Brevkassen: Min veninde drikker sig småfuld, når hun passer min søn

Jeg blev her i foråret alene med min desværre ikke helt nemme lille dreng. Jeg bliver lykkeligvis hjulpet af familie og gode venner, herunder en kær gammel veninde, der kommer forbi efter arbejde fra tid til anden og hjælper med at lave mad til fryseren eller kigge efter drengen, mens jeg får vasket hår eller ordnet hus.

Problemet er, at hun ynder at drikke nogle øl, mens hun er her. Ikke så hun er døddrukken, men det bliver alligevel gerne til en sixpack eller så hen over et par timer.

Jeg er taknemmelig for hendes hjælp, men ville virkelig foretrække, at hun ikke drak (så meget), når hun er sammen med min søn, ifald der pludselig sker noget opmærksomhedskrævende. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal tage det op med hende uden at støde hende eller virke utaknemmelig. Jeg har foreslået hende, at hun kommer forbi om formiddagen i stedet, men det passer af gode grunde ikke så godt til et almindeligt arbejdsliv. Har I nogle gode råd?

— Moren

Svar I:

En sixpack eller så hen over et par timer, sådan bare ...? Din veninde har et problem, og gør du ikke noget, har du det også. Børn har ikke godt af fulde voksne, så hun skal ikke drikke øl, når hun passer din dreng, og det skal hun have at vide. Det er af mindre betydning, om du støder hende eller virker utaknemmelig; det vigtige er, hvad der er godt for din dreng.

Du skal ikke lede efter en ’rigtig’ måde at tage det op. Sig det ligeud: Kære ven, jeg er glad for din hjælp, men jeg vil ikke have, at du drikker, når du er sammen med min dreng, det er ikke godt for ham, og det gør mig utryg.

Vil hun hellere drikke end passe din søn, så gør hun det – uanset din måde at sige det på. Er hun ærlig over for sig selv, så har du måske givet hende noget at tænke over, og så kan du måske være en ven, der hjælper hende.

Men hun har selv ansvaret for sit drikkeri – og du har ansvaret for din lille dreng.

— Jon Jørgensen

Svar II:

Der er ingen tvivl om, at du skal stoppe det. Ifølge sundhedsmyndighederne bør en normalvægtig kvinde drikke mindre end tre almindelige flasker øl i tidsrummet klokken 20-24, hvis hun har planer om køre bil næste morgen klokken otte. Hun skal ikke passe børn.

Der er desværre heller ingen tvivl om, at hun vil blive stødt. For hun vil ikke høre dig sige: »Jeg er bekymret for min søn.« Hun vil høre dig sige: »Du drikker for meget.«

Og gør hun ikke også det? Du skriver, at hun ikke er hønefuld, men seks øl over få timer på en hverdagsaften er fandeme mange øl. Det er et problem. For din søn, hvis – gud forbyde det – altandøren står åben. Og dét er din sag. Men det er det også for hende.

Det er også din sag, fordi du elsker hende, men i sidste ende hendes valg. Om hun vil åbne op for, at der findes et liv uden den hovedpine og ikke mindst skam, der følger med.

Jeg ønsker for jer, at jeres venskab overlever og måske endda gror af den svære snak. Og jeg ønsker for os alle sammen, at vi kan blive bedre til at tale om alkohol som noget, rigtig mange af os kæmper med selv eller i relation til dem, vi elsker.

— Anna von Sperling