Landbrug & magt
Læsetid: 10 min.

Danmark er et landbrugsland – især på Christiansborg

Lige nu forhandles der om, hvor meget landbruget skal påvirke Danmarks klima. Når det gælder påvirkningen af det politiske system, er magtforskere ikke i tvivl: Landbrugets indflydelse overstiger klart dets økonomiske betydning
Landbruget er helt centralt placeret i det danske magtnetværk, siger magtforsker Christoph Ellersgaard fra CBS.

Landbruget er helt centralt placeret i det danske magtnetværk, siger magtforsker Christoph Ellersgaard fra CBS.

Magnus Hove Johansson

Moderne Tider
2. oktober 2021

Christoph Ellersgaard sætter pegefingeren midt på siden. 

Han har slået op i bogen Magtens atlas og peger på en lille prik, som via tynde streger er forbundet med omkring hundrede andre prikker.

»Det er landbruget,« siger han. 

Han fører fingeren fra prikken i midten langs en af de mange tynde streger ud til prikkerne rundt om; fra landbruget til Dansk Industri, fra landbruget til International Chamber of Commerce, fra landbruget til Nationalbanken.

»Hvis vi så kigger på nogle af landbrugets forbindelser …«

Christoph Ellersgaard er lektor på CBS og forfatter til en række bøger om magt i Danmark, blandt andet Magtens atlas (2016). De mange prikker og de mange streger i bogen viser forbindelserne mellem udvalg og bestyrelser i landbruget og i andre dele af dansk erhvervsliv.

Der er en del, for som Ellersgaard siger: »Dansk landbrug er helt centralt placeret i det danske magtnetværk.«

Sådan har det været i mange årtier.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Flemming Jensen

Landbruget har ingen økonomisk betydning for Danmark.
Tværtimod har vi her med en kolossal økonomisk, såvel som miljømæssig katastrofe at gøre.
Det er en forbrydelse mod fremtidige generationer, at lade det svineri køre videre.
Regeringen skal vise, at de ikke hopper med på løgnen...

Vibeke Olsen, Erik Bresler, erik lund sørensen, Erik Nielsen, Alvin Jensen, Franz Nitschke, Hanne Ribens, John Andersen, John Damm Sørensen, Kim Houmøller, Karen Grue, Kurt Nielsen, Gert Romme og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Ikke noget forsvar for nogle af de ting der foregår i landbruget, men landbruget drejer sig ikke blot om økonomi og udledninger. Hvor tror i mad kommer fra? En hylde i et supermarked? Hvis man vil nedbringe landbrugets klimabelastning, så kan man jo starte med at holde op med at købe deres produkter.

Ca. hvert 8. menneske på Jorden sulter. Det tal er efter mange års fald nu igen stigende. Dette på trods af et mere og mere industrialiseret landbrug globalt. Den "Grønne Revolution" har bestået af traktorer (som kører på diesel), kunstgødning (som vi kommer til at mangle fosfor til), pesticider (som er noget rod ift. biosfæren) og GMO som alle der ikke har forstået konceptet er bange for. Hver af disse er begrænsende faktorer for det globale høstudbytte, og det globale høstudbytte er proportionalt med, hvor mange mennesker man kan brødføde (holde i live).

Ja, landbrug er noget rod, og støtteordninger endnu mere, men vi kan ikke overleve uden. I en perfekt Verden så mange ting anderledes ud, men det er ikke sådan en Verden vi eksisterer i.

Men Morten Balling, selvom du jo... konceptuelt har ret, så bruger vi jo for det første et enormt jordareal, så vidt jeg ved størstedelen af landbrugsarealet, til at producere foder til andre dyr end os selv. At give stærke incitamenter til at stoppe forbruget og produktionen af især svine- og kvægavlen er nødvendigt (for slet ikke at tale om importen af foder). En mulighed kunne jo være at sammenstille dens skadelighed med rygning. Ulovliggøre reklame og tilbud af det, og drastisk hæve afgifter. Skræmmebillederne skal vi ikke ud i. Udover klima- og miljønødvendigheden, så er der også gode sundhedsmæssige grunde til at føre disse tiltag (selvfølgelig ikke på niveau med tobak), selvom jeg egentligt synes sundhedsregimet har nået et endepunkt, om ikke andet for mig. For det andet eksporterer vi en stor del af landbrugsproduktionen. Vi beslaglægger altså vores egen jord og natur, for at sende svin til Kina, til minimal fordel for vores nationaløkonomi og antal arbejdspladser. Jeg går ud fra tallet i artiklen inkluderer arbejdspladser skabt til produktion af f.eks. maskiner og bygningsarbejde, altså de afhængige arbejdspladser, og det er jo et ret drastisk fald der fremgår.
Netop i fødevaresektoren, er der virkeligt gode teknologiske løsninger i form af det vertikale landbrug, hvor der er fart over feltet. Dette skal vi få politikerne til at investere langt større summer i, og der skal deregulering til på nationalt og EU plan, så virksomhederne kan få samme støtte muligheder og adgang til mærkeordninger. Præmisserne for disse ordninger tilhører et andet årtusinde, og det magtnetværk og lobbyarbejde (den institutionaliserede korruption) som bliver beskrevet for os i artiklen, er netop årsagen til, at det vertikale landbrug har svært ved virkelig at få en fod indenfor. For at det virkelig skal batte noget, skal man kunne producere enten rodfrugter og/eller kornprodukter i det vertikale landbrug, da der jo ikke ligefrem er meget energi i grønt.

Vh.

Thomas Helbo Hansen, Alvin Jensen og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Det er en stråmand igen, igen at påstå at ‘folk er imod landbruget’.

Mennesker bekymrer sig om forurening af deres drikkevand, søer og have. De bekymrer sig om sprøjtegift og biodiversitet, om global opvarmning og ikke mindst om at demokratiet ikke bliver overtaget af rige lobbyister.

Politikerne har fået mandat til at passe på Danmark og luften ect.
De skal beskytte befolkningen og landskabet bedst muligt.
Og vi dør næppe af sult i dette land, selv med halvt så mange dyr.

Inger Hørup, ingemaje lange, Jacob Hasselbalch, Vibeke Olsen, Erik Bresler, Lillian Larsen, erik lund sørensen, Erik Nielsen, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, John Andersen, John Damm Sørensen, Kim Houmøller og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Jeg giver dig helt ret i andet afsnit af din kommentar, men vi bliver nødt til, hurtigt at udvikle os ud af det konventionelle landbrug, til højteknologi, og så de mennesker der vil føre bæredygtigt produktion med andre metoder. Det er simpelthen for skadeligt at fortsætte som indtil nu.

Alvin Jensen, Hanne Ribens og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Halfdan Illum

Netto går den danske eksport og import af mad nogenlunde op. Så vidt jeg husker med et svagt plus på importen.

Vi er helt enige om at det er dumt at bruge marker på at dyrke foder til dyr vi spiser. Bla. går kun ca. 1/10 (+/-) videre i hvert led af en fødekæde. At droppe husdyrhold bringer dog et andet overset problem på banen: Gødning.

Det tales meget om gødning ifm. landbrug, men det de færreste forstår er, at op til en mætningsgrænse, er høstudbyttet stort set proportionalt med mængden af næring i jorden, herunder fosfor. Hver gang planter vokser optager de fosfor fra jorden, og når de høstes fjerner man dermed fosfor fra marken. Dermed falder udbyttet for hver høst, hvis ikke man tilfører ny fosfor.

Før forrige århundrede fik man gødning fra gylle. I dag suppleres gyllen op med NPK gødning, hvor P står for fosfor. Vi begynder alvorligt at mangle (brugbar) fosfor globalt, og idéen om at recirkulere dyrenes fosforholdige gylle er "løsningen" mange tror på. Det kan man ikke uden husdyr.

Næste gang du møder en som har en økologisk planteskole, så prøv at spørge, hvor de får gødning fra, og så spørg, hvad de ville gøde med, hvis vi droppede husdyrene og dermed gyllen. Typisk vil de svare noget med fosfatholdig klippe, men det er den vi er ved at løbe tør for.

Problemet er dog ikke løst med at man bare har en masse dyr og dermed en masse gylle. I det lange løb SKAL vi recirkulere fosfor. Det er vi blot ikke nået til at indse, fordi klima.

ingemaje lange, Niels Makholm og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

#Morten Balling
Det er jo ikke sådan at dyrene fikserer fosfat ud af luften. De får den via det foder vi hælder i dem. Det vil sige fra de marker vi tilplanter med dyrefoder. Fosfat forsvinder ud af systemet fordi vi hælder det i havet; afløb fra marker, rensningsanlæg osv.

Thomas Helbo Hansen, Erik Bresler, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, John Damm Sørensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Et godt økologisk bæredygtigt landbrug er en mulighed her, og i hele verden. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Der er masser af viden og beregninger på dét.
Som det er nu, bliver store områder i verden ødelagt af rovdrift.
Det er ikke særligt smart at undergrave naturen, udpine jorden, så den er stendød og lade dyr og insekter uddø.
Hvor har de mennesker, der støtter op om den politik, deponeret deres hjerner?
Dertil kan fattige bønder i d 3. verden ikke hamle op med vores landbrug, som er på støtten.
Vi betaler milliarder i støtte til, at naturen bliver ødelagt, grundvand vandløb og havene forurenet. Grundig mishandling af dyr, kemikaliespækkede fødevarer og og og---
hvornår holder vanviddet op?

ingemaje lange, Erik Bresler, Alvin Jensen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Klaus Brusgaard

Nej fosfor er et grundstof som ikke rigtigt findes i luften. Dog kan det transporteres (i mindre mængder) fra hav til mark via droplets (stormvejr), så strengt taget kommer noget fosfor tilbage på markerne på den måde.

En anden ting at være opmærksom på ifm. fosfor er at meget af den jord man bruger som græsningsjord ikke kan bruges som marker uden en væsentlig og langvarig kultivering af jorden, herunder at man pumper den op med gødning. Det er værd at have i mente, hvis man tror at førnævnte fødekæde er løsningen. Det gælder primært for den jord man bruger til at dyrke foder i stedet for føde. Mennesker kan ikke spise græs, for at blive i din logik ;)

Som jeg skrev tidligere "op til en mætningsgrænse". Det skal forstås sådan at hvis man ikke har nået denne grænse, så er jord temmelig god til at binde fosfor. Kommer man over niveauet bindes der ikke længere, og så havner fosforen i grundvandet og senere i havet. Mange steder overgøder man fordi man ikke kender jordens reele indhold, og da fosfor øger udbyttet og er billigt, så er det økonomisk "smart" at man bare pøser på til bægeret flyder over.

I jorden bindes fosfor typisk organisk, hvilket for enhver "økoflipper" selvfølgelig lyder godt, men planter kan ikke optage organisk fosfor, f.eks. fra planterester man pløjer ned igen. I stedet skal planter bruger uorganisk fosfor. Omdannelsen fra organisk til uorganisk fosfor foregår via jordens mikroorganismer, og den proces kender vi (selvfølgelig) ikke særligt godt (endnu).

Mens vi er ved emnet: Her er der nogen som tror at vi kan GMO'e os til mikroorganismer, som er bedre til at omdanne fosfor. Det kan vi godt, men det er egentlig kun med til at planterne optager mere fosfor (mere høst), og dermed også hurtigere bruger den fosfor som er bundet organisk i jorden. Det er alt sammen simple massebalancer.

Som sagt: Vi kommer til at tisse i en spand og hælde det tilbage på marken. Alternativt kommer vi til at forstå, hvad termodynamikken siger om at bruge energi for at sænke entropi, f.eks. hvis man spreder fosfor ud i oceanerne og tror at vi så bare kan samle det sammen igen når vi ikke har mere af "den fede fosfor".

John Damm Sørensen

"og så havner fosforen i grundvandet og senere i havet"
Det sker hovedsageligt via de dræn, som agerer motorveje for bortledning af 90 procent af den tilførte vandmængde (regn).

Morten Balling

@John Damm Sørensen

Det havner stadig i havet, og ser man på de føromtalte massebalancer globalt, så foregår langt den største udledning via det vi kunne kalde mad ind i menneske, mad ud af menneske.

De færreste går rundt og tænker over at vi skal bruge ca. et gram fosfor om dagen for at overleve. Endnu mindre hvor grammet kommer fra.

I dag er situationen omkring fosfor, at produktionen kommer til at toppe i dette århundrede. Derpå vil den falde ca. ligeså hurtigt som den steg. Hvornår produktionen peaker afhænger af størrelsen af reserven. Den blev kontroversielt hævet med en faktor 5 da nogle forskere "for nylig" begyndte at sige at vi manglede fosfor. Det kan jo være at USGS bare havde sovet i timen. Det må man håbe, ligesom man må håbe på at reserven findes i den éne forekomst (mine) i Marokko, hvor den siges at ligge. Ellers er det ret ligegyldigt med klimaet, for så sker peaket indenfor 10 år. Det ville man næppe "orke" midt i pandemier og alle de vindmøller man skal have bygget.

Klaus Brusgaard

#Morten Balling
De fleste planter lever i et indenbyrdes afhængighedsforhold eller symbiose med svampe, mykorrhiza, som transportere mineraler bla. fosfor til planten fra den ellers ikke tilgængelige organiske pool. Så et odt gammeldage økolandbrug som dem fra før verden gik amok i fungicider, pesticider, kunstgødning og andet godt kunne godt have sin berettigelse.

Thomas Helbo Hansen, Alvin Jensen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

#Morten Balling
Det var faktisk også min pointe, at det via drænene og bække og åer ryger direkte ud i havet.

Morten Balling

@Klaus Brusgaard

Jeg er ikke landmand, men jeg har efterhånden forstået systemet så meget, at det dybest set drejer sig om at "hjælpe naturen på vej". Dvs. hele systemet. Kunstgødning er f.eks. en form for turbolader på udbyttet, hvis det er fosfor som er den dominerende begrænsende faktor (her snakker jeg ikke DK). Generelt skal man se på hele planeten, når det drejer sig om klima og bæredygtighed.

Vi har mangedoblet arealudbyttet mange steder på Jorden siden 1950'erne. Jeg kan aldrig huske tallet i hovedet med det er nemt at regne ud, hvis man ved hvor mange vi var dengang, og hvor mange vi er nu. De to udviklinger følger hinanden tæt. Flere sultne mennesker, mere fødevareproduktion. Mere tilgængelig næring, større population. Det er ligesom alle andre arter i biologien.

Vi har meget fokus på klimaet, men vi skal absolut ikke kimse af det nogen (mig inkl.) kalder "Peak Fosfor". Specielt ikke fordi det meget vel kan ske samtidig med at gyllen rammer den store ventilator omkring 2040-2050. Hvis vi både kommer til at mangle olie uden et etableret alternativ (og dermed maskiner i fødevaresektoren og transporten af samme), skal leve med faldende arealudbytte pga. mangel på gødning, samt slås med konsekvenserne af klimaet (3-5% fald i udbyttet pr. grad temperaturstigning), så begynder det at ligne det man kalder en "perfect storm", og perfekt er i den sammenhæng set fra stormens side.

Det er en uomtvistelig kendsgerning, at husdyrholdets størrelse, og jordarealets størrelse, - nøje, skal svare til hinanden. Gør de ikke det, så får "skævheden," følger, -sådan at forstå: " at det gode landmansskab bliver udfordret." Få, er de landmænd, som kan sige sig helt fri for div. "skævheder," i, og omkring, deres landbrug. Her ligger en god del af årsagen til, at co2 - forhandlingerne imellem landbruget og regeringen, trækker ud, - selv om landbruget har rigeligt, at skulle have sagt, i forhold sin størrelse. Mere landbrugsstøtte, er et no go. Kun ved at, bibringe landbruget forståelsen: "at de ikke, på bekostning af de øvrige grene, af dansk erhversliv, kan blive ved med at køre på ""frihjul,""" men selv skal betale prisen for udledningen af co2 + metan + kvælstof + fosfor, - og hvad det morderne landbrug ellers, laver af udslip. Forståelsen for, at det danske samfund, skal agere "socialkontor" for landbruget, mere end de gør i forvejen, bliver stadig mindre og mindre.

Med Danbred historien og dens nu tidl bestyrelse i baghovedet - hvor mange kvinder er egentlig i dette netværk? Fristes til at tænkt at det måske mere er rygklapperi end kompetence der ligger bag de fine titler og deraf magt og beslutninger.