kan da blive enige om at det at vente bestemt også er en beslutning. Danmark rundt er afsluttet med mange timers helikopter flyning og landmænd slæber korn i tusinde tons til udskibning. Vores samfund er jo også indrettet til at udføre værdi sågar viden fra de højeste læreranstalter.

En ting er uforandret. "De rager til sig!"

" I dag har vi en folkeskole der på alle områder er dårligere end før de brutale overgreb mod lærerne."

Relationen mellem lærerne og ledelden har intet med dette at gøre.

Problemet var at man indfør 5 forskellige reformeer på samme tid, i stedet for at tage 1 reform af gangen.

Og på det pågældende tidspunkt skulle man have holdt sig til den simpleste af alle reformerne, relationen mellem lærerne og ledelse, en konflikt som drejede sig om hvem der bestemte indholdet i dagligdagen i skolen.

Lærerne mente at det skulle de bestemme, som de havde gjort i en del år, ledelsen mente at ledelsesretten som fungerede alle andre steder på arbejdspladser også skulle udstrækkes til folkeskolen.

At man kastede 5 forskellige reformen i suppen kunne kun resultere i 1 ting. kaos.