Efter håndgemæng med taxachauffør: »Hvis jeg bed, var det selvforsvar«

En decembernat i 2019 satte 30-årige D sig ind i en taxa på Vanløse Station. Men han kom aldrig frem til sin destination, for taxaturen udviklede sig voldeligt, og politiet blev tilkaldt.

Nu sidder 30-årige D på anklagebænken tiltalt for at have bidt chaufføren Mustafa »i venstre skulder og nakkeregion«, som det er formuleret i anklageskriftet.

D sætter sig i vidneskranken. Han har kort hår, er iført en åbentstående ternet skjorte og taler engelsk med irsk accent. Anklageren vil vide, hvor D skulle hen den nat.

Han fortæller, at han skulle hjem til sin kæreste nær DR Byen, men at han først skulle forbi sin egen adresse på Amager og hente et fjernsyn. Forinden havde han været på den bar, hvor han arbejdede som bartender, og havde fået en smule at drikke.

Han tog en taxa, men da den var fremme ved adressen på Amager, og D ville op for at hente fjernsynet, ville taxachaufføren ikke lade ham gå.

»Han beder mig om at betale, og så siger jeg, at vi ikke er fremme ved den endelige destination endnu,« forklarer D.

Han giver taxachaufføren sin telefon.

»Så du forsøgte at betale med telefonen?« siger den unge, kvindelige anklager.

»Nej,« svarer D.

»Jeg ville give ham den, så han kunne være sikker på, at jeg ville komme tilbage.«

»Så du prøvede ikke at betale?« siger anklageren.

Det afviser D. Han ville bare op og hente fjernsynet, for taxaturen var jo ikke slut.

Anklageren hiver et bilag frem, som viser en kvittering fra taxaturen, hvor D’s MasterCard er blevet afvist. Det kan D ikke huske. 

Han fortæller, at taxachaufføren tog fat i ham, og at han steg ud af bilen, fordi han følte sig truet. Taxachaufføren gik med ud, hvor der pludselig stod »en masse mennesker«.

»Jeg tror, det er nogle af hans venner,« forklarer D.

Han fortæller, at han råbte, at de skulle ringe til politiet.

Han husker ikke at have bidt taxachaufføren i skulderen.

»Men hvis jeg bed ham, var det selvforsvar.«

Måtte få en stivkrampevaccine

Nu sætter chaufføren Mustafa sig i vidneskranken. Han er en ældre herre, som har sin søn med.

Han fortæller, at han samlede D op på Vanløse Station. Han husker, at han skulle til Amager, men erindrer ikke, at D først skulle hente et fjernsyn. Da de stoppede første gang, trorede Mustafa altså, at turen var slut.

»Han talte engelsk, og det gør jeg ikke rigtig, så jeg forstod ham ikke,« forklarer Mustafa.

Da de kom til adressen, forsøgte D at betale med sit MasterCard, forklarer Mustafa, men det blev afvist. Dernæst forlod D taxaen, og Mustafa gik ud efter ham.

»Jeg sagde til ham, at jeg skulle have mine penge,« forklarer han.

D’s forsvarer – en høj mand med et kraftigt mørkt hår – vil vide, om der opstod håndgemæng uden

Det må han ikke. Så skulle der have været indkaldt en tolk, bemærker dommeren.

»Vi diskuterer, og så tager han fat i mig og bider mig i skulderen,« forklarer Mustafa.

»Gjorde du selv noget?« siger forsvareren.

»Jeg holdt hænderne op for at holde ham væk, men jeg har ikke rørt ham eller noget,« siger Mustafa og tager armene op foran ansigtet for at demonstrere.

Forsvareren spørger til de andre mennesker, som ifølge D var til stede under episoden, og Mustafa forklarer, at det var nogle forbipasserende, der blandede sig.

»Hvorfor har du ikke betalt taxachaufføren?« råbte de ifølge Mustafa.

Anklageren finder et foto af bidemærket i Mustafas skulder frem. Hun læser op fra politiattesten, hvor det fremgår, at Mustafa måtte til læge for at få en stivkrampevaccine.

Mustafa forlader retslokalet, og et nyt vidne sætter sig i skranken – en ung mand med tilbageredt hår og en lang frakke, som var på vej hjem fra byen den nat.

»Jeg ser to personer, der er oppe at toppes. De har fat i hinanden – den ene mere end den anden,« forklarer han.

Han kan ikke udpege, hvem der skubbede hvem – det er længe siden, og han stod på afstand.

Risiko for infektioner

Det er tid til forsvarers og anklagers procedure. Anklageren vil have D idømt 60 dages ubetinget fængsel og går også efter en udvisning. Hun lægger vægt på, at forurettede var på arbejde, da han blev udsat for biddet, hvilket er en skærpende omstændighed.

Hun finder en dom fra 2005 frem. Her fik en mand 60 dages ubetinget fængsel for at have slået en taxachauffør. Hun kunne ikke finde sager, hvor en chauffør var blevet bidt.

»Men når der er tale om bid, er der en risiko for infektioner,« påpeger hun.

Forsvareren går efter frifindelse og ikke over 40 dages fængsel, hvis D findes skyldig. Han lægger vægt på, at D følte sig truet og handlede i nødværge. D arbejder i nattelivet, så hvis han var voldelig, ville han sandsynligvis være blevet straffet før, men det er han ikke, bemærker forsvareren.

Han læser op fra en personundersøgelse af D, som blev foretaget efter hændelsen. Her fremgår det, at D har været i Danmark i 2,5 år. Under coronakrisen blev han opsagt fra sit job og bor nu midlertidigt på et hostel. Han har dog fundet lidt arbejde igen og håber at finde et permanent sted at bo. Han drømmer om at åbne sin egen bar.

Dommeren og de to domsmænd forlader lokalet. D gnider sig i øjnene og tørrer ansigtet med sin skjortekrave.

Efter 20 minutters tid vender de tilbage. D bliver idømt 50 dages ubetinget fængsel og en advarsel om udvisning og skal desuden betale sagens omkostninger på 6.600 kroner.

Med blikket stift rettet mod udgangen rejser D sig og forlader retslokalet.