Brevkassen: Lyserød er min favoritfarve. Men jeg er bange for, den sender forkerte signaler

Jeg er netop kommet ud af et langt forhold, hvor vi boede sammen. Lejligheden var heldigvis min, så han flyttede ud, og jeg blev boende. Men efter at have boet her sammen har jeg et behov for at tage ejerskab over lejligheden igen og gøre den til min egen. Derfor vil jeg gerne male stuen lyserød, som er min yndlingsfarve. Men hvilke signaler sender det til omverdenen? På den ene side synes jeg, at vi skal reclaime lyserød, så det ikke bliver forbundet med en svag og usej kvindestereotyp. Og på den anden side er jeg bange for, hvad de mænd, jeg nu skal til at hive med hjem, vil tænke om mig.

– Singlekvinde

Svar I:

Jeg har svært ved at se problemet. For det første fås lyserød i et utal af nuancer, så hvis du vælger en lidt kraftig farve, vil den sikkert ikke virke usejt kvindestereotypisk. For det andet er det vel også et relevant spørgsmål, om mænd, der står af, fordi de ser en lyserød væg, er værd at samle på. Så mal du bare væggene lyserøde, og vent så og se, hvad der sker. Under alle omstændigheder gælder det da om at gøre dit hjem til dit eget, efter at partneren er flyttet.

– Karen Syberg

Svar II:

Jeg kan godt lide ideen om at give lejligheden en makeover. Når man forlader en æra i sit liv, er det fornuftigt at markere det med en fysisk handling, der gerne både er manifest og lidt strabadserende. For eksempel at male en stue. Det minimerer risikoen for at falde tilbage i gamle kedelige vaner, og det giver en ægte følelse af at starte på ny.

Når det er sagt, må jeg indrømme, at jeg ikke forstår et kvæk af dit dilemma. Jeg er med på, at lyserød traditionelt opfattes som en feminin farve, men når du skriver, at »vi« skal reclaime farven, hvem er så vi? Så vidt jeg er orienteret, er farven en af tidens modefarver, når det gælder vægge, så indretningskapitalisterne har i hvert fald reclaimet den for længst. Faktisk ville jeg selv gerne have farvet en væg lyserød hjemme i stuen, da vi gik og kedede os allermest under pandemien, men min kæreste stoppede mig, så vi endte med en flot støvet grøn (også en modefarve) i stedet.

Hvis jeg var single og kom hjem til en kvinde, hvis stue var lyserød, ville jeg højst tænke, at hun da virkede til at have tjek på modefarverne – eller måske, at hun var slave af indretningskapitalismen. Og så ville jeg ikke tænke mere over det.

– Rasmus Elmelund