Fællesskab
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Mine nye kolleger har inviteret mig til filmklub. Men jeg hader film

Har du en nød, du ikke kan knække, så skriv til Brevkassen – vi giver ikke op, før vi har prøvet
Har du en nød, du ikke kan knække, så skriv til Brevkassen – vi giver ikke op, før vi har prøvet

Mia Mottelson

Moderne Tider
11. september 2021

Jeg har fået nyt arbejde, hvor de er et lille hold, der arbejder tæt sammen og er gode venner. Jeg vil rigtig gerne være en del af fællesskabet, problemet er bare, at dét, de samles om, er film. De har endda en filmklub, hvor de mødes en gang om ugen og ser film sammen. Sagen er den, at jeg hader film. Alle film. Jeg ved, det er en upopulær holdning, men jeg synes virkelig, at det er det værste spild af tid i verden. Forleden spurgte de, hvad min yndlingsfilm er, og jeg kunne ikke komme i tanke om en eneste, så jeg frygter snart at blive afsløret, hvis ikke jeg gør noget.

Så skal jeg tage til filmaften og lyve om mit forhold til film, eller skal jeg være ærlig og blive væk?

Svar I:

Kunne du ikke vælge begge muligheder? Fortælle, men på sådan en forsonlig måde, at du af uvisse årsager har det lidt svært med netop film. (»Hader film. Alle film,« lyder lidt … livsfjendsk, det giver mig helt ærligt lyst til at trække mig lidt fra dig, lidt som hvis du sagde, at du hader smagen af mad eller øjenkontakt eller alle børn). Og sig så, at du rigtig gerne vil være med i filmklubben for at lære at påskønne det, de elsker så højt.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jeg foreslår, at du siger det lige ud. Film er ikke mig, jeg bryder mig ikke om film, jeg kan bedre lide [sig, hvad det er]. Undgå at gå i defensiven, men lad være med at gå med, hvis du ved, at du vil hade det.

På din nye arbejdsplads skal du respekteres for at være dig selv, ikke for at være som de andre (eller det, de mener, de bør være). Gruppepres er knusende, eksklusion er knusende, men det behøver ikke blive sådan. For at blive respekteret, må du respektere dig selv. Være dig selv tro.

Hvad med at lave en klub med dét, der interesserer DIG? På Samsø, hvor jeg boede engang, er der knap 4000 mennesker. De havde over 1000 foreninger med alt fra Alternativ Energi til Åleruser. Mennesker mødes på tværs, ikke på langs.

Det var dog en ulidelig forening hvor man mødes ugentlig. Hvis nogen har tid til det, så må der være meget andet de fravælger. Du kan fravælge filmklubben, på grund af mangel på tid.

Michael Slotsted

Jeg har aldrig mødt nogen, der hadede film, som ikke samtidig var et træls menneske generelt. Altså sådan et slags menneske, der fx heller ikke kan lide øl og katte, der spinder.

God fornøjelse med at være træls. Det bliver aldrig anderledes, hvis du ikke ser ti film, får tre katte til at spinde og bunder to fadøl inden 1. oktober.

Sig min yndlingsfilm er Far til Fire i sneen!
Eller, du skal sige som det er!