Landbrug & magt
Læsetid: 10 min.

Danmark er et landbrugsland – især på Christiansborg

Lige nu forhandles der om, hvor meget landbruget skal påvirke Danmarks klima. Når det gælder påvirkningen af det politiske system, er magtforskere ikke i tvivl: Landbrugets indflydelse overstiger klart dets økonomiske betydning
Landbruget er helt centralt placeret i det danske magtnetværk, siger magtforsker Christoph Ellersgaard fra CBS.

Landbruget er helt centralt placeret i det danske magtnetværk, siger magtforsker Christoph Ellersgaard fra CBS.

Magnus Hove Johansson

Moderne Tider
2. oktober 2021

Christoph Ellersgaard sætter pegefingeren midt på siden. 

Han har slået op i bogen Magtens atlas og peger på en lille prik, som via tynde streger er forbundet med omkring hundrede andre prikker.

»Det er landbruget,« siger han. 

Han fører fingeren fra prikken i midten langs en af de mange tynde streger ud til prikkerne rundt om; fra landbruget til Dansk Industri, fra landbruget til International Chamber of Commerce, fra landbruget til Nationalbanken.

»Hvis vi så kigger på nogle af landbrugets forbindelser …«

Christoph Ellersgaard er lektor på CBS og forfatter til en række bøger om magt i Danmark, blandt andet Magtens atlas (2016). De mange prikker og de mange streger i bogen viser forbindelserne mellem udvalg og bestyrelser i landbruget og i andre dele af dansk erhvervsliv.

Der er en del, for som Ellersgaard siger: »Dansk landbrug er helt centralt placeret i det danske magtnetværk.«

Sådan har det været i mange årtier.

Ikke så underligt, for Danmark har traditionelt været et landbrugsland, hvor en stor del af befolkningen har været beskæftiget i marker og stalde, hvor eksporten er kommet fra slagterier og mejerier, og hvor nationen helt bogstaveligt har været et landbrugsland. Man kan se det med det blotte øje: Mere end halvdelen af landet består af marker.

Siden 1960’erne er landbrugets økonomiske betydning blevet stadig mindre, over hele landet er gårde blevet nedlagt, og antallet af ansatte i landbruget er faldet. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af beskæftigede i erhvervet faldet fra 282.000 i 1966 til 62.000 i 2018, mens landbrugets andel af bruttofaktorindkomsten (BFI) er faldet fra 6,7 til 1,3 procent.

»Der er nogle kampe om tallene for, hvor stor en del af Danmarks eksport landmændene står for, men hvis vi kigger på antallet af personer, som er direkte ansat i landbruget, så har de forholdsmæssigt virkelig mange centrale poster i det danske magtnetværk. Der er altså hverken nogen cykelsmede eller frisører i netværket,« siger Christoph Ellersgaard, der forsker i fordelingen af økonomisk og politisk magt i Danmark.

Christoph Ellersgaard.

Christoph Ellersgaard.

Magnus Hove Johansson

Forskningen er blevet aktualiseret af forhandlingerne på Christiansborg om en klimaaftale for landbruget, hvor landbrugets og klimaets interesseorganisationer står over for hinanden.

»Hvis man ser på det udefra, kan det fremstå, som om det er to ligeværdige modstandere – en gang imellem vinder den ene, og en gang imellem den anden. Men de ser helt forskellige ud, hvis man kigger på deres forbindelser i magtnetværket,« siger Christoph Ellersgaard.

Så lad os kigge på dem.

Kampen om jorden

Christoph Ellersgaard bladrer om på en af de andre sider i bogen.

»Man skal faktisk starte her,« siger han og finder et kort over alle landbrugsorganisationer i Danmark: Hedeselskabet og Promilleafgiftsfonden, Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, Arla Foods og Danske Æg.

»Så siger vi: Nu samler vi hele landbruget og tegner alle deres forbindelser til organisationer uden for landbruget.«

Nu er vi tilbage ved prikken i midten. Christoph Ellersgaard bladrer en side frem og peger:

»Alt det her er forbundet til landbruget.«

Han fremhæver forbindelsen mellem Landbrug & Fødevarer og Det Økonomiske Råd. Formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, sidder sammen med blandt andre direktøren i Dansk Industri, formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og departementscheferne i finans- og erhvervsministerierne i rådet, som ifølge Det Økonomiske Råds hjemmeside skal »følge landets økonomiske udvikling« og »samordne de forskellige økonomiske interesser«.

Det er ikke nødvendigvis den mest magtfulde institution i Danmark, siger Christoph Ellersgaard.

»Men det er ifølge vores kortlægning det vigtigste mødested. Her samler man toppolitikere og embedsmænd med lederne af de store interesseorganisationer om et bord og diskuterer den økonomiske politik. Der er selvfølgelig forskel på, hvor tunge medlemmerne er, men det, at man sidder med omkring bordet, er et tegn på, at man er en vigtig spiller.«

– Men der er vel ikke noget underligt i at have landbruget med, når Danmark er et landbrugsland?

»Det kan man sige. Men Danmark er så meget andet end landbrug. Så det afhænger af, hvilken vægt man mener, landbruget skal have i forhold til andre interesser. For eksempel har vi ikke nogen miljøorganisationer i Det Økonomiske Råd.«

Som forsker har Christoph Ellersgaard ikke nogen holdning til, om Landbrug & Fødevarer bør have en plads i rådet. Det er op til hver enkelt at gøre op med sig selv, siger han. 

»Men det er vigtigt at være opmærksom på, at landbruget har den magt, så vi kan diskutere, om det skal være sådan.«

Så bladrer han om på en af de næste sider.

Et kort over forbindelser mellem landbruget og andre erhverv viser, hvordan landbruget er forbundet til banker og forsikringsselskaber – store banker som Nykredit og Sydbank og nationale institutioner som Nationalbanken er blandt dem, som landbruget har direkte forbindelse til – og til »erhvervslivets inderkreds«. For eksempel sidder formanden for Danish Crown, Erik Bredholt, i Dansk Industris hovedbestyrelse.

Forbindelserne mellem landbrug og industri og mellem forskellige organisationer inden for landbruget betyder ifølge Christoph Ellersgaard, at man tager hensyn til hinanden, for eksempel i forhandlingerne om en klimaaftale for landbruget. 

»Man er på samme hold,« siger han.

Hvis de ikke var på samme hold, kunne fjerkræproducenterne i forbindelse med klimaforhandlingerne eventuelt arbejde for en større produktion af fjerkræ og en mindre af oksekød, fordi det ville være det bedste for klimaet.

»De kunne sige: Lad os bare hoppe med på den grønne bølge og beslutte, at vi ikke har nogen kvægavl i Danmark. Men det kommer de aldrig til – de vil ikke falde de andre bønder i ryggen,« siger Ellersgaard.

Magnus Hove Johansson

De uformelle forbindelser

Kortlægningen i Magtens atlas viser kun de formelle forbindelser i landbruget.

Derudover er der en række uformelle forbindelser – mellem landbruget og andre erhverv, og mellem landbruget og Christiansborg. For eksempel er Venstres partisekretær den tidligere kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer, Christian Hüttemeier. Den tidligere socialdemokratiske fødevareminister Karen Hækkerup blev efter sin tid på Christiansborg administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, mens gårdejer og tidligere vicepræsident i Landbrugsraadet Henrik Høegh (V) i 2010 blev minister for fødevarer og landbrug i Lars Løkkes regering.

Man kan se jobskiftene på to forskellige måder, siger professor og leder af Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen, der forsker i lobbyisme og blandt andet er medforfatter til bogen Organisationer i politik om lobbyisme i Danmark.

»På den ene side handler det om, at der er en gruppe af mennesker, som er dygtige til at lave politik. Det kan de gøre for et parti den ene dag og for Landbrug & Fødevarer den anden dag. Men på den anden side handler det om at etablere nogle uformelle forbindelser mellem interesseorganisationerne og Christiansborg.«

Tag for eksempel Landbrug & Fødevarers direktør, Morten Boje Hviid. Han arbejdede i en årrække som rådgiver for socialdemokraterne Mogens Lykketoft og Helle Thorning-Schmidt og kender både arbejdsgange og ansatte i centraladministrationen, hvilket ifølge Peter Munk Christiansen er en stor fordel i forbindelse med politiske forhandlinger. Ikke mindst landbrugsforhandlinger som de nuværende.

»Man har et kendskab til centraladministrationen og de politiske partier, og det kan skabe nogle fordele. Det er ikke, fordi der foregår meget beskidte ting, hvor folk overtræder deres fortrolighed i forhold til deres tidligere arbejdsgiver, men de ved, hvad der sker, hvornår det sker, hvorfor det sker, og hvem man skal henvende sig til hvornår.«

Han kalder centraladministrationen »en meget særegen verden«, hvor man skal kende »mekanikken« og aktørerne, hvis man vil opnå indflydelse.

»Ellers må man nøjes med at henvende sig til Information og prøve at få dem til at skrive noget i avisen. Men sandsynligheden for, at det virker, er meget mindre, end hvis du kan ringe til den politiker eller den embedsmand, som sidder med sagen.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Landbrug & Fødevarers direktør, Morten Boje Hviid. Men Henrik Høegh, der er tidligere vicepræsident i Landbrugsraadet – som blev til Landbrug & Fødevarer i en fusion med en række andre landbrugsorganisationer – mener ikke, at landbruget i Danmark har større indflydelse på politik end andre erhverv.

»Da jeg var på Axelborg, havde vi selvfølgelig foretræde for udvalget og kunne mødes med ministre,« siger han. 

Men det var »ganske som alle andre« interesseorganisationer. 

Han mener heller ikke, at han senere som minister tog særlige hensyn til landbruget, fordi han selv havde en baggrund som landmand og i landbrugets hovedorganisationer. 

»Hvis jeg som minister skulle have talt for landbrugets interesser, så må man bare sige, at det ikke lykkedes særlig godt,« siger Høegh, der i dag er viceborgmester (V) i Lolland Kommune.

Han nævner et eksempel: Midt i hans ministertid kørte omkring 400 landmænd i traktorkortege ind til København og parkerede foran Christiansborg for at protestere mod vilkårene for at drive landbrug i Danmark. 

De var ifølge Høegh »yderst utilfredse« med hans og Venstres politik. 

»Så hvis de to forskere har til hensigt at vise, at landbruget har meget stor magt på Christiansborg, så må man bare sige, at der også er eksempler på det modsatte. Det er ikke det samme som at sige, at landbruget ikke udøver lobbyvirksomhed på Christiansborg. Selvfølgelig gør de det. Men jeg tror ikke, det er noget exceptionelt.«

Med i top-tre

Professor Peter Munk Christiansen har tidligere lavet en undersøgelse af interesseorganisationers magt i Danmark.

Den viste – ligesom undersøgelsen fra Christoph Ellersgaard og hans kolleger – at Landbrug & Fødevarer sammen med Dansk Industri og Dansk Erhverv har bedre adgang til det politiske system end andre erhvervsorganisationer.

»Der var en meget skæv fordeling af adgangen,« siger Peter Munk Christiansen.

Ligesom Christoph Ellersgaard undersøgte Peter Munk Christiansen og hans kolleger adgangen til forskellige fora. Men i undersøgelsen fra 2014 opgjorde de også to andre såkaldte adgangspunkter til det politiske system: omtale i medierne og høringssvar.

»Da vi puljede det hele sammen i en beregning af, hvem der har mest access, viste det sig meget tydeligt, at ni af organisationerne havde en tredjedel af alle adgangspunkter. Der var Landbrug & Fødevarer en af dem.«

Ud over erhvervsorganisationer som Landbrug & Fødevarer var også fagforeninger som 3F og FOA og organisationer som Forbrugerrådet og KL med i undersøgelsen, men ifølge undersøgelsen er erhvervsorganisationerne den gruppe med mest indflydelse på den politiske proces. De står bag 68 procent af de henvendelser til Folketinget, som har ført til ændringer af lovforslag, viser undersøgelsen.

»Det viser en skævhed, at så få organisationer har så stor en del af adgangen. Det er svært at sige, hvad det rimelige omfang er, men man går jo ud fra, at vigtige samfundsinteresser bør have stor indflydelse og mindre vigtige mindre indflydelse. Sådan er det ikke nødvendigvis i den virkelige verden.«

– Skyldes det ikke bare, at landbruget er vigtigt?

»Det kan være del af forklaringen. En anden er formentlig, at landbruget historisk har været et stort erhverv, som har haft en meget stor politisk indflydelse. Man har i perioder spurgt, om landbrugspolitikken egentlig bliver besluttet på Christiansborg eller Axelborg. De har virkelig siddet tungt på det. Og der er måske et institutionelt efterslæb, hvor samfundets institutioner ændrer sig langsommere end samfundets økonomi. Så der kan være den forklaring, at de har en historisk gevinst, som de stadig sidder på.«

Hårbold versus fiskenet

Man kan forestille sig dansk landbrug som en hårbold.

Når Christoph Ellersgaard slår op i bogen Magtens atlas og kigger på de tynde streger, som viser forbindelserne mellem landbrugets organisationer, er de forbundet i et netværk omkring et centrum. Lidt som en hårbold.

Klimaorganisationerne beskriver han derimod som et »fiskenet, man aldrig ville kunne fange fisk med«. Der er en del miljø- og klimaorganisationer i Danmark, men ifølge Christoph Ellersgaard er de langt mere fragmenterede end landbruget.

Det billede af klima- og miljøbevægelsen over for landbruget genkender direktør i Rådet for Grøn Omstilling ​​Claus Ekman.

»Vi kan se, hvordan landbrugets organisationer er til stede på Christiansborg og har enormt mange ressourcer til at lave rapporter og analyser, og vi kan se, at nogle partier ofte læner sig op ad deres analyser,« siger han.

​​Claus Ekman har ikke nogen bestyrelsesposter.

Det handler blandt andet om, at det er lettere at blive spurgt, om man vil have en plads i en bestyrelse end selv at opsøge en.

»Og jeg er ikke blevet spurgt,« siger han.

I Rådet for Grøn Omstilling er der 15 ansatte, heraf arbejder to med landbrug. Til sammenligning er der i Landbrug & Fødevarer flere end 1.000 medarbejdere med forskellige fagområder inden for landbrug, herunder en selvstændig forskningsafdeling, SEGES.

»Så det giver næsten sig selv, at vi ikke har de samme muskler til at udvikle politik eller til at varetage klimaets og miljøets interesse på Christiansborg,« siger han.

»Der er ikke noget galt i, at erhvervslivet er med til at finde løsningerne, men det kan tage overhånd. Vi står i en situation, hvor vi skal omstille nogle af sektorerne, og jeg kan være bange for, at landbruget gerne vil gøre, som de altid har gjort. Der er det selvfølgelig vigtigt, at politikerne ser på, hvor vi som samfund skal hen og ikke kun lytter til de snævre økonomiske interesser, for eksempel i landbruget.«

Tidligere vicepræsident i Landbrugsraadet og forhenværende minister for fødevarer og landbrug Henrik Høegh mener ikke, at Landbrug & Fødevarer har mere indflydelse, fordi det er en stor organisation med mange medarbejdere. Det er jo ikke lobbyister alle sammen, siger han. 

»Og det handler for alle lobbyister om at have nogle argumenter, som er underbyggede og kan vinde gehør i befolkningen. Det er ikke anderledes for Landbrug & Fødevarer end for alle andre,« siger han.

»Og landbruget fylder meget i vores fødevareerhverv, eksportindtjening og beskæftigelse, og selvfølgelig fylder det også ude i det åbne land, så derfor har det stor politisk interesse, hvordan det går landbruget.«

Vi har flere gange forsøgt at få et interview med Landbrug & Fødevarer, herunder Morten Boje Hviid og Søren Søndergaard, men det har ikke været muligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming Jensen

Landbruget har ingen økonomisk betydning for Danmark.
Tværtimod har vi her med en kolossal økonomisk, såvel som miljømæssig katastrofe at gøre.
Det er en forbrydelse mod fremtidige generationer, at lade det svineri køre videre.
Regeringen skal vise, at de ikke hopper med på løgnen...

Vibeke Olsen, Erik Bresler, erik lund sørensen, Erik Nielsen, Alvin Jensen, Franz Nitschke, Hanne Ribens, John Andersen, John Damm Sørensen, Kim Houmøller, Karen Grue, Kurt Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Ikke noget forsvar for nogle af de ting der foregår i landbruget, men landbruget drejer sig ikke blot om økonomi og udledninger. Hvor tror i mad kommer fra? En hylde i et supermarked? Hvis man vil nedbringe landbrugets klimabelastning, så kan man jo starte med at holde op med at købe deres produkter.

Ca. hvert 8. menneske på Jorden sulter. Det tal er efter mange års fald nu igen stigende. Dette på trods af et mere og mere industrialiseret landbrug globalt. Den "Grønne Revolution" har bestået af traktorer (som kører på diesel), kunstgødning (som vi kommer til at mangle fosfor til), pesticider (som er noget rod ift. biosfæren) og GMO som alle der ikke har forstået konceptet er bange for. Hver af disse er begrænsende faktorer for det globale høstudbytte, og det globale høstudbytte er proportionalt med, hvor mange mennesker man kan brødføde (holde i live).

Ja, landbrug er noget rod, og støtteordninger endnu mere, men vi kan ikke overleve uden. I en perfekt Verden så mange ting anderledes ud, men det er ikke sådan en Verden vi eksisterer i.

Men Morten Balling, selvom du jo... konceptuelt har ret, så bruger vi jo for det første et enormt jordareal, så vidt jeg ved størstedelen af landbrugsarealet, til at producere foder til andre dyr end os selv. At give stærke incitamenter til at stoppe forbruget og produktionen af især svine- og kvægavlen er nødvendigt (for slet ikke at tale om importen af foder). En mulighed kunne jo være at sammenstille dens skadelighed med rygning. Ulovliggøre reklame og tilbud af det, og drastisk hæve afgifter. Skræmmebillederne skal vi ikke ud i. Udover klima- og miljønødvendigheden, så er der også gode sundhedsmæssige grunde til at føre disse tiltag (selvfølgelig ikke på niveau med tobak), selvom jeg egentligt synes sundhedsregimet har nået et endepunkt, om ikke andet for mig. For det andet eksporterer vi en stor del af landbrugsproduktionen. Vi beslaglægger altså vores egen jord og natur, for at sende svin til Kina, til minimal fordel for vores nationaløkonomi og antal arbejdspladser. Jeg går ud fra tallet i artiklen inkluderer arbejdspladser skabt til produktion af f.eks. maskiner og bygningsarbejde, altså de afhængige arbejdspladser, og det er jo et ret drastisk fald der fremgår.
Netop i fødevaresektoren, er der virkeligt gode teknologiske løsninger i form af det vertikale landbrug, hvor der er fart over feltet. Dette skal vi få politikerne til at investere langt større summer i, og der skal deregulering til på nationalt og EU plan, så virksomhederne kan få samme støtte muligheder og adgang til mærkeordninger. Præmisserne for disse ordninger tilhører et andet årtusinde, og det magtnetværk og lobbyarbejde (den institutionaliserede korruption) som bliver beskrevet for os i artiklen, er netop årsagen til, at det vertikale landbrug har svært ved virkelig at få en fod indenfor. For at det virkelig skal batte noget, skal man kunne producere enten rodfrugter og/eller kornprodukter i det vertikale landbrug, da der jo ikke ligefrem er meget energi i grønt.

Vh.

Thomas Helbo Hansen, Alvin Jensen og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Det er en stråmand igen, igen at påstå at ‘folk er imod landbruget’.

Mennesker bekymrer sig om forurening af deres drikkevand, søer og have. De bekymrer sig om sprøjtegift og biodiversitet, om global opvarmning og ikke mindst om at demokratiet ikke bliver overtaget af rige lobbyister.

Politikerne har fået mandat til at passe på Danmark og luften ect.
De skal beskytte befolkningen og landskabet bedst muligt.
Og vi dør næppe af sult i dette land, selv med halvt så mange dyr.

Inger Hørup, ingemaje lange, Jacob Hasselbalch, Vibeke Olsen, Erik Bresler, Lillian Larsen, erik lund sørensen, Erik Nielsen, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, John Andersen, John Damm Sørensen, Kim Houmøller og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Jeg giver dig helt ret i andet afsnit af din kommentar, men vi bliver nødt til, hurtigt at udvikle os ud af det konventionelle landbrug, til højteknologi, og så de mennesker der vil føre bæredygtigt produktion med andre metoder. Det er simpelthen for skadeligt at fortsætte som indtil nu.

Alvin Jensen, Hanne Ribens og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Halfdan Illum

Netto går den danske eksport og import af mad nogenlunde op. Så vidt jeg husker med et svagt plus på importen.

Vi er helt enige om at det er dumt at bruge marker på at dyrke foder til dyr vi spiser. Bla. går kun ca. 1/10 (+/-) videre i hvert led af en fødekæde. At droppe husdyrhold bringer dog et andet overset problem på banen: Gødning.

Det tales meget om gødning ifm. landbrug, men det de færreste forstår er, at op til en mætningsgrænse, er høstudbyttet stort set proportionalt med mængden af næring i jorden, herunder fosfor. Hver gang planter vokser optager de fosfor fra jorden, og når de høstes fjerner man dermed fosfor fra marken. Dermed falder udbyttet for hver høst, hvis ikke man tilfører ny fosfor.

Før forrige århundrede fik man gødning fra gylle. I dag suppleres gyllen op med NPK gødning, hvor P står for fosfor. Vi begynder alvorligt at mangle (brugbar) fosfor globalt, og idéen om at recirkulere dyrenes fosforholdige gylle er "løsningen" mange tror på. Det kan man ikke uden husdyr.

Næste gang du møder en som har en økologisk planteskole, så prøv at spørge, hvor de får gødning fra, og så spørg, hvad de ville gøde med, hvis vi droppede husdyrene og dermed gyllen. Typisk vil de svare noget med fosfatholdig klippe, men det er den vi er ved at løbe tør for.

Problemet er dog ikke løst med at man bare har en masse dyr og dermed en masse gylle. I det lange løb SKAL vi recirkulere fosfor. Det er vi blot ikke nået til at indse, fordi klima.

ingemaje lange, Niels Makholm og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

#Morten Balling
Det er jo ikke sådan at dyrene fikserer fosfat ud af luften. De får den via det foder vi hælder i dem. Det vil sige fra de marker vi tilplanter med dyrefoder. Fosfat forsvinder ud af systemet fordi vi hælder det i havet; afløb fra marker, rensningsanlæg osv.

Thomas Helbo Hansen, Erik Bresler, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, John Damm Sørensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Et godt økologisk bæredygtigt landbrug er en mulighed her, og i hele verden. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Der er masser af viden og beregninger på dét.
Som det er nu, bliver store områder i verden ødelagt af rovdrift.
Det er ikke særligt smart at undergrave naturen, udpine jorden, så den er stendød og lade dyr og insekter uddø.
Hvor har de mennesker, der støtter op om den politik, deponeret deres hjerner?
Dertil kan fattige bønder i d 3. verden ikke hamle op med vores landbrug, som er på støtten.
Vi betaler milliarder i støtte til, at naturen bliver ødelagt, grundvand vandløb og havene forurenet. Grundig mishandling af dyr, kemikaliespækkede fødevarer og og og---
hvornår holder vanviddet op?

ingemaje lange, Erik Bresler, Alvin Jensen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Klaus Brusgaard

Nej fosfor er et grundstof som ikke rigtigt findes i luften. Dog kan det transporteres (i mindre mængder) fra hav til mark via droplets (stormvejr), så strengt taget kommer noget fosfor tilbage på markerne på den måde.

En anden ting at være opmærksom på ifm. fosfor er at meget af den jord man bruger som græsningsjord ikke kan bruges som marker uden en væsentlig og langvarig kultivering af jorden, herunder at man pumper den op med gødning. Det er værd at have i mente, hvis man tror at førnævnte fødekæde er løsningen. Det gælder primært for den jord man bruger til at dyrke foder i stedet for føde. Mennesker kan ikke spise græs, for at blive i din logik ;)

Som jeg skrev tidligere "op til en mætningsgrænse". Det skal forstås sådan at hvis man ikke har nået denne grænse, så er jord temmelig god til at binde fosfor. Kommer man over niveauet bindes der ikke længere, og så havner fosforen i grundvandet og senere i havet. Mange steder overgøder man fordi man ikke kender jordens reele indhold, og da fosfor øger udbyttet og er billigt, så er det økonomisk "smart" at man bare pøser på til bægeret flyder over.

I jorden bindes fosfor typisk organisk, hvilket for enhver "økoflipper" selvfølgelig lyder godt, men planter kan ikke optage organisk fosfor, f.eks. fra planterester man pløjer ned igen. I stedet skal planter bruger uorganisk fosfor. Omdannelsen fra organisk til uorganisk fosfor foregår via jordens mikroorganismer, og den proces kender vi (selvfølgelig) ikke særligt godt (endnu).

Mens vi er ved emnet: Her er der nogen som tror at vi kan GMO'e os til mikroorganismer, som er bedre til at omdanne fosfor. Det kan vi godt, men det er egentlig kun med til at planterne optager mere fosfor (mere høst), og dermed også hurtigere bruger den fosfor som er bundet organisk i jorden. Det er alt sammen simple massebalancer.

Som sagt: Vi kommer til at tisse i en spand og hælde det tilbage på marken. Alternativt kommer vi til at forstå, hvad termodynamikken siger om at bruge energi for at sænke entropi, f.eks. hvis man spreder fosfor ud i oceanerne og tror at vi så bare kan samle det sammen igen når vi ikke har mere af "den fede fosfor".

John Damm Sørensen

"og så havner fosforen i grundvandet og senere i havet"
Det sker hovedsageligt via de dræn, som agerer motorveje for bortledning af 90 procent af den tilførte vandmængde (regn).

Morten Balling

@John Damm Sørensen

Det havner stadig i havet, og ser man på de føromtalte massebalancer globalt, så foregår langt den største udledning via det vi kunne kalde mad ind i menneske, mad ud af menneske.

De færreste går rundt og tænker over at vi skal bruge ca. et gram fosfor om dagen for at overleve. Endnu mindre hvor grammet kommer fra.

I dag er situationen omkring fosfor, at produktionen kommer til at toppe i dette århundrede. Derpå vil den falde ca. ligeså hurtigt som den steg. Hvornår produktionen peaker afhænger af størrelsen af reserven. Den blev kontroversielt hævet med en faktor 5 da nogle forskere "for nylig" begyndte at sige at vi manglede fosfor. Det kan jo være at USGS bare havde sovet i timen. Det må man håbe, ligesom man må håbe på at reserven findes i den éne forekomst (mine) i Marokko, hvor den siges at ligge. Ellers er det ret ligegyldigt med klimaet, for så sker peaket indenfor 10 år. Det ville man næppe "orke" midt i pandemier og alle de vindmøller man skal have bygget.

Klaus Brusgaard

#Morten Balling
De fleste planter lever i et indenbyrdes afhængighedsforhold eller symbiose med svampe, mykorrhiza, som transportere mineraler bla. fosfor til planten fra den ellers ikke tilgængelige organiske pool. Så et odt gammeldage økolandbrug som dem fra før verden gik amok i fungicider, pesticider, kunstgødning og andet godt kunne godt have sin berettigelse.

Thomas Helbo Hansen, Alvin Jensen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

#Morten Balling
Det var faktisk også min pointe, at det via drænene og bække og åer ryger direkte ud i havet.

Morten Balling

@Klaus Brusgaard

Jeg er ikke landmand, men jeg har efterhånden forstået systemet så meget, at det dybest set drejer sig om at "hjælpe naturen på vej". Dvs. hele systemet. Kunstgødning er f.eks. en form for turbolader på udbyttet, hvis det er fosfor som er den dominerende begrænsende faktor (her snakker jeg ikke DK). Generelt skal man se på hele planeten, når det drejer sig om klima og bæredygtighed.

Vi har mangedoblet arealudbyttet mange steder på Jorden siden 1950'erne. Jeg kan aldrig huske tallet i hovedet med det er nemt at regne ud, hvis man ved hvor mange vi var dengang, og hvor mange vi er nu. De to udviklinger følger hinanden tæt. Flere sultne mennesker, mere fødevareproduktion. Mere tilgængelig næring, større population. Det er ligesom alle andre arter i biologien.

Vi har meget fokus på klimaet, men vi skal absolut ikke kimse af det nogen (mig inkl.) kalder "Peak Fosfor". Specielt ikke fordi det meget vel kan ske samtidig med at gyllen rammer den store ventilator omkring 2040-2050. Hvis vi både kommer til at mangle olie uden et etableret alternativ (og dermed maskiner i fødevaresektoren og transporten af samme), skal leve med faldende arealudbytte pga. mangel på gødning, samt slås med konsekvenserne af klimaet (3-5% fald i udbyttet pr. grad temperaturstigning), så begynder det at ligne det man kalder en "perfect storm", og perfekt er i den sammenhæng set fra stormens side.

Det er en uomtvistelig kendsgerning, at husdyrholdets størrelse, og jordarealets størrelse, - nøje, skal svare til hinanden. Gør de ikke det, så får "skævheden," følger, -sådan at forstå: " at det gode landmansskab bliver udfordret." Få, er de landmænd, som kan sige sig helt fri for div. "skævheder," i, og omkring, deres landbrug. Her ligger en god del af årsagen til, at co2 - forhandlingerne imellem landbruget og regeringen, trækker ud, - selv om landbruget har rigeligt, at skulle have sagt, i forhold sin størrelse. Mere landbrugsstøtte, er et no go. Kun ved at, bibringe landbruget forståelsen: "at de ikke, på bekostning af de øvrige grene, af dansk erhversliv, kan blive ved med at køre på ""frihjul,""" men selv skal betale prisen for udledningen af co2 + metan + kvælstof + fosfor, - og hvad det morderne landbrug ellers, laver af udslip. Forståelsen for, at det danske samfund, skal agere "socialkontor" for landbruget, mere end de gør i forvejen, bliver stadig mindre og mindre.

Med Danbred historien og dens nu tidl bestyrelse i baghovedet - hvor mange kvinder er egentlig i dette netværk? Fristes til at tænkt at det måske mere er rygklapperi end kompetence der ligger bag de fine titler og deraf magt og beslutninger.