Gråd
Læsetid: 7 min.

En grædende mand i sport er stadig så usædvanligt, at vi går lidt for meget på røven over det

Mænd, der græder i sport, er i løbet af sommeren 2021 blevet noget, vi snakker om. Men er der i virkeligheden tale om det paradigmeskifte, vi forsøger at gøre det til? Eller vidner den store opmærksomhed snarere om, hvor rigide vores kønsnormer stadig er?
Tårerne trillede ned ad kinderne, da Lionel Messi officielt tog afsked med sin klub igennem 20 år.

Tårerne trillede ned ad kinderne, da Lionel Messi officielt tog afsked med sin klub igennem 20 år.

Getty Images

Moderne Tider
18. september 2021

Det er billederne af Lionel Messi på et pressemøde i Barcelona i august, der især har brændt sig fast på min nethinde, når vi taler om mænd, der græder i sportens verden. Jeg kan ikke huske, jeg har set lignende billeder i tidligere sammenhænge. Af en mands komplette sammenbrud for åben skærm. En mand, der også har været verdens bedste fodboldspiller igennem mindst et årti.

Messi er imod sin vilje – på grund af historisk dårlig økonomi i FC Barcelona samt nogle spegede strukturelle regler i den spanske liga – nødsaget til at forlade den eneste fodboldklub, han nogensinde har kendt.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Messi er imod sin vilje – på grund af historisk dårlig økonomi i FC Barcelona samt nogle spegede strukturelle regler ....."
Nej, Messi kunne spille for Barcelona uden/ til lav betaling, hvis han ville. Manden mangler næppe penge, men han vil holde sit ego oppe af grådighed i form af en høj løn.
Hans gråd er over egen grådighed, for hans ringe velbefindende.

Søren Peter Langkjær Bojsen, Hanne Utoft, Knud Chr. Pedersen, Holger Nielsen og Jonas Efternavn anbefalede denne kommentar

"Eller vidner den store opmærksomhed snarere om, hvor rigide vores kønsnormer stadig er?"

Også dét, men mest af alt vidner det om hvor fremmede, vi åbenbart skal være overfor almindelig menneskelighed.

Det er da muligt at denne Messi græder over at have mistet en god økonomisk post. Og at hans gråd derfor kan kaldes "ugly". - Jeg kan tilfulde forstå at Axelsen græd af glæde, da han vandt fortjent Guld. Men mig forekom det, at han vrælede mere end han græd glædestårer! Lidt i den hysteriske ende, som når "fodboldheltene"farer rundt og bokser vildt ud i luften med knyttede næver, når de har scoret! Men mænd er jo ikke hysteriske!! det er kun kvinder! Hvis sportsfolk græder fordi de har misset et straffespark, eller tabt en kamp, vil jeg mene at det er noget i overkanten! Herregud, det er jo sport, ikke krig!! - At fodboldtræneren Hjulmand græd og viste følelser fordi en af hans spillere og kammerat, lå og måske var ved at dø på banen, blev vildt omtalt og i mange dage gjort til en kæmpe historie i mange medier, var også besynderligt. Tænk at en mand! kunne vise følelser! Fantastisk! Han blev gjort en helt, fordi han opførte sig menneskeligt! Lidt overdrevent fra mit hjørne af verden.

Nu er det som sådan ikke noget, at mænd græder, selv bokseren Rocky græder. Da Italien vandt VM i fodbold i 1982, græd de, etc. Det nye er, at DET SKAL VÆRE NYT OG EKCEPTIONELT, at mænd græder. Det er efterhånden en lige så stor kliche, som hvis Information skrev at kvinder skam er ambitiøse og magtliderlige, etc.

Jeppe Bundgaard

Messi, der græder, men intet om Chris Anker Sørensens tragiske dødsfald lørdag i Belgien...?

Thomas Østergaard

Man kunne også vende det om, og spørge om den store opmærksomhed der tildeles fænomenet af mainstreampressen er hovedårsagen til det.