Da Asta Lund Pedersen en dag i 1945 stod bag receptionen i forældrenes hotel i Nørre Bork, kom en af Gestapos mænd ind ad døren. Han var klædt i uniform og spurgte den 19-årige kvinde om vej til en nærliggende villa.
Asta Lund Pedersen vidste, at Jørgen Damgaard, som boede i villaen var leder af en lokal modstandsgruppe, og at han i villaen skjulte flere modstandsfolk, men hun vidste også, at det ikke nyttede noget at lede Gestapo på afveje. Hun beskrev vejen derud for manden, men så snart han forlod butikken, greb hun telefonen og ringede til Jørgen Damgaard.
Fordi man på telefoncentralen kunne lytte med på opkaldet, kunne Asta Lund Pedersen ikke åbenlyst stikke Gestapo. Hun måtte vælge sine ord med omhu.
»Der kommer nogen,« sagde hun i røret.
»Og de vil jer ikke noget godt.«
Da Gestapo nåede frem til villaen, var modstandsfolkene væk.
