For Zlatan
Læsetid: 7 min.

Det er ikke ligegyldigt for nogen af os at fylde 40. Ikke engang for Zlatan Ibrahimović

Fodboldikonet Zlatan Ibrahimović har lige fejret sin 40-års fødselsdag med en guldferrari og er nu muligvis nået halvvejs i sit liv, men helt sikkert meget længere i sit professionelle fodboldliv. Er der en midtlivskrise under opsejling?
Nogle giver sig til at træne op til en ironman. Andre tager en coachinguddannelse for at finde større mening i deres arbejdsliv. Zlatan giver sig selv en ny guldferrari.

Nogle giver sig til at træne op til en ironman. Andre tager en coachinguddannelse for at finde større mening i deres arbejdsliv. Zlatan giver sig selv en ny guldferrari.

MIGUEL MEDINA

Moderne Tider
16. oktober 2021

Vi har alle sammen strategier, vi ivrigt bruger for at undgå at blive gamle. Det er ikke, fordi de virker – der er tiden, der går, og døden, der kommer, I ved – men vi fortsætter ufortrødent.

For Cristiano Ronaldo handler de om at sige nej tak til en cola, sidde i isbadekar og svømme baner efter fodboldkampe. Den 44-årige og stadig aktive quarterback-legende Tom Brady tager sig en avocadois i stedet for en almindelig is. Aldrig en almindelig is.

Jeg selv – der altid har ligget lige i røven af at blive samme alder som Zlatan og altså lige om lidt fylder 40 – bliver ved med at få børn og skal nu være mor igen. Som 40-årig. Noget, der sikkert på en og samme tid kommer til at holde mig ung og ret hurtigt gøre mig ekstremt gammel.

Nogle giver sig til at træne op til en ironman. Andre tager en coachinguddannelse for at finde større mening i deres arbejdsliv. Zlatan giver sig selv en ny guldferrari: »Happy Birthday to Zlatan« står der på hans Instagram under billedet af bilen, og du kan da få tanken, om Zlatan egentlig bliver 40 eller bare 21.

Barnet inden i os kan under alle omstændigheder have alle mulige aldre. Zlatan dukker også op til sæsonstart med en meget ungdommelig frisure: en lang, flot fletning fra helt oppe på hovedet i det hår, der tilsyneladende stadig holder sig kulsort.

For når du pludselig rammer midtlivet, altså halvvejs, så rykker pensionen, forgængeligheden, alderdommen og i sidste ende døden tættere på. Om vi vil det eller ej. Om vi er fodboldspillere eller ej. Guldferrari eller ej. Den gennemsnitlige levealder for danske kvinder er næsten 84. For mænd er den lige under 80. Det vil sige, at omkring de 40 er midtvejs. Hvis vi er heldige.

Ondt i knæet

Da jeg sidste efterår skrev en fødselsdagsartikel om Zlatan i nærværende avis (dengang Zlatan og jeg blev 39), handlede den om, at Zlatan stadig scorede mål i AC Milan, vandt kampe med dem, lavede assits, ja, trods sin fremskredne fodboldalder, faktisk stadig: zlatanerede.

Her et år senere er historien måske nærmere den, at selv Zlatans alder begynder at trykke i knæ og på akilles. Han kan stadig være imponerende zlatangod, men hans ellers fantastiske knæ begynder at drille – så meget, at han i foråret måtte opereres igen og derfor melde afbud til EM for det svenske landshold, han ellers har holdt pause fra i fem år. På grund af en skade i sin akillessene har han også meldt afbud til de kvalifikationskampe til VM i Qatar næste år, han ellers var udtaget til at spille i denne måned.

Det er stadig imponerende, det han render rundt og laver som nu 40-årig angriber på en fodboldbane, ligesom det er imponerende, at Cristiano Ronaldo dukker op igen i Manchester United som 36-årig og på fornemmeste vis slutter cirklen i den klub, hvor det hele begyndte for ham. At fodboldspillere som de to kan blive ved med at være med på øverste hylde, skyldes efter sigende nogle særlige genetiske dispositioner og især en rivende udvikling i træningsteknikker.

Jeg vil også foreslå, at psyken spiller en ret stor rolle, men det er faktisk ikke noget, vi ved så meget videnskabeligt om endnu.

Midtlivskrisen

Der er ingen tvivl om, at vi for fremtiden kommer til at se flere og flere ’gamle’ fodboldspillere i de bedste ligaer, som ikke kun er målmænd, idet både deres pensionsalder og den gennemsnitlige levealder i det hele taget stiger. Det kommer muligvis til at betyde, at flere fodboldspilleres karrierestop ramler sammen med, at de rammer midtlivet, og det glæder jeg mig ærligt talt til at se reaktionerne på. Om det bliver vikingesildeben og guldferrarier over hele linjen. Om Zlatan i virkeligheden har en lille midtlivskrise i gang, kan vi kun spekulere om.

Zlatan dukkede op til sæsonstart med en meget ungdommelig frisure. Og i anledning af sin fødselsdag gav han sig selv en Ferrari af guld. Man spørger sig selv, om han egentlig bliver 40 eller bare 21.

Jonathan Moscrop

Midtlivskrisen eller midtvejskrisen bliver i psykologien første gang begrebsliggjort af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung, som kaldte fasen for Lebenswende, altså et livsvendepunkt som ifølge ham er en lige så betydningsfuld fase som den ’standard’-identitetskrise, de fleste af os (måske på nær Zlatan?) skulle igennem i puberteten.

Årsagen til krisen midt i livet er en dybtgående naturforandring i sjælen, sagde Jung, men altså på én og samme tid impulsen til og muligheden for individuation – det, vi nok med et efterhånden både fortærsket og karikeret selvhjælpsbegreb vil kalde for selvrealisation.

For Jung handler det imidlertid ikke om at præstere et eller andet fedt, men derimod om at afvikle det ego, du har brugt første halvdel af dit liv på at bygge op, for det vil som en naturlig proces begynde at forfalde i den her livets midterfase.

Det, der afgør størrelsen på din eksistentielle midtlivskrise, er i hvor høj grad du er i stand til at acceptere egoets opløsning og gå med det. Der er altså ikke at forglemme stort potentiale i skidtet: I anden og sidste halvdel af dit liv kan du for alvor blive og træde frem som et helt menneske, idet dine mere ubevidste evner – dem, du hidtil ikke har udtrykt i din personlighed (blandt andet på grund af egoet) – nu får muligheden for at vokse frem og blomstre.

Måske har Zlatan det i virkeligheden ikke så nemt med accept. Med overgivelse. Måske har Zlatan et ret stort ego. Måske holder Zlatans ego ret godt fast i, hvad det kender.

Tony Soprano, Walter White, Martin

Mænds midtvejskrise har længe været en veldokumenteret tilstand i populærkulturen. Vi har mafiachefen og protagonisten i 00’ernes guldserie, Tony Soprano, der ved seriens begyndelse er lige omkring de 40. Det er igennem hans generelle oplevelse af meningsløshed, angstanfald og psykologbesøg, at fortællingen om pistoler og damer og familie i virkeligheden tager fart.

Så er der Walter White i Breaking Bad – talk about maskulin krise for fuld udblæsning. Han får at vide, at han er syg og snart skal dø og går som en naturlig konsekvens heraf i gang med at blive narkobaron. Det lugter ikke bare af voldeligt oprør mod den konformitet, som i virkeligheden har givet ham, en midaldrende mand, livslede længe, men også af dyrisk udladning, aggression, jagten på adrenalin.

Det er i vores kulturelle narrativ om mandens midtvejskrise tilsyneladende den mest almindelige reaktion – ikke at gå i gang med at sælge gadenarko og blive voldspsykopat trods alt, men i stedet at anskaffe dig en motorcykel, en sportsvogn (ja, hvorfor egentlig ikke en Ferrari i guld?) eller en såkaldt ’yngre model’, så du kan mærke, du stadig lever og er en mand. En mand, der lever.

Det er noget, vi gerne griner lidt af, mænd i midtlivskriser, men i virkeligheden er det jo aldrig sjovt at føle sig i eksistentielt uføre og ifølge Jung således et helt almindeligt vilkår, som du muligvis har brug for at køre lidt rundt på motorcykel i dine nye, stramme læderbukser for at give dig helt og holdent hen til.

I Thomas Vinterbergs Cannes-basker Druk fra sidste år er motorcyklen skiftet ud med flasken i Mads Mikkelsens karakter, Martins, søgen efter igen at forbinde sig med eros – den livsgnist, du ofte mærker pulsere langt hårdere i din ungdom end længere fremme i livet. Ingen har måske præsenteret midtlivets følelse af brutal kedsomhed og det samtidige potentiale for forløsning og indtræden i en helt ny og mere afklaret livsfase end Mads Mikkelsen i den rolle.

Mig og Zlatan

For det er givetvis den i hvert fald for mig genkendelige dobbelthed, der mærkes ved at stå her midt i livet: Fornemmelsen af, at du ikke længere har hele dit liv foran dig, noget af det – halvdelen, hvis du er heldig – ligger bag ved dig nu. Dog kombineret med den klare forvisning om, at det hele faktisk kun bliver bedre. At du faktisk kun bliver bedre og bedre. Ikke fysisk, men bedre til at leve som dig i den her tvivlsomme verden, til at træffe gode valg for dig selv og dem, du nu lige pludselig også har et stort ansvar for.

I den forstand føles den forandring i sjælen, som Jung talte om, netop både ildevarslende og helt rigtig og om ikke andet vitterligt som noget, der helt af sig selv indtræffer på det her tidspunkt i livet, uanset om din konkrete situation indeholder små eller store børn, der er på vej væk, skilsmisser, trætte eller vitaliserede parforhold, store skift i karrieren, gamle forældre, der nu pludselig gør dig bevidst om, at du snart er den næste i rækken.

Der er noget om, at du, når du er ung, lægger til i din personlighed og identitet; ting og titler og relationer, der kan og skal vise dig selv og alle andre, hvem du er. Mens du nu her senere bare gerne vil tage fra. Smide væk og slippe. Skære ind til et eller andet ben. Ja, faktisk skille dig af med alle de ferrarier, der fylder i garagen, i stedet for at købe nye.

Jeg tror ikke, det er ligegyldigt at fylde 40 for nogen af os. Ikke engang for Zlatan. Selv om han aldrig ville indrømme det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tro mig: Det er komplet ligegyldigt at blive 40. Af alle mine ligegyldige fødselsdage har det været den mest ligegyldige.

Men et eller andet skal man jo skrive om ......

Søren Brøndum Christensen

Kan man begynde at snakke om ældrebomben inden for fodbold - puha, det kommer til at rykke rundt på klubbernes økonomi!