Idédebat
Læsetid: 4 min.

Penge, prestige og legitimitet – derfor jagter Taleban og juntaen i Myanmar udlandets anerkendelse

Efter krige og konflikter følger kampen om international anerkendelse. For Myanmars generaler og for Taleban i Afghanistan handler det både om økonomi og legitimitet – en stat er ikke rigtig en stat uden. Den diplomatiske kronjuvel er en plads i FN
Bevæbnet talebanvagt på Mandawi-markedet i Kabul. Det er afgørende for det nye styres legitimitet, at omverdenen anerkender det.

Bevæbnet talebanvagt på Mandawi-markedet i Kabul. Det er afgørende for det nye styres legitimitet, at omverdenen anerkender det.

Hoshang Hashimi/AFP

Moderne Tider
4. september 2021

Hvornår er en stat en rigtig stat? Det er et spørgsmål, politologer kan strides om til verdens undergang. Men den mest gængse definition er faktisk retlige til. Den tager udgangspunkt i Montevideo-konventionen fra 1933 og fremhæver fire afgørende kriterier. Der skal være en permanent befolkning, et defineret territorium, en regering samt kapaciteten til at indgå eksterne relationer med andre stater.

Umiddelbart skulle man måske tro, at det fjerde og sidste kriterium ville give sig selv, når de tre første var på plads. Men sådan går det ikke altid. At anerkendelse også handler om politik og ikke blot tilfalder de regeringer, der selv mener, at de opfylder kravene, findes der adskillige eksempler på. Taiwan og Somaliland har hjemme på listen over stater, som kun anerkendes af ganske få aktører, mens Palæstina anerkendes af nogle lande og ikke af andre. For anerkendelse kan ikke dikteres, den skal forhandles bilateralt og internationalt, og i den proces kan meget spille ind. Især når »de forkerte« kommer til magten. Det har både militærkuppet i Myanmar og Talebans lynindtog i Kabul sat på spidsen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det bliver svært at have med Taleban at gøre uden at anerkende styret til en hvis grad.
Men det er nok den eneste vej til at hjælpe den afghanske befolkning og forhindre en ekstrem humanitær krise..

Ønsket om legitimitet, og måske på sigt adgang til penge, kan måske gøre nogle talebanerne mere medgørlige, og vægte i retning af at optræde en smule mildere end sidst de var ved magten.
Det kommer nok an på, hvilken fraktion der vinder den interne magtkamp.

Men det er og bliver terrorister, der virker ved vold og undertrykkelse.
Derfor kan man aldrig stole på hvad de siger.
Lidt ligesom den voldelige ægtefælle, der lover bod og bedring efter hvert overgreb.

Eva Schwanenflügel

PS. Ildevarslende for afviste asylansøgere i Danmark, vil en anerkendelse muligvis medføre, at tvungne udvisninger bliver genoptaget :

"Ministeren (Mattias Tesfaye, red.) håber, at det igen vil blive muligt at udsende til Afghanistan. Eftersom situationen i landet i øjeblikket er »ekstremt kaotisk«, er det »helt umuligt at vide, hvornår vi igen kan få normaliseret et samarbejde omkring hjemsendelser til Afghanistan".

Kun ti dage før Taleban indtog Kabul, havde Tesfaye presset på for at få genoptaget tvangsudsendelserne af afviste asylansøgere.

https://www.information.dk/indland/2021/08/ti-dage-foer-taleban-indtog-k...