Gastronomien er ramt af en ny trend: Ser det her godt ud på Instagram?

Instagram har fremelsket et madunivers fyldt med farver og fancy effekter, hvor der er knald på den kulinariske selviscenesættelse. Men det stilrene udtryk er ved at få modspil fra et mere kaotisk take på madlavning i den digitale æra
På de sociale medier drukner vores mad i glitter, farver og visuel iscenesættelse.

På de sociale medier drukner vores mad i glitter, farver og visuel iscenesættelse.

Mia Mottelson

Moderne Tider
18. september 2021

Er du på Instagram? Det er jeg. Og med undtagelse af et par kattebilleder og et foto, hvor jeg har tapet mit ene øre sammen for at ligne Captain Spock fra Star Trek, handler stort set alle mine p.t. 773 opslag om mad.

En sirligt anbragt skefuld kaviar på en kålterrine, et blomstersmykket aspargestableau på et løvgrønt fad, en æggesælgerske på et marked i Uzbekistan. Og så er der selvfølgelig de billeder, hvor jeg med blussende kinder gnubber skuldre med den globale kokkeelites halvguder til World’s 50 Best Restaurants i Bilbao i 2018. Og ja, jeg går til bekendelse: skyldig i gastronomisk selviscenesættelse af første grad.

Instagram er det sted, hvor madekshibitionister nu i godt og vel ti år har kunnet dele deres passioner og frembringelser. Og selv om man også finder både mode, rejser, sport og kendisliv på platformen, træder madnørderne tydeligt frem blandt de mere end en milliard globale brugere, der kigger forbi hver måned.

Her tjekker den gennemsnitlige digitale foodie, ifølge statistikkerne, ind på platformen 18 gange i døgnet for at snacke løs på alt fra veganske buddha-bowls over ostepornografiske pizzaeksplosioner til glimmerfunklende strutskørtkager i den visuelle buffet.

Valget af eksempler er ikke tilfældige. Kager og veganske glæder er nemlig nogle af de mest populære temaer på platformen, hvis man skal dømme efter antallet af hashtags, altså det lille dobbeltkryds, der gør det efterfølgende temaord søgbart. Og fælles for kategorierne er den særlige instagramæstetik, der afgør, om en madtrend får vind i sejlene. Her er det søde køkken født med en banefordel, for her er der frit slag med form, farve og fancy effekter. Faktisk så meget, at man kan mistænke de kulinariske kvaliteter for at spille en sekundær rolle.

Drukner i farver

Der er altid blevet pyntet løs i det søde køkken – det er en del af dessertkøkkenets historie og æstetik. Men i takt med Instagrams udbredelse har pyntesygen nået nye højder, og i de senere år er maden druknet i glitter, farver og visuel iscenesættelse.

Klassikeren:

Den globale cupcakefeber tog fart i 2004, hvor den lille runde sandkage med topping af kunstfærdigt udsprøjtet smørcreme og kreativ pynt var dukket op i serien Sex and the City og herefter bredte sig til bagerier og køkkener over hele verden. Kagens kommercielle popularitetsboble bristede i 2014, kun få år efter Instagrams opståen, men civilsamfundet pyntede trofast videre, og der ligger i dag over 40 millioner fotos af bagværket på platformen.

Tænk for eksempel på de pastelfarvede enhjørningekager med guldhorn, freakshakes, hvor gigantiske milkshakes designes med hele kager på spyd, skumfiduser og gardiner af chokoladesauce langs krusets fedtede sider. Eller de populære Bronuts, hvor friturestegte donuts af behersket kvalitet pyntes med kaskader af bland selv-slik.

I den mere moderate, men stadig solidt pyntelige ende af kagespektret findes instagramprofilen Kagetid, et samarbejde mellem vinderen af Den store bagedyst Liv Martine og kollegaen Simone Thorup. De bager brød, pynter pastelfarvede kager og sætter i det hele taget retningen for det søde liv for deres godt 93.000 følgere. Til sammenligning har Danmarks aktuelle oppositionsleder Jakob Ellemann-Jensen beskedne 30.000 følgere på Instagram. Og han lavede ellers en fin regnbuefarvet lagkage under Pride-ugen.

I den anden ende af sundhedsspektret er der grønt. Men ikke på frugtfarvemåden. Det er nemlig her, man finder et par millioner avocadotoasts og utallige smoothiebowls, en skål blendet frugt og grønt med en dekorativ topping af nødder, frugttern og den slags. De fleste mærket med hashtagget ’vegan’ for at markere dedikationen til den 100 procent plantebaserede kost og livsstil.

For Instagram handler i høj grad om livsstil, og derfor giver det mening at diskutere, om de forskellige madtrends på sociale medier bare er ren eye candy og spiselig narcissisme. Eller om de rent faktisk påvirker vores måde at spise på. Noget tyder på det sidste. I hvert fald fungerer mediernes algoritmer, altså de processer, der bestemmer, hvad vi præsenteres for, som selvforstærkende mekanismer. Det betyder, at de spirende trends, som algoritmen ’tror’ på, får en ekstra tand i vores feed. Og det er her i feedet, vi henter inspiration og gode råd fra rollemodeller.

Det kan være i forhold til livet som veganer, hvor friske veganerfyre med hårdtpumpede sixpacks forsikrer om, at det er supernemt at få tilstrækkeligt med protein med en plantebaseret kost. Og hvor et utal af influencere, som for eksempel veganeren Asta Just Schack med profilen Eating Them Plants, via delikate og farvestrålende billeder deler madtips og opskrifter med sine over 16.000 følgere.

Opkomlingen:

Internettet rummer mange gåder, og hvordan den norske myseost er blevet hypertrendy i Sydkorea er en af dem. Men faktum er, at den norske, karamelsmagende, vallebaserede ost fra ged eller ko rives hen over is, pizza, varm kaffe og sågar croissanter bagt som vafler i det østasiatiske land. Trenden dokumenteres på sociale medier, hvor langt de fleste instasøgninger på ’browncheese’ resulterer i opslag fra koreanske brugere.

Samtidig er veganismen et eksempel på, at Instagram ikke afspejler de faktiske madvaner hos de fleste mennesker, for fænomenets rækkevidde på det sociale medie overgår langt dets gennemslagskraft ude i virkeligheden. Således er ordet ’vegan’ tagget 115 millioner gange på Instagram. Til sammenligning har ’meat’ knap 13 millioner tags.

Plads til kaos

Ikke desto mindre har Instagram en vis effekt på mange restauranter, hvor vigtigheden af at være markant til stede på de sociale medier er altafgørende i forhold til synlighed og interaktion med gæsterne. Det stiller for eksempel krav om en instavenlig indretning – tænk grønne planter, rosa belysning og slagord i bøjet neon på væggen. Og det samme gælder maden, hvor mange, farvestrålende deleretter på kreativt service og farvestrålende cocktails, som for eksempel på københavnske Hanzo, står højt på listen.

Instagrams farvekoordinerede og behagelige æstetik er imidlertid ikke eneherskende i det digitale rum, hvor den på det seneste har fået modspil fra et mere kaotisk udtryk. Det tog for alvor fart, da coronapandemien ramte, og mange af os sad derhjemme i en blød buks med en surdej knurrende på køkkenbordet og alt for mange poser chips i skabet.

Her søgte vi tryghed, trøst og hygge, og her gik en del af os i køkkenet med vores coronakiksede hår og kastede os ud i sjove, uprætentiøse og ukomplicerede madprojekter. Mange af dem blev foreviget på den kinesiskejede platform TikTok, som indtil da havde været børnenes domæne, men hvor de voksnes tilstedeværelse eksploderede under lockdown.

Her er præmissen, at brugerens grynede, fjollede, lynhurtige madvideo maks. må vare et minut, og det har givet rum til en helt anden tjubangagtig og lidt grim madæstetik, end den man kendte fra Instagram. Her bages der Cloud Breads – et lidt bævrende stykke bagværk af pisket æggehvide, majsstivelse, sukker og frugtfarve, hvor indtagelsen mest af alt må minde om at tungekysse en Barbapapa. Man pisker skummende bjerge af Dalgona-kaffe, bestående af pulverkaffe, sukker og vand. Der laves wrap hacks af en tortilla med fire slags fyld fra køleskabets inderste afkroge. Kæmpestore mænd med fuldskæg folder ’twisters’ af bacon til den store kødmedalje. Og det er cirka lige så kaotisk som i ens eget køkken.

Endelig er der ’feta bake’, hvor en blok feta bages med en bakke minitomater, hvorefter det rodes sammen med en gang kogt pasta. Kønt er det ikke. Men i modsætning til regnbuemaden kan det rent faktisk spises. Har jeg hørt. Og tag ikke fejl – selviscenesættelsen er intakt, selv om overskriften er en anden. Så måske er vi ved at kunne se enden på regnbuekagen fra Instagram.

Stambord

Stambord er stedet, hvor du kan du læse om tidens mest interessante, inspirerende og irriterende gastronomiske tendenser.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

At mad, både det søde og det salte, i dag ”Instagrammes” så hårdt som det gør, handler først og fremmest om at blive bekræftet i at spise det ”Rigtige” og være det ”Rigtige” sted.
Maden er i alt det her fuldstændig underordnet
For år tilbage var det at blive anmeldt og udstillet noget filmskuespillere, musikere og kunstnere tog sig af. De var og er stadig afhængige af at blive godt anmeldt for at kunne tjene penge og leve det gode liv
Resten af os spejlede os i dem og gøs og glædede os med dem, som de nu blev anmeldt og omtalt.
Med de sociale mediers fremmarch, er det blevet alle mands eje at blive anmeldt for det liv man lever.
I dag er rigtig mange dybt afhængige af konstant at skulle bekræftes i at de gør det ”Rigtige”. De tror ikke de lever hvis de ikke bliver positivt anmeldt af den gruppe de identificerer sig med, at de ikke får ”Likes” for det de foretager sig. Det sted de befinder sig. Det mad de spiser. De vine de drikker.
Dette er både et udtryk for en enorm uselvstændighed og for en konservatisme som hæmmer udviklingen af meget. Også gastronomien.
Vores forbrugsmønstre er stivnet i bobler af snæver social kontakt og afsværgelse. Hvor man førhen samledes om at gøre eller holde af bestemte ting, samles vi i dag om ting vi ikke vil gøre og ting vi afsværger. Ingen gluten. Intet fedt. Ingen svovl i vinen. Ingen gris (..men som oftest gerne Parmaskinke). Ingen sukker. Ingen mælkeprodukter. Ingen kød. Ingen konventionelt dyrkede grøntsager.
Underligt er disse bobler af afsværgelse fuldstændig stivnede og krydsen rundt mellem dem er anset for at være det rene kætteri. Nul ”Likes” til de der træder uden for boblen.
Det betyder også at selv om en gæst på en restaurant får det mad og den vin vedkommende holder aller mest af, bliver restauranten aldrig genbesøgt, hvis ikke gæsten af de andre i sit bobel-univers, ikke bekræftet i at der blev spist det rigtige på den rigtige restaurant.
Instagram har en kæmpe hånd i at den danske gastronomi er stivnet i indholdsløst pynte pjat, uden substans, hvor håndværk, sæson og udvikling er blevet en by i Rusland.

Jan Fritsbøger

hvad hulen er instagram ? og jo jeg ved det godt men det er ikke noget jeg vil spilde tid på.
og ja hold da op hvor har folk travlt med at blive set og godkendt, er bange for at de fleste helt glemmer deres egen selvrespekt og deres reelle integritet, alt er facade og bag facaden trives råddenskaben fordi man kun ser sit spejlbillede og ikke sit indre liv.
ingen gider mene noget seriøst, nej det skal være populært, så hellere nøjes med at blive bekræftet i sine selvvalgte ekkokamre, hvor man jo altid er på "rette vej".