Martin og Nicolais rugemor bliver alvorligt syg efter fødslen. Familien er strandet i Colombia

Efter fødslen af Storm bliver den colombianske rugemor Karen Julieth syg og kan ikke underskrive de nødvendige dokumenter, så Nicolai og Martin Køster Rimvall kan komme hjem til Danmark med sønnen. De er strandet i Colombia

Den første tid for den lille nybagte familie foregår i en lejlighed i Bogotá i Colombia. Her venter Martin, Nicolai og Storm på, at papirerne går i orden, så de kan rejse hjem.

Privatoptagelse

Moderne Tider
2. oktober 2021

Dette er tredje kapitel i historien. Første og andet kapitel kan læses her.

Karen Julieth er 21 år gammel. Hun bor i en forstad til Bogotá i Colombia sammen med sin mor. På sociale medier deler hun billeder af familie og venner. Eller selfier med rødmalet mund foran spejlet. Hun lægger youtubelinks op med popmusik og politiske statements. Og budskaber som: »Du når ikke toppen ved at overgå andre, men ved at overgå dig selv.«

Men Karen Julieth er alligevel ikke helt som sine jævnaldrende. Hun er enlig mor til to børn på fem og seks år – en dreng og en pige, hvis navne hun har tatoveret lige under brystbenet. Hun fik børnene, da hun var henholdsvis 15 og 16 år. Og så har hun båret og født et barn for det danske ægtepar Nicolai og Martin Køster Rimvall. Drengen Storm.

En alvorlig komplikation

 

På grund af Corona, bliver Karen Julieth og Nicolai indlagt på samme stue.

På grund af Corona, bliver Karen Julieth og Nicolai indlagt på samme stue.

Privatfoto

Fødslen var hård ved Karen Julieth. Storm blev født ved et planlagt kejsersnit om eftermiddagen torsdag den 4. marts 2021. Men bagefter ville hendes livmoder ikke trække sig sammen, forklarer fødselslægen efterfølgende:

 

»Og fordi hun er så ung, vil jeg meget nødig fjerne den.«

Lægen forsøger i stedet at trække livmoderen sammen ved en operation, og om aftenen efter fødslen ligger Karen Julieth stadig på opvågningsstuen på privathospitalet Clínica de la Mujer i Bogotá. Nicolai Køster Rimvall er blevet indskrevet på en hospitalsstue på etagen ovenover. Og Martin Køster Rimvall er vendt tilbage til parrets hotellejlighed. På grund af corona kan kun den ene af fædrene være indlagt de næste to døgn sammen med barnet og Karen Julieth.

Nicolai har optaget ventetiden på video. På en tom hospitalsstue taler han til kameraet og indimellem i telefon med Martin.

»Vi har ikke fået en update på Karen længe. Jeg kan ikke slippe den der skyldfølelse, fordi hun har fået en ret alvorlig komplikation,« siger Nicolai på et tidspunkt frem for sig.

Selv om hun er ung og rask, og det var umuligt at forudse. Og selv om enhver gravid kvinde risikerer at komme ud for det, der er sket med Karen Julieth.

»Men det kunne være gået rigtig galt. Og det understreger vigtigheden af, at kvinderne bliver oplyst om, hvad de går ind til.«

Han sms’er også med Martin hjemme i lejligheden, der ser den video på ni sekunder af nyfødte Storm, som fødselslægen har givet dem. Igen og igen. Det eneste glimt, parret indtil videre har fået af deres søn.

Personalet kommer forbi og reder op til Nicolai på en sovesofa. Stadig ingen Karen Julieth. Og ingen Storm.

»Jeg sveder og fryser på samme tid,« skriver Nicolai på en sms.

»Kan jeg fandme godt forstå,« svarer Martin.

Hver eneste gang, der er lyde på gangen, kigger Nicolai op. Er det nu? Karen Julieth blev indlagt til kejsersnittet klokken 12, og klokken nærmer sig 21.

»Jeg ved, Storm er på etagen under mig. Jeg har lyst til at råbe: ’Så kom dog med ham, så jeg kan tage mig af ham!’« siger Nicolai til Martin, da de taler i telefon sammen.

»Vi må stole på, at hospitalet har styr på det,« siger Martin.

Nicolai er næsten blevet overbevist om, at han slet ikke får Storm at se i dag, da en portør endelig kommer trillende med Karen Julieth i en seng og barnet i en vugge på hjul. Mindre end et minut efter får Nicolai lagt Storm i armene. Drengen sover.

»Hello sweetie,« hvisker Nicolai.

I baggrunden tager sygeplejerskerne sig af Karen Julieth. De taler spansk. Der er biplyde. Møbler skramler hen over gulvet. Nicolai ser kun Storm.

»Jeg har savnet dig,« siger han.

»Og du kan tro, din papa også gerne ville have været her.«

Kort efter ringer han Martin op på Zoom.

 

Storm er kommet til verden. Men Martin og Nicolai kan ikke tage imod ham sammen. De mødes på afstand via video.

Privatoptagelse

 

»Kan du se ham?« siger Nicolai og retter lidt på kameraet.

»Ja. Heeej,« siger Martin.

Han har rykket ansigtet helt tæt på skærmen nu.

Først er der stille, bortset fra små knirkelyde fra drengen. Han gaber og smasker. Nicolai vugger ham og stryger pegefingeren over hans lange sorte hår. Så retter barnet sit uudgrundelige, nyfødte blik direkte mod kameraet.

»Han kigger på mig,« siger Martin.

Han trækker sit vejr ind, og så begynder tårerne at trille. Flere års længsler, kampe, skuffelser og ikke mindst ventetid kommer ud i store hulk.

»Lige nu føles det som meget lang tid, før vi skal hjem til dig. Vi savner dig rimelig meget,« siger Nicolai.

»Jeg savner også jer,« siger Martin.

Resten af aftenen skriver de sammen. Og Nicolai sender billeder af Storm.

»I er så dejlige,« skriver Martin.

»You too baby daddy,« svarer Nicolai.

En erfaren mor

Martin og Nicolai har på forhånd sagt nej til, at Karen Julieth skal amme Storm. De tænkte, at det ville gøre det sværere for ham senere at vænne sig til modermælkserstatning. De havde også etiske overvejelser: For hvad nu hvis hun på den måde blev mere knyttet til drengen? Og hvad hvis hun slet ikke havde lyst?

Men kort efter at Karen Julieth er kommet ind på stuen, tager en sygeplejerske Storm ud af Nicolais arme og placerer ham ved Karen Julieths bryst. Karen Julieth spørger forsigtigt Nicolai, om det er OK. Det er for at få livmoderen til at trække sig sammen, forklarer hun. Nicolai siger, at det vigtigste er, at hun har det godt. Hun ser træt og udkørt ud, tænker han.

Mens Storm ligger til hendes bryst, laver Karen Julieth et videoopkald med sin mor. Nicolai kan ikke forstå de spanske ord, men han kan høre moren sige ’åååh og ’iiih,’ da hun ser den nyfødte dreng.

Karen Julieth taler intet engelsk, så Nicolai og hun kommunikerer via Google Translate på deres telefoner. Karen Julieth fortæller, at hendes mor egentlig skulle have været indlagt sammen med hende, men ikke måtte på grund af corona. Så hun er meget glad for, at Nicolai er på stuen. Så skal hun ikke være alene.

Selv om hun er genert til at begynde med, går der ikke længe, før hun deler ud af sine erfaringer. Hun er jo allerede mor til to. Hun giver gode råd til at holde, trøste og bøvse babyen. Og hun viser Nicolai, hvordan han skal skifte den lille. Da Storm får bleen af, tisser han sig selv i hovedet. Han skriger hjerteskærende. Da han er faldet til ro, kan de grine af det sammen.

Nicolai er lettet over, at det går så nemt med Karen Julieth. Og med Storm. Selv om han er i tvivl om, hvorvidt han skal slukke lyset og gå i seng eller bare sidde med sin dreng og stirre ind i hans store øjne.

 

Alt det babytøj, som Nicolai og Martin har taget med fra danmark kommer nu endelig i brug. Blandt andet tigerdragten, som har rejst over Atlanten.

Privatoptagelse

 

Karen Julieth sover, mens Nicolai tager sig af Storm. Da klokken bliver 05, har han næsten ikke lukket et øje. Det larmer på hospitalet. Sygeplejerskerne har været forbi hver tredje time og vækket alle på stuen. De maser på for, at Karen Julieth skal amme. Men hun har ikke nok mælk, og det ender med, at Nicolai må give Storm flaske.

Og der er ikke udsigt til, at Karen Julieth må forlade hospitalet allerede dagen efter sin operation.

»Jeg beder til Gud om, at vi snart bliver udskrevet,« skriver hun til Nicolai via Google Translate.

Han svarer, at han og Martin er meget taknemmelige for det, hun har gjort. Og at de er utroligt kede af komplikationerne ved fødslen. Karen Julieth skriver tilbage:

»Jeg har ondt. Men det er normalt. Vær ikke bekymret. Jeg håber, I tre bliver meget lykkelige sammen

Nicolai tager et screenshot og gemmer beskeden. Når han læser den, gnaver den dårlige samvittighed lidt mindre.

En lille familie i Bogotá

Da der er gået et døgn, får Martin og Nicolai lov til at bytte plads. Så kan Nicolai få sovet, og Martin kan få tid med Storm. Og endelig, efter 48 timers indlæggelse, bliver de udskrevet. Karen Julieth bliver modtaget uden for hospitalet af sin mor og sin datter. Hun vinker hurtigt farvel på vej ind i en taxa. Martin og Nicolai tager i den modsatte retning i en anden taxa hjem til lejligheden. De har Storm imellem sig på bagsædet. Chaufføren kører meget forsigtigt på de ujævne veje.

De følgende dage lærer den lille familie hinanden at kende. De skyper med forældre og venner og får gode råd fra småbørnsforældre i omgangskredsen. Fleecetæppet fra hospitalet bliver skiftet ud med en dansk dyne. Sygeplejerskernes rutine med at vække Storm hver tredje time og give ham flaske bliver droppet. Han får mad, når han er sulten, og sover, når han er træt. Efter nogle dage får de besøg af en børnelæge, der vejer, måler og undersøger Storm. Alt er fint.

Der kommer babytøj op at hænge på tørrestativet midt i lejligheden. De skiftes til at tage nattevagten. Og de noterer bleskift, mængderne af modermælkserstatning og søvnrutiner i et lille skolekladdehæfte, de kalder ’Storms bog’. Når han skal sove, synger de »Solen er så rød, far«.

 

Storm vokser som han skal og der opstår hurtigt rutiner for de nybagte forældre.

Storm vokser som han skal og der opstår hurtigt rutiner for de nybagte forældre.

Privatfoto

»Det er en gave at få lov at være os tre på den her måde,« siger Nicolai.

 

For når de vender hjem til Danmark, skal Martin tilbage på arbejde. De har flybillet til hjemrejse den 4. april, når Storm er godt en måned, men de håber at kunne tage hjem, så snart det juridiske er på plads. En manual fra bureauet forklarer i detaljer alle trin i processen:

Først skal de have taget en dna-test, som beviser, at Martin er Storms biologiske far, og at Karen Julieth ikke er biologisk mor. Derefter skal hun skrive under på, at Martin må tage Storm med til Danmark. Og når det er ordnet, skal de have lavet et pas til ham. Og så kan de tage hjem.

Undervejs får de hjælp af et advokatkontor, som klinikken samarbejder med, der har specialiseret sig i surrogatforældre.

»Det juridiske er en slags skuespil, hvor alle fra starten har vidst, hvad de skulle gøre,« siger Martin.

»Bottom line for os er, at det er lovligt her i Colombia. Ellers var vi aldrig gået med til det,« siger Nicolai.

Akut indlæggelse

Men da de skal mødes med Karen Julieth en uge efter fødslen til dna-test, bliver aftalen aflyst. Karen er blevet akut genindlagt på klinikken, fortæller juristen. Martin og Nicolai kan ikke få besked om hvorfor. Blot at hun er blevet dårlig. De får senere at vide, at hun er blevet udskrevet med antibiotika, og at hun skal holde sig i ro hen over weekenden. Men de får ikke nogen ny mødedato.

Dagene går. De kan ikke få besked om Karen Julieths tilstand. De må vente, til hun får det bedre, lyder beskeden. De efterlyser en ny tid, men kommunikationen med både klinikken og juristerne går meget trægt.

»I morgen,« siger de.

Og dagen efter det samme: »I morgen.«

Mere end 14 dage efter fødslen er der stadig intet nyt.

Imens bliver Storms kinder rundere. Han sover godt om natten – men helst i sengen frem for i vuggen. Han har fået sit første karbad i en stor plastikkasse købt i en kædebutik ude i byen. Nicolai og Martin forsøger at holde modet oppe gennem samtaler med venner derhjemme. De nyder tiden med Storm, men frustrationerne stiger.

»Uvisheden giver en følelse af afmagt. Man bliver helt apatisk, fordi det er ude af ens hænder,« siger Nicolai, da der er gået tre uger.

Han tilføjer:

»Ja, vi er heldigvis sunde og raske. Men lidt opgivende.«

 

Nicolai og Martin er endelig forenede. De bruger ventetiden med at lære hinanden at kende som familie.

Privatoptagelse

 

De forsøger at skrue bissen på over for det juridiske team. Men det fører ikke rigtig nogen vegne hen. De får deres kontaktperson i surrogatbureauet Tammuz Nordic til at presse på fra Sverige. Uden resultat.

Ad omveje får de at vide, at Karen Julieth har været indlagt ad flere omgange, fordi hun har været så syg. Hun bliver først udskrevet den 25. marts – tre uger efter fødslen. Ifølge Tammuz har hun haft en blodforgiftning. Når en betændelse bevæger sig fra et lokalt operationssår ud i kroppen, kan det påvirke organerne. Nicolai og Martin, der begge er uddannet læger, ved godt, at det kan være alvorligt. Det kræver intravenøs antibiotika.

»Det forklarer indlæggelsen,« siger Nicolai.

To grænser, der ikke kan krydses

Fire uger efter fødslen mødes de endelig ved et laboratorie, hvor Karen Julieth, Martin og Storm skal afgive en dna-test. Parret kører derhen i taxa med Storm i en autostol.

»Han er vokset åndssvagt meget,« siger Nicolai.

»Han er fandeme blevet tung.«

Nu fylder han tigersparkedragten ud.

Juristen André kommer for sent. Der er travlt på advokatkontoret for tiden. 20 nye surrogatforældre har underskrevet papirer den seneste måned.

Så Nicolai, Martin og Storm venter uden for laboratoriet med Karen Julieth og hendes mor. De fortæller, at de bor to timer derfra i bil i den sydlige del af byen.

Parret spørger Karen Julieth, om hun vil holde Storm, og Nicolai tager et billede, hvor hun kigger smilende ned på den lille dreng. Hun fortæller, at hun har det godt, selv om hun stadig skal restituere. Nicolai og Martin er lettede.

»Jeg var bange for, at der ville komme et blegt skelet efter en måneds sygdom. Hun havde lidt smerter, men hun så godt ud,« siger Nicolai.

Karens mor holder også Storm.

»Divino. Divino,« siger hun. »Vidunderlig.«

Hun får lov til at give ham sutteflaske.

Mens de andre er indenfor til testen, taler Nicolai med juristen André. Han fortæller, at surrogatmødrene på forhånd har fået at vide, at der er to grænser, de ikke må krydse: Abort – medmindre surrogatens liv er i fare, eller barnet er alvorligt handicappet. Og så må de under ingen omstændigheder beholde barnet. Den colombianske lov er på det punkt meget klar. Når de ikke har biologisk materiale til fælles med børnene, har de heller ingen ret til dem, forklarer han.

Nicolai spørger, hvad der sker, hvis en rugemor alligevel beholder barnet.

»Så kan vi gå i retten og dømme hende til en dna-test. Og når den dokumenterer, at hun ikke er biologisk mor, vil hun blive retsforfulgt for kidnapning af et barn‚« siger André.

»Og det er en voldsom anklage i Colombia. Det kan ødelægge ens liv.«

Nicolai spørger, hvor mange af de 450.000 kroner, de har betalt, der egentlig tilfalder surrogatmoren. Det fremgår ingen steder af de papirer, de har fået udleveret.

Først vil juristen ikke svare. Men Nicolai presser på. Og til sidst fortæller André, at kvinden får 12.000 euro – altså omkring 90.000 danske kroner. Det svarer til omkring tre til fire årslønninger i Colombia.

»Shine bright like a diamond«

Samme aften anmoder Karen Julieth om venskab med Nicolai og Martin på Facebook. De diskuterer længe, om de skal tage imod invitationen. Det er uventet, at hun gerne vil have kontakt. Det havde bureauet ikke lagt op til.

»En 20-årig kvinde, som har båret vores søn i ni måneder. Som kun har været sød og rar, og som tilmed har været syg i fire uger. Hvorfor skulle vi ikke være venner med hende,« spørger Nicolai retorisk.

Martin er enig.

De er alligevel ikke så aktive på sociale medier.

»Vi bruger det kun til mærkedage, og så kan hun se et billede af Storm en gang imellem,« siger Martin.

 

Inden afrejsen til Danmark får Storm sit eget pas. Det kræver to ture til paskontoret. Nu handler det bare om at komme hjem til Danmark, uden at blive bremset undervejs.

Inden afrejsen til Danmark får Storm sit eget pas. Det kræver to ture til paskontoret. Nu handler det bare om at komme hjem til Danmark, uden at blive bremset undervejs.

Privatfoto

 

Under deres lange ophold i Bogotá har Nicolai og Martin fået kontakt til et svensk par fra Stockholm, Gustav og Pierre, hvis surrogatmor har haft termin nogle uger efter dem. De svinger godt med det samme. De to par mødes flere gange, og da begge deres børn er blevet født, mødes de i en lille fædregruppe. De går sågar ud og spiser sammen, mens deres kontaktperson fra klinikken Victoria og hendes kæreste babysitter de to drenge.

Svenskerne fortæller, at deres rugemors familie har forsøgt at presse dem til at betale for en ny iPhone. De overlod sagen til klinikken og hørte ikke mere. Men det var en ubehagelig oplevelse.

»Og så tænker man, at vi har været meget heldige med Karen,« siger Martin.

»Man kan slet ikke forestille sig, at hun skulle afpresse os på nogen som helst måde.«

Til gengæld kan det svenske par fortælle, at de begge kan blive registreret som forældre efter en kort juridisk proces, når de vender hjem til Sverige. Sådan er det ikke i Danmark. Her findes kun begrebet ’medmor’. Homoseksuelle mænd er ikke tænkt ind i lovgivningen – en ’medfar’ findes ikke. Det går Martin og især Nicolai på:

»Jeg føler mig diskrimineret. Vi bør også anerkende, at der er homoseksuelle mænd, der får børn.«

Mandag den 5. april mødes Martin og Storm med Karen Julieth, hendes mor og juristen André på et notarkontor. Martin har Storm i en bæresele. Karen stiller sig i kø, får stemplet alle papirerne, og i løbet af en halv time har hun afgivet retten til barnet, så Nicolai og Martin kan rejse ud af landet. Efterfølgende indgiver jurateamet sagen formelt til retssystemet. Den bliver først afgjort om nogle måneder – men kvitteringen på, at den er indledt, er nok til, at Nicolai og Martin kan få et pas til Storm og komme hjem.

Det er sidste gang, de skal mødes med Karen Julieth, og hun har en lille pakke med til Storm: en rødstribet bodystocking. Det føles som det rigtige tidspunkt at overdrage Nicolai og Martins pengegave på. De har købt en lyserød mappe med glimmer og påskriften »Shine bright like a diamond«. Indeni har de lagt to millioner pesos, som svarer til omkring 3.175 danske kroner. Karen kigger hurtigt i mappen og lukker den igen.

»Gracias,« siger hun.

Martin synes, at hun ser lidt forlegen ud.

En hilsen fra Karen Julieth

Den 16. april står Nicolai og Martin op klokken 05 om morgenen. Næsten to uger senere end deres allermest pessimistiske afrejsedato er dagen endelig kommet: De skal hjem. Først skal de ud i lufthavnen og have foretaget en pcr-test. Når det forhåbentligt negative testsvar er klar, skal de ud i lufthavnen igen, hvorfra de skal flyve lidt før midnat.

De har alle papirer klar i en sirlig bunke: et helt nyt pas, som de fik lavet for få dage siden. Storms fødselsattest. Dna-prøver, der viser, at Martin er far til barnet. Og ikke mindst papiret, som Karen Julieth har underskrevet på notarkontoret.

Aftenen efter deres sidste møde har Karen Julieth lavet et opslag på Facebook. Med Martin og Nicolais initialer, (M) og (N), på en lyseblå baggrund står der:

»Tuve el privilegio de conocer gente tan bueana que siempre estaré agradecida con ellos

Oversat til dansk betyder det: »Jeg har været privilegeret at møde så gode mennesker, at jeg altid vil være dem taknemmelig.«

Hvis alt går efter planen, er de hjemme på Frederiksberg sent lørdag aften. På grund af den brasilianske variant af corona har Holland lukket for indrejse fra Sydamerika. De kan kun komme ind i Europa via Frankrig. De frygter, at reglerne når at ændre sig, så de bliver afvist i lufthavnen i Paris. Eller at der sidder en skrankepave og studser over, at Storm er colombiansk statsborger. Bare ingen stopper dem undervejs.

Storm i Colombia – fortællingen om et rugemoderskab

Stadig flere barnløse par stifter familie ved hjælp af en rugemor. Men kommerciel rugemoderskab er ulovligt i Danmark, så parrene må bruge udenlandske bureauer. I fire kapitler fortæller vi historien om ægteparret Nicolai og Martin Køster Rimvalls vej til at blive forældre via en surrogatmor i Colombia.

Serien er blevet til hen over to år gennem interview og ved hjælp af parrets video- og lydoptagelser, telefonbeskeder og billedmateriale.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nogen burde have stoppet dem før de gik igang

Mvh Hanne Pedersen

Sven Felsby, Josephine Kaldan, Torben Skov, Per Torbensen, Per Christensen, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Else Marie Arevad, Steen Obel, Alvin Jensen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Jeg håber aldrig, at brugen af rugemødre bliver tilladt herhjemme. Børn skal ikke kunne købes og sælges.

Smike Käszner, Anders Reinholdt, Sven Felsby, Josephine Kaldan, Steen Obel, Torben Skov, Søren Nielsen, Per Torbensen, Nicolaj Ottsen, Asiya Andersen, Lise Lotte Rahbek, Per Christensen, Alvin Jensen, erik pedersen, Kim Houmøller, Herdis Weins, Eva Kjeldsen, Erik Karlsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er en tragisk historie på alle måder, og det ultimative udtryk for en gennemkapitaliseret verden, at man kan købe sig til et barn af en ung mor fra et fattigt land.

Behovet for egenopfyldelse af forventet lykke overgår fuldstændigt det detrimenterende niveau af ulykke, dette sug af afsavn genererer hos dem, det udnytter.

Ligeledes bør ingen kvinder udnyttes herhjemme til behovsopfyldelse.

Smike Käszner, ingemaje lange, Sven Felsby, Josephine Kaldan, Daniel Santos, Herdis Weins, Maria Ulsig, Susanne Kaspersen, Steen Obel, Torben Skov, erik pedersen, Per Torbensen, Nicolaj Ottsen, Asiya Andersen, Lise Lotte Rahbek, Per Christensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Svenskerne fortæller, at deres rugemors familie har forsøgt at presse dem til at betale for en ny iPhone. De overlod sagen til klinikken og hørte ikke mere. Men det var en ubehagelig oplevelse.

Ubehagelig... at blive afpresset for en iphone.
Det virker aldeles absurd set i forhold til en rugemors rolle, som uanset betaling og taknemmelighed fra købernes side må indeholde ubehag af gigantiske dimensioner i den sammenligning.

Alvin Jensen, Sven Felsby, Josephine Kaldan, Ditte Jensen, Herdis Weins, Maria Ulsig, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Nike Forsander Lorentsen, Torben Skov, erik pedersen, Asiya Andersen og Nicolaj Ottsen anbefalede denne kommentar

Denne hverdagsgyser kunne have indbragt mange flere skejser i "Ude og Hjemme".

jens peter hansen

Om føje år bliver rugemødre normen i stedet for undtagelsen. Annoncer på nettet vil gøre det ler for travle familier at slippe for graviditeten og barnet har bare været på et 9 mdr. ophold hos en anden.