Brevkassen: Jeg er bange for, jeg har mødt en sofasvindler

I sidste uge solgte jeg en sofa over nettet til 500 kroner. Eller det vil sige: Jeg har faktisk ikke fået pengene endnu. Den topforvirrede køber havde nemlig glemt kontanter, da han hentede den – der var også bøvl med hans Mobilepay, for han ventede på et nyt dankort. Så vi aftalte, at han skulle overføre pengene til mig om aftenen, så snart teknikken var gået i orden. Men jeg hørte aldrig fra ham, heller ikke, da jeg i forgårs sendte en request på Mobilepay.

Det er ikke, fordi mit budget står og falder med 500 kroner, men alligevel … Hvor langt skal jeg gå for at få dem tilbage?

— Den godtroende

Svar I:

Selvfølgelig skal du have dine penge. 500 kroner er altså ikke bare et greb i lommen. Og det er jo ikke en god ven, du har lånt et par sedler, som er lidt sløv til at betale tilbage. Det er en vildfremmed, der har brudt din – beundringsværdige, men også risikable – tillid.

Sløset kan man være med sine egne penge. Sløser man med andres penge, hedder det svindel og tyveri (eller bilagsrod, hvis man er folkevalgt).

Du skriver ikke, hvilken tjeneste du har solgt sofaen igennem, men har du for eksempel brugt DBA, er retningslinjerne klare: Meld vedkommende til politiet. Du kan jo begynde med at fortælle, at det bliver dit næste skridt, hvis ikke du får det aftalte beløb sporenstregs. Se på det sådan her: Selv hvis køber bare er ualmindeligt utjekket og ikke en hardcore svindler, så gør du både ham og den næste, han forsøger at købe en sofa af, en tjeneste ved at vise, at det har konsekvenser at ’glemme’ at betale det, man skylder. Det er en lektie, der er mange penge værd.

— Mikka Tecza

Svar II:

Du har begået den uforsigtighed at lade køber afhente varen uden betaling. Du er formentlig, og under forudsætning af at køber ikke betaler i skrivende stund, blevet godt gammeldags snydt. Du får næppe noget ud af at gå til politiet, om end de måske kan bruge anmeldelsen, såfremt manden er seriesvindler og danner et mønster med sine numre.

Ellers kan du bare ærgre dig over det trods alt overskuelige tab ved handlen.

På nettet kan du få luft ved at berette om episoden med navns nævnelse. Men lidt til grin bliver du, fordi du lod ham drage afsted med din sofa, skønt han hverken havde kontanter eller duelig mobilbetaling. Det var her i begivenhedsforløbet, en mere mistænksom natur havde bedt manden om at stille sofaen fra sig igen og skrubbe af.

Du kan kort sagt ikke gøre ret meget. Men trøste dig med, at du ikke er den første i verdenshistorien, der oplever et sådant tillidsbrud. Du glemmer det ikke så nemt. Oplevelsen nager længe, det ved jeg af egen erfaring.

— Georg Metz