Baggrund
Læsetid: 5 min.

Afskeden med Afghanistan har sat et styrket fælles forsvar på dagsordenen i EU

Det kaotiske Afghanistan-exit og USA’s aftagende interesse for Mellemøsten har vakt diskussionen om et stærkere europæisk forsvar til live igen. Men der er langtfra enighed om, hvor ambitiøse EU’s initiativer skal være
Macron trak forsider, da han i 2018 understregede nødvendigheden af, at EU fik en egentlig hær, så unionen kunne forsvare sig mod eksempelvis Kina og Rusland, og den tyske kansler Angela Merkel støttede forslaget.

Macron trak forsider, da han i 2018 understregede nødvendigheden af, at EU fik en egentlig hær, så unionen kunne forsvare sig mod eksempelvis Kina og Rusland, og den tyske kansler Angela Merkel støttede forslaget.

Sammy Minkoff

Moderne Tider
11. september 2021

I sidste uge mødtes EU’s forsvarsministre nær de slovenske alper. Her skulle de diskutere udviklingen af et såkaldt strategisk kompas og en forsvarsstrategi, der skal være ledetråd for unionens udenrigs- og sikkerhedspolitiske arbejde. Mødet fandt sted i skyggen af den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan, som nok en gang har genantændt diskussionen om behovet for at styrke det fælleseuropæiske forsvar.

EU’s udenrigschef Josep Borrell understregede efter mødet, at tilbagetrækningen fra Afghanistan har tydeliggjort omkostningerne ved unionens begrænsede sikkerhedspolitiske handlemuligheder, og at EU’s strategiske autonomi derfor skal styrkes ved at etablere en »first entry force« – en interventionsstyrke på 5.000 mand. Havde man haft sådan en enhed, ville den ifølge Borrell kunne have assisteret ved evakueringen af unionens borgere fra Kabul.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Europæiske lande har bestemt ikke brug for yderligere militarisering; derimod er der stærkt behov for demokratisering/styrkelse af de offentlige, demokratiske samtaler i Europa. Ligeledes er der stærkt behov for at Europa, for så vidt at der kan/skal føres fælles udenrigspolitikker, lægger sig i selen for at styrke diplomatiet og FN's funktioner - herunder en demokratisk reformering af FN. Det er den HELT forkerte vej at gå, hvis man lader afmagten råde og primitiviteten (frygt og grådighed) dirigere fremtidens politikker. Europa smykker sig selv med at være et åndshistorisk arnested for demokrati og humanisme; det er vitterligt på tide at disse talepunkter får solide ben at gå på.

Morten Voss, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Alvin Jensen, Gert Romme, Jeppe Bundgaard, Klaus Ankerstjerne Eriksen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

EU kunne - alternativt til militarisering - fokusere sin geopolitiske strategi omkring investering i uddannelse og arbejdspladser på et demokratisk fundament i Afrikanske lande, d.v.s. nedenfra og op projekter til gavn for hele samfundet.

Der er fx et kæmpe potentiale for synergi mellem europæisk vindkraft og nordafrikanske solcellefarme, som kunne være basis for et kvantespring i den grønne omstilling på de to kontinenter.

Militarisering er ikke-visionær europæisk regression.

Morten Voss, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Alvin Jensen, Gert Romme, Jeppe Bundgaard og Klaus Ankerstjerne Eriksen anbefalede denne kommentar

Man kan undre sig, når man betænker Europas geografiske nærhed til Afghanistan i forhold til USA´s nærhed.

Men faktisk har det vist sig, at EU slet ikke har nogen vision omkring Afghanistan, og heller ikke arbejder på at få det. Ingen dagsorden, ingen møder og ingen hurtigt arbejdende udvalg. Absolut ingenting faktisk.

Og omkring hele forholdet til Mellemøsten og Afghanistan i særdeleshed er EU på en underlig tavs måde tilsyneladende loyal overfor USA´s beslutninger. Og der er faktisk ganske god grund til at diskutere disse beslutninger på en objektiv og kritisk måde.

Det eneste EU-land, der har blot en lille og i øvrigt helt urealistisk vision, det er Ungarn. Hvor Victor Orban i forgårs efter et møde med Serbiens præsident udtalte, at med ham i spidsen, ville Ungarn igen redde Europa fra undergang.

Resten af EU-landene har travlt med militær løsning på en tragisk menneskeskabt katastrofe der i korthed omfatter mord, undertrykkelse og sult. Og målet med denne militære løsning er åbenbart at lukke sig endnu mere inde i sit eget covid-19 paradis.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Vi kan desværre ikke klare fremtidens befolkningspres på Europas grænser gennem demokratisk samtaler og højskoleophold. Investeringer i MENA og i Afrika er en langt bedre option, men vi kan ikke fæste lid til markedet, og de europæiske stater vil næppe for alvor være interesserede i omkostningstunge, strategiske investeringer i bæredygtig produktion og grøn energi. Disse investeringer er desuden for sent ude. Klimaødelæggelserne tvinger allrede idag millioner til flugt fra udpining af jorde, tørke og misvækst.
Macron har ret. Vi skal have en europæisk indsatsstyrke, der kan sættes ind når Europas grænser bliver truet.

Jørgen Larsen, Jacob Nielsen og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar

Det er da løgn, Jens, og det er for øvrigt vesten med usa i spidsen der har destabiliseret Mellemøsten med vores krige og militærkup.

jens christian jacobsen

Enig, Alvin.
Så det snakker vi med klimaflygtningene om når de kommer? Trodu det er godt nok?

Hvem er det egentlig, at USA´s nære allierede, som Danmark, arbejder tæt sammen med, og hvor meget kan andre lande acceptere af løgne og manipulationer fra USA?

Yassin Aref var offer for islamofobi og en kontroversiel anholdelse af FBI, der førte ham til 15 års fængsel. For kurderen Yassin M Aref er 20-året for angrebene den 11. september en ualmindelig trist påmindelse om 15 tabte år under modbydelige forhold i amerikanske fængsler. Men for USA og dets nære allierede er Yassin M Aref blot en absolut ligegyldig bagatel på landenes selvbegejstrede CV.

Aref, 51 år, er en kurdisk mand og tidligere leder af Masjid As-Salam i Albany i New York. Han blev, som mange andre, anholdt i 2004 på en konspirationsanklagelse, som FBI anlagde i en "stikprøve-operation". Her blev han blev anklaget for at have hjulpet "terrorisme" baseret på "hemmeligt" bevis.

Hans sag gav kritik fra American Civil Liberties Union og kritikere af politikken omkring terrorbekæmpelse efter 9/11 i USA. Og Aref er et levende offer for islamofobi og hadefulde ytringer, der var nødvendige for at "forsvare" efterfølgende påskud fra George W Bush for invasion af Afghanistan og Irak.

FBI lavede "stikprøveundersøgelser" på ordre af Bush-administrationen, der havde behov for at finde "skyldige", der kunne retfærdiggøre USA´s voldsomme indsats i Mellemøsten i 2003. Og i et hemmeligholdt, men senere viste det sig, ikke eksisterende dokument, blev Aref udpeget som leder af Masjid As-Salam.

"FBI fremstillede simpelt hen en sigtede mod mig . Men i retssager var der ikke noget bevis mod mig," sagde Aref. "Den amerikanske efterretningstjeneste kunne ikke arrestere mig for mine politiske synspunkter eller civile aktiviteter, der var pro-USA, derfor arrestere de mig på "konspirationsklager."

Bush -administrationen forstærkede hans sag for at opnå politiske gevinster, da viceadvokatadvokat James B Comey på et pressemøde i Washington, DC meddelte, at han (Aref) der var blevet anholdt og B Comey udtalte "Vi har den store fisk."

Efter intense men forgæves forsøg på at få ham til at indrømme et-eller-andet, fandt en jury i den amerikanske distriktsdomstol i Albany, i 2006, Aref skyldige i hvidvaskning af penge og terroristsympatier, og idømte ham 15 års fængsel.

Aref tilbragte næsten to et halvt år i isolation og flere år på en maksimal sikkerhedsfacilitet i Terre Haute, Indiana, der havde tilnavnet "Little Gitmo".

”På Terre Haute var han nærmest permanent udsat for forskellige former for psykologisk tortur, der i øvrigt er i strid med amerikansk lovgivning.

Arefs advokat, Kathy Manley, har udtalt, at der ikke var nogen beviser mod ham. "Dette var baseret på klassificerede beviser, som vi ikke måtte se, og senere fandt vi ud af, at de var falske. Men hans sag var meget højt profileret, og blev flittigt brugt af Bush-administrationen på forskellige måder. Den type af "sager", og der var mange, var nødvendige, for de skulle bruges til vigtige oh nødvendig politiske formål, ”sagde hun.

Ben Friedman, politidirektør i Washington, DC-baserede forsvarsprioriteter, sagde til Al Jazeera: ”USA's islamofobi voksede i spring efter 11. september, og den har siden holdt sig på et højt niveau som følge af politikernes indsats. Især Donald John Trumps havde behov for at bruge denne frygt til at kaste muslimer som en truende masse, og for at vinde støtte til krige, immigrationsrestriktioner og andre politikker.”

Efter udstået straf blev Aref deporteret til den kurdiske region i det nordlige Irak i 2019, og senere lykkedes det at få kontakt til sin kone, der gennem alle disse år ikke kendte hans skæbne. Al Jazeera har talt med Aref i hans lille hus i Chamchamal -distriktet i Garmian-området, vest for Sulaimaniya, i den kurdiske region i det nordlige Irak. Aref og hans kone, Zuhur, bor nu sammen, mens deres fire børn, to drenge og to piger, fortsat er tilbage i USA, hvor de har fået studielegater af venlige mennesker.

Den 2. juli offentliggjorde han sine minder på kurdisk. Bogen er på mere end 1.000 sider og indeholder nøje detaljer om hans anholdelse og hans liv i fængsel. Son of Mountains er hans engelske version af erindringsbogen, der også blev udgivet i USA.

”Jeg var 34 år gammel, da jeg blev anholdt, og 49 forlod jeg fængslet. I løbet af de 15 år, jeg tilbragte i fængsel, mistede jeg alle mine mål i livet, herunder at færdiggøre min ph.d. og bygge mig selv kulturelt og økonomisk, ”sagde Aref..

Flere eksperter har i øvrigt udtalt, at USA´s allierede ikke kendte til alle disse mange skæbner i detaljer, der var nødvendige for at kunne opnå politisk accept til USA´s brutale krige. Men at det blandt USA´s allierede var en ganske udbredt viden om, ar disse "hændelser" fandt sted. Og at de allierede fuld ud accepterede, at USA transporterede mange tusinder af "skunks" (hemmelige eller/og uidentificerede personer) rundt omkring kloden mellem sine hemmelige fængsler udenfor USA, hvor USA kunne gøre ed fangerne som de ville, da USA´s love ikke eksisterede uden for USA.

Et af disse hemmelige fængsler, der blev nævnt utallige gange, skulle have været på Grønland.

Kim Houmøller, Pia Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Sagen er enkel. Klimaændringerne vil accelerere konflikter rundt omkring og adgang til fødevarer, vand, medicin, lægehjælp samt opdukken af nye epidemier vil helt af sig selv reducere jordens befolkningstal. Vi behøver ikke engang at lave udryddelseslejre. Det vil ske af naturlige årsager og det er jo heldigvis langt mere humant.

Desværre tror jeg det er et sådan regnestykke dem på bjerget er nået frem til.

Der er åbenbart nogle her, der mener, at USA - et imperie i forfald - fortsat skal svinge taktstokken og definere Vestens sikkerhedspolitiske dagsordener.

Hvordan synes I selv det går?

EU har andre og meget vigtigere bekymringer end Afghanistan og omegn. Blandt andet er det nu fastslået, at pave Frans, der er religiøst overhoved for mere end 1.3 mia. mennesker herunder de fleste kristne europæere, både er et "fjols", "antikristen" og "Soros pave".

Pave Frans ankom til Ungarn i går, søndag, til afslutningen af den store internationale eukaristiske kongres , der fandt sted på det centrale torv i Budapest. Men det mest interessante øjeblik for hans rejse til Ungarn var dog hans korte møde med den ungarske premierminister Viktor Orbán, der jo har erklæret sig selv som "den eneste beskytter af det kristne Europa mod de enorme hærgende grupper af muslimer migranter og andre kriminelle.

Pave Frans, der selv kommer fra en migrantfamilie, og bl.a. er tolerance over for LGBTQ-borgere. Og hans holdninger og værdier er på en lang række områder diametralt forskellige fra Victor Orbáns.

Mødet mellem de 2 store ledere var både kort, offentligt og blev transmitteret til hele verden, så alle kunne se, at Victor Orbán var den " store frelser for Europa", et images der var blevet opbygget med solid markedsføring for millioner af EUR i uger før pavens ankomst.

Hvad de 2 store ledere, den ene større end den anden, talte om, er der ingen grund til at videre bringe. Men resultatet var, at de ungarske statsstyrede medier bagefter slog hårdt ned på pave Frans, der blev udråbt til "fjols", "antikristen" og "Soros pave", der forbandt ham med en amerikansk Ungarsk milliardær og filantrop.

Sam andre demagoger har Victor Orbán brug for voldsomme og farlige fjendebilleder, og Soros er som bekendt genstand for en meget lang og betændt kampagne i Victor Orbáns medier.

Statsstyrede medier i Slovenien, Slovakiet, Poland og Østrig, der ellers havde forberedt sine læsere på interessante oplysninger omkring dette møde mellem paven og Orban, holder nu en tænkepause for at overveje deres situation.

Pročitajte više na: https://www.vecernji.hr/vijesti/papa-franjo-jasno-je-pokazao-sto-misli-o... - www.vecernji.hr

jens christian jacobsen

'EU har andre og meget vigtigere bekymringer end Afghanistan og omegn.'
Vi belæres endnu engang af oraklet Romme. Denne gang handler det om Europas virkelige problemer, der angiveligt er opstået i kølvandet på et møde mellem en pave og nogle andre, der iflg. Romme, er knap så kristne. Og den, der tvivler, kan selv se efter i det ungarske link, som Romme beredvilligt har anført.
Vi bøjer os i støvet. Afghanistan 'og omegn' er bare krusninger på de bekymredes ansigter. Det mener Romme nemlig.

EU har mange bekymringer, hvoraf flere er stærkt uberettigede. Men nødvendigt for EU er og bliver det at 1) vende demokratiafviklingen, som gennemførelsen af unionsstrukturerne naturligvis har medført og 2) forandre på udenrigspolitikken, således at den får en genuiun, demokratisk klangbund og overholder international ret samt 3) gøre op med den økonomisk-materielle vækstmaksime og arbejde for strukturel formue- og indkomstudligning i såvel Europa som globalt. I forlængelse heraf 4) arbejde for at bremse forbruget af energi og øvrige ressourcer voldsomt op hurtigst muligt - og bidrage til devækst på en lang række forbrugsområder.

Der er flere, men ovenstående er meget nødvendige.
De haster formentligt mere end vi aner.