Ugens person
Læsetid: 3 min.

Ahmet Demir vil ikke vaccineres: »Folk har et mere afslappet forhold til tingene i Ishøj«

Antallet af smittede og indlagte med corona stiger igen, særligt på den københavnske vestegn. Værst ser det ud i Ishøj, hvor alle borgere opfordres til at blive testet. Det får dog ikke Ahmet Demir til at ændre holdning, forklarer han i Ishøj Bycenter
Moderne Tider
30. oktober 2021
Antallet af smittede og indlagte med corona stiger igen, særligt på den københavnske vestegn. Værst ser det ud i Ishøj, hvor alle borgere opfordres til at blive testet. Det får dog ikke Ahmet Demir til at ændre holdning, forklarer han i Ishøj Bycenter

Privatfoto

– Er du vaccineret?

»Nej, det er jeg ikke.«

– Hvordan kan det være?

»Jeg er sund og rask, så derfor kan jeg ikke se nogen grund til, at jeg skal have den sprøjte. Jeg forstår godt, at folk får vaccinen, fordi der ligger en tryghed i det, men jeg tror simpelthen ikke på, at en vaccine, der er blevet udviklet på så kort tid, kan helbrede folk. Så længe jeg ikke bliver tvunget til det, så vil jeg ikke have den sprøjte – men jeg sørger for at holde afstand og spritte af.«

– Er du ikke bange for at blive syg?

»Jo, det er jeg da. Men jeg er sund og rask, så hvis jeg bliver smittet, må jeg tage den derfra. Så skal jeg nok være hjemme i et par dage, og så tænker jeg, at det er overstået igen. Jeg er mere bekymret for, hvad der er i den vaccine, end jeg er bekymret for at blive syg.«

– Hvad tror du, der kunne være i vaccinen?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Pedersen

"– Hvad tror du, der kunne være i vaccinen?
»Det ved jeg ikke. Men vi kan jo blive bildt hvad som helst ind"

Ja, og det er derfor vi har fagfolk - læger, forskere - der arbejder med den slags. Søg for sjovs skyld efter de kemiske bestandele i et almindeligt æble. Det ser ved gud heller ikke ud som noget jeg har lyst til at spise, men det er fordi jeg ikke forstår, hvad der står rent kemisk - og i det mindste vedkender mig, at jeg ikke forstår det.

Olaf Tehrani, Steffen Gliese, Lotte Tvede, Lene og Leif Sinius, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Per Larsen Andersen, Mogens Holme, Danny Hedegaard, Dan Jensen, Inge Lehmann, Janus Agerbo og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Erlinger

Yeeepp, - er der nogen som helst, der har lyst til at indtage noget som hedder:

dihydrogenmonooxyd??

Nej vel.

Men vand, - det går dog.

Ove Skildal Nielsen, Steffen Gliese, Martin Bryld, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Michael Slotsted

"Hvis jeg var oppe i alderen, ville jeg nok se anderledes på det. Det kan godt være, det lyder dobbeltmoralsk".

Nej, det gør det ikke bare. Det lyder snotdumt.

Ove Skildal Nielsen, Steffen Gliese, Lotte Tvede, Erik Fuglsang, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Per Larsen Andersen, Mogens Holme, Danny Hedegaard, Herdis Weins, Inge Lehmann, Helle Walther og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Er ellers ikke den store fan af Putin. Men måske ændre jeg mening. Det nye covid19 dekret for Moskva og omegn nævner at uvacinerede skal holde sig indendørs indtil 1/2 2022. Hegn dog Ishøj inde, og indfør pastvang ved ind og udgang. Er afprøvet I Kina. Ekstremt? Tiden og situationen er også det også.

Peter Knap, Per Torbensen, Birte Pedersen, Mogens Holme og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Ole Kristensen

Bent Nørgaard
Hvor skal den procentuelle grænse gå, for (antallet vaccinerede) hvornår en by/bydel/område, ifølge dig, skal fungerer som en anden nazistisk koncentrationslejr?

Christel Gruner-Olesen, Inge Lehmann og Dylan Storm anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Ole Kristensen. Hvad har Adolf at gøre i Ishøj? Koncentrationslejr er et engelsk fænomen fra boerkrigen. Gulag eller de kinesiske var vel også værd at nævne, men er de måske ideologisk ubekvemme? Men det er da godt at se, at du heller ikke mener at det er nødvendigt at tage covid19 alvorligt, andet kan jeg ikke udlede af dit skriv.

jens christian jacobsen

Uhyggeligt. Han ved, han kan smitte andre, men det vil han da skide på.
Hvad skal vi stille op med Ahmed, Morten Sodemann? Græde sammen og holde om hinanden?

Per Torbensen, Erik Fuglsang, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Finn Jakobsen, Mogens Holme og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Hmm, jeg aner en fremtid for Ishøj som Danmarks næste borgerlige højborg... Er Ahmed Demir mon LA's næste formand?

Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Finn Jakobsen, Mogens Holme og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Det er muligt den unge mand er sund og rask selv, men han kan være smittebærer og indirekte blive skyld i andres død, det bør enhver uanset religion tænke på. Derfor børn han lade sig vaccinere.

Erik Fuglsang, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Mogens Holme, Danny Hedegaard og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Bent Nørgaard hvorfor skal over halvdelen af Ishøjs befolkning, der er fuldt vaccineret, straffes for dem, der af mange forskellige grunde ikke vil lade sig vaccinere.

Hvorfor skal han lade sig vaccinere?

Vi får at vide, at det ikke betyder noget for raske yngre, at de bliver smittet. Corona er ikke alvorligt for dem.

Vi får at vide, at der er nok plads på sygehusene og at det for vaccinerede ikke er alvorligt.

Vi får at vide, at vaccinerede kan få corona og smitte videre. Så vaccinen beskytter ikke mod, at man smitter videre.

Så hvorfor skal man så, gå så hårdt og ekstremt til værks, som at putte rigtig mange borgere i gulag, reservat eller koncentrationslejr.

Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Sligt nonsens får lov at florere, fordi man går for blidt frem. Nogle folk forstår først at gøre det rigtige, når man presser dem hårdt på pengepungen.

Hans Larsen, Per Torbensen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

Det er vel i orden at alle får liv til at udtale sig, men kors i hytten, hvor er det egoistisk og dumt at høre på. Han skal være glad for, at de fleste handler anderledes. Fred være med ham.

Steffen Gliese, Erik Fuglsang, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Mogens Holme, Herdis Weins, Danny Hedegaard og Dan Jensen anbefalede denne kommentar

Lad os da allesammen hate på en borger fra Ishøj (og endnu en gang fjerne fokus).
Eller skal vi flyve en tur op i helikopteren, og konkludere at de rige lande fik raget vaccinerne til sig i en fart? Og det rager haterne.
Virker som at egoismen trives fint i begge lejre.

Josephine Kaldan man skal huske på at intelligens er normalfordelt.

Det normale er 100 og der er rigtig mange der ligger under. Og man skal ikke klandre folk for at være dumme.

Derfor kræver det også, at politikerne ikke snakker med uld i mund og er klare i spyttet.

Dvs konsekvenserne ved at ikke næsten alle er vaccineret skal forklares a la Jørgen Clevin.

Budskabet burde være bliv vaccineret.
Du beskytter andre og dig selv.
Selv ved gennembrudsinfektioner, smitter du stadigt færre end uvaccineret.
Ved deltavarianten er alle fra 40 årsalderen i risikogruppen.
Ved at være vaccineret bliver du ikke lige så syg, som ved smitte. Det er mindre sandsynligt du kommer på sygehuset, som så kan bruge sin sparsomme kapacitet på andre patienter.
Man får også andre skader af corona end død.

Så som vaccineret beskytter du samfundet, de sårbare, vores sygehuse og imod en ny nedlukning.

Og så kan man kun kondolere hans kone, som burde være et godt eksempel på vaccinens sikkerhed for ham.

Derudover kan interesserede i vaccinens ingredienser bare slå indlægssedlen op.

Daniel Kennedy, Thomas Barfod, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Danny Hedegaard, Claus Nielsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Er Green: Her et forslag til at 'bevare fokus':

De rige lande i vesten svigter endnu engang de lande, der er fattige på grund af de rige landes udplyndring gennem århundreder. Vaccinerne skulle forlængst være leveret til den 3. Verden. Gratis
og
Ahmed er en egoist, der ved sin adfærd og som rollemodel får andre til at være ligeså asociale.
Nogen modsætning mellem mine synspunkter? Mangler jeg et 'fokus?'

Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Jes Balle Hansen , Bjørn Pedersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Læste lige en artikel på Tagesschau.

Vaccineproducenterne blokerer for, at landende kan forære deres vacciner videre til f.eks. Afrika.

Nu synes jeg, man skal bruge undtagelsesbestemmelserne angående patentrettigheder mod dem.

Det er uforskammet og livsskadende grådighed de viser her, og i mine øjne kunne det måske opfylde betingelserne for, at være en forbrydelse mod menneskeheden.

Steffen Gliese, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, David Zennaro, jens christian jacobsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Era Green 30. oktober, 2021 - 20:39

Din sammenligning er forkert.

Statsministeren varetager et tillidshverv. Hun står til ansvar for den befolkning, der har valgt hende. Hun er ikke udpeget af FN som guvernør over Danmark.

Indien, storproducent af vacciner, lukkede af for eksport, fordi vacciner til landets egen befolkning kom i første række.

Rumænien havde købt stort ind af vacciner, men solgte dem væk igen, fordi der ikke var en skeptisk befolkning, og der manglede logistik og personale til anvendelsen. Hvor mange lande syd for Sahara har et bedre sundhedsvæsen end Rumænien?

Danmark bruger sine vacciner til sig selv først - men Danmark bruger dem, og dét er det vigtigste. Danmark redder sig selv. Hvem skulle ellers gøre det?

Men fyren her løfter intet ansvar: hverken for sig selv, sine nærmeste eller på vegne af et kollektivsamfund gennem udførelsen af et tillidshverv. Først den dag man laver en ny nedlukning begrænset til ikke-vaccinerede, sætter dem bagerst i hospitalskøen, kræver x 100 kr. for test, samt. evt. fjerner corona fra sygedagpenge for ikke-vaccinerede: først den dag mærker han konsekvenserne af sit idioti.

Lotte Tvede, Claus Nielsen, jens christian jacobsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I hele landet er folk over 50 for tæt på 95 % vaccineret. For dem over 70 over 95 %. At en indvåner i Ishøj ikke gider det gylle er naturligvis ikke bare hans sag, men han er jo ikke den eneste . Det viser altså at det ikke bare er manglen på danskkundskaber, marginaliseringen og hvad der ellers har været brugt som forklaring på det lave vaccinationstal. Det er simpelthen holdningen. Vi tar lige en slapper.

Jeppe Bundgaard

@Anders Thornvig Sørensen
"Nogle folk forstår først at gøre det rigtige, når man presser dem hårdt på pengepungen".

- Hvem bestemmer, hvad der er "det rigtige"?

du har en klog kone, meget klog. Hende kan du lære meget af.

Nike Forsander Lorentsen

Ahmet Demir tager det afslappet sammen med andre i Ishøj, vil ikke vaccineres, sikken arrogance overfor andre mennesker.

Anders Thornvig Sørensen

Jeppe Bundgaard 31. oktober, 2021 - 11:24

Tak for et godt spørgsmål!
Nogle gange giver det sig selv i situationen uden, at der er formelle regler.
Andre gange følger det direkte af lovgivningen, f.eks. færdselsloven.

Men så er der forholdet mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt, når man laver nye regler, især ved bemyndigelseslove. Hvor man så at sige beslutter, hvem der skal beslutte.

Det kan jeg ikke give et svar på, som er både altdækkende og præcist i detaljen.

Ved coronavaccine er jeg imidlertid ikke i tvivl. Det rigtige er, at det store flertal, der har gjort som opfordret til, ikke bliver pålagt et nyt tvangsregime med nedlukninger og forsamlingsforbud, blot for at et lille mindretal kan bevare vaccinefriheden.

Steffen Gliese, Lotte Tvede, Inge Lehmann og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Der er vaccinemodstandere i alle grupper i samfundet. Både blandt bilforhandlere, speltmødre, sygeplejesker og direktører .
Måske var man i de erhvervsvenlige, borgerlige partier ( inkl. regeringen) for ivrige for at lefle for folkestemmninger og restriktionstræthed.
Man kan være forarget og fordomsfuldd, men holdningen om det individuelle frie valg er en politisk beslutning og fjernelsen af sygdommen som samfundskritisk, ophævelsen af alle restriktioner og en fuld åbning af hele samfundet uden restriktioner lige så.Politikerne har leflet for netop den uhæmmede erhvervsvenlige egocentrede borgerlighed og den repræsentrer han. At den og mange andre holdninger og modstande også findes i Ishøj er ikke underligt. At smitten er høj i Ishøj skyldes som tidligere vist en række forhold som at flere lever tæt sammen, job med mange fysiske kontakter etc.etc.

Hvis han vælger at være uvaccineret må han som bilforhandler med kundekontakter ligesom andre uvaccinerede med kontakter kunne leve med en række restriktioner. Det kunne fx. være påbudt at bære mundbind og holde 1½ m afstand, sam spritte særligt af eller at lade sig teste 2-3- gange ugentligt Fremvisning af coronapas var et godt relevant smitteforbyggendde initiativ, som ikke burde være afskaffet.
Man kan være forarget og fordomsfuld over det personlige valg, men det er de politiske beslutninger der sætter rammerne.

Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

"– Hvad tror du, der kunne være i vaccinen?
»Det ved jeg ikke. Men vi kan jo blive bildt hvad som helst ind"

- Sagt af en brugtbils forhandler.

Bjørn Pedersen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Palle Jensen, Mikkel Lambert, Vibeke Olsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Jeg vil egentlig spørge redaktionen hvorfor og hvordan dette interview er fremkommet og bringes i min avis. Er det et tilfældigt gadeinterview og hvorfor så kun et? Eller? Er det en praktikantopgave for en praktikant som ikke har fået hjælp og vejledning.
Eller har en redaktør besluttet at vi mangler lige præcis et sådant interrview?
Har journalisten haft en særlig grund til at aktivt opsøge Ahmed og hvorfor ham.? Har han markeret sig i den offentlige debat i Ishøj eller var journalisten bare ved at købe en bil hos ham.? Har journalisten interviewet andre forretningsfolk eller beboere i Ishøj? Hvormange ville ikke interviewes ? hvor mange var vaccineret? hvor mange etnisk danskere i Ishøj ville heller ikke vaccineres.

ELLER har man bare bevidstløst eller bevidst gået efter en "god historie". Der kan ophidse læserne og fodre en indvandrerfjendtlig "dem og os"- debat.

Så mange spørgsmål så få svar.

erik pedersen, Hans Larsen, Lillian Larsen, Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen, Lene Basballe og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Marianne Jespersen. Virkeligheden er grum, specielt når den ikke vil spejle sig i det verdensbillede, som man selv tror, at man har. Hvorfor skulle den afbillede person forresten være brugtbilhandler? Er det noget alle af mellemøstlig herkomst beskæftigere sig med. Bare en tanke.

William Mannicke

Nu har det kostet mellem 20 til 6 milliarder at eliminerer smitte og mutationer fra mink, at efter hvordan man stiller regnskabet op.

Mon nogen kloge her i kommentator sporet, kan regne ud hvad det koster at, at 20 procent af indbyggerne i DK, ikke er vaccineret?

Flere prøvetagninger, flere indlæggelser, flere skole og institutions begrænsninger og hvad der eller bliver nødvendigt, som følge af vaccinations friheden.

Hvad koster det?
Og hvem skal betale?

Hvis man påberåber sig vaccinations-friheden (som i mine øjne er dybt usolidarisk) og ikke - af hensyn til sig selv og os andre - vil lade sig GRATIS vaccinere, så må man også leve med, at det naturligvis har konsekvenser!
Udover de konsekvenser, som Marianne Jespersen oven for er inde på, fx. påbudt mundbind, holde 1½ m afstand samt spritte særligt af eller at lade sig teste 2-3- gange ugentligt, fremvisning af coronapas påny mm, kunne det jo også være relevant at overveje at indføre mærkbare økonomiske konsekvenser for de ikke vaccinerede.

Søren Fosberg

Ja, sikke en nar. Han opfører sig jo præcis på samme måde som alle de borgere der skider højt og flot på den forurening de lukker ud af deres store biler, flyrejser til Thailand, kød på bordet 7 gange om ugen osv. mens de stemmer på politikere der vil "vækste" og har som deres primære mål at øge det livsnødvendige luksusforbrug.

I sandhed forargeligt og foragteligt.

Inge Lehmann, erik pedersen, Hans Larsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvorfor er det nu forkert at interviewe en borger i en kommune der angiveligt har lavt vaccinationstal ? Er Demir ikke et fuldgyldigt medlem af samfundet og svarer
han ikke som man kunne forvente af en der ikke lige synes at han vil vaccineres ? Må man nu ikke spørge folk med anden etnisk baggrund end dansk om noget som helst uden det bliver opfattet som fremmedhad?
Hensynbetændelsen er bare så kvælende.

Bjørn Pedersen

@Marianne Jespersen

https://www.information.dk/debat/2021/09/flere-minoritetsdanskere-vaccin...

"Det drejer sig for eksempel om bekymringer for, om vaccinen er halal, om man kan lade sig vaccinere under ramadan og om vaccination, der kan give midlertidige bivirkninger, er acceptabelt i Islam."

Derudover:

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8328269/Professor-E...

https://www.dw.com/en/middle-east-covid-vaccine-rollout-hesitancy/a-5722...

Om det er en etnisk dansker ved navns nævnelse eller udenlandsk født dansker ved navns nævnelse har betydning for karakteren af de bekymringer de har og hvordan man bedst skræddersyr sine strategier dertil (se Information-artiklen) og hvilke slags konspirationsteorier eller misfortolkninger om der er særligt populære - og derfor hvor man skal lægge fokus mht. modargumenter (muslimer og jøder vil f.eks. bekymre sig mere om historier om potentielle svineblods-vacciner end ikke-muslimer/jøder.).

Marianne Jespersen

Der er ikke noget forkert i at interviewe en borger i Ishøj eller nogen som helst anden kommune. Men jeg mener det er problematisk, at man ikke redegør hvorfor man mener lige netop det interview er relevant for læseren. Er det for at illustrere en bestemt problematik, eller udfordring? Mener man interviewet repræsentrer noget typisk eller repræsentativt eller modsat et eksotisk sjædent synspunkt? Hvad er det journalistiske kriterie for at vælge at bringe lige dette i Informations spalter? Måske kunne en klarere journalistisk indledning have gjort at vi kunne bruge interviewet til at blive klogere på et eller andet i stedet for blot at udskamme ham som en selvisk idiot mv. og i øvrigt eventuelt befordre automat fordomme om en etnisk gruppe.
Jeg mener ikke der skal udvises særlig hensynsbetændelse - Sevlfølgelig har han ret til at komme til orde, men nu skriver han jo ikke et læserbrev og jeg spørger jo netop efter hvorfor lige ham blandt tusinde andre teoretisk mulige.
Det gør jeg fordi professionelt arbejde forudsætter at man ved hvad og hvorfor man vælger at skrive den artikel som man gør og sætter det ind i en kontekst.

jens peter hansen

Marianne Jespersen du behandler Demir som var han et barn og hvad værre er du anser ham jo netop ikke som en fuldgyldig og ligeværdig person, når han ikke kan bruges som eksempel på en , måske tilfældig, dansker der ikke vil lade sig vaccinere. Skulle Demir nægte at svare, fordi du mener der ligger en underliggende
fremmedfjendsk dagsorden i interviewet ?
Jeg er ikke enig i hans ræsonnement, men han svarer da lige ud af posen. At han er bilforhandler falder også nogen for brystet. Fordommene om hvad en bilforhandler som hedder Demir kan udtale sig om lever lystigt. Jeg tror Demir giver en hatfuld for hvad bekymrede mener han er udsat for. Skulle vi ikke stole på at han mener hvad han siger og argumentere imod hans standpunkt i stedet for at reducere ham til et uvidende offer, der ikke er klar over hvilket spind han et viklet ind i.

Brugtvognsforhandlere udgør altså et meme i vores kultur, hvorfor det er humoristisk, at sammenkæde det med hans udtalelse om, at man kan bilde folk hvad som helst ind.

Og i det tilfælde er det ligegyldigt om han hedder Michael eller Mohamed.

Men de racistiske bitoner kan man forvisse sig om ovre på Ekstra Bladet. Hvor de har et debatoplæg fra ledelsen der hedder Mohamed skal bagerst i køen i forbindelse med tallene fra Ishøj. Eller måske se hvor Bjørn Pedersen her lægger vægten i sine indlæg.

Som modvægt til fokus på Ishøj i forbindelse med vaccination i alle andre medier kunne information måske have interviewet mib, diverse virksomhedsejere, nye borgerlige og håndværkere som typiske eksponenter for vaccinemodstand.

Hans modstand kan forøvrigt koges ned til, at han er bange for en ny vaccine og har taget politikernes udtalelser til sig.

Fordi det er jo korrekt, at corona ikke er alvorligt for de allerfleste sunde og raske personer, der er yngre. Og det er korrekt, at vaccinen er frivilligt. Hvis han skulle smittes vil han jo også undgå kontakt med andre. Så hvorfor skulle han og de andre tilbageværende uvaccinerede være et problem?

Hvorfor skal resten af de yngre lade sig vaccinere, når det ikke er en samfundskritisk sygdom mere? Hvorfor betyder det lige pludselig igen nye nedlukninger? Det burde politikerne svare på, før man kritiserer.

Vil information vise, at politikerne snakker for meget uld i mund når de informerer om corona?

Vi kan kun gætte?

Så jeg synes Marianne Jespersens spørgsmål er relevante.

jens peter hansen

Hvad har Ekstrabladet med interviewet at gøre? Fordommen om brugtbilhandleren og orientaleren giver her dobbelt styrke. Hvad med tæppehandlerenog kioskejeren?
MJ vil beskytte indvandrerne og derfor er der nogle der ikke må spørges. Det er problemet. Disse mennesker ved ikke hvad deres bemærkninger bruges til skal derfor ligesom børn beskyttes. Stop nu denne uværdige fordom om indvandrernes uskyldige uvidenhed og bedøm dem som ligeværdige borgere.

Ekstra Bladet er nævnt som eksempel på den meget dominerende holdning, der florerer i medierne og kommentarerne, på at den typiske ikkevaccinerede er indvandrer, som er en belastning af Danmark pga det. Mange af kommentarerne følges af ikke særlig flinke udtalelser om indvandrere.

Hvordan forventer du, at folk så skal opfatte et interview, med en indvandrer fra Ishøj, i denne kontekst. Interviewet lander altså ikke i en jomfrueligt nyhedsstrøm.

De kunne jo også have interviewet flere eksempler, som jeg nævnte før, for at pointere, at det er holdninger, der ikke kun er typisk for indvandrere i Ishøj. Nu bestyrker information bare fordommene med dette ene løsrevne interview, der passer som fod i hose med resten af nyhedsstrømmen.

Bortset fra det havde jeg den opfattelse, at orientalere solgte tæpper og ikke biler.

Og det er godt nok lettere humorforladt, hvis man ikke kan se det sjove i, at en brugtvognshandler siger, at man kan bilde folk hvad som helst ind. Og dette selv om de er blevet overhalet af politikerne i folks øjne angående mangel på troværdighed.

jens peter hansen

Jov men er det ikke Inf. vi skriver i og ikke EB ? Og de kunne have spurgt en fisker i Hanstholm og en fin dame i Hellerup. Nu spurgte man altså Demir og det er altså forkert, fordi det kan bruges imod indvandrere. Jeg giver op.