I begyndelsen af denne pandemi var det ikke ualmindeligt at læse lange håbefulde think pieces om, at coronakrisen ville gøre os mere nærværende: Vi ville begynde at holde af de nære ting, rejse mindre, se vores børn i øjnene og langt om længe lægge vores afsindige overforbrug på hylden og forstå, hvad der i virkeligheden betyder noget her i livet.
Det var der en vis sandhed i, men dog med den blinde vinkel og kontraintuitive konsekvens, at det våben, vi allerførst greb til for at komme i eksistentiel balance, netop var forbruget. Efter et lille dyk i begyndelsen af den første bølge kom hele verden ifølge en rapport fra konsulentbureauet McKinsey voldsomt godt igen, blot med det yderligere rygstød, at helt nye behov var opstået som følge af pandemien.
Tak for det lige i øjet-uanset sandheden kan være ilde hørt.
Tak for det lige i øjet-uanset sandheden kan være ilde hørt.