– Hvordan tror du, at en mere ligelig kønsfordeling påvirker virksomhederne og deres beslutninger?
»Man burde ikke bare spekulere på det her område. Man burde bare basere det på fakta. Jeg har set masser af data på, at virksomheder, der har ligelig kønsfordeling i deres bestyrelser, præsterer bedre. Det viser en nylig undersøgelse fra venturekapitalselskabet Almi Företagspartner AB. Og den slags data findes der meget af. Ligestillede virksomheder er også bedre til at vurdere risiko, når de investerer, viser tal fra Peterson Institute for International Economics. Det er også ren logik for mig. Hvis du har en blandet bestyrelse, gennemskuer du også forbrugerbehov bedre. Men diversitet betyder selvfølgelig ingenting, hvis kvinders stemmer ikke har samme vægt som mænds. Det er vigtigt.«
– I 2019 tegnede kvinder sig for 19 procent af bestyrelsesposterne i Danmark. Hvad tænker du om det?
»Det er for lavt. Alt for lavt. 19 procent svarer ikke til hverken den danske befolkning eller forbrugerne. Det er ikke repræsentativt. Selvfølgelig behøver det ikke være fifty-fifty i alle virksomheder. Der kan være virksomheder, som har mere brug for det ene køn end det andet. Men hvis gennemsnittet er 19 procent, er det for lavt.«
Blå bog: Anna Mossberg
- 49 år
- Svensk
- Uddannet fra Luleå University of Technology
- Administrerende direktør i Silo AI Sweden, Nordens største private laboratorium for kunstig intelligens. Derudover bestyrelsesmedlem i fem bestyrelser, heriblandt i de norske børsnoterede selskaber Orkla og Schibsted
– Modstandere af kvoter fremhæver, at man bør vælges på baggrund af sine kvalifikationer og ikke sit køn. Er det ikke rigtigt?
»Jo. Men først og fremmest tror jeg ikke, virksomhederne leder grundigt nok. Kompetencerne er derude, men i praksis vælger folk ofte nogen fra deres eget netværk. Det afhænger også af, hvilke briller du har på, når du evaluerer kompetence. Ærlig talt: Da jeg var yngre, var jeg fuldkommen imod kvotering. Jeg tænkte, at hvis jeg bare fik lov at konkurrere, skulle jeg nok vinde. Men jeg er 49 år i dag og er vendt på en tallerken. Jeg er for kvotering, for kulturændringen tager alt for lang tid, og jeg vil have folk til at se på det nuværende billede og tage et skridt fremad og indføre kvotering, indtil det udjævner sig.«
– Så kvotesystemet skal kickstarte en kulturændring?
»Ja. Så behøver vi ikke vente 100 år på ligestilling. Hvis du leder grundigt nok, findes der mange kompetente kvinder og mange middelmådige mænd.«
– Har du haft en bekymring for, om du er blevet valgt på grund af dit køn?
»Nej. At være en kvinde i techindustrien, som jeg er, er en fordel i dag. Men da jeg begyndte, var det en kæmpe ulempe. Jeg kunne tale i timevis om, hvordan jeg er blevet valgt fra som kvinde. I dag er det en fordel, men det har bestemt ikke altid været tilfældet op gennem min karriere.«
– Kritikere fremhæver også, at kvotesystemet medfører, at de forskellige virksomheder bare finder de samme kvinder til bestyrelserne. Hvad tænker du om det?
»Det er et latterligt udsagn. Jeg har fem bestyrelsesposter, to i Norge, to i Sverige og én i Schweiz. Selv hvis du bare kigger på de helt store børsnoterede selskaber i de tre lande, ville det kræve mange kvinder at besætte posterne, hvis der skulle være en lige kønsfordeling – også selv om nogle kvinder bestrider flere poster. Desuden er det jo heller ikke unormalt, at mænd har flere bestyrelsesposter.«
Endnu en fortaler for NPM-metoder og karrierelivsformens krav om at kunne influere mest muligt på alle mulige.
Hvorfor starter de 'kompetente' kvinder så ikke deres egne virksomheder - de vil sikkert ret hurtigt udkonkurrere alle de 'middelmådige' mænd ...
https://www.djoefbladet.dk/artikler/2011/7/lille-elite-vinder-p-aa--nors...