Portræt
Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Livet blev hentet ude i verden

Kamma Madsen brugte sine erfaringer fra udlandet til at opbygge et mindre dansk hotelimperium. Hun var så populær blandt de ansatte, at de stiftede en forening omkring hende og hendes mand
Moderne Tider
25. september 2021
Kamma Madsen brugte sine erfaringer fra udlandet til at opbygge et mindre dansk hotelimperium. Hun var så populær blandt de ansatte, at de stiftede en forening omkring hende og hendes mand

Privatfoto

Kamma Madsen lærte tidligt at tage ansvar. Hendes mor døde i barselsseng, da hun fødte Kammas lillebror i 1932, så den seksårige pige måtte hjælpe til med pasningen af de to yngre brødre, mens hendes far drev den lokale merkantilhandel i Hammershøj.

Flittigheden førte efter skolen til en eftertragtet læreplads som telefondame i Hobro. Det tiltalte hende, at hun kunne bryde udgangsforbuddet under besættelsen, når hun skulle på arbejde. Selv om frygten sad i hende, når hun alene bevægede sig ud i mørket og blev standset af bevæbnede tyske soldater, kunne den ikke stoppe hendes udlængsel.

Det var også lysten til oplevelser, der efter et par år fik hende til at skifte telefonkablerne ud med en ansættelse i køkkenet på Madsens Hotel i Bjerringbro. Her kom spændende skikkelser forbi, men heller ikke det var nok til at mætte Kammas oplevelsessult.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her