udødelighed
Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Udødelig narcissisme og en alt for dødelig Bond

Hvad skal vi stille op, når der ikke længere er nogen, der gider performe udødelighed for os? Blive voksne?
James Bonds evige kampe i umulige situationer må ikke koste ham livet. Brydes den konvention, falder en hel del mere fra hinanden.

James Bonds evige kampe i umulige situationer må ikke koste ham livet. Brydes den konvention, falder en hel del mere fra hinanden.

Nicola Dove

Moderne Tider
16. oktober 2021

The Guardians David Mitchell ærgrer sig i sin seneste klumme gevaldigt over den nyeste James Bond-film. Egentlig har han gode ting at sige om filmen, fornemmer man, men den besidder en fundamental fejl: James Bond dør. Ifølge Mitchell var det den ene ting, som man ikke kunne tillade sig at gøre med Bond. Udseendet, accenten, misogynien var alt sammen noget, man kunne ændre på, men den ene ting, at Bond er en karakter, som lander i ekstremt farlige situationer uden at dø af det, lige netop dét burde have været sakrosankt.

Mitchell brokker sig vel at mærke ikke bare over, at Bond dør. Det er snarere det, at han aflægger sig udødeligheden. Problemet er, at døden i det hele taget bliver et nærværende og meningsfuldt problem for Bond.

Eller sagt med andre ord: Hans historie bliver til et drama, en tragedie. Og det er netop ikke det, som Mitchell køber billet til, når han går i biffen for at se Bond. Han forventer derimod at se en pantomime: en tegneserie med virkelige mennesker. Tegneseriefigurer er netop som hovedregel på det nærmeste født udødelige – tænk blot på Tom og Jerry.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Margit Johansen

Jamen det var da en trist analyse ( og spoiler), dør 007 i "No Time to die" eller?
er det den før så patriarkalske krænkende og sexistiske mand der står i flammehavet på øen - renset gennem kvinden, barnet og den androgyne skurk.. Kort fortalt.

Søren Kristensen

Don´t worry. Med alle de hede forhold Bond har haft gennem tiden, mon ikke der i en rum til fremover vil være mindst et par tidssvarende kandidater parat til rollen i kulissen - hvis det skulle være. Ellers er der sikkert en dygtig manuskriptforfatter med tilsvarende crew der kan sandsynliggøre genopstandelsen, skulle abstinenserne bliver for store. Der er jo altid en løsning på film, hvis der er brug for den og James Bond jr. lyder vel heller ikke helt tosset. The name is Bond - Bond jr. - that is. Men den tid, den glæde.

Utroligt passende at James B. må ofre sit liv for sit barn og dets mor.
Næste film får vi den seje sorte kvinde som pustede ham i nakken hjalp James og fik navnet Bond.
Spændende om hun kan fylde rollen, med tilsvarende selvmorderisk action, cool ironi og fræk flirt...

Pfff, her er en vild tanke: Næste gang I afslører en central plotudvikling i tredje linje af en artikel, kan I eventuelt overveje at lægge fra land med en lille advarsel om det. Det gør man ofte i de civiliserede dele af pressen, og i de engelsksprogede lande har man endda opfundet et navn for denne praksis: "spoiler alert". Fuck, mand.