Læren fra Afghanistan
Læsetid: 8 min.

Den afghanske hær var korrupt og ineffektiv – men den blev også svigtet af USA

Da USA trak sine tropper ud efter 20 års krig, kollapsede den afghanske hær med rekordfart. Den var korrupt og manglede viljestyrke, lød det efterfølgende fra præsident Biden. Men USA og NATO begik også graverende fejl i opbygningen af Afghanistans militær, påpeger kritikere. Hvad er læren for fremtidige missioner?
De afghanske soldater mistede ikke viljen til at kæmpe uden grund, lyder det fra flere sider. De havde nemlig ikke mulighed for at bruge en stor del af det militære udstyr, de var blevet trænet til at bruge. Her er vi i Kabuls lufthavn den 16. august.

De afghanske soldater mistede ikke viljen til at kæmpe uden grund, lyder det fra flere sider. De havde nemlig ikke mulighed for at bruge en stor del af det militære udstyr, de var blevet trænet til at bruge. Her er vi i Kabuls lufthavn den 16. august.

Wakil Kohsar

Moderne Tider
4. september 2021

I de afsluttende kampe mellem Taleban og den afghanske hær var general Sami Sadat og hans tropper nogle af de sidste til at give op. Kampene I Helmand-provinsens hovedstad, Lashkar Gah, havde på det tidspunkt været intense i flere uger, men soldaterne kæmpede videre, selv da general Sadat blev bedt om at forlade sine underordnede og tage til Kabul.

Da han nåede frem, var Taleban dog allerede ved at trænge ind i hovedstaden, og i takt med at bevægelsen erobrede flere og flere dele af landet, måtte også Sadats styrker til sidst indstille kampene. Lashkar Gah blev overtaget af Taleban den 13. august – to dage inden bevægelsen indtog præsidentpaladset i Kabul og sendte chokbølger gennem det meste af verden.

Forløbet er gengivet af general Sadat selv i et indlæg i The New York Times som reaktion på omverdenens fortælling om den afghanske hærs kollaps. En fortælling, som han mener har haft for enøjet et fokus på manglende afghansk viljestyrke, og som ser helt bort fra den del af ansvaret, USA bærer.

Amerikanerne begik nemlig en række af fejl i opbygningen af det afghanske militær og skabte et afhængighedsforhold, der gjorde det vanskeligt for afghanerne at fortsætte kampene alene efter USA’s tilbagetrækning, mener Sadat. Og netop den brik i fortællingen manglede, da den amerikanske præsident, Joe Biden, talte til amerikanerne og resten af verden kort efter Talebans indtagelse af Kabul.

»Amerikanske tropper skal ikke kæmpe og dø i en krig, som den afghanske hær ikke selv har lyst til at kæmpe,« udtalte Biden i kølvandet på magtovertagelsen.

Men de afghanske soldater mistede ikke viljen til at kæmpe uden grund, lyder det fra Sadat. De havde nemlig ikke mulighed for at bruge en stor del af det militære udstyr, de var blevet trænet til at bruge.

Det hele falder sammen

Den udlægning støttes af Hans Peter Michaelsen, der er uafhængig forsvarsanalytiker. I 2017 var han selv i Afghanistan som ansat i Army Institutional Advisory Team under NATO, hvor han var rådgiver for to afghanske oberster. Her så han, hvordan man i høj grad opbyggede en hær, der ikke ville være selvkørende, så snart Vesten forlod landet.

»Man kan tale om den afghanske hær som et korthus, hvor alle de nederste kort var nogle, amerikanerne havde stillet til rådighed. Og når man så trækker de nederste kort ud, er det jo ikke nogen overraskelse, at det hele falder sammen,« siger han.

Den afghanske general Sami Sadat giver hånd til lokale i byen Zaranj den 21. juli. Efter hærens kollaps og Talebans magtovertagelse skrev han et indlæg i The New York Times om de fejl, USA angiveligt begik i opbygningen af det afghanske militær.

Den afghanske general Sami Sadat giver hånd til lokale i byen Zaranj den 21. juli. Efter hærens kollaps og Talebans magtovertagelse skrev han et indlæg i The New York Times om de fejl, USA angiveligt begik i opbygningen af det afghanske militær.

Handout/Ritzau Scanpix

Mens han var i landet, var Hans Peter Michaelsen vidne til en række amerikanske projekter, hvor man forsøgte at give afghanerne de bedst mulige militære forudsætninger. Et af dem var en indendørs skydesimulator, hvor soldaterne kunne træne deres færdigheder ved at skyde med computerdrevet lufttryk – hvilket føles som at skyde med et rigtigt våben – og på den måde spare ammunition. Et redskab, som bruges til at træne soldater i en lang række vestlige lande, men som kræver en del vedligeholdelse, forklarer han.

»Problemet opstår, hvis du pludselig ikke har strøm, hvis du ikke har nogen, der kan vedligeholde den, hvis du ikke kan få reservedele, og hvis ikke du har hele den struktur. Og der er Afghanistan jo et helt andet samfund end dem, de vestlige soldater kommer fra. Så de ting, vi er vant til at kunne gøre herhjemme, duer sjældent i en afghansk kontekst,« siger han.

Men også udstyr, der skulle bruges i kamp, var afhængigt af vestlig vedligeholdelse, forklarer Hans Peter Michaelsen. Særligt fra de såkaldte contractors, der typisk er tidligere militærfolk med specielle kompetencer ansat til at støtte den amerikanske indsats. Allerede i foråret begyndte man at hjemsende de første, og i juli havde størstedelen af de i alt 17.000 contractors forladt Afghanistan. Et tab, der har gjort det vanskeligt for afghanerne at udnytte de militære muligheder, amerikanerne havde givet dem.

»Det er typisk dem, der vedligeholder køretøjer, helikoptere og nogle af de bombefly, som det afghanske flyvevåben havde fået. På den måde havde man skabt en struktur, hvor man havde givet afghanerne en række gode militære muligheder, men baseret dem på, at det var amerikanske contractors, der skulle vedligeholde det,« forklarer Hans Peter Michaelsen.

Flotte billeder til hjemmefronten

I sit indlæg påpeger generel Sami Sadat også, at den afghanske hær netop var trænet efter en amerikansk model med højt teknisk specialiseret udstyr. Udstyr, som amerikanerne i nogle tilfælde tog med sig hjem, da de forlod landet. Det betød blandt andet, at afghanerne manglede den computersoftware, de hidtil havde brugt til at tracke køretøjer og våben.

Ifølge Hans Peter Michaelsen var den grundlæggende fejl, at man ikke formåede at støtte og opbygge det lokale militær på en måde, så det kunne være selvkørende efter tilbagetrækningen. En fejl, som han mener bunder i manglende forståelse for den afghanske kultur, skiftende strategier og for mange projekter og donationer af udstyr.

»Vi så mange amerikanere fra NATO-hovedkvarteret, der havde store planer for et eller andet projekt, der skulle gennemføres. Og helst til en bestemt dato, for så kunne man holde en indvielse og tage flotte billeder og vise det frem derhjemme i systemet.«

I stedet skulle man have fokuseret på våben og køretøjer, der var nemmere at vedligeholde og skaffe reservedele til, mener han.

»For eksempel med skydevåben som de russiske kalasjnikov-geværer, der fungerer, selv om de har ligget længe i en mudderpøl. Det er derfor, de bliver brugt til borgerkrige rundt om i verden. De kræver ikke nær så megen vedligeholdelse som de mere avancerede, følsomme våben fra vestlige lande.«

Så gennem fingre med problemerne

Sandsynligvis blev Afghanistans skæbne for alvor afgjort i begyndelsen af 2020, pointerer forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen. Det var her, Trump besluttede sig for at sætte en exitdato for indsatsen som led i en fredsaftale med Taleban. Dermed svækkede man afghanernes tro på projektet. USA indgik aftalen med Taleban, selv om bevægelsen aldrig anerkendte den siddende afghanske regering eller indgik i reelle forhandlinger med den.

»Man kan sammenligne med Danmark under Anden Verdenskrig. Hvornår kom den store støtte til modstandsbevægelsen? Det var, da tyskerne var ved at tabe. Sådan er det jo også i Afghanistan, bare med omvendt fortegn. Når man kan se, at det er de andre, der kommer til at vinde, har langt de fleste en interesse i at finde en måde at kunne fortsætte på i det nye samfund,« siger Hans Peter Michaelsen.

En anden faktor, som den afghanske general Sadat anerkender som en vigtig årsag til sammenbruddet, og som er blevet fremhævet af både internationale og danske eksperter, var den gennemgribende korruption i det afghanske militær.

Ikke nok med at den slugte en stor del af de i alt 83 milliarder dollar, som det amerikanske militær brugte på udstyr til og uddannelse af det afghanske militær – den svækkede også soldaternes moral, påpeger Sadat.

Og den udfordring har USA’s forsvar ikke været gode nok til at reagere på. Det mener Henrik Breitenbauch, der er centerleder og seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

»Der er forskning, der tyder på, at det amerikanske forsvar har været for orienteret mod at opbygge relationen til sine samarbejdspartnere frem for at presse dem. Og at man på den måde har set igennem fingrene med de svagheder, de har udvist, for eksempel korruption,« siger han.

Betydning for fremtidige missioner

Afghanistan-indsatsen står tilbage som et eksempel på, at det er yderst vanskeligt at opbygge lokale sikkerhedsstyrker i konfliktområder og sætte dem i stand til at kæmpe på vegne af Vesten, mener Henrik Breitenbauch. Det minder ham om det forsøg, USA gjorde under Vietnamkrigen, som ligeledes fejlede.

En dyrekøbt lektie for USA og NATO:

»Hastigheden i den afghanske hærs sammenbrud viser, at ideen om, at man kunne erstatte sin egen indsats med en lokal, er død,« siger Henrik Breitenbauch.

Således tyder meget på, at Vesten er blevet afskrækket fra fremover at engagere sig militært på samme vidtrækkende måde, som man gjorde i Afghanistan. Samtidig vil der også i fremtiden være behov for eksempelvis antiterrorindsatser i Mellemøsten og Afrika.

Så hvordan vil man engagere sig fremover i lyset af den afghanske misere?

Breitenbauch peger på, at man allerede har set et sporskifte i de seneste års internationale indsats i den nordafrikanske Sahel-region, hvor blandt andet Mali er plaget af interne konflikter og islamistisk terrorisme. Her har en række lande, herunder Danmark, bistået en fransk operation og arbejdet på at opbygge og uddanne lokale sikkerhedsstyrker, men i væsentligt mindre omfang end i Afghanistan.

»Så man kan sige, at der allerede er en ny model på vej, som er mere målrettet og lidt mindre ambitiøs. Og mere fokuseret på kvalitet end på kvantitet.«

Den analyse bakkes op af David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet. Han fremhæver de seneste missioner i Irak som et eksempel på en mere målrettet tilgang i træningsmissioner.

»Det er i højere grad uddannelse og rådgivning og ikke denne her massive materieltilgang, hvor der bare skal pumpes militært isenkram og soldater igennem systemet,« siger han.

Samtidig er der et større fokus på missionens bæredygtighed. Det styrende princip er at skabe noget, der kan fungere på lang sigt, frem for en mere ambitiøs målsætning om at besejre fjenden én gang for alle.

»Vi ser en tilgang i Irak nu, hvor man forsøger at hjælpe den irakiske hær med at kunne håndtere sine sikkerhedstrusler, men uden at der er et endemål om at slå alle oprørsbevægelser ned.« 

»Afghanistan-indsatsen var derimod drevet af en ambition om at gøre de afghanske sikkerhedsstyrker i stand til at vinde en militær sejr over Taleban,« siger David Vestenskov. »Og den slags missioner tror jeg ikke, vi kommer til at se igen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Læren for fremtidige missioner er, at der ikke skal være nogen.

jens peter hansen, Flemming Berger, Allan Stampe Kristiansen, Gert Friis Christiansen og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

"I de afsluttende kampe .."

Afghanske tropper under regeringtsleder Amrullah Saleh kæmper pr. 5/9 fortsat mod Taleban i Panjshirdalen.

‘Still in Panjshir’: Amrullah Saleh amid Taliban’s claim of taking control of valley
https://www.youtube.com/watch?v=fXY_n3JzCpk

Taliban Wiped Out From Panjshir Valley, Claims Northern Alliance
https://www.youtube.com/watch?v=0_XKmWj3VY8

No permanent ceasefire in Afghanistan without sanctions against Pak
https://www.youtube.com/watch?v=LtTsF4Jb4c0

Det er først nu efter nederlaget at sandhederne kommer frem, og alle er så helvedes kloge. Det er bare de andre der skulle have gjort noget andet, for nu ved alle hvordan de andre skulle have gjort.

De sidste ugers ret ensformige reflektion over dansk deltagelse i Afghanistankrigen, har været en lang kø ved håndvasken. Det og så at pege fingre af USA som her. Reflektionen har været lige så skæv og enøjet, som diskussionen tilbage i krigens start.

Helt ærligt, vi har fuld professionelt betalte eksperter og militærfolk. Hvor er deres rolle i hele sagaen? 20 års lidelse og død i et andet land, vi ingen kulturel forbindelse har med. - for hvad? Hvad er vores miliarder blevet brugt på? Hvor finder vi konsekvenser i vores egne rækker? Havde det været et defekt stykke legetøj, som forårsagede bare 5 dødsfald, ja så ville pressen . . .

Torben Lindegaard

@Johanne Breum Jacobsen

Det er indlysende, at hvis man i en borgerkrig bliver overbevist om, at man er på det tabende hold, så gælder det om at skifte side, inden det er for sent.

Dette gælde endnu stærkere i et land som Afghanistan, hvor loyaliteten ikke retter sig imod nationalstaten; men derimod er man loyal overfor sin egen klan i sin hjemstavsdal. Når dalens ældsteråd slutter forlig med Taliban, så er kampen slut for alle dalen soldater i den nationale hær.

Alle tanker om, at den afghanske hær ville kæmpe året ud, så Nato kunne få alle mand med ud, inden Taliban overtog magten, røber total uvidenhed om tilstanden på jorden i Afghanistan.

jens peter hansen

Lidt kynisk kunne man dog sige at alene det efterladte højteknologiske militære isenkram må kunne give landets forskellige klaner en megaindtægt, når andre uroområder skal bevæbnes.

Torben Lindegaard

@jens peter hansen 06. september, 2021 - 09:01

Det har klanerne allerede opdaget.

Jeg så - på YouTube - et indslag fra en af TV-stationerne vedrørende en påfaldende stor mængde amerikanske pansrede mandskabsvogne, der var blevet observeret i Teheran og omegn.
Kabul var først lige faldet med tilhørende opløsning af den afghanske hær, så journalisten vurderede ikke, at køretøjerne kunne stamme fra "forsvaret" af Kabul; men måtte stamme fra tidligere.

Der går en asfalteret hovedvej fra Kandahar til Zaranj, som er grænseby til Iran, så en hypotese kunne være, at de afghanske officerer i Kandahar provinsens forsvarsstyrker skyndsomst har kørt køretøjerne til Iran og solgt dem til den iranske hær inden Taliban kunne nå frem og beslaglægge hele vognparken.

Sören Tolsgaard

Pakistan "invades" Panjshir, Iran launches an investigation
https://www.youtube.com/watch?v=FN17agwURHY

First speech of Ahmad Massoud after Taliban claim victory against Resistance
https://www.youtube.com/watch?v=Hfk8rDlMa8o

Taliban haven’t taken Panjshir: Massoud’s uncle seeks support from the West
https://www.youtube.com/watch?v=o21nUTm6ZiA

Gravitas: Afghans take to the streets, demand "death to Pakistan"
https://www.youtube.com/watch?v=ghVXodtnYTo