Brevkassen: Skal jeg opsøge mit Tinder-match til boksetræning?

Da jeg for et par uger siden var til boksetræning, var der et nyt (men genkendeligt ansigt) imellem de svedende. Jeg brugte længe på at forstå, at ansigtet tilhørte en, som jeg har matchet med på Tinder. Det skal lige siges, at ingen af os har kontaktet hinanden efter ’matchet’ – men efter at have set hende i virkeligheden fik jeg lyst. Nu er mit spørgsmål, om jeg skal opsøge hende til boksning? Vi smiler til hinanden, men jeg er i tvivl, om hun også genkender mig eller bare er høflig. Og er det at bryde med hendes personlige træningsspace? Jeg har ikke selv lyst til at blive forbundet med den slags, når jeg træner.

— Fritidsbokseren

Svar I:

Nu har jeg ikke selv været på Tinder siden midten af 10’erne, og #MeToo har nok sat en hel del mere fokus på grænser og personligt ’space’ sidenhen, men jeg vil da stærkt opfordre dig til at forsøge at skabe kontakt med hende ’in real life’, nu du har muligheden. Mit indtryk er, at det vil øge chancen for succes betragteligt.

’Opsøge hende’ lyder en anelse ’creepy’, og jeg foreslår heller ikke, at du skal invitere hende på date eller overøse hende med seksuel opmærksomhed, så snart hun står helt stakåndet og sveder alene i hallen efter en time, men selv om du gerne vil være en sød og hensynsfuld, kan du vel godt indlede en casual samtale med en kvinde på holdet? Og hvis I klikker godt, kan du lige så stille skrue op for charmen – sådan helt som i gamle dage inden Tinder. På mig ville det virke langt mere charmerende, end hvis du kun turde tage det første skridt hjemme bag skærmen.

— Gry Inger Reiter

Svar II:

Det mest interessante, irriterende, fascinerende, hjerteknusende og pirrende i spillet mellem to mennesker, der muligvis kan komme til at elske hinanden, er: at man aldrig kan vide. Hvad betyder de små smil, vedkommende afsender, halvt skjult bag en boksebold, eller mens der tæves løs på en sandsæk. Betyder de overhovedet noget? Er de kun i din egen indbildning og ønsketænkning? Adresseres smilet til andre end dig? Er der tale om en enægget tvilling, hvis eksistens du ikke havde nogen anelse om? Spørgsmålene svirrer.

For at finde svarene, når du nu har fået den lyst, må du foretage et udspil. Det anbefales, at du begiver dig hen over gulvet i træningslokalet i rolig gangart, gerne med et smil på læben. »Har vi ikke set hinanden før?« er en god sætning at indlede med, selv om den er slidt. Er svaret et nej, kan du trække dig tilbage med æren i behold, er det et ja, kan alt ske, idet der herfra improviseres. Men hvad kan ske? Netop det, man stadig aldrig kan vide.

— Kristen Bjørnkjær