Valg i Norge
Læsetid: 17 min.

Klimavalg på norsk: I Stavanger kæmper unge for at fortsætte olieproduktionen

For første gang er oliens klimaaftryk blevet et helt centralt tema i et norsk valg, men det er stadig de færreste, der er klar til at stoppe eventyret. For i vores naboland handler olieproduktion ikke alene om energi og arbejdspladser: Det handler også om Norges identitet og plads i verden. Vi har besøgt oliehovedstaden Stavanger, hvor både unge og ældre kæmper for at holde pumperne kørende

Erna Solberg på T-shirten.

Sigrid Nygaard

Moderne Tider
11. september 2021

»Velkommen,« siger en pige forsigtigt, mens hun rækker en lille krøllet papirspose frem mod den norske statsminister, Erna Solberg.

Pigen, der bærer en T-shirt med Erna Solbergs ansigt på, har delt poserne ud for det konservative regeringsparti Høyre hele morgenen. Hun kigger ned i jorden og gnider nervøst det ene ben op ad det andet, mens den rigtige Erna Solberg tager imod posen og trækker en tør morgenbolle op.

»Tak.«

Det er en grå tirsdag formiddag i Stavanger på den norske vestkyst, og statsministeren er lige ankommet i en sort minibus, der nu står parkeret foran Norsk Oljemuseum nede ved havnen. Målrettet bevæger Erna Solberg sig mod museets indgang med et slæng af sikkerhedsvagter, pressemedarbejdere, journalister og frivillige efter sig.

Så går hun rundt og kigger på små modeller af boreplatforme og gamle, rustne metaldele, mens hun taler med sig selv.

»Nej, det må jo være et krævende job,« siger hun.

Ingen svarer. Det eneste, man hører, er lyden af kameraer. Klik, klik, klik. 20 minutter senere er den sorte minibus kørt videre til Bergen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

S Bartels Rasmussen

WTH Norge - hvor store tror i selv i er i forhold til Kina? Ja i kan da være stolte over det samfund i har stablet på benene til jeres børn, men nu viser det sig at der er en stor regning som skal betales, og jo længere tid der går inden I sadler om, jo større bliver den regning!

Michael Hullevad

Kejser Xi fortsætter produktionen af kulkraftværker i de statsejde fabrikker. De eksporteres til udviklingslande på "lempelige vilkår" (som ikke er så lempelige når man læser det der står med småt). Levetid 50 år.
Kina leverer ca. 90% af de materialer der bruges til at fremstille de højt besungne klimavenlige elbiler. Realistisk set er+ 1,5 C utopi. Regningen bliver stadigt større!
Vil Kina være klimaneutral i 2060? Jeg tvivler.

Jan Henrik Wegener

Eksemplet Norge ser for mig ud som et problem for en særlig forestilling om global udbytning. Den der går ud på at alle ulykker, særlig de der rammer landene i syd og især de der leverer olie og gas skyldes udenlansk, dvs europæisk og amerikansk udbytning.
Godt nok har der flydt vældige pengesummer ind, tit forholdsvis større end til Norge, men uden tilsyneladende at det på samme vis har beriget landene bredt. Dermed ikke sagt at olieeventyret har været helt problemfrit i Norge.
Men der er vel ikke mange der mener andre end de norske skal løse disse.

Ask Emil Skovgaard

“Hvis vi ikke udvinder olien, er der bare nogen andre som gør det….” Jeg hører ofte dette argument ift. klimatiltag som “koster”, og efter min mening er det ansvarsfralæggelse af værste skuffe. Minkpels og svinekød er andre eksempler. Kom nu ind i kampen. Er vi virkelig så ubegavede at vi skal stå i vand til knæene før vi tager klimakrisen alvorligt.

Jan Fritsbøger

så Jan Henrik vælger at benægte at vores overflod er et produkt af en sindssygt uretfærdig verdensorden, og vi nøjes jo ikke med banal udbytning, næh nej vi går i krig for at bevare magten over markedet,
og vi samarbejder med den besiddende klasse i alle fattige lande om at gøre dem, og os selv rige på befolkningernes bekostning, og er vilde med at sælge dem militære våben så de kan holde fast på magten og deres rigdom,
og for at tjene endnu mere er vi lige så villige til at forsyne enhver militant oprører med lige så mange våben de har penge til og evt på kredit, hvilket jo er vældig smart da det medfører, at magthaverne virkelig har brug for våben hvis de ikke skal erstattes af andre magthavere.
og ja Ask magthaverne er virkelig så ubegavede, eller snarere så grådige at de er ligeglade med fremtiden, pyt med de næste generationer eller med selve menneskeheden, det er nu vi har brug for penge ikke når vi er døde.

Jan Fritsbøger

og så har Michael da virkelig spist dæmoniseringen af Kina råt,
men langt det meste der produceres i kina handler faktisk om vestlig kapital som synes det er fedt at købe arbejde billigt, og er ligeglade med alt andet end penge,
den største fejl Kina har begået er faktisk at give dem lov,
men selvfølgelig også at levere den nødvendige energi til den store produktion, men de kulkraftværker man sælger er da også en fejl, set med klimaøjne, de er dog klart mere miljøvenlige end de kulkraftværker de udfaser, men måske er fejlen at de efterspørges, markedets skadelige effekt igen
i øvrigt kan el-biler absolut ikke gøre privatbilismen bæredygtig, og hybrid-biler er et rent fupnummer.

Jan Henrik Wegener

"Vi" går i krig og "vores" overforbrug.
Nej. Jeg tror ikke på at de olie og gaseksporterende lande ikke har fået store indtægter. At der er grupper i disse lande der har fået den største del af kagen er der ingen grund til at tvivle på.
Norge har haft indtægter. Som Rusland har haft. Eller Qatar, Saudi, Libyen, Irak, Venezuela. Endda Danmark i mindre målestok.

Hvilket åbent bedrag.

Jan Henrik Wegener

Hvorfor skulle frist forskellige lande der eksporterer samme produkt ikke kunne sammenlignes?

Jan Fritsbøger

jan henrik, "en særlig forestilling om global udbytning. Den der går ud på at alle ulykker, særlig de der rammer landene i syd og især de der leverer olie og gas skyldes udenlansk, dvs europæisk og amerikansk udbytning."
den særlige forestilling er jo virkelighed, og handler om vestens iver efter, ved hjælp af især militær og evt. krig at sætte sig tungt på de strategiske resurser i andre lande, deriblandt olie og den rammer selvfølgelig dem som ikke frivilligt stiller disse resurser frit til rådighed for pengemagten, og dermed bliver Norge ikke ramt.

Jan Henrik Wegener

Alt afhængigt af hvilke lande der er tale om har krigene og de indre konflikter også rødder i de respektive lande og især deres lederskab. At se krigene mellem Iran og Irak gennem 8 år i firserne som blot noget påført udefra virker langt ude. men vi står vel også langt fra hinanden.