Dimittendsats
Læsetid: 3 min.

Forsker: Alle dimittender kan tage ufaglært arbejde. Men hvorfor så sende dem på universitetet?

Med forslaget om at skære i dagpengene for dimittender risikerer regeringen, at mange dimittender tager job, som ligger langt fra deres uddannelse og bliver hængende i de brancher, siger lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Laust Høgedahl
»Rent samfundsøkonomisk er det ikke særlig smart, at vi bruger mange penge og SU på at uddanne kandidater, som ender med at tage ufaglært arbejde,« lyder det fra Laust Høgedahl.

»Rent samfundsøkonomisk er det ikke særlig smart, at vi bruger mange penge og SU på at uddanne kandidater, som ender med at tage ufaglært arbejde,« lyder det fra Laust Høgedahl.

Nana Reimers

Moderne Tider
11. september 2021

– Tror du, at regeringens plan for at få dimittenderne hurtigere i arbejde kommer til at virke?

»Hvis det skal virke, så skal det være, fordi der er et motivationsproblem, altså at de unge ikke er motiverede nok til at tage et arbejde. Og der er ikke nogen forskningsmæssig evidens for, at det er tilfældet. Der kan være andre forklaringer på, at dimittendledigheden stiger.«

– Hvilke?

»Den ene er, at vi uddanner flere højtuddannede, så de absolutte tal stiger. Den anden handler om timingen. På grund af corona står vi i en særlig situation på arbejdsmarkedet lige nu, og det kan have betydning for antallet af ledige. Den tredje er, at for mange dimittender tager det nogen tid at finde et match mellem deres kompetencer og et job. Der kan være mange forklaringer på dimittendledigheden, som ikke har noget med motivationen at gøre.«

– Men det er vel rimeligt nok, at man som regering siger: Vi mangler arbejdskraft, og så må vi bruge dem, som er til rådighed?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Her er et forslag: Giv alle borgerløn og et lånerkort. Så kan alle have et eksistensgrundlag uden at skulle være jobskabere for alle dem, der har fået/skabt et job, der er afhængige af "ledige", og så kan enhver studere, hvad de vil, imens de "tager" de jobs, der er.

"Så kan alle dimittenderne selvfølgelig bare gå ud og tage ufaglært arbejde" - Ja, men det vil regeringen ifølge Lars Trier Mogensen også gerne (https://www.information.dk/indland/2021/09/arbejderismen-triumferer-mett...). Man kan derfor ikke - på basis af den information som dette blad tilbyder - bebrejde regeringen, at dens politik ikke hænger sammen. Det vil chefredaktøren nok snart skrive en klumme om.
I øvrigt tror jeg ikke de unges akademiske uddannelse er spildt. For det første er de personligt blevet beriget gennem den viden, de har tilegnet sig gennem den lange uddannelse. for det andet er det heller ikke sikker, at det er dårligt for samfundet, at de tager midlertidigt arbejde i bygge- og anlægsbranchen, i plejsektoren eller som ufaglært på en fabrik. foruden at være med til at afhjælpe den midlertidige arbejdskrafsefterspørgel i disse brancher, vil det måske være med til at nedbryde kultur- og forståelseskløften mellem langtuddanede og de andre, så vi slipper for nedsættende prædikater på andre mennesker med manuelt arbejde og kort uddannelse gennem brug af ord som "arbejderisme", "arne-pension" og lignende - ydtryk som næppe ikke ville være tolereret, hvis dem disse ringeagtsytringer var rettet imod, var LGBT-personer, kvinder, eller afroamerikanere.

Leif Iversen, Jan Nielsen, jens christian jacobsen, Gunnar Sørensen, jørgen djørup, jens peter hansen, Rasmus Kristiansen, jan sørensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

En nybagt kandidat tager vel ingen skade af at arbejde lidt i Netto, mens hun søger stilling, og så længe der er mangel på arbejdskraft, tager hun jo ikke brødet ud af munden på andre.

Leif Iversen, Henrik Andersen, Jørgen Munksgaard, jens christian jacobsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Der er mig bekendt ingen der bliver sendt på universitetet. De unge søger selv om optagelse på universiteter og lign. derfor har de efter end uddannelse også selv et medansvar fot at finde job/beskæftigelse.
Det er ikke alene statens ansvar at der er meget relevant beskæftigelse for færdiguddannede. Fordi man i sit første job ikke får meget glæde af sin uddanelse, behøver man ikke at gro fast i jobbet resten af sit arbejdsliv. De fleste skifter job flere gange i livet.

Svend-Erik Runberg, Leif Iversen, Jørgen Munksgaard, Jan Nielsen, jens christian jacobsen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

Livets skole er en vigtig del af det der sker efter en uddannelse.

Rune Rasmussen. Det lyder som du ikke har prøvet at tage en uddannelse. Det er temmelig stort arbejde at tage en uddannelse, hvad end den går ud på.

Jeg ville nødigt opereres af en læge, der havde lavet selvstudier på biblioteket.
Mvh

Svend-Erik Runberg, Kristian Spangsbo, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Josephine Kaldan og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@G. Gustafsdottir

Mit indlæg var bl.a. ment satirisk i forhold til det absurde i at bede nogen om, med det samme, ikke at bruge deres uddannelse. Det finder jeg respektløst. Beklager at det kunne misforstås.

Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Dennis Jørgensen og Nicolaj Knudsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Fordi man i sit første job ikke får meget glæde af sin uddanelse, behøver man ikke at gro fast i jobbet resten af sit arbejdsliv. De fleste skifter job flere gange i livet." Skriver Henning Kjær
Næh, sådan behøver det ikke være. Det kommer an på hvordan arbejdsmarkedssituationen ser ud efter nogle år.
Der findes dog erfaring for, at hvis en uddannet person søger jobs indenfor sit fag efter at have været ansat i ufaglærte stillinger i en længere periode, så foretrækker arbejdsgiverne de nyuddannede eller de, som har været beskæftiget indenfor faget fortløbende.
Det er stadig et faktum, at dem som vælger, hyrer og fyrer, er arbejdsgiverne. .

Marianne Jespersen, Heidi Larsen, Elisabeth Andersen, Rolf Andersen, Estermarie Mandelquist, Dennis Tomsen, Eva Schwanenflügel, Jane Jensen, Søren Cramer Nielsen, Inge Lehmann, Ninna Maria Slott Andersen, Ingrid Olsen og Nicolaj Knudsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg ved ikke hvem en arbejdsgiver vil foretrække: En der har siddet et halvt år og søger arbejde på dagpenge eller en der har arbejdet som fx. lærervikar og søger ansættelse. At det for fx en cand. mag. skulle være ødelæggende at arbejde uden for sit eget område i en periode tror jeg ikke på. Så hurtigt forgår den humanistiske kandidats kvalifikationer vel heller ikke ? Men det er rigtigt at de fleste arbejdsgivere vil have en ung nyuddannet med 20 års erfaring. Men det laver regeringens forslag jo ikke om på.

Viggo Okholm, Leif Iversen, jens christian jacobsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jens P.H
Jeg har læst, at erhvervslivet SKRIGER på arbejdskraft.
Men det var vist mest fordi de ønskede at åbne mulighederne for mere importeret arbejdskraft..og ikke fordi de ønskede lærervikarer.
Men hvad ved jeg.
Jeg har endnu til gode at høre et erhvervsliv skrige.

Viggo Okholm, Elisabeth Andersen, Rolf Andersen, Kristian Spangsbo, Erik Tvedt, Lisbeth Larsen, Jan Nielsen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Dennis Jørgensen, Ninna Maria Slott Andersen og Ingrid Olsen anbefalede denne kommentar
Hans Christian Hansen

Rent samfundsøkonomisk er det ikke særlig smart, at vi bruger mange penge og SU på at uddanne kandidater, som ender med at tage ufaglært arbejde, men rent samfundsøkonomisk er det altså mere smart, at vi bruger mange penge og SU på at uddanne kandidater, som ender med at gå på understøttelse.

Lise Lotte Rahbek

H.C.H
Det nemmeste og samfundsøkonomisk mest rentable var bare at aflive alle arbejdsudbydelser, som en arbejdsgiver ikke vil ansætte.

Derpå kan man så overveje, som det er samfundsøkonomiens logikker som bør styre samfundet eller om det er humanistiske værdier, som bør have førsteprioritet.

Mikael Velschow-Rasmussen, Marianne Jespersen, Elisabeth Andersen, Sven Elming, Dennis Tomsen, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

"Jeg ved ikke hvem en arbejdsgiver vil foretrække: En der har siddet et halvt år og søger arbejde på dagpenge eller en der har arbejdet som fx. lærervikar og søger ansættelse."

Ikke nødvendigvis lærervikaren.

På P1 fortæller en anonym arbejdsgiver at en årsag til ikke at få et rengøringsjob kan være overvægt, at du ikke præsentabel nok, at du bor for langt væk fra arbejdspladsen eller at arbejdstiden ikke passer til ansøgerens familieforhold.
Hvis du ser lidt slidt ud til samtalen er det lige gyldigt at din ansøgning var lige i øjet. Så det er klogt at investere lidt i frisør og beklædning. Ofte giver de begrundelsen manglende erfaring - men det er som regel noget andet de har fravalgt på.

Søger man stilling indenfor det pædagoiske område - og er der mange om budet hvilket der sandsynligvis er - så tager man ikke en der søger andet arbejde og som man kan regne med er ude af døren om lidt. Så hellere en student der har et sabatår og søger ind på en pædagoisk uddannelse. Det skal også helst være en person der er interesseret i relationsarbejde og har vist det, f.eks. gennem frivilligt arbejde.
Det var vist 168 ansøgninger der var til en pædagogmedhjælperstilling. Her er der ikke problemer med arbejdsudbudet.

Og hvad siger du til at din gamle mor på plejehjemmet bliver passet af et personale der slet ikke har lyst til arbejdet og ikke erdet fjerneste motiveret for den type arbejde. Er det i orden overfor den ældre.

Marianne Jespersen, Viggo Okholm, Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Dennis Tomsen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Dennis Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Selv om jeg er en gammel pensionist har jeg inden for de sidste 11 år læst på KU. Stort set alle mine medstuderende var unge mennesker. Søde, sjove og dejlige unge mennesker med knald på. De fleste havde et job ved siden af studierne og de var ikke kræsne, men alligevel havde fleste jobs som på den ene eller anden måde gav de unge erfaringer og for så vidt også viden de ville kunne bruge efter studiets afslutning. De var realistiske, men som humanister også nervøse for hvordan fx gymnasiereformer ville hæve eller sænke deres muligheder for at få job. Jeg sendte såmænd også et par stykker over på min gamle skole for at undersøge om de kunne få et vikarjob. Det kunne de. Mange humanister underviser i folkeskolen fordi gymnasier, VUC og andre uddannelsesinstitutioner fyrer folk eller lukker linjer. De studerende ved det, så nogle går på Åbent Uni for at tage et ekstra fag, mens de knokler løs i barselsvikariater og afløsere for langtidssyge. År efter år. At en færdiguddannet skulle sættes bag i køen, fordi hun en kort periode skulle tage et ufaglært arbejde , et arbejde hun måske har haft hele tiden, tror jeg ikke på.

De lærere, jeg havde i gymnasiet, havde haft en studietid, der typisk var længere end normeret tid, bl.a. fordi de havde taget udmærkede ledige job i studietiden og dermed forsørget sig selv.
Alle disse muligheder har den stramning overfor borgeres almindelige frihed til at indrette sig, der er foregået i især de seneste 25 år, ødelagt. Forskellige stramninger står i vejen for hinanden for at presse folk til at lave flere ting samtidig, hvilket er en umulighed for de fleste.

Svend-Erik Runberg, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Ib Christensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Hele denne idé om, at folk kunne risikere ikke at kunne arbejde indenfor deres fag, ligger bag den katastrofale logik i det nye bachelor-kandidatsystem for alle uddannelser, stort set: så kan man omskole sig indenfor de mest eksotiske og fremmede fag, hvis man f.eks. som skuespiller har et års tid uden engagementer.
Man har simpelthen ingen respekt for den møjsommelige og langvarige opbygning af anvendelige færdigheder, og det er desværre notorisk underprioriteret i det danske uddannelsessystem at gøre den opvoksende generation opmærksom på den trælsomme vej, der er til de fleste professioner.

Marianne Jespersen, Svend-Erik Runberg, Christian de Thurah, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Er det ikke en lidt mærkelig diskussion vi har i øjeblikket.

Syntes da jeg kan huske politikere der tidligere kunne forklare os, hvordan Danmark fremover kun skulle leve af de højtuddannede, og indrettede samfund og uddannelser efter det.

Så det her problem med manglende folk til ufaglærte jobs eksistere da slet ikke .

(sarkasme kan forekomme)

Viggo Okholm, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ib Christensen
Nejnej, man er bare fra politisk side ved at ny-definere dovenskab, men nu foregår det som en multiple choise-test:
Sæt kryds:
Er de nye dovne og indkomst-uværdige borgere:
a) Unge mennesker generelt
b) Unge mennesker som har gennemført en uddannelse
c) Unge mennesker uden gennemført uddannelse
d) Alle borgere som ikke er i arbejde
e) Alle borgere som på et tidspunkt har været uden et job
f) Indvandrere og flygtninge
g) dem som ikke giver en flad 50øre for regeringens kendskab til lavtløns-arbejdsmarkedets realiteter. herunder M. Tesfaye.

Sæt gerne flere krydser

Mikael Velschow-Rasmussen, Marianne Jespersen, Elisabeth Andersen, Kristian Spangsbo, Steen Obel, Flemming Berger, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen og Jane Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Socialkammeraterne underminerer endnu engang dagpengesystemet, så det er da klart, at de (igen) er nødsaget til anvende floskler om de dovne, grådige studerende, der lever i sus og dus.

Men i virkeligheden er det ikke 'kun' akademikere, disse nedskæringer rammer.

Pelle Dragsted skriver i Altinget:

"For at få angrebet på unge arbejdsløse til at glide ned har regeringen overtaget en række af de myter og falske fortællinger om dimittenddagpengene, som det ellers tidligere var højrefløjen, der turnerede rundt med.

For det første fortællingen om, at dimittenddagpengene kun bruges af en mindre flok halvdovne akademikere. Virkeligheden er, at en fjerdedel af dagpengemodtagerne er nyudlærte eller nyuddannede dimittender. Det er altså hver fjerde dagpengemodtager, der bliver gjort fattigere med regeringens indgreb. Og det er langt fra kun akademikere. Hver femte metalarbejder på dagpenge er på dimittenddagpenge. Det samme gælder hver fjerde arbejdsløse HK’er og hver tredje ledige pædagog. Angrebet rammer altså lønmodtagerne bredt og ikke bare de akademikere, som der åbenbart er erklæret fri jagt på i regeringstoppen."

"Regeringen har overtaget højrefløjens nyliberalistiske forestillinger om dagpenge"
https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-har-overtaget-hoejrefloejens-...

På pudsig vis har regeringen også vendt 180 grader rundt på tallerkenen, idet den mente det stik modsatte før:

"Regeringen mener ikke, at løsningen er at skære i dagpengene til dimittender og risikere, at unge helt fravælger dagpengesystemet."

Sådan lød det klokkeklare budskab fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i folketingssalen i februar sidste år. Det er blot halvandet år siden.
Tirsdag løb regeringen så fra det løfte og gik til frontalangreb på netop dagpengene til unge arbejdsløse."
(Samme link som før)

Men regeringen har vendt rundt af én eneste årsag.
Højrefløjen kan se sig selv i at gå med I et forlig, der forringer dagpenge til de studerende, (forslaget kom oprindeligt fra Jakob Ellemann), og samtidig kan den nu fodre sine middelklasse kernevælgere med ekstra høj sats de første tre måneder med ledighed.

Problemet med at tisse i bukserne for at få varmen er velkendte, men åbenbart ikke på Borgen.

Mikael Velschow-Rasmussen, Marianne Jespersen, Viggo Okholm, Elisabeth Andersen, Arne Albatros Olsen, Steen Obel, Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Dennis Tomsen, Ebbe Overbye og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek

Tror jeg vælger disse tre:
h) Politikerne er for dovne til at løse problematikken.
i) Politikerne har ikke evnerne/kvalifikationerne til at løse problematikken.
j) Politikerne har en helt anden dagsorden end de søger at sælge til vælgerne.

Marianne Jespersen, Elisabeth Andersen, Egon Stich, Steen Obel, Flemming Berger, Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Kun en gennemført planøkonomi kan skabe denne 1:1 sammenhæng mellem uddannelser og jobs som mange her i kommentarsporet plæderer for. Ok så. Men skal dimittenderne så også tage et job der har uddannet sig til, og som samfundet stiller til rådighed og forventer de tager?
Nej, vel?

Eva Schwanenflügel

Ib og Lise Lotte, man kunne fortsætte med:

L) Politikerne er for selvoptagne

M) Politikerne tænker kun på næste valg og vælgermaksimering

N) Politikerne lytter ikke, når deres forslag bliver kritiseret fordi

O) Politikerne er for arrogante og magtfuldkomne

Marianne Jespersen, Egon Stich, Steen Obel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det er EL, SF og RV der holder Mette Frederiksen ved roret. Hvis disse partier ikke gjorde det ville regeringen falde. De er altså medskyldige. Forstå det hvem der kan , men sådan er det. Det kan gerne være at de borlige er nogle dumme svin, men er de andre da bare dumme ?

jens peter hansen

borgerlige

Virkelig en mærkelig debat. Grunden til at restaurationsbranchen har svært ved at finde personale er jo tværtimod, at corona-håndteringen har støvsuget branchen for medarbejdere. Til en god løn. Og det er jo så her, at restaurationsbranchen ikke vil give ordentlige arbejdsforhold.

I stedet for at få udstedt tvangsarbejdere uden fra en manipuleret virkelighed om, at nyuddannede er dovne og ikke gider at nedlade sig til den type arbejde. For hvad er der for medarbejdere I møder i Bilka om aftenen, når ingen andre gider? Studerende, ja!!

Restaurationsbranchen er ikke den eneste branche, der mangler arbejdskraft. IT branchen skriger efter arbejdskraft. Veluddannet arbejdskraft. Hvorfor ikke i stedet italesætte det kæmpe problem og komme frem med guleroden omkring at et brancheskifte er en kæmpe samfundsmæssig fordel. Endda et jobskifte til gode arbejdsforhold.

Marianne Jespersen, Viggo Okholm, Elisabeth Andersen, Kristian Spangsbo, Martin Mortensen, Inger Pedersen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Runberg

@Jens Peter Hansen
....ville regeringen falde.
Og hvad får vi så?

Svend-Erik Runberg

Jeg undre mig.
Den kommenterede artikel bringes i Moderne Tider lørdag den 11. sept.
Kommentarerne er slået op mellem onsdag den 8. sept. kl. 21:30 og torsdag den 9. sept. kl. 20:24.
Hvordan ?

Marianne Jespersen

Såvidt jeg husker så lever vi i et land hvor man hylder de kapitalistiske grundregler markedsprisen bestemmes af udbud og efterspørgsel.
Hvis restaurations, hotel - og servicesektoren mangler arbejdskraft så må de jo tilbyde bedre vilkår mht løn og arbejdstider mv.
Samme branche har jo også jamret over, at staten ikke har holdt nok hånd under dem i restriktionsperioden og da de begyndte at mangle arbejdskraft i sommeren klaget over, at de studerende hellere ville arbejde som podere fordi de fik en bedre løn!! Som poder skulle du også arbejde på usædvanlige tidspunkter og stå op mv.

Sagen er i sin enkelhed, at alle studerende under deres studier tager alle mulige midlertidige job for at supplere den SU, man kun undtagelsesvis kan eksistere på. Det er der, man prøver alle typer job og er mest glad for dem som er relevante for ens fremtidige arbejdområde. Når du er færdiguddannet søger du så hurtigt som muligt at få et relevant job. De fleste forsøger naturligvis at søge og få job som er relevante i forhold til det de er uddannet til. Konsekvenserne af at tage det job som kassemedarbejder på deltid er, at så har det negative konsekvenser for din fremtidige arbejdsmuligheder inden for dit fag og for din dagpengesituation. Du får heller kke nogen ny relevant erfaring for du har allerede været ved kassen som ungarbejder, mens du var under 18 på timeløn og ikke altid på overenskomstmæssige vilkår.
Jeg bliver forarget og vred når jeg i denne tråd hører de samme fordomsfulde toner om nyuddannede akademikere, som regeringen spiller på i deres utiltalende forslag.

Som Eva S. påpeger så gælder forslaget alle nyuddannede herunder nyuddannede metalarbejdere, som kommer til at gå ned fra en lærlingeløn på ca. 17.000 om md. til omkring det halve og i halveret tid. Lige nu har vi højkonjunktur, det knækker over i krise på et tidspunkt og så får vi masse- og langtidsarbejdsløshed. Det kommer til at ramme alle de nyuddannede unge meget hårdt med disse voldsomt forringede dimittendregler.
Økonomernes råd og finansministeriets regnemodeller har altid kun en retning. Når det går godt så mangler vi arbejdskraft og skal vi tvinge arbejdskraften til at tage også de lavtlønnede eller dårlige job, og når det går skidt har samfundet ikke råd til at forsørge /understøtte alle de mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet så vi må elendiggøre deres vilkår, så de tager arbejde på de vilkår, der er uanset hvad. Hvornår blev forholdene for nyuddannede og kontanthjælpsmodtagere forbedret i højkonjunkturtider ! eller under kriser??
Økonomimodellerne er for dem det går ud over"som fatter gør ... altid ned ad bakke og altid lige glad". I øvrigt de eneste ulidelige arrogante og ensporede "akademikere" jeg har mødt i mit lange arbejdsliv har været blandt finansministeriets medarbejdere, som også har været dem med manglende indsigt og erfaring om andre menneskers virkelighed, hvilket tilsyneladende har været yderst karrierefremmende for dem!
Forslagene bryder med fagbevægelsens eksistensgrundlag - solidaritet, ikke lade arbejdsgivere eller stat splitte , ikke spille nogle af os ud mod de andre ved bestikkelse. Ikke falde for falske fjendebilleder og syndebukke. LO- fagbevægelsernes etablerede top skal overveje de langsigtede konsekvenser hvis de demonsterer villighed til at få midlertidige håndører i tre måneder for de veletablerede på bekostning af alle deres nye kommendemedlemmer.

Mikael Velschow-Rasmussen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Svend-Erik Runberg

Hvis du vil se kommende artikler og telegrammer fra Ritzau, skal du bare klikke på INFORMATION, altså avisens navn øverst.
Så fremkommer de.
Det tog også mig et stykke tid at finde ud af.. ;-)

Eva Schwanenflügel

Marianne Jespersen, jeg fatter heller ikke, at nogle fagforeninger eller paraplyorganisationer så meget som strejfer tanken om at sluge regeringens godbidder til gengæld for at elendiggøre de unges dimmitendsats.

Men mange fagforeninger er blevet alt for selektive, det har de fx vist ved at acceptere virksomhedspraktik på ubestemt tid og forringelse af fleksjobordningen, så disse mennesker nu er uden for A-kasse og fagforening, og ingen mulighed har for at få ordentlig løn eller arbejdsforhold.

Bosserne er blevet for kammeratlige med regeringstoppen, (uanset regering), og varetager snævert deres egne medlemmers interesser- i det omfang, at de ikke forstyrrer arbejdsgangen for meget.

De har i årevis forhandlet lukkede forlig med tavshedsklausuler til medarbejdere, der var udsat for mobning og chikane, så disse sager ikke er kommet til offentlighedens kendskab.

Mange har slet ikke fået den hjælp, de havde brug for, i form af erstatning eller psykologhjælp.

Når folk tvinges til at tage dårlige, underbetalte jobs selv i opgangstider med statens villige hjælp, nærmer vi os feudalisme.

Marianne Jespersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar