Feature
Læsetid: 15 min.

Martin og Nicolais søn kom til verden med en colombiansk rugemor. Nu er han turist i Danmark

Fem år efter at de traf beslutningen om at få et barn med hjælp fra en rugemor, har Martin og Nicolai Køster Rimvall endelig hentet deres søn Storm i Colombia. Men mødet med de danske myndigheder går ikke som forventet
Fem år efter at de traf beslutningen om at få et barn med hjælp fra en rugemor, har Martin og Nicolai Køster Rimvall endelig hentet deres søn Storm i Colombia. Men mødet med de danske myndigheder går ikke som forventet

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Moderne Tider
9. oktober 2021

Dette er fjerde og sidste kapitel i serien. Du kan læse de andre kapitler her.

Det er en helt almindelig torsdag eftermiddag i slutningen af april 2021. Martin Køster Rimvall lægger sin søn Storm i barnevognen. Hans øjne er allerede ved at falde i.

»Han er grydeklar,« siger hans far.

Eller ’pappa’, som han kalder sig. Martin har svenske forældre, og selv om han er opvokset i Danmark, er han faktisk stadig svensk statsborger. Så nu er Nicolai Storms far, og Martin hans pappa.

Efter få minutters trillen sover Storm tungt, og Martin styrer vognen mod Frederiksberg Rådhus. Storm blev født for knap to måneder siden med hjælp fra en rugemor i Bogotá, og han er formelt stadig colombiansk statsborger, men i dag skal han registreres på kommunen og have et dansk cpr-nummer. Det er nødvendigt for, at han kan komme til børneundersøgelse hos lægen, få sine vacciner, blive skrevet op til vuggestue og blive døbt i den danske folkekirke.

Lige nu er han formelt set kun turist på besøg hos sin far.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tillykke til dem alle sammen. Både i Danmark og Columbia.

Gitte Loeyche, Torben Lindegaard og Annette Chronstedt anbefalede denne kommentar
Malene Wiinblad

Hej Line Vaaben, tillykke til forældrene med deres barn. Det er dejligt at være forælder, men også temmelig trivielt at høre/læse om for andre. Jeg har adopteret min datter i Mozambique og har senere fået godkendt adoptionen i DK. Det en lang og bureaukratisk proces med alle mulige dokumenter som skulle fremskaffes og oversættes. Det tog 9 måneder før min datter havde sit pas. Bureaukrati kan være irriterende men det også det som holder sammen på vores samfund, og taget i betragtning hvilke onde og mærkelige ting for kan finde på at gøre ude i Verden så det efter min mening overordnet set godt at myndighederne er grundige. Vi er jo alle meget ofte under mistanke af myndigheder. Hver gang vi flyver er mistænkt for at være terrorister og skal tage sko, bælte mv af. Hvis man vil åbne en konto i udlandet hvor man faktisk er man under mistanke for hvidvaskning. Når man adopterer fra Mozambique eller har en surrogat mor i Columbia hvor forholdene mildt sagt er anderledes end i Danmark, så er der grund til at undersøge tingene ekstra. Kan man forvente andet?

Inge Lehmann, Ditte Jensen og Lisbeth Larsen anbefalede denne kommentar
Klaus Lundahl Engelholt

»I de otte uger, de har været væk, har en veninde passet lejligheden og kaninen. Og hun har ved en fejl låst den indefra med en ekstranøgle, de ikke har med.«

Det er ellers meget godt klaret at låse døren indefra og så forlade lejlighed og kanin.

Erik Karlsen, Henning Kjær, erik pedersen, kjeld hougaard og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Klaus Lundahl Engelholt 10. oktober, 2021 - 09:51

Jeg studsede også lidt over Line Vaabens formulering; men retfærdigvis er der nok en bagtrappe i ejendommen, så begivenhederne kan vel godt have udfoldet sig som beskrevet i artiklen.

Peter Beck-Lauritzen

Ja, ja, kan man adoptere/købe et barn i udlandet eller en nyre i Moldovia, ja så er den personlige drøm udlevet!! - på bekostning af andres liv?
Det er ingen menneskeret at få barn, ej heller nyre, bare fordi det er økonomisk/fysiologisk muligt. Beklager herfra. Dumt egoistiskt.

Mette Eskelund, Per Torbensen, Erik Winberg, lars pedersen, Carsten Bjerre, Thomas Helbo Hansen, Per Christensen, René Arestrup, Henning Kjær, Torben Skov, Steen Obel, Nike Forsander Lorentsen, Herdis Weins og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Jeg ønsker alt det bedste for den lille dreng, men håber, at brugen af rugemødre aldrig bliver tilladt her i Danmark og Europa. Det burde være indlysende, at man ikke køber og sælger børn, uanset hvor gode ens motiver er.

Daniel Joelsen, Per Torbensen, Thomas Helbo Hansen, Josephine Kaldan, Per Christensen, René Arestrup, Torben Skov, Erik Winberg, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Maria Ulsig, Steen Obel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Reproduktionen er godtnok blevet besværlig i globaliseringens tidsalder. Og alt det bureaukrati der følger med.

Citat: Pernille Skipper, tidligere politisk ordfører for Enhedslisten, har for nylig skrevet en kronik i Politiken, hvor hun tager skarpt afstand fra fænomenet. Hun mener, at kvinder i fattige lande bliver udnyttet.
I mine øjne bliver de ikke mere udnyttet (sandsynligis langt mindre) end alle de kvinder, der under falske forudsætninger og gyldne løfter bliver "importeret" til dette land for at blive voldsomt udnyttet i sexindustrien.
Og til lykke og alt mulig held og lykke til den lille familie, jeg godt kan unde bliver udvidet, Jeg kender en del enebørn, der gerne ville have haft mindst en søskende