
Som søn af den danmarkskendte kommunistiske modstandsmand, forfatter og politiker Børge Houmann, blev Jens Kruuse Houmann født ind i et trygt hjem fyldt med kunst, bøger og politiske samtaler.
Så da faren en dag tog Jens med ud i byen for at opkræve kontingenter hos medlemmer af DKP, blev den lille dreng chokeret over den fattigdom, der floerede blandt 1930’eres arbejdere.
Få år senere skulle han som syvårig selv opleve den samme fattigdom på egen krop, da hans far forlod ham og hans mor.
Fattigdommen havde ikke ligget i kortene, for moren kom fra en velstående familie, men den havde slået hånden af hende, da hun valgte at gifte sig ind i en kommunistisk livsstil, der brød med deres borgerlige værdier.
Som enlig forsørger så moren sig nu nødsaget til at flytte til en lille nedslidt lejlighed på Nørrebro. Her sad Jens Kruuse Houmann ofte i vindueskarmen og kiggede længselsfuldt på de legende børn, mens hans mor var på arbejde.
Der var ingen til at passe ham, og moren havde derfor bestemt, at han ikke måtte forlade lejligheden. Ensomheden og fattigdommen på Nørrebro kulminerede med, at en fejlernæret Jens Kruuse Houmann blev adskilt fra sin mor og sendt på Kastrup Kost- og Realskole, hvor han kunne blive passet.
Knap var han kommet på plads på skolen, før hans liv endnu en gang blev vendt på hovedet. Morens familie havde tilgivet hende og lod hende arve en stor villa i Glostrup, hvor han tilbragte resten af sin opvækst.
God smag og profit
Forældrenes interesse for bøger smittede af på Jens Kruuse Houmann, der blev uddannet boghandler og siden ansat i Danske Boghandleres Bogimport. Her stod han for at importere udenlandske paperbackbøger og fik kontakt til det store forlag Penguin Books, der leverede storsælgende bøger til et dansk publikum.
I slutningen af 60’erne rykkede han videre som leder for Illums forsømte bogafdeling. Bøger og bogsalg skulle ikke bare være en noget lavpraktisk, mente han. Det skulle også være en æstetisk oplevelse, og butikken skulle kunne noget særligt.
Derfor etablerede han kontakt med franske gallerier og begyndte som en af de første i Danmark at importere fransk plakatkunst. Plakaterne var af kunstnerisk høj kvalitet, men de var også masseproducerede og kunne sælges i stort antal til et bredt publikum. Kvalitet og fortjeneste udelukkede ikke hinanden.
Jens Kruuse Houmann var blevet en del af det kulturelle miljø i København og brugte sine kontakter til at arrangere en række forfattersigneringer og udstillinger med tidens store navne. Arrangementer, der blev kulturelle tilløbsstykker og derfor blev rigt omtalt i dagbladene.
Det var gennem den medieomtalte, at Louisianas grundlægger, Knud W. Jensen, fik øje på det unge salgstalent med interesse for kunst. I 1976 tilbød han den nu 50-årige Jens Kruuse Houmann at etablere en butik på kunstmuseet.
På det tidspunkt bestod Lousianas handel mest af alt af en lille skranke med postkort, men Jens Kruuse Houmann fik etableret en stor museumsbutik med bredt udvalg af kunstbøger, plakater og design, der både blev en attraktion og stor indtægtskilde for museet.
Butikkens særlige udvalg blev fundet på utallige rejser i Europa, hvor han udviklede en enorm viden om kunst og en endnu bedre fornemmelse for, hvad kunderne ville købe.
Skæve eksistenser i stilrene møbler
Jens Kruuse Houmanns fattige opvækst havde sat sit præg på hans forståelse for social retfærdighed. Så da han i 60’erne læste en artikel i Information om en mand Emil Schwefel, der uretmæssigt havde været anbragt på en institution under det daværende Åndssvageforsorgen det meste af sit liv og nu havde svært ved at begå sig i samfundet, kontaktede han ham. De mange år uden for samfundet havde sat præg på Emil Schwefel, men Jens Kruuse Houmann åbnede sit hjem og støttede ham økonomisk.
Den skæve eksistens stod i skærende kontrast til de rene linjer i hjemmet, der var fyldt med dansk design. God smag og social retfærdighed gik hånd i hånd for Jens Kruuse Houmann. Møblerne skulle være danske og bilen fransk – sådan var det.
Mange af naboerne i det mondæne Hellebæk med udsigt over Øresund kørte ellers i store Mercedes’er, men Jens Kruuse Houmann foretrak designet på sin lille røde Citroën GS’er.
Også til jul kom den æstetiske sans i spil. De ellers så gavebegejstrede børn tøvede næsten med at pakke gaverne op på grund af den omhyggelige indpakning. Nøje udvalgte plakater, postkort, silkepapir og flotte tegninger blev klippet og klistret i timevis, så de så ud på den helt rigtige måde.
Den omhyggelige gaveindpakning fortsatte i hans ældre år. Den var vigtig.
Derfor blev det også et stort nederlag, da den demens, der i juni tog livet af ham, langsomt gjorde hans hænder for stive til at fortsætte.
Et liv er forbi
På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.
Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.
Seneste artikler
Et liv er forbi: Hun ville fejre sine 100 år med dans på bordene
28. januar 2023Ester Hansen voksede op under trange kår. Senere i livet gemte hun stadig pengesedler i skuffer og skabe og spenderede aldrig en krone på sig selv. Men andre ville hun gerne bruge penge påEt liv er forbi: Selv når eventyrene til Hongkong og Grønland blev farlige, nægtede han at sænke farten
21. januar 2023Som ung måtte Tom Olsson forsvare sig mod rasende sømænd og en arrig isbjørn. På plejehjem lagde han vilde planer for de rejser, han skulle på, når han ’kom ud’Et liv er forbi: Han behandlede slangebid og spedalske – indtil borgerkrigen drev ham på flugt
14. januar 2023Torben Roulund følte sig allerede som 12-årig kaldet til at arbejde som lægemissionær i Afrika. Som voksen slog han sig ned i Burundi, men måtte til sidst flygte ud af landet
Tak for denne velfortalte artikel om et særligt liv og virke - samt familiebaggrund.