Feature
Læsetid: 17 min.

Asta Frantzen fik nok. Flere jordemødre gør oprør og vender det offentlige ryggen

Sundhedssektoren er under hårdt pres og har store problemer med at rekruttere sygeplejersker og jordemødre. En voksende gruppe nyuddannede fra fagene vender lige nu den offentlige sektor ryggen i protest mod dårlige løn- og arbejdsvilkår. Der er tale om et fagligt ’kvindeoprør’, siger forsker, og på sigt kan det blive en trussel for velfærdsstaten
»Jeg kan slet ikke forstå, hvordan nogen kan have børn og familie og så arbejde på den her måde,« siger jordemoder Asta Frantzen, der har skrevet under på, at hun ikke vil tage en stilling i det offentlige, før hun får bedre arbejdsvilkår og løn.

»Jeg kan slet ikke forstå, hvordan nogen kan have børn og familie og så arbejde på den her måde,« siger jordemoder Asta Frantzen, der har skrevet under på, at hun ikke vil tage en stilling i det offentlige, før hun får bedre arbejdsvilkår og løn.

Magnus Hove Johansson

Moderne Tider
23. oktober 2021

Asta Frantzen ved ikke helt, hvornår det går op for hende, at hun står og fylder benzin på sin dieselbil. Hun har kun sovet seks timer i løbet af de seneste to døgn, fordi hun har været på to nattevagter og ofte har svært ved at sove dagen efter en vagt.

Nu står hun og tanker, fordi hun har sagt ja til at være på tilkald til endnu en nattevagt. Der mangler hænder på fødegangen, og afdelingsjordemoderen har spurgt, om hun kan stå klar, hvis der bliver brug for det.

Fra tankstationen ringer Asta Frantzen til afdelingsjordemoderen for at fortælle, at hun alligevel ikke kan tage vagten. Hun bliver nødt til at få bilen på værksted, og hun har heller ikke nået at sove.

»Hun siger, at de ikke har andre end mig, og at de virkelig har brug for, at jeg møder ind.«

Asta Frantzen får besked på, at hun kan tage en taxa fra sit hjem på Amager til Nordsjællands Hospital på deres regning, hvis hun ikke kan nå at få fikset bilen. Det når hun, men hun når ikke at sove, og hun bliver tilkaldt et par minutter før, vagten overhovedet er gået i gang. Hun kan godt fornemme, at det brænder på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeg er forvirret.

"Det er hun ikke ene om. I foråret skrev 1.071 jordemødre og jordemoderstuderende under på, at de ikke ville takke ja til nye ansættelser i den offentlige sundhedssektor, før de er sikret bedre løn. "

Kort forinden stod der ellers i artiklen:

"Hun har nemlig skrevet under på, at hun ikke vil tage en stilling i det offentlige, før hun får bedre arbejdsvilkår og ikke mindst en bedre løn."

Og i resten af artiklen handler problemstillingerne om det elendige arbejdsmiljø og den væltede krav/ressource-balance, som har været velkendt i årevis - men det lader til at hvis der kommer bedre løn, så accepterer man alligevel det nedslidende arbejdsmiljø samt den forsømmelses- og fejlinducerende ressourcesituation. Ligesom sygeplejerskerne var klar til. Men måske er det bare mig, som er morgensløj.

Sløj eller ej; man kan godt ærgre sig en smule over at det tilsyneladende bliver lønnen, som er hovedkravet for jordemødrene - for det vil ikke bedre opgaveløsningen eller forebygge nedslidning, så længe at der ikke sker et grundlæggende opgør med dén NPM-styring som sygehusene, specielt under indtryk af de katastrofale supersygehusetableringer (man rystes grundlæggende, når man dykker ind i supersygehus-processerne - som er direkte problemskabende og kontraproduktive iht. formålet med dem).

Helle Lodberg Christensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Børge Jacobsen og Helle Brøcker anbefalede denne kommentar

grundlæggende opgør med dén NPM-styring som sygehusene, specielt under indtryk af de katastrofale supersygehusetableringer (man rystes grundlæggende, når man dykker ind i supersygehus-processerne - som er direkte problemskabende og kontraproduktive iht. formålet med dem), er underlagt - skulle der stå.

Tja, som jeg har læst Bernie Sanders og Noam Chumsky, så har neo-blå politikere (og embedsmænd) globalt og gennem tiden ikke vært karry med at foretage dispositioner, der "stille og roligt" sikrer, at offentlige , skattefinansierede velfærdsinstitutioner imploderer - fx ved, at der skabes omstændigheder, der medfører massiv personaleflugt og flere og flere af dem, der selv kan betale, at de "bliver serviceret" hos private aktører. Det er måske det, vi ser her?

Dette sker med det overordnede formål at sikre, at disse offentlige institutioner fremstår som tydelige beviser på, at ja, det offentlige, dem har vi ikke (længere) tillid til. De leverer ikke, de misbruger vores penge. Der må noget andet til, hvor svaret så er PRIVATISERING OG KONKURRENCEUDSÆTTELSE i bedste neo-blå stil. Hermed sikres også, at sundhed og velfærd bliver HELT knyttet til det at have et job (eller flere, hvis man er working poor) - og man konkret og i værste fald kan dø af IKKE at have et job med sundhedsforsikring. Ligesom i USA, hvor det jo går SÅ godt - et land på sammenbruddets rand ... Hvis du spørger mig, så foretages der så tilstrækkeligt mange dødsyge dispositioner i det offentlige, at det ikke kan være "tilfældigheder". MEN om denne min formodning har noget på sig, får vi nok aldrig at vide !?

Naja Abelsen, Lene Basballe, Carsten Sperling, Inger Pedersen, Rolf Andersen, Helle Lodberg Christensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Mette Bulloch, Erik Karlsen, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Ruth Sørensen, Børge Jacobsen, Kjeld Pedersen, Helle Brøcker, Steen K Petersen, Carsten Munk, Peter Nissen, Hanne Utoft, Arne Albatros Olsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

"De leverer ikke, de misbruger vores penge. Der må noget andet til, hvor svaret så er PRIVATISERING OG KONKURRENCEUDSÆTTELSE i bedste neo-blå stil."

Formentligt også dén retning, supersygehusene og vor sundhedssektor har - det vil klart være muligt om føje år at stå på toppen af et supersygehusbaseret sundhedsvæsen, som er væltet, og erklære at så må (dygtige) private kræfter til.

Inger Pedersen, Rolf Andersen, Helle Lodberg Christensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Hanne Utoft

Alt viden viser, at jo højere løn, jo flere søger til et givent arbejdsområde og jo flere bliver ved med at arbejde indenfor området.

For at sikre et ordentligt arbejdsforhold skal der flere hænder til, derfor højere løn.

Citat fra TV2 artikel om tilstanden på landets sygehuse.

"Fra 2009 til 2018 voksede antallet af patienter på de danske hospitaler med 31 procent, mens andelen af personale steg med 2 procent. Udsigten til, at antallet af ældre over 80 år i Danmark forventes at stige med 59 procent – fra 272.000 i fjor til 433.000 i 2030 – gør ikke situationen bedre på hospitalerne."

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-10-20-overlaegeforening-oensker-haar...

Naja Abelsen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Jacob Johansen anbefalede denne kommentar

Peter Høivang, al vor viden om arbejdsmarkedet, rekruttering og fastholdelse viser os også at løn er i top 3 som tiltrækningsparameter ved rekruttering, men noget længere nede i arbejdstageres prioriteter når det kommer til fastholdelse af ansatte.

Det nytter ikke meget på lang sigt at man kan rekruttere bedre, hvis man ikke har forudsætninger for også at fastholde arbejdskraften. Det er det korte lys, man som sædvanligt har på; såvel på a- som på b-siden, men det ligger jo dybt i tidens såkaldte ånd.

Carsten Sperling, Erik Tvedt, Inger Pedersen, Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Hanne

Sig du det, til de mange kollegaer jeg har set blive konsulenter, sælgere eller praksis sygeplejersker.

Der blev lønnen nævnt side om side med bedre arbejdsvilkår.

Vi er flere, der har opdaget, at vi ikke holder et helt arbejdsliv indenfor sundhedssektoren. Så hvis vi skal gå ned med enten fysisk eller psykisk nedslidning, så vil vi også have en bedre betaling, så vi har råd til fysioterapi, kiropraktor og psykolog.

Naja Abelsen, Rolf Andersen, Kim Houmøller og Jacob Johansen anbefalede denne kommentar

Kan du selv se hvordan der kræves betaling for et nedslidt liv med diverse behandlingsforløb, Peter Høivang? Der er jo tale om en af de værste den værste udbytningsformer, vi ser kender fra kapitalistisk kultur; bestikkelse til at vælge det ringe liv. Personligt har jeg også kendskab til sygeplejersker som har forladt sundhedssektoren - eller fundet mere lukrative jobs i private knopskydninger, som i vid udstrækning malker det offentlige til overpriser.

Har du kendskab til undersøgelser, som ser på hvad væsentligt bedre arbejdsvilkår og ressourcer ville betyde for fastholdelsen af ansatte i sundhedssektoren? Jeg tror ikke, der er foretaget nogle - men det forekommer ikke urealistisk at alene tilvejebringelsen af gode arbejdsmiljøer og en langt bedre afstemt ressourcebalance ville gøre endog rigtigt meget godt for fastholdelsen ... og ikke mindst kvaliteten af opgaveløsningen.

Og lad mig så minde om at flugten fra sundhedssektoren (som jo sker i alle faggrupper) i høj grad handler om årtiers beskæringer af fagpersonel, mens kompleksiteten og kravene i opgaveløsningen er steget.

Naja Abelsen, Inger Pedersen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Hanne

Jeg håber ikke jeg har givet indtryk af at, jeg ikke tror et bedre arbejdsmiljø vil fastholde flere og lokke flere til uddannelserne. Selvfølgelig ville det det, det er jo derfor vi andre blev uddannet. Det var skam ikke for lønnen.

Jeg og flere kollegaer har bare erkendt, at det gode arbejdsmiljø ikke kommer igen.

Hvordan skulle det kunne det?

Vi mangler rigtig mange hænder i sundhedssektoren nu og når antallet af ældre over 80 kommer til at stige med 59 % inden 2030, så batter et opgør med new public management ikke.

Der hvor jeg arbejder er opgøret med NPM efterhånden ved at tage form. Vores journal systemet er bla. bygget op om så lidt dobbelt journalisering som muligt.

Det er desværre bare en dråbe i vandet.

En bedre løn vil sende et signal til mig og mine kollegaer om, at vi er værdsat, for det er der ikke noget der signalerer i dag.

Vi får bare flere og flere opgaver læsset på imens folk omkring os går ned med flaget. Jeg forventer selv at gå ned med flaget indenfor de næste par år.

Naja Abelsen, Rolf Andersen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

"Jeg og flere kollegaer har bare erkendt, at det gode arbejdsmiljø ikke kommer igen.

Hvordan skulle det kunne det?"

Jeg er uenig i at det ringe arbejdsmiljø skal 'erkendes' - i praksis bliver dette jo til anerkendelse af en håbløs og destruktiv situation. Og mhp. at imødegå udviklingen og vende denne, er der vel kun generalstrejker og civil ulydighed i stor skala tilbage - hvilket rigtigt mange vil ryste på hovedet af og sige ikke 'kan lade sig gøre' ... fuldstændigt som man f.eks. sagde frem til 1909 om kvinders valgret.

Signaler er ofte af en vis betydning, men de er ikke realpolitisk forandring i sig selv - og derfor anvendes de ofte til netop at lokke og forføre - fremfor at tilvejebringe de realiteter, som ønskes (nemlig en anerkendelse af at ansatte i sundhedssektoren er mennesker med behov for hvile/restitution, faglig inspiration/udvikling, tilfredshed med deres indsatser, indflydelse på eget arbejdsområde, tryghed i ansættelsen m.m. - og at disse værdier indlejres i overordnede beslutninger i sektoren).

Jeg håber i øvrigt personligt at du får taget beslutninger og iværksat handlinger som forebygger at du selv går ned med flaget.

Naja Abelsen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt, Susanne Kaspersen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar

Rettelse: Jeg er uenig i at det definitivt ringe arbejdsmiljø skal ’erkendes’, skulle der stå.

Peter Høivang

@ Du har jo ret i det du skriver, men jeg ser ikke noget håb for flere hænder, da der ikke er folk nok.

Jeg har læst at 85% bliver ramt af enten angst, depression eller/og stress. Så det er jo nærmest uundgåeligt og et livsvilkår, som jeg må tage imod med sårbarhed, åbenhed og masser af støtte fra familie og venner.

Om mine arbejdsvilkår skubber på, er jeg ikke i tvivl om.

Peter Høivang, om der er 'folk nok' afhænger i vid udstrækning af organiseringen af sundhedsvæsenet - og om politisk prioritering af indsatserne (herunder i særlig grad administrations- og kontrolporteføljerne) - men jeg er enig i at vi med det nuværende sundhedsvæsen og de gældende krav og forventninger til det, har et selvstændigt problem som handler om tilstrækkkeligt antal uddannede indenfor en række faggrupper (nok lægerne, sygeplejerskerne og SSA'erne, som hyppigst nævnes - men der er flere). Jeg er i øvrigt glad for at vi kan enes om at det ikke løser problemerne på lang sigt at faggrupper lader sig prostituere i en syg sektor - der skal reageres med en helt anden samlende, solidarisk kraft (som der så atter findes mange, der hævder ikke kan mobiliseres - håbløsheden er i sandhed et vigtigt våben for systembevarelsen).

Naja Abelsen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Asta Frantzen er et godt eksempel på, at Venstres ødelæggelse af det offentlige begynder at virke. Før Anders Fogh Rasmussen blev statsminister i 2002 og gjorde Danmark til en krigsnation, var bl.a. den offentlige sundhedssektor fremragende og effektiv. Den eneste måde at Venstre kunne gennemtvinge muligheden for private hospitaler ind i Danmark var ved at finansiere dem med offentlige midler og systematisk økonomisk undergravelse af de offentlige hospitaler. I snart 20 år er der skråret økonomisk ned på den offentlige sundhedsvæsen. Så tro da pokker det halter og folk søger væk.

Naja Abelsen, Poul Erik Pedersen, Erik Tvedt, Inger Pedersen, Carsten Munk, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Jan Damskier og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Børge Jacobsen - og vigtigt er det at huske på at imens der er blevet skåret ned på især fagpersonel-udgifter, dvs. de såkaldt varme hænder, er der tilført store midler til afgrænsede prestigeområder (hjerte og cancer), IT-udviklingen og forskningsfacilitering (altså erhvervsområder, som private storaktører har gode forretninger af at være del af), hvilket bevirker at man kan spinne bort fra besparelserne, som over tid har ramt stenhårdt blandt fagpersonalet i specieltfrontsektorerne, ved at lægge disse investeringer til, så det for de flestes hastige blik ser ud som om der ikke er foretaget nedskæringer.

Naja Abelsen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Der findes ikke det, blå mennesker ikke kan ødelægge. En unaturlig og asocial opførelse til stor skade for det store flertal af mennesker og alt liv på Jorden.

Naja Abelsen, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt, Susanne Kaspersen og Peter Wulff anbefalede denne kommentar

Bare at acceptere et krav om, og dermed at tilbyde en højere løn er ikke vejen til fastholdelse. Det er en markant forbedring af vilkårene der skal til. Især på ledelsesområdet fejler man. Og det gælder indenfor hele den offentlige forvaltning. At tro at man kan levere det hele med den halve bemanding, iøvrigt til den halve pris, er kun noget der kan skabes i McKinseys konsulentrapporter. De ansatte stemmer ikke med strejker, det har sygeplejerskene lige vist med deres nødråb, fordi det er dømt til på forhånd at mislykkedes, men de stemmer med fødderne ved at sige farvel og tak. At kunne læse om en dansk sygeplejerske der kan arbejde i Norge 6 dage om måneden, til en højere løn end et fuldtidsjob på et af vores eget sygehuse. Og så tager hun ikke arbejdet med hjem til Danmark, for når hun har fri, så har hun fri. Modsat sit tidligere arbejde herhjemme, hvor hun aldrig blev færdig, og tog hjem med dårlig samvittighed.

Jeg har selv været møllen igennem, bare inden for en anden del af staten. Sagde op for knap 20 år siden, og har fantastiske vilkår idag, til en lidt lavere løn, men pyt med det.

Naja Abelsen, Poul Erik Pedersen, Inger Pedersen, Rolf Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Alt var bedre før tiden. Eller var det? Det skyldes nok dårlig hukommelse. Der var et sygehus i næsten hver en flække. Nu er der meget færre hospitaler. Men er det nu så ringere? De små sygehuse kunne det mest basale, og så ikke mere. Udgifterne til medicin var til at overse. I dag kan hospitalerne det meste, men samtidig er prisen på medicin steget eksponentiel, da det nu ikke kun er det basale der skal dækkes, men og det eksotiske. Områder som man ikke ville røre ved før, bliver gjort prestige fulde. Så tror da fanden at sundhedsvæsenet bliver urimeligt dyrt at drive. Og hvor kan man så spare?

Børge Jacobsen

Selv vejret var bedre før i tiden med rigtige vintre og sommer. Det fik jeg så ofte fortalt er fordi jeg husker forkert - Thjaaa. Det har så desvære vist sig min hukommelse ikke fejlede noget.

Og jo. Det var bedre før i tiden.

Da blev man betragtet som et menneske og ikke en ting som i dag i det digitaliserede decentrale sundhedsvæsen. Min tante, hun er 90+ i dag, var ansat i det lokale sogns hjemmepleje. Hun havde 2 til 3 borgere at til se hver dag. Og der var tid til en snak og en kop kaffe med hjemmebagt kage sammen med borgeren. Sådan er det vist ikke mere i dag. Under en fødsel kunne man blive på fødestuen i flere dage, indtil man følte sig tryk til at tage hjem med den lille nyfødte. Nu når man nærmest ikke at få bukserne på igen før det er afgang hjem.

Jo jo. Vi kører sandelig længere på literen. Turen er bare ikke så hyggelig mere. Må man nok sige.

Naja Abelsen, Ruth Sørensen, Poul Erik Pedersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Sjovt nok så sagde man allerede i 1995, hvor vi fik vort første barn, at der var alvorlig mangel på jordemødre! Nogen må have sovet i timen, hvis det først går op for dem nu!

kjeld hougaard

Igen: den individuelle dansker, samlet ”Befolkningen I Danmark”, et ”frit og demokratisk land” lægger problemer de har, udenfor sig selv. ”Nærsygehuse”, ”1000 nye sygeplejersker”, ”supersygehuse”, ”lægevagt der kommer umiddelbart”, ” umiddelbar psykologhjælp til angstfulde unge”, ”hjælp til at at udstå pinen ved et fertilitetsforløb + ulækre kønsorganer efter en fødsel” OG ALTING HELT GRATIS!!!
Velkommen til Eventyrland, her bor de tankeløse. Eller: vi er for empatiske? Vi tænker altid på hvordan ”Polen, Afghanistan” med flere skal styres??? Vi tænker aldrig på os selv?

Børge Jacobsen

Ja. At der er mangel på læger, sygeplejesker, jordmødre, SOSU- medhjælpere og assistenter er der intet nyt under solen i. Det har været omtalt i over 20 år.

Men det kan man sige om så mange ting. Når jeg en sjælden gang tænder for DR TVA, så er det det samme ævl og kævl som det var for 10, 20, 30 ja 40... år siden. Slukker som regel ret hurtigt for det igen.

Men reglen er stadig den: vil du have en lille løn, skal du arbejde fysisk tæt på de mennesker som du arbejder med/for.
Der er en fin progression mellem løn og afstand - undtagelsen som bekræfter er læge/ tandlæge !