Efter det sensationelle skifte fra Juventus til Manchester United indtager Cristiano Ronaldo nu pladsen som verdens bedst betalte fodboldspiller.
Det skriver Forbes i deres Daily Cover den 21. september.
Ronaldo menes at tjene 795 millioner kroner i sæsonen 2021/22 og overhaler dermed Lionel Messi, der for nylig skiftede barndomsklubben FC Barcelona ud med nyrige Paris Saint-Germain.
445 millioner kroner får Ronaldo for at spille fodbold i United, mens resten er indtægter fra brands som Nike, Herbalife og Clear og ikke mindst stjernens eget CR7, som inkluderer parfume, undertøj, solbriller, hoteller, fitnesscentre med mere. Desuden har han i skrivende stund 588 millioner følgere på de sociale medier Facebook, Instagram og Twitter.
På verdensplan tjener blot tre andre sportsnavne mere på brands og reklamer end den 36-årige portugiser: Roger Federer (572 millioner kroner), LeBron James (413 millioner) og Tiger Woods (381 millioner).
COVID-19-krise? Ikke for alvor for klodens ti bedst betalte fodboldspillere. Tilsammen forventes de at skrabe 3,7 milliarder kroner sammen før skat i år, skriver Forbes. Det er en stigning på lige knap 100 millioner i forhold til seneste sæson.
Sports Business Institute (SBI), et akademi for ledere af professionelle sportsorganisationer, der har hjemme i Barcelona, Spanien, rapporterer hvert år om økonomien i europæisk topfodbold. Indtil coronaen ramte i foråret 2020, var historien den samme: Kurven gik op, op, op. Der var lukrative tv-rettigheder. Der var klubopkøb ved russiske, arabiske og amerikanske milliardærer, der postede svimlende midler i det smukke spil. Der var merchandise, pre-season-turneer og fodboldrestauranter med frit udsyn til Camp Nou, Parc des Princes og Santiago Bernabeu.
Sådan er det ikke mere. SBI mener at kunne spore en række trends på bagkant af corona.
Igen taber Spanien
Den første handler om købevilligheden blandt de fem største ligaer i Europa. Samlet handlede La Liga (Spanien), Premier League (England), Ligue 1 (Frankrig), Bundesligaen (Tyskland) og Serie A (Italien) for lidt over 22 milliarder kroner i det netop overståede transfervindue. Premier League, som har verdens bedste og mest indbringende tv-aftale, topper listen med 44,3 procent af kagen. De hev næsten 7,7 milliarder kroner op af lommerne.
Den historie handler faktisk ikke kun om Cristiano Ronaldo, selv om han stjal alle overskrifterne. Det bemærkelsesværdige ved tallene fra Premier League er, at lige knap halvdelen af klubberne i den bedste række har handlet – og tjent – relativt stabilt over en længere periode. Det står i skarp kontrast til de ’fattigere’ ligaer, især Spanien og Frankrig, hvor det mere eller mindre kun er den absolutte top, der investerer.
Tilbage til listen. På andenpladsen finder vi Italiens Serie A med 18,7 procent og en samlet udgift på cirka 4,2 milliarder kroner. Herefter følger Bundesligaen, som brugte 3,1 milliarder, Ligue 1 (2,9 milliarder) og bundproppen Spanien, hvor coronakrisen virkelig har kradset (2,2 milliarder).
Et endnu mere detaljeret billede får man, når man sammenholder de seneste års transfersummer i Europa, nærmere bestemt sæsonerne 2019/20, 2020/21 og den igangværende 2021/22.
Igen er det Spanien, der er taberne. Kurven for Premier League og Serie A er nedadgående, men stabil. Der er ingen pludselige hop. I Bundesligaen og Ligue 1 tog økonomien et dyk fra sæsonen 2019/20 til 2020/21 – mest voldsomt hos tyskerne – til gengæld er kurven på vej støt opad i 2021/22. For Spanien går det hele bare nedad. At Messi er væk, og at Barcelona og Real Madrid lige nu er i offentligt skænderi med den spanske fodboldunion om fordelingen af de kommende års tv-penge, gør ikke situationen bedre.
Skal man tolke forsigtigt på dette tværsnit af kassebeholdning og købevillighed, må det være, at i England og Italien går det rimeligt. I Tyskland og Frankrig tror man på fremtiden. I Spanien skraber man bunden.
Må ikke bruge pengene
Det næste, SBI har set på, er de europæiske klubbers samlede indkomst. Det er tal, der groft sagt dækker over tre typer af indkomst: penge fra tv og anden broadcast, salg af merchandise og indtjening på kampdag (stadion).
Her er der mange spændende ting at bide mærke i. Storklubber som Chelsea, Manchester City og Paris Saint-Germain har eksempelvis haft røde tal (eller med nød og næppe gået i nul) hen over coronakrisen. Det afgørende for lige netop de klubber, som alle er ejet af udenlandske investorer, er dog ikke, hvor mange penge de har (PSG har de facto lige så mange penge, som landet Qatar har), men hvor stor en procentdel af deres seneste indtjening, de kan bruge på nye investeringer.
Det sidste er der nemlig et loft for.
De største, stjernerige klubber kan ikke bruge alle de penge, de har, men må vente, til de har en ’fair’ balance mellem indtjening og nye købsoptioner. Af samme grund kan en klub som PSG være fløjtende ligeglad med, om Real Madrid vil betale halvanden milliard kroner for Kylian Mbappé. De penge bruger olie- og gassheikerne rask væk på et weekendophold, og desuden har de ikke noget at bruge Mbappé-indtægterne til.
’Disruption’ på øverste hylde
På tværs af de tre sæsoner – altså fra 2019 og frem til 2022 – har SBI regnet sig frem til, at blandt 90 klubber har 56 af dem tilsammen mistet omkring ti milliarder kroner (fordi de har købt mere, end de havde råd til), mens 40 klubber har foretaget handler for 5,7 milliarder kroner uden at gå i minus. Et flertal af klubberne har med andre ord handlet over evne.
Listen over mest købevillige klubber toppes af Arsenal, Manchester United og Manchester City. Tilsvarende er klubberne med højest indtjening fordelt på de tre sæsoner Inter, Aston Villa og Chelsea.
Aston Villa? Hvem havde lige set den komme?
Ser man på ligaernes top tre-liste over, hvem der har brugt flest penge på transfers, er der markante overraskelser.
I England ligger Arsenal nummer et efterfulgt af de to Manchester-klubber, United og City. Men hvor er Liverpool og Chelsea?
I Bundesligaen topper RB Leipzig listen med et solidt forspring til Bayern München og Bayer Leverkusen. Hvor er Dortmund?
For Ligue 1’s vedkommende har PSG, Stade Rennes og Lyon stort set brugt lige mange penge (med PSG på en kneben førsteplads), mens Italiens Serie A med AS Roma, AC Milan og Atalanta i toppen udmærker sig ved fraværet af store, internationale klubber med kæmpe fanbaser som Inter og ikke mindst Juventus.
I Spanien har Atlético Madrid, den nye finansdreng i klassen, spenderet mest, med Villarreal og Sevilla på anden- og tredjepladsen. Hvor i al verden er Barcelona og Real Madrid, der i øvrigt begge tabte i ugens Champions League-kampe?
Kort sagt: Der er disruption på fodboldens øverste hylde. Ronaldo og slænget af oliemilliardærer fløjter derimod hele vejen ned til banken.
