T er ikke en typisk vanvidsbilist: »Jeg var meget fuld og kom til at tage hans tøj på«

T er ikke en typisk vanvidsbilist.

Den litauiske mand er tiltalt for at have overtrådt den nye bestemmelse om vanvidsbilisme, men ikke den mest omtalte del af loven, som handler om hastighedsoverskridelser på mere end 100 procent.

T blev stoppet, fordi han kørte mistænkeligt langsomt.

Hans promille blev senere målt til mere end to promille – og det er ifølge loven også vanvidsbilisme.

Nu sidder han i retssal 104 i byretten på Frederiksberg, rolig og med hænderne samlet foran sig, bag vidneskranken midt i retssalen. Han svarer på anklagerens spørgsmål og undskylder i løbet af retssagen flere gange at have overtrådt færdselsloven.

Det er ikke den eneste anklage mod ham. T er ud over færdselslovens bestemmelse om vanvidsbilisme også tiltalt for at have overtrådt sit indrejseforbud i Danmark og for at have opgivet en anden persons identitet under anholdelsen.

Anklageren kræver otte ugers fængsel.

En underlig køretur

Den kvindelige anklager rejser sig op og kigger fra sin plads ned på T, en spinkel mand med kort hår og sort træningstøj.

»Hvor lang tid skulle du være her,« spørger hun.

Han var taget til Danmark for at besøge en ven og havde været her i omkring tre dage. Den eftermiddag var han på vej tilbage til Litauen, forklarer han gennem en tolk. Hun sidder ved siden af ham i en sort T-shirt med teksten »weekend madness« skrevet hen over brystet.

»Vidste du godt, at du havde et indrejseforbud?«

»Men det var næsten fem år siden,« svarer T, som i 2016 blev udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år efter at være blevet kendt skyldig i at have afgivet urigtige oplysninger til politiet.

Han fik dommen læst op af en tolk og rejste efterfølgende ud af Danmark.

»Så du troede, at du måtte rejse ind i Danmark igen?«

»Ja.«

Derfor var T altså vendt tilbage.

Da han kom kørende sammen med en ven den eftermiddag på vej ud af København, fik en motorcykelbetjent øje på bilen, en større personbil på britiske nummerplader. Den kom kørende i eftermiddagstrafikken på vej ud af København, men kørte ifølge betjenten langsommere end de andre.

»Det fandt jeg underligt,« forklarer betjenten i retten.

Han satte derfor efter bilen. Og da T drejede af ved en tankstation og parkerede ved en stander, kørte motorcykelbetjenten op på siden af bilen og kiggede ind ad ruden.

»Var du alene i bilen,« spørger anklageren T i retten.

»Nej.«

På bagsædet af bilen sad vennen.

Betjenten havde endnu ikke set vennen – han var optaget af at få T til at rulle vinduet ned, hvilket han ifølge betjenten havde »meget« svært ved. Men efter nogle forsøg lykkedes det.

T tog en pung frem og rakte et pas til betjenten.

Ifølge betjenten lugtede han kraftigt af spiritus og havde svært ved at kommunikere på engelsk. Betjenten bad ham om at tage en alkometertest, og da den viste en promille på mere end 2,0, reagerede han prompte med at trække T ud af bilen og lægge ham i håndjern.

Samtidig fik betjenten øje på T’s ven. Han var ifølge betjenten »særdeles påvirket«, men ville alligevel gerne køre videre i bilen. Det fik betjenten til at ringe efter assistance.

Det forkerte træningstøj

T og hans ven blev kørt på stationen.

Her viste en nærmere undersøgelse af passet, at det ikke tilhørte T, men en af hans bekendte. Samtidig havde T opgivet den bekendtes navn. En retskemisk undersøgelse viste senere, at T havde en promille på 2,48.

»Hvorfor viste du hans pas,« spørger anklageren i retten.

T forklarer i retten, at han havde forvekslet sin egen pung med den bekendtes og ved en fejl havde givet den til politiet.

»Men hvorfor havde du hans pung?« vil anklageren vide.

»Fordi vi drak sammen, og jeg havde taget hans træningstøj på.«

»Hvorfor havde du taget hans tøj på?«

»Jeg var meget fuld og kom til at tage hans tøj på. Det var min ven.«

»Så du lagde ikke mærke til, at du tog en pung op, som ikke var din egen?«

»Jeg beklager, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sige.«

To vægtskåle

Efter afhøringerne procederer anklageren.

Hun kalder T’s forklaring for »utroværdig« og kræver, at han skal idømmes otte ugers fængsel og en bøde på 7.000 kroner. Derudover bør han ifølge anklageren frakendes sit kørekort.

»Hvis man forestiller sig to vægtskåle,« siger hun og holder hænderne frem ved siden af hinanden.

Vægtskåle er som bekendt symbolet på retssystemet og afvejningen af argumenter for og imod en straf.

»Man har på den ene side, at han har overtrådt en lov, som vi har meget fokus på i øjeblikket og ønsker at håndhæve for at skabe sikkerhed i samfundet. På den anden side har vi faktisk ingenting. Ud over at han har skullet besøge en ven. Så der er ingen tvivl om, at der er grund til at udvise,« siger anklageren.

Forsvareren vil have en kortere fængselsstraf. Han siger i sin procedure, at T har siddet varetægtsfængslet i omkring to måneder op til retssagen. Det må være nok, siger han.

Dommeren og de to lægdommere forlader retssalen og kommer tilbage efter omkring 20 minutters votering. T idømmes 40 dages fængsel og en bøde på 7.000 kroner. Derudover udvises han med indrejseforbud i seks år.