Efter offentliggørelsen af interne undersøgelser er kritikken af Facebook taget til. Firmaet tjener penge på at splitte borgere og skade demokratier, siger en whistleblower. Måske er det på tide at forlade Facebook?
Det behøver ikke føles som et afsavn: Her er en vejledning til, hvordan du kan tage alle de gode ting fra derfra med over i den virkelige verden.
Hold kontakten med dine 650 nærmeste
Et liv uden Facebook vil for de fleste være en tilværelse med mere tid, ikke mindst om aftenen. Man sidder bare der i sofaen og triller tommelfingre – bogstaveligt talt, for netop tommelfingrene vil ikke have noget at tage sig til.
Men den tid skal du bruge på at holde kontakten med dine omkring 650 nærmeste venner og bekendte. Stay connected! siger man, og det kræver systematik: Lav en liste over alle, du nogensinde har mødt eller arbejdet sammen med, bland dem i en tilfældig rækkefølge, og begynd så fra toppen med at ringe rundt. Har de oplevet noget i dag? Har de mon fået nyt arbejde? Måske har de været ude at spise? I så fald: Hvad fik de? Bed dem om at beskrive oplevelsen. Du holder samtalen helt kort, for du skal nå at ringe til så mange som muligt, hvis du vil holde fast i dine mange venskaber.
Overrask en fjern bekendt på fødselsdagen
Inden Facebook huskede vi ofte kun vores nærmestes fødselsdage – tætte venner og familiemedlemmer, for eksempel. Men med Facebook fik vi virkelig udvidet kredsen, så vi nu kunne lykønske folk, vi ikke ser i hverdagen og måske ikke har set i årevis.
I en verden uden Facebook kan du dog stadig overraske dine fjerne bekendtskaber. Du møder simpelthen bare op på adressen: »Stort tillykke, Torben!« Og så skyder du et konfettirør af. Din tidligere kollega Torben, som du ikke har set i syv år, bliver overrasket, men også glad. Du smutter dog hurtigt igen, og så ses I først, når han gengælder din overraskelse ved at møde op og ønske dig tillykke med din 43-års fødselsdag.
Kig ind i en kraftig lampe, inden du lægger dig til at sove
En del danskere har været vant til at tjekke Facebook, lige inden de lægger sig til at sove. Det kan være svært at slippe den vane, for kroppen har vænnet sig til lyset fra skærmen. Det aktiverer hjernen. JEG ER VÅGEN, siger den, mens man ligger i sengen og kigger op i loftet. Hvis du vil genskabe den følelse uden at bruge Facebook, kan du lægge dig i sengen og kigge direkte ind i sengelampen i et kvarters tid, inden du lægger dig til at sove. Det skal være en god, kraftig pære, nok mindst 75 watt, men så får du også den helt rigtige fornemmelse af, at alle neuroner i hjernen er i beredskab.
Find en anbefaling
Det helt unikke ved Facebook er algoritmerne. De knokler simpelthen dag ud og dag ind for at finde noget, vi har lyst til at engagere os i, og de er smaddergode til det. Det er bøvlet i virkeligheden. Men prøv at gå ned på biblioteket, og tal med bibliotekaren. Hun spørger, hvad du er interesseret i, og så er det altså om at være ærlig. Ikke noget med at nævne store litterære værker, du har læst det seneste år, og som har gjort indtryk. Sig, hvad du har læst den seneste uge, eller endnu bedre: Sig, hvad du har købt. »Jeg har lige købt et par sko« – så skal du da have en bog om sko. Eller: »Jeg er ved at være godt træt af nedlukningen« – så får du læge Vibeke Manniches samtalebog om corona og hendes ’frihedskamp’. Det handler om at sætte sig i algoritmens sted, og den har altså ikke noget overjeg, som får den til at anbefale Proust eller Piketty. Den mærker bare efter i maven: Træt af indvandring. Så skal du have noget med Kasper Støvring.
Sørg for små afbrydelser i løbet af dagen
I et liv uden Facebook vil du hurtigt komme til at savne de mange små afbræk i hverdagen, som applikationen på din telefon sørger for. Ding! Nogen har svaret i den tråd, hvor I er ved at aftale en fælles fødselsdagsgave. Du må hellere lige svare tilbage. Ding! Jeg kigger lige igen. Søren synes godt om dit svar. Den slags giver dig en fornemmelse af hele tiden at være forbundet med mange personer – og den redder dig fra den der tomme fornemmelse af kun at være til stede i nuet.
Hvad gør du så uden Facebook? Prøv at tage et vækkeur i lommen, og sæt det til at ringe på 17 tilfældige tidspunkter i løbet af dagen. Så bliver du hele tiden forstyrret. På den måde opretholder du fornemmelsen af, at der er bud efter din opmærksomhed et andet sted. Jeg bliver afbrudt, ergo er jeg.
Hold fast i den hadske tone
Facebook har skabt en teknologi, som har givet millioner af mennesker muligheden for at deltage i den demokratiske samtale. I denne habermasianske offentlighed træder borgerne sammen i fællesskab og reflekterer over samfundets problemer: »DIN STOR LUDER-POLITIKKER! NU STOPER DU MED DEN LANDSKADELIG VIRKSOMHED!«
I en fremtid uden Facebook er du henvist til avisernes debatsider, hvor det kan være svært at komme igennem med deltagerdemokratiske handlinger som for eksempel en dødstrussel eller et racistisk udfald. Så er der kun værthuset tilbage. Her er din såkaldte reach begrænset til et par stamkunder, men så kan du arrangere en pubcrawl, hvor du tager fra værtshus til værtshus med dit rabiate synspunkt og på den måde insisterer på at holde liv i demokratiet.
Herlig satire.
ANBEFALET, DIN SKØNNE JOURNALIST!
(Latterhulkende og/eller kyssende emojier)
Denne artikel genetablerede min tro på, at Facebook er det mindst ringe alternativ i en socialt hyperforbunden verden :)
Jeg har i øvrigt opdaget, at man kan undlade at engagere sig i negative tråde ved at undlade at skrive på dem og kun melde sig ind i positive, kulturelle og vidensfokuserede grupper :) :)
Mit indtryk af Facebook er, at det er en fantastisk platform for manipulerende sælgere, der blokerer, censurerer og lefler sig vej til næste salg af et produkt. Et produkt der, fordi de ved, det sælger, altid får en god, historie med på vejen ang. dets tilblivelse. Det virker som en slags paradis for ekstroverte mennesker, der "skaber et rum" til at være så selvoptagede som muligt, men selvfølgelig kalder de det noget andet, måske endog empati.
Jeg er ikke fan med andre ord.
Facebook er for moderne borgere, hvad papirpressen var for Oplysningstidens.
Man kunne tage kopier af alle familiefotos. Man kunne skrifligt beskrive sine holdninger og dybt personlige forhold. Dybe hemmeligher, alvorlige sygdomme og utroskab. Man kunne beskrive hvor man har ondt og tage et billede af konen og hunden-
Det hele skal man så kopiere i tusindvis og udlevere til alle passagerer i s-toget og folk på Rådhuspladsen. Mens man udleverer det, kan man lige skubbe lidt til folk og fortælle om ens problemer. Hvis folk bliver sure, kan man indlede en kraftig ukontrolleret diskussion, hvor man gør brug af grove øgenavne, fordomme, had trusler og racisme, krydret med synlig vrede.
Så kan man nemli tage en slapper fra Facebook når man kommer hjem.
Nej nej nej nej nej. Jeg vil ikke være med til, at det fine, fine kommunikationsredskab bliver svinet sådan til.
Facebook er stedet, hvor man både kan sælge sig selv OG have det dårligt med det. Men så kan man da begynde jagten på "likes", der udløser noget rødt bling bling bling tingeling, som hjernen guffer i sig med et næsten hørbart nammenammenam, og det koster kun store dele af ens liv, som man slet, slet ikke kan bruge på anden vis. Heldigvis kan man dog også bruge tid på længere "debatter" derinde, hvor man dog kan opleve at få slettet alt, hvad man har skrevet, fordi nogen, ofte den der har startet debatten, er løbet tør for argumenter og derfor tyr til det store digitale viskelæder. Men så har man da prøvet det og vil helt sikkert lære noget om ydmyghed og respekt overfor andre på en måske kryptisk måde, men det er også godt, det ER det altså. Man skal bare huske noget med at tilføje et billede af sig selv til hver ytring man kommer med, fordi det stimulerer algoritmerne på en eller anden herresej måde, og vupti, inden man har set sig om, så er man "den sejeste på hele efterskolen" med lots and lots of følgere, der følger en med overvågningens og selvovervågningens helårlige julelys i øjnene, der tænder og slukker, tænder og slukker. Selv på gaden kan man følge med via sin "smartphone" og bare lige undgå dem, der kommer imod en. Oplevelsen kan få et omfang, der gør, at man har oplevelsen af mest af alt at bevæge sig rundt i en simuleret virkelighed, hvor Facebook er det faste holdepunkt, altid klar til at blive scrollet igennem som en slags up-to-date papyrusrulle med katte og kager til. Og med blot en smule øvelse kan man gøre et kraftigt indhug på både koncentrationsevne, det gamle skidt, og selvværd, så det at blive "valideret" i at man eksisterer hvert andet øjeblik bliver ens anden natur.
Facebook! Billigere end cigaretter. Prøv det før din nabo. Eller, nej det er nok for sent. :)
Vi har sagt farvel til Facebook for flere år siden, og det er ikke savnet overhovedet. Kan virkelig anbefales. Og nej,vi blev ikke amish og blæser petroleumslampe ud mens vi hylder ilden
Facebook er også en "enestående" chance til at vise, at man har en vis aversion overfor det at være privat uden at kunne forklare det nærmere, ud over et fuldstændig menneskeligt behov for kontakt som Facebook ikke kan dække. Når man så har forsøgt på det, hvis man har, så finder man, måske, ud af at det er en fælde, ikke en chance. Eller også deler man en masse om, hvor svært det er blevet at være i de følelser, som før var private og derfor mindre overvågede, og så er man "for alvor i gang" med at dokumentere, at man godt "tør" at være i de følelser, man ikke førhen havde brug for at dele offentligt med alt og alle. Og ikke usandsynligt kan kampen for at "virke autentisk" så begynde, så ingen skal tro, at man fremstår på en utroværdig måde, når man rapporterer fra ens kronisk selvovervågede liv. Men måske kan man ad den vej få solgt en selvhjælpsbog, der handler mest om, hvordan man bruger de "sociale" medier på den bedste måde, så man ikke føler sig forkert eller lignende. Det der også er vigtigt i den sammenhæng er at vise, at man har overraskende meget overskud til at dele alt muligt om, hvor lidt overskud man egentlig har til det, men at det er VIGTIGT for alle.