Feature
Læsetid: 23 min.

Martin og Nicolai vil have et barn. Efter flere års tilløb har de sparet op til en rugemor

Parret Nicolai og Martin Køster Rimvall vil gerne stifte familie. Derfor valgte de for to år siden at forsøge at få et barn ved hjælp af en rugemor i Colombia, som i modsætning til Danmark tillader kommercielt rugemoderskab. Følg parret på deres vej til at blive forældre i denne historie i fire kapitler
Martin og Nicolai Køster Rimvall har dannet par i over ti år. Nu drømmer de om at få et barn.

Martin og Nicolai Køster Rimvall har dannet par i over ti år. Nu drømmer de om at få et barn.

Sigrid Nygard

Moderne Tider
18. september 2021

Det ligner et kartotek over kvindelige fotomodeller. Fire skærmsider med 15 kvinder på hver. De fleste med fuld makeup, professionel belysning og billeder fra alle vinkler.

En kvinde har cowboyhat og moderigtigt hullede jeans på. En anden er iklædt leopardkjole med dyb udskæring og glitrende øreringe. En tredje er i minimalt badetøj med fugtperler på huden.

»Jeg havde regnet med, at de bare lige var fotograferet op ad væggen på klinikken,« siger Martin Køster Rimvall.

»Vi kigger efter en, hvor vi kan se os selv. Og det kan vi ikke i dem, der er mest modelagtige,« siger hans mand, Nicolai Køster Rimvall.

Det er september 2019, og de to mænd sidder ved spisebordet på Frederiksberg. De har netop klikket sig ind på hjemmesiden fertilitymate.com, hvor de skal træffe et afgørende valg i deres liv.

Martin og Nicolai Køster Rimvall er 32 år. De er gift og bor i en lille andelslejlighed. Og de vil gerne have børn.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeg undrer mig over, at journalisten ikke stiller det for mig at se mest oplagte spørgsmål: hvorfor vil I ha' et barn? "Vi vil så gerne have børn" er for mig at se et noget umodent udsagn - et kommende barn har fortjent bedre.

Per Christensen, Per Torbensen, Herdis Weins, Ervin Lazar, Flemming Olsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

@ Steen Obel
Hvordan er det umodent gerne at ville være forældre? og hvad betyder "et kommende barn har fortjent bedre"?

Nicolaj Knudsen, David Zennaro, Gitte Loeyche, Jan Kauffmann, Klaus Lundahl Engelholt, Ib Christensen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar

@Jan Damskier
Jeg forventer, at modne mennesker, som forestiller sig at kunne tage ansvaret for et barn (også et købt barn), har nogle kvalificerede overvejelser om deres motiver til forældreskab, samt hvad de kan gøre for at give barnet et godt liv. Vi ved, at 'det vigtigste valg, vi mennesker træffer i livet, er valget af forældre', så jeg ville forvente/ønske, at disse (og andre) potentielle forældre spørger sig selv om og hvorfor, de skulle være et godt forældrevalg for deres kommende barn - det har barnet fortjent.
Det er jo ikke en hundehvalp, de skal ud at købe.

Niels Baere, Per Torbensen, Mogens Holme, Ervin Lazar og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke i barnets tarv at blive født af en mor-maskine. Det er så egoistisk at mene man har ret til at skalte og valte med andres liv bare fordi man har penge.
Det er ikke en menneskeret at få børn.
Det er en absurd forretning og burde ikke være lovlig
Mvh Hanne Pedersen

Jeanne Löwe Lindberg, Asiya Andersen, Anne Margrete Berg, Per Christensen, Estermarie Mandelquist, Jan Fritsbøger, Mogens Holme, Flemming Berger, Per Torbensen, Herdis Weins, Steen Obel, Alvin Jensen, Jacob Nielsen, Ib Christensen, Ervin Lazar, Ditte Jensen, Nike Forsander Lorentsen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Hanne Pedersen: Så enig!

"Efter flere års tilløb har de sparet op til at udnytte en økonomisk dårligt stillet kvinde" kunne overskriften også være.

Selve konceptet om, at en kvinde efter fødslen kan tvinges til at afgive sit barn under hensyn til en kontrakt er så etisk forkert i mine øjne. Det er jo umuligt at vide på forhånd, hvordan det vil være efter fødslen at skulle overdrage det barn, man har båret i 9 måneder. Børn skal ikke være en handelsvare, det er næppe heller barnets tarv.

Der er desuden flere eksempler fra USA på par, som alligevel ikke ønskede barnet efter fødslen. Bl.a. fordi det ikke levede op til deres forventninger (fx Downs barn), eller der kom mere end ét barn.

Det er i øvrigt næppe svært at forestille sig en rugemor, som er i en økonomisk og social dårlig situation og af den grund accepterer aftalen. Det er en særdeles grov form for udnyttelse af udenlandske kvinder, og man kan forestille sig et modbydeligt sort marked her, som det tidligere er beskrevet med adoption.

Rugemoderen bør i alle tilfælde som minimum have fortrydelsesret efter fødslen.

Jeanne Löwe Lindberg, Daniel Santos, Christel Gruner-Olesen, Nike Forsander Lorentsen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Jacob Nielsen, erik pedersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

At Martin og Nicolai sagtens kan blive verdens bedste forældre er sagen uvedkommende. Handlingen burde forbydes ved lov, fordi den efter min mening er umoralsk.. Nøjagtig ligesom at det er ulovliggjort i dansk lov, at en dansker kan tage til udlandet og dyrke sex med en mindreårig, i et land der ikke har en kirminel lavalder der flugter med den danske.

Smike Käszner, Jeanne Löwe Lindberg, Asiya Andersen, Per Christensen, Jan Fritsbøger, Mogens Holme, Per Torbensen, Herdis Weins, erik pedersen, Alvin Jensen og Ditte Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg mener naturligvis seksuel lavalder og ikke kirminel lavalder.

Alt form for handel med børn bør forbydes internationalt med tilbagevirkende kraft af hensyn til barnes tav. Man bliver ikke beder forældre bare fordi man har penge. I stædet bør de støtte op om familier der har brug for det på den ene eller anden måde.

Jeanne Löwe Lindberg, Mogens Holme, Per Torbensen, Herdis Weins, Jacob Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

En rugemor/surrogatmor, der lægger krop til graviditet og fødsel af en anden kvindes befrugtede æg eller sæd fra en donor, må anses at besidde det juridiske "ejerskab" til barnet. Dette af den grund, at donors æg respektive sæd, ikke udvikler sig til et barn udenfor en livmoder og livmoderen tilhører netop - ikke donor.

I tilfælde af uenighed/strid efter barnets fødsel, skal en ændring af den juridiske tilstand kun kunne ske lovligt ved, at surrogatmoderen bortadopterer barnet til donor. Dette skal ske med statens mellemkomst efter gældende adoptionsregler - private aftaler skal ikke gælde.

Det bør være et lovkrav at dette forhold er i orden inden man indleder processen.

Bjørn Pedersen

Jeg ønsker hellere for parret, at vi i Danmark får en bedre og klarere lovgivning omkring surrogat mødre. For ja, selvom det ikke genetisk er deres egne børn de bærer, så er der jo en grund til at disse ordninger mest er tiltrækkende for kvinder i de fattigere dele af verden.

Men apropos dét.. I artiklen bladrer Nicolai og Martin i det der kvindekatalog, og bemærker at de helst ønsker en kvinde med en højere uddannelse:

Altså, kære venner, som i selv bemærker er der er intet genetisk bånd mellem jer, æg donor og så rugemor. Hun bærer barnet, men deler ikke gener med det. Altså giver det vel ikke mening, at bekymre jer om hverken udseende, modesans eller uddannelsesniveau hos rugemoren? Og havde hun desuden en høj uddannelse og et godt arbejde, ville hun jo næppe have brug for et arbejde som rugemor?

Jeanne Löwe Lindberg, Asiya Andersen, Christel Gruner-Olesen, Lise Lotte Rahbek, Ditte Jensen, erik pedersen, Herdis Weins, Ib Christensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Jeg savner noget om Jurisdiktion. Er barnet bestilt fra DK over nettet, er det vel dansk lovgivning, der gælder, og parret kan retsforfølgelses? Eller hvordan?

@Jeppe, er det ulovligt at bestille et barn (eller en fødsel) over internettet?

Jeg skal blankt indrømme, at det ved jeg ikke. Menneskehandel?

Jeg savner også lovgivning i sådanne sager.. Hvis det ikke allerede er, hvilket der er noget der tyder på at det ikke er, så burde det efter min mening fremadrettet gøres ulovligt.

Jan Fritsbøger

bjørn, måske forestiller de sig at de kan undgå det uetiske i at udnytte kvindens fattigdom ved at vælge en kvinde som ikke behøver pengene, og derfor måske gør det af lyst til at opleve graviditet og fødsel uden efterfølgende at hænge på et barn, jeg tror så ikke det er en reel mulighed.

Nicolaj Knudsen

Det er sjældent at opleve informations debatforum som direkte reaktionært, men det sker her. Der er alt for mange der stiller spørgsmålstegn ved parrets evner for at være forældre, og deres motivation, og jeg kan ikke som læser lade være med at tænke på om det tilfældigvis er fordi der er to mænd der vil have børn sammen, at kommentarerne er så nedladende?

Den progressive tilgang til spørgsmålet ville være at sige, at selvfølgelig skal kvinder i udviklingslande ikke udnyttes, så hvad kan vi gøre herhjemme for at hjælpe barnløse homoseksuelle par (og par med en kvinde der ikke kan føde børn) med at stifte den familie de ønsker sig? Og hold nu op med det der med at stille spørgsmålstegn ved motivationen, og stille så flot op med at "det ikke er en menneskeret at få børn". Ønsket om reproduktion er nok en af de stærkeste meningsdannende drifter i mennesket, uanset hvilken seksualitet man så har.

Enlige kvinder kan få gratis hjælp til fertilitetsbehandling i DK med ukendt donor. Her sidder man også og bladrer i et katalog - ikke med modelbilleder, men med beskrivelser af øjenfarve, uddannelsesniveau osv. Og jo, selv for en rugemor betyder uddannelsesniveauet da noget, ikke genetisk, men hun skal jo passe på fostret i de 9 måneder det ligger i maven.

Hvis ikke man kan lide ideen om rugemødre, hvad så med at forbedre vilkårene for adoption, som stadig er utrolig svært for homoseksuelle par (www.berlingske.dk/kronikker/i-danmark-kan-alle-blive-foraeldre-bare-ikke...). Eller åbne for andre juridiske konstruktioner, hvor man kan være to fædre og en mor? Denne konstellation er mulig uden hjælp, men et juridisk mareridt i forhold til arv og testamente.

Hvad med at vise lidt mere empati for homoseksuelle par.

Bjørn Pedersen

@Nikolaj Knudsen
Nu er det faktisk muligt, at forholde sig til et specifikt, navngivet homoseksuelt par som om de var ægte mennesker, som om de var individer, og ikke bare upersonlige repræsentanter for "homoseksuelle par". De er ikke et par "abstrakter". Det er muligt, at synes at et specifikt individ gør noget forkert - der absolut intet har at gøre med deres gruppe-identitets-markør. Jeg tilhører selv en minoritetsgruppe i Danmark eller to (kronisk smerte, angstlidelse, fleksjobber) . Det betyder ikke at hvis du kritiserer min personlige, specifikke adfærd, handling eller tale i konteksten af en specifik begivenhed (f.eks. en specifik debat i Information), så kritiserer du "i virkeligheden" min minoritetsgruppe... og det "gør man vel kun fordi man ikke har empati med min slags". : -'(

Dermed ikke sagt, at der godt KAN være (jeg har ikke læst alle indlæggene) nogen, der vitterligt kritiserer på den baggrund du mistænker. Men... måske kan det tænkes, at fordi de kritiserer nogen, som er homoseksuelle - at det IKKE er grunden til at de bliver kritisereret. Du ville vel heller ikke støtte en racist i en politisk kampagne, bare fordi han hypotetisk set også var homoseksuel og hans parti var inkluderende overfor ("ariske") homoseksuelle, vel?

Og artiklen drejer sig ikke om enlige kvinder, men beskriver lige præcis to mennesker, der er er homoseksuelle - så selvfølgelig er det da også dem der står for skud for en irrationel tankegang omkringer kvinders udseende og uddannelsesniveau. Hvis det brænder hos dig, skal naboen så skynde sig ned til brandfolkene og stoppe dem og forklare dem at det altså også har brændt hos dig engang? Ok, men lige NU og HER er branden hos dig - ligesom lige nu i denne artikel HER, møder vi Martin og Nicolai - som altså giver udtryk for deres helt egne, personlige tanker og ideer.

Altså, hvad med at vise lidt mere respekt for at homoseksuelle (par) godt kan tage ansvar for egne dårlige ideer, misinformationer, fejlfortolkininger og slet og ret dårlige ideer, som var de ægte, levende, tredimensionelle mennesker? Det betyder jo heller ikke at det er alt de er. Jeg tager fejl, og har taget fejl, om mange ting. Men jeg har også haft, og har også, ret i andre. Empati er indlevelse i det fejlbarlige menneske, ikke i et abstrakt ideal af andre mennesker.

Og ganske enig i at man bør reformere juraen så det bliver lettere for homoseksuelle at adoptere, og muligvis også finde rugemødre - under de rette kompensationsordninger. Men det skal være lovgivning der respekterer rugemødrene, da det i de fleste tilfælde vil være dem der er den magtmæssigt svageste part (medmindre der er kvinder der er rugemødre ligefrem af ideologiske grunde - jeg går dog ud fra at det er fåtallet).

Bjørn Pedersen

*"altså også har brændt hos dem engang?" skulle der stå i 3. afsnit.

Nikolaj: Ingen tvivl om at det er en stor og eksistentiel sorg at være ufrivilligt barnløs. Men det retfærdiggør stadig ikke retten til i værste fald at udnytte et andet menneske til at føde et barn for sig og herefter være tvunget til at afgive barnet. Bl.a. af de grunde jeg nævner i mit indlæg.
Dette uanset hvilken seksuel orientering man har og hvordan adoptionsreglerne i ens pågældende land i øvrigt er.

Vi går alle med en masse drømme, som vi aldrig får opfyldt. Ufrivillig barnløshed må være forfærdeligt, men giver det os retten til at udnytte fattige mennesker for at få drømmen om børn opfyldt. Nej det mener jeg ikke. Så engang en dokumentar om en klinik i Indien,hvor britiske par kunne købe indiske kvinders kroppe som rugemaskiner. Så nej det handler ikke om, at jeg ikke under homoseksuelle par at blive forældre, det handler om at jeg mener det er uetisk at vi i den rige del af verden udnytter menneskers fattigdom andre steder i verden, så vores drømme kan blive til virkelighed.