Fristadens fødselsdag
Læsetid: 17 min.

Christiania er stadig sin egen – men christianitterne har fået sværere ved at finde hinanden

Den 26. september kan Christiania fejre sin 50-års fødselsdag; en spektakulær succes for det sociale eksperiment, der har holdt stand mod omverdenens normaliseringsforsøg. Men det interne sammenhold udfordres i stigende grad – af Pusher Streets forråelse, en åben strid om ’Gadens’ fremtid og spændinger mellem generationerne. Vi er flyttet et par dage til fristaden for at følge livet og hverdagskonflikterne
40-årige Tanja Zabell har boet på Christiania i 15 år. Først i skurvognen Det Røde Slot og senere i huset Svanistan.

40-årige Tanja Zabell har boet på Christiania i 15 år. Først i skurvognen Det Røde Slot og senere i huset Svanistan.

Magnus Hove Johansson

Moderne Tider
25. september 2021

Christianitten Tanja Zabell har sendt mig ud på en eftersøgning. Målet er at finde hendes hus. Først skal jeg krydse Dyssebroen, dernæst dreje til højre og så passere en lang række huse i forskellige former og farver.

Christiania udgør et areal på 34 hektar, der er inddelt i 14 områder. Vejnavne og husnumre er sjældent til at se, så det gælder om at bide mærke i de små detaljer, når man skal finde vej. Dem er der heldigvis mange af. En dinglende jernsolfanger fortæller mig, at jeg er på rette vej.

Det er mandag formiddag, og Christiania fremstår påfaldende hverdagsagtig. Himlen er bleggrå, og luften kølig. Et christianiaflag med de karakteristiske tre gule prikker vajer i vinden. Et hus formet som en halvcirkel i rødt plankeværk dukker op på min venstre side. Tre ældre kvinder slendrer forbi.

»Der bor mange spændende folk herude,« siger den ene og hiver sit kamera frem for at tage et billede af flaget, der har foldet sig ud.

Jeg tjekker igen rutebeskrivelsen og kigger op mod det røde hus. Snart efter bliver døren flået op.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hvordan skulle Christiania nogensinde kunne realisere idealerne når man har været bekriget af det borgerlige Danmark siden starten? Det svarer lidt til at forvente at Cubas revolution kunne blive en succés under indtryk af den amerikanske bekrigelse af landet siden Castro kom til.

I begge tilfælde er der blevet pisset på idealisterne og siden råbt at de lugter. Sådan fungerer det rå marked, og som sådan er Christianias skæbne som paria i det pæne Danmark også blevet beseglet.

John Liebach, Petra Pim, Arne Albatros Olsen og Mads Greve Haaning anbefalede denne kommentar

Jeg flyttede til Christianshavn for ca. 40 år siden, da jeg flyttede hjemmefra.

Det var dengang man kunne få en gammel, billig, to-værelses lejlighed, i ejendomme opført til skibsværftsarbejderne i det gamle B&W. Den lå tæt på Christiania, og jeg kunne godt lide at gå ture derovre; specielt om vinteren når 'Staden' var dækket af sne.

Men det gik hurtigt op for mig hvor klasseopdelt Christiana egentligt var allerede dengang. Der var stor forskel på up-town Cristania ('villaerne' op langs voldgraven) og området nede omkring Prinsessegade/Fredens Ark.

Og nu 40-50 år efter har Christiania så udviklet sig til en 'standard, borgerlig by-dannelse'.

Med mange kommercielle virksomheder, og meget få muligheder for udefrakommende at finde et sted at bo i den gamle Bådsmandsstræde Kaserne, selvom det egentlig var den egentlige idè, var den oprindelige.

Mads Greve Haaning

Det er utroligt, at man igen og igen hører, at CA må få styr på hash salget i Pusher Street, må få styr på bandekriminaliteten. Er der nogen andre steder i DK, man kan styre disse ting? Nej. Og slet ikke politiet, som burde hjælpe christianitterne med at klare disse svære ting, der fylder så meget på CA. Det er tydeligt med Rigspolitiets seneste vurdering, at en frigivelse af hash ikke vil afdæmpe kriminaliteten, er en politisk vurdering. Almindelig husmandslogik peger på, at selvfølgelig vil det det, som også fagfolk har argumenteret for og andre landes erfaringer viser.

uffe hellum, John Liebach, Lars Vang, Arne Albatros Olsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

For det første blev det aldrig muligt for christianitterne at skabe en fristad som ekskluderede kapitalismens grundstrukturer, hvorfor man selv forblev medproducent af de problemer som det kapitalistiske klassesamfund kaster af sig (bl.a. bandekriminalitet og stofmisbrug). Og for det andet blev prisen for det borgerlige Danmarks accept af fristadens fortsatte 'beståen' en gennemregulering af de interne forhold, som grundstødte projektet definitivt.

Bl.a. pga. ovenstående er artiklens påstand om at Christiania stadig er 'sin egen' en æstetisk håbefuldhed - mens synsningen om at 'christianitterne har fået sværere ved at finde hinanden' på den ene side beskriver en uundgåelig udvikling i et Christina som har overlevet på borgerskabets tålte betingelser og på den anden side en undsigelse af de politisk-strukturelle årsager til at det er gået sådan.

og på den anden side udgør en undsigelse af de politisk-strukturelle årsager til at det er gået sådan, skulle der stå.

Fra Rigsarkivet, oktober 1971 (hemmeligstemplet)
Vedr.: regeringsmøde om Baadsmandsstrædes Kaserne
1 Smid snylterne ud. De må tage hjem, hvor de kom fra
2 Sæt pigtrådshegn op om hele området
3 Riv de fleste bygninger ned; de bevaringsværdige kan senere fungere som caféer, spillesteder og omklædningsrum for sportsklubber
4 Lad trykbor tage sig af asfalt m.m., så mulden kommer frem igen
5 Sæt landskabsarkitekter til at udarbejde planer, der omfatter træplantning, græsarealer og sportspladser; vandløb etableres med forbindelse til voldgraven mhp. udlejning af både
6 Planerne sættes til afstemning blandt indbyggerne i Københavns kommune
7 Efter demokratisk afgørelse og endt arbejde: Pigtrådshegnet tages ned og området åbnes - hvilket fører til:
8 Udbredt tilfredshed med at et stort rekreativt område er blevet tilgængeligt for alle og ikke blot for en samling rethaveriske egoister

Anne Nielsen, Per Christensen og Peter Ravn-Olesen anbefalede denne kommentar