Interview
Læsetid: 3 min.

Katolsk præst: »Jeg tror ikke, at cølibatet i sig selv er årsagen til overgreb«

Omkring 330.000 børn og unge er siden 1950 blevet udsat for overgreb af medarbejdere tilknyttet den franske katolske kirke, konkluderer en undersøgelse. Også den katolske kirke i Danmark har tidligere haft sager om overgreb – ulige magtforhold er ofte en del af årsagen, mener katolsk præst Niels Engelbrecht
En uafhængig undersøgelse af den katolske kirke i Frankrig har fundet frem til, at omkring 330.000 børn siden 1950 har været ofre for seksuelle overgreb begået af gejstlige.

En uafhængig undersøgelse af den katolske kirke i Frankrig har fundet frem til, at omkring 330.000 børn siden 1950 har været ofre for seksuelle overgreb begået af gejstlige.

Privatfoto

Moderne Tider
9. oktober 2021

– Var du overrasket, da du hørte om kommissionsundersøgelsen fra Frankrig?

»Jeg var ikke overrasket over, at der ville være overgrebstilfælde, men jeg var overrasket over, hvor stort antallet var. Jeg tror, det er det største, vi har set, for vi har jo haft undersøgelser i mange lande, og vi kommer til at undersøge det i andre lande fremover.«

– Hvordan oplever du, at sagerne om overgreb påvirker omverdenens syn på den katolske kirke?

»Det påvirker jo synet på den katolske kirke, så den kommer til at optræde utroværdig, og det bliver problematisk, når vi forkynder et, og der er nogle præster, der gør noget andet.«

– Tilbage i 2010 kom det frem, at der også var begået overgreb mod børn i den katolske kirke i Danmark. Hvad har I lært af de sager?

»Vi lærte, at vi skulle forbedre det beredskab, vi allerede havde for, hvordan folk kunne henvende sig, hvis de havde været udsat for noget. Og samtidig være mere synlige, sådan at folk kunne finde os og stå frem, hvis de havde oplevet noget. Og for det andet, at vi skulle være meget mere omhyggelige med at undersøge de folk, der vil være præster hos os. Altså at vi skulle screene dem, så de får taget en personlighedstest hos en psykolog, hvor de også får talt om deres seksualitet. Og for det tredje, at vi skulle lave adfærdsregler for, når medarbejdere fra kirken er sammen med børn og unge.«

Blå bog: Niels Engelbrecht

  • Født 1951
  • Sognepræst for Rosenkranskirken og konst. sognepræst for Sankt Nikolaj Kirke i Hvidovre

– Der har også været sager i en række andre lande, for eksempel USA. Hvad er årsagen til, at omfanget af problemet er så stort inden for den katolske kirke?

»Ja, det ville vi gerne vide. Men jeg tror, at en af grundene til, at det er så stort i Frankrig, er, at de har haft rigtig mange børne- og ungeinstitutioner, for eksempel kostskoler. Og erfaringsmæssigt er det jo steder, hvor børn og voksne er sammen i et tæt miljø, at det sker.«

– Nogle kritikere mener, at cølibatet er en del af forklaringen. Er det ikke på tide at ophæve det?

»Men er det mon rigtigt, at det er det? For hvis man så ser på, hvad man ellers ved om overgreb over for børn og unge, så foregår det jo oftest i familien, og der er folk jo ikke cølibatære.«

»Jeg tror ikke, at cølibatet i sig selv er årsagen, men der kan være folk, som har problemer og ved, at de har den tendens, som ubevidst søger ind i cølibatet som sådan en beskyttet situation.«

– Hvordan taler I om problemet internt i kirken?

»Vi taler meget om, hvad man skal gøre ved det. I den franske undersøgelse er halvdelen af tilfældene foregået mellem 1950 og 1970, hvor den slags var meget tabuiseret. Men det var også en tid, hvor kirken var meget autoritært opbygget. I filmen Spotlight, som foregår i USA, er der en scene, hvor en af dem, der har været udsat for et overgreb, siger, at når præsten kom på besøg, så var det nærmest gud, der kom på besøg. Så man kunne da ikke fortælle sådan noget om præsten. Derfor har det også været lettere at begå overgreb før i tiden, fordi overgreb normalt er begrundet af et ulige magtforhold, så det er noget, vi arbejder meget på – at blive mindre vertikale og mere horisontale, og det har pave Frans også gjort meget for.«

– Ærkebiskop Carlo Maria Viganò anklagede i 2018 pave Frans for selv at have dækket over sexmisbrug. Mener du, at paven bærer et ansvar for problemet?

»Det håber jeg ikke, han gør, for han har i hvert fald gjort meget for, at der blev gjort noget ved det. Han har gjort lovgivningen mere specifik og understreget, at kirken ikke skal klare disse sager alene, men at man også skal kontakte de civile myndigheder.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Slotsted

Der er rimelig mange overgreb generelt. Det lader til at være menneskets natur at begå overgreb. Eller dyrets - for vi skal jo ikke glemme, at mennesket er et dyr.

Dyret eller mennesket vil kneppe. Og så bruger man undskyldninger for at komme i den position, hvor man står med sin erigerede pik i en hvilken som helst sammenhæng og gør sig klar til at kneppe i Folketinget.

Og så gør man det.

Selv de fysisk handikappede folketingsmedlemmer står altid klar med en hånd på røven i deres kørestol.

Og det er en god ting. Hvad skulle vi ellers snakke om?

Bjørn Pedersen

Fængsler i USA med livstidsfanger -> Seksuelle overgreb begås imod "svage" fanger, og disse benyttes som "erstatningskvinder". 21% af mandlige fængselsfanger i USA udsættes for forskellige former for tvungen ufrivillig sex.

Antikkens Sparta -> Drenge fra syvårsalderen sendes til "agoge", en uddannelse/militærtræning/borgerpligt for mænd, hvor de primært interagerer med mænd. Mens hele den antikke græske kultur har samme kultur, praktiserer særligt Sparta pæderasti (pædofili rettet mod små drenge) på et institutionelt niveau.

Bachu Bazi praktiseret af Pashtun-majoriteten i Afghanistan -> Små drenge trænes til at iklæde sig feminint, tage make up på, og danse og underholde for lokale eliter, og det accepteres at de ældre mænd har sex med drengene da dette hverken tolkes som at "have sex med anden mand", eller at være utro med sin kone.

Alle tre institutioner har det tilfælles at det er langvarige institutioner for drenge/unge mænd, hvor kontakt mellem mænd og kvinder bliver betragtet som noget der svækker/undergraver dén fokus som der anses for et ideal (og i fængslers tilfælde, er selve adskillelsen en del af straffen). Det himmelske ideal, krigen og bystatens ideal og fællesskab, og retfærdighedens ideal. Idealer man - hvis man spørger spartanere, tilhængere af fængsels-industrial-komplekset, eller Pashtunske ejere af "dansedrenge", ikke kan dele med, videreføre, diskutere med, forme, tilpasse sammen med kvinder.

I institutioner hvor kvinder systematisk og helt formelt er bestemt til at blive holdt ude af diskussionen om hvor et samfund skal hen, er et samfund bygget på ideen om kvindelige soldater, kvindelige ledere, kvinder der ofrer sig på lige fod med mænd, noget man forbandt med samfundets undergang, noget som kun "barbarer" bedriver.

Hvis vi ser bort fra mit fængselssammenligning, er diskussionen om cølibatet som årsag eller ikke-årsag ikke en biologisk årsag. Det er ikke engang selve den sociale konstruktion kaldet "cølibat" der er årsagen, næh nej. Det er FORMODNINGEN bag, det er præmissen der er forkert. Dér er er årsagen. Fordi både pashtunske og katolske pæderaster antager, at det skal ses som et problem at de bliver "fristet" af en kvinde, de kan diskutere teologi og filosofi med, diskutere hvordan samfundet skal indrettes, etc.

Fejl-formodningen, fejl-præmissen er ikke, at en mand kan blive seksuelt tiltrukket (eller blot æstetisk "fortryllet", hvis ens udstyr ikke dur...) af at føre en samtale om teologi, træne til krig sammen kvindelige rekrutter, eller diskutere den bedste politiske fremgangsmåde med en kvindelig politiker. Selvfølgelig kan man blive det. Men hvorfor bruge dette som argument for at man derfor omgående må stoppe samarbejdet, fordi man kan blive fristet.... jamen, så træn da din selvdisciplin og din tro? Din "indre kamp mod dig selv", er mig bekendt også del af hvad en "jihad" faktisk er - den mere fredelige og åndelige slags.

Kan enhver af os blive seksuelt tiltrukket ("fristet") af kollegaer, naboer, venner, etc? Ja? Og? Hav sex udenfor ægteskab eller ej, begå voldtægt eller ej... det kan aldrig skyldes at kvinderne, drengene, medfangerne "fristede for meget", at de "drev dig til synd". Denne formodning om, at kvinde/børn/"frændeløse" mænd ikke må "distrahere" på et institutionelt niveau, er intet andet end en gammel, gammel dårlig undskyldning for at man ikke har ønsket at tage ansvar for hverken sin lyst eller sin tro.

Cølibatet er altså ikke årsagen til den formodning, men det er skabt i en kontekst af, bærer i sig formodningen/antagelsen/fordommen om det intellektuelle domæne, det tænkende, filosofiske, teologiske, videnskabelige, og politiske domæne tilhører manden da mænd både tænker i strategi i forhold til kamp, jagt, krig... og politik. En formodning, der jo blot fører til at disse mænd retter deres seksuelle interesse... :-S .... andetsteds. For er man primært blandt mænd og drenge hele sit liv (eller ønsker at være det), men har stadig en heteroseksuel interesse man dog ikke vil udleve... ja, så, må man som fængselsfangerne tilpasse sig- og enten blive de seksuelt dominerende...eller de dominerede i det kirkesamfund man er del af.

Dan Jensen, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg håber, at de drukner i rets og-erstatningssager, og aldrig rejser sig igen.

Inger Pedersen

Bjørn Pedersen

"Denne formodning om, at kvinde/børn/"frændeløse" mænd ikke må "distrahere" på et institutionelt niveau, er intet andet end en gammel, gammel dårlig undskyldning for at man ikke har ønsket at tage ansvar for hverken sin lyst eller sin tro."

Præcis!

Steen Obel, Dan Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg savner stadig en forklaring fra religiøse kredse om hvorfor det at elske både fysisk og psykisk skal være tabu og forbudt i forhold til den Gud man tror på.
Står der et eneste sted i bibel Tora, koran og Buddhas belæringer at samvær seksuelt er forbudt, hvis man vil tjene troen?
Overgrebene mod børn og andre undertrykte uanset hvor og af hvem kan aldrig undskyldes som sådan.
Men vi er vel næsten alle født med en form for seksualitet og uanset om man er den ene eller andet skal det oftest foregå med et andet individ-uanset selvtilfredsstillelse altid må være ok.