Kommission
Læsetid: 11 min.

Minkene kan give Mette Frederiksen en ubehagelig vinter – men næppe med de følger, som oppositionen drømmer om

Venstre kalder sagen »danmarkshistoriens mest voldsomme beslutning udover nedlukningen«, og Enhedslisten afviser at frede regeringen. Minkkommissionen tegner til at blive den hidtil mest alvorlige udfordring for en statsminister, der ellers har virket noget nær usårlig
Statsminister Mette Frederiksen besøger minkavler Peter Hindbo i nærheden af Kolding torsdag den 26. november 2020.

Statsminister Mette Frederiksen besøger minkavler Peter Hindbo i nærheden af Kolding torsdag den 26. november 2020.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
16. oktober 2021

Granskningskommissionen, som skal undersøge forløbet omkring aflivningen af alle danske mink, har nu været i gang med afhøringer i to uger. Flere og flere detaljer kommer frem, og langsomt bliver vi klogere på, hvor ansvaret kan placeres for, at alle danske mink blev aflivet, selv om der ikke var lovhjemmel til det.

Kommissionen har til opgave at klargøre, hvad der skete i tiden omkring beslutningen i efteråret 2020. Kort sagt: Hvem vidste hvad hvornår.

61 personer, primært embedsmænd og politikere, skal afhøres, og sagen omfatter mange tusinde siders dokumentation. Allerede nu tales der om, at tidsrammen måske må forlænges.

Der går altså lang tid, før vi ser den endelige rapport fra kommissionen. Men selv om den tidligst fremlægger konklusionerne engang i foråret, gøder dens arbejde jorden for et politisk drama – og i oppositionen venter man ikke på at modtage konklusionerne, før man langer ud efter regeringen.

»Det er en kæmpe skandale, som jeg håber, de kommer til at bløde for en dag,« sagde formanden for De Konservative, Søren Pape, for nylig om Socialdemokratiet på det konservative landsmøde.

Sagen tegner allerede nu til at blive den foreløbig mest alvorlige udfordring for en statsminister, der ellers har stået exceptionelt stærkt, selv om hun leder en mindretalsregering. Og den passer belejligt ind i det narrativ om regeringen, som blå blok længe har forsøgt at skabe, og som går på, at Mette Frederiksen (S) opfører sig magtfuldkomment – måske i en grad, så hun end ikke lader juraen stå i vejen for sine beslutninger.

Det var netop de toner, som Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, slog an på partiets landsmøde sidste weekend, hvor han henviste til minkkommissionen:

»Allerede på første dag kom det frem i lyset, at Mette Frederiksens koordinationsudvalg vidste, at de var på kant med loven. Alligevel udryddede de hele erhvervet,« sagde han og lovede, at Venstre vil »forfølge alle spor« i skandalen.

Hvad Mette Frederiksen og regeringens magtfulde koordinationsudvalg vidste, forud for at beslutningen om aflivning af mink blev truffet, er en af de ting, vi forhåbentlig bliver klogere på i den kommende tid. Ligesom vi skal have svar på, om beslutningstagerne var indforståede med, at en aflivning af alle mink de facto betød, at man nedlagde og eksproprierede hele erhvervet, hvilket potentielt kan være grundlovsstridigt.

Historiske dimensioner

Sagen er historisk på flere måder. For det første er granskningskommissionen et nyt redskab, som aldrig før er blevet brugt i dansk politik. Modsat tidligere undersøgelseskommissioner, der er nedsat af justitsministeren, er granskningskommissionen nedsat af Folketinget, som også har besluttet, hvad der skal undersøges.

På den måde er der tale om en styrkelse af den lovgivende magts kontrol med den udøvende.

Kommissionen, der ledes af landsdommer Michael Kistrup, har ikke nogen formel magt til at straffe politikere eller embedsmænd, men kan udtale kritik på baggrund af dens fund, som Folketinget kan gå videre med, hvis de finder det alvorligt nok.

Samtidig er selve sagens omfang interessant i et historisk perspektiv, mener professor emeritus i politisk forvaltning ved Københavns Universitet Tim Knudsen.

»Sagen er meget alvorlig af flere grunde. Ikke kun på grund af det juridiske, men også på grund af måden, man slår et helt erhverv ned på og rammer nogle familier hårdt,« siger han.

 

På billedet ses Morten Pedersen, der sidste år slog alle minkene ned på sin farm på Stevns.

På billedet ses Morten Pedersen, der sidste år slog alle minkene ned på sin farm på Stevns.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

I sine principielle politisk-juridiske spørgsmål minder den om blandt andet Støjberg-sagen, mener Tim Knudsen. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at en siddende statsminister er involveret og skal afhøres i sagen:

 

»Det er alvorligt, at den kaster mistanke på statsministeren. Det har vi ikke særlig mange eksempler på i nyere tid. Det er som regel fagministrene, der står for skud. Det har Mogens Jensen (S) selvfølgelig også gjort, men så vidt jeg ved, er beslutningen truffet i koordinationsudvalget. Var den ikke det, stod statsministeren anderledes frit,« siger han.

Et afgørende spørgsmål er derfor ifølge Tim Knudsen, hvor man tilvejebragte beslutningsgrundlaget – altså fandt frem til de faktuelle informationer og det lovgrundlag, som beslutningen skulle hvile på.

»Hvis det var i koordinationsudvalget, kan sagen blive alvorlig for statsministeren og hendes departementschef (Barbara Bertelsen, red.), der som tidligere departementschef i Justitsministeriet burde være en fremragende jurist.«

Hver en sten skal vendes

Venstre har ikke kun markeret sig med en hård retorik af regeringen. Da et borgerforslag om en rigsretssag mod Mette Frederiksen kom til afstemning i Folketinget, valgte partiet også at stemme for.

Og i spidsen for Folketingets såkaldte granskningsudvalg – der har udpeget medlemmerne af minkkommissionen og fremover kan indstille til, at man iværksætter undersøgelser af andre sager – står Venstres Karsten Lauritzen.

Ifølge ham er det en »meget alvorlig« sag:

»Vi bliver nødt til at finde ud af, om det er lovbrud, og om det måske også er grundlovsbrud. Det er jo tesen. Og her er det vores oplevelse, at det kan det godt være. Men det skal kommissionen så undersøge nu,« siger han.

Andre partiet har været mere forsigtige med kritikken end jer, fordi de vil afvente kommissionens resultater. Er det ikke meget fornuftigt?

»Det er der forskellige stilarter på, og det har der også været historisk set. Jeg erindrer, hvordan den nuværende regering var meget aktive under Instrukskommissionen, og derfor er det måske heller ikke så overraskende, at oppositionen også har meget fokus indholdsmæssigt såvel som retorisk på kommissioner, der vedrører den siddende regering,« siger han.

»Når vi er ekstra opmærksomme i lige præcis den her sag, skyldes det, at det nok er danmarkshistoriens mest voldsomme beslutning, ud over nedlukningen, selvfølgelig.«

Men I går alligevel så langt som at stemme for en rigsret, før kommissionen er kommet med nogen konklusioner. Var det ikke mere fornuftigt at afvente dem?

»Vi tænkte grundigt over det, og så besluttede vi os for at stemme for, når nu det blev sat på dagsordenen i et borgerforslag. Det var jo ikke vores forslag. Men det er også politik, og hvis vi ikke stemte for, ville det nok blive udlagt, som om vi ikke ville vende hver en sten i denne her sag, og det vil vi ikke have siddende på os,« siger han.

Ingen er fredet

Minkkommissionen er taktisk kærkommen for de blå partier, som har haft svært ved at finde effektive angrebspunkter over for regeringen, men ideologisk betragtet ligger sagen også godt til den borgerlige fløj.

»Det handler om krænkelsen af folks ejendom, deres dyr og deres levebrød, og derfor binder det de blå partier sammen,« siger den liberale politiske kommentator Jarl Cordua.

»Det taler ind i en urfortælling hos de borgerlige om, at socialdemokraterne ikke er det frie, private erhvervslivs bedste venner.«

I forlængelse heraf har Venstre også benyttet lejligheden til at udtrykke sin dedikation til minkerhvervet. På partiets landsmøde sidste år, som lå i forlængelse af aflivningen, stillede Jakob Ellemann-Jensen sig også klart på minkavlernes side, da han talte om »et traditionsrigt og succesfuldt minkerhverv, som jeg tror, vi er mange, der er stolte af«.

Omvendt ønsker både Enhedslisten, SF og De Radikale at standse minkavl permanent af hensyn til dyrevelfærden, hvorfor aflivningerne ikke på et politisk-ideologisk plan har samme betydning for dem.

Det værst tænkelige scenarie – i hvert fald for regeringen – er naturligvis, hvis det skulle vise sig, at Mette Frederiksen har været bevidst om, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink, men alligevel gik efter den model. Det er ren spekulation, men skulle det vise sig at være tilfældet, er det regeringens støttepartier, man skal holde øje med, påpeger Jarl Cordua.

»De blå ville vælte regeringen i morgen. Der skal ikke engang noget nyt til i kommissionen,« siger han.

»Det er De Radikale og Enhedslisten, man skal spørge, hvad de vil gøre.«

I efteråret 2020 var det især Enhedslisten, der gik benhårdt efter Mogens Jensen, da minkskandalen begyndte at rulle. Partiet trak ham i samråd, og partiets daværende politiske ordfører, Pernille Skipper, sagde til TV 2, at det så »meget, meget sort ud« for ministeren, og at de »på ingen måde« kunne garantere, at han kunne blive siddende på posten.

I dag mener Enhedslisten fortsat, at minkskandalen er »alvorlig«, siger coronaordfører Peder Hvelplund.

Men han fokuserer på noget lidt andet, end man gør i blå blok:

»Den største katastrofe var, at der gik så lang tid, før regeringen reagerede på den trussel, der var fra mink. Det var jo også det, der førte til, at vi ikke længere havde tillid til daværende fødevareminister Mogens Jensen,« siger han.

»Man fraveg fra det normale princip inden for veterinærsygdomme, hvor man slår smittede besætninger ned, når der er sygdomsudbrud. Det er en helt skandaløs beslutning, når man har en ekstremt smitsom sygdom, der smittede mellem dyr og mennesker.«

Havde man handlet hurtigere, havde situationen formentlig ikke udviklet sig lige så voldsomt, og man kunne måske have undgået at aflive alle mink i sidste ende, mener Enhedslisten. Men når smitten udviklede sig, som den nu engang gjorde, var det ifølge Peder Hvelplund nødvendigt at aflive alle dyrene:

»Det var det eneste rigtige at gøre på daværende tidspunkt ud fra den sundhedsfaglige vurdering. Derfor var det helt afgørende, at vi fik bremset den eksplosive stigning, der var i smitten fra minkfarme,« siger han.

Hvad skal konsekvensen så være, hvis det viser sig, at flere af ministrene og måske endda Mette Frederiksen vidste, at der ikke var lovhjemmel?

»Det er for tidligt at udtale sig skråsikkert om, men det er klart, at vi ikke udelukker nogen sanktioner.«

Så I vil ikke udelukke at trække jeres støtte til regeringen?

»Nej, det er klart. Der er ikke nogen ministre, der er fredet på forhånd, og det her er en potentielt meget alvorlig situation.«

Radikal tilbageholdenhed

I den anden ende af spektret finder man De Radikale. Da partierne i Folketinget i november sidste år var dybt uenige om, hvordan man skulle undersøge sagen, foreslog De Radikale, at man skulle oprette en ny undersøgelsesform. Et forslag, som samlede partierne, og som endte med den granskningskommission, vi kender i dag.

Men siden kommissionen blev nedsat, har De Radikale været bemærkelsesværdigt fåmælte.

Til spørgsmålet om, hvor alvorlig sagen er for regeringen, svarer sundhedsordfører Stinus Lindgreen, at den er »alvorlig nok til, at vi pressede på for at få etableret en granskningskommission«.

»Der er ikke nogen, der er hævet over loven, og derfor skal vi selvfølgelig til bunds i, hvad der er sket i denne her lidt kaotiske proces.«

Er det grundlæggende jeres indtryk, at der er sket en fejl her, eller er I enige med nogle af de borgerlige i, at sagen også er et udtryk for magtfuldkommenhed hos regeringen?

»Kommissionen skal jo finde ud af, hvem der har vidst hvad hvornår. Så det vil jeg ikke kommentere på, før de er færdige med deres arbejde.«

Hvad skal konsekvensen være, hvis det viser sig, at Mette Frederiksen eller nogle ministre har vidst, at der ikke var lovhjemmel?

»Det vil jeg ikke spekulere i. Vi må vente, til kommissionen er færdige med deres arbejde, og så må vi se, hvad konklusionen er.«

En smart strategi

Det har været begrænset med udmeldinger fra Mette Frederiksen selv, siden kommissionen indledte sit arbejde. Og det er faktisk en smart politisk strategi for partiet, siger politisk kommentator Søs Marie Serup.

Hun mener generelt, at Socialdemokratiet har håndteret minkskandalen »effektivt«.

»Det er værd at notere sig, at de hurtigt affandt sig med, at der blev nedsat en undersøgelse, og så har de ret hurtigt kunnet lukke diskussionen ned ved at henvise til granskningskommissionens arbejde,« siger hun.

Socialdemokratiets fungerende politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, forklarer da også, at han af respekt for kommissionens arbejde blandt andet ikke vil svare på spørgsmål, der vedrører kommissionens fund eller konsekvenserne af dem.

Men han afviser til gengæld kritikken af, at minksagen skulle handle om mere end bare en ’fejl’ – at den skulle være et udtryk for magtfuldkommenhed i regeringen.

»Det har jeg meget svært ved at genkende. Vi har en regering, der arbejder bredt og inddragende,« siger han og henviser til den nylige, brede aftale om landbruget.

»Vi har også haft en coronasituation, hvor der er lavet 95 aftaler, der gør, at Danmark er kommet godt igennem krisen økonomisk og sundhedsmæssigt. Og hvis jeg ikke husker galt, så var 91 af de aftaler brede. Det viser klart og entydigt, hvordan regeringen arbejder,« siger Christian Rabjerg Madsen.

»Så jeg har svært ved at se den kritik som andet end et udtryk for strategi.«

Støjbergs spøgelse

I blå blok tøver man ikke med at drage paralleller til Støjberg-sagen. De to sager har i udgangspunktet ikke noget med hinanden at gøre, men den bliver alligevel ofte nævnt i en sidebemærkning, når man taler med de blå partier.

Særligt tydeligt er det hos Dansk Folkeparti, hvor sammenligningen også har en vis klangbund hos vælgerbasen, mener Jarl Cordua.

I sin tale til landsmødet sagde formand Kristian Thulesen Dahl det klart:

»Hvis et flertal virkelig mener, at Inger Støjberg har gjort noget som helst, der overhovedet kan berettige til en rigsretssag, er der slet ingen tvivl om, at det også bør være tilfældet i forhold til Mette Frederiksen og minkskandalen.«

Adspurgt om, hvad konsekvensen skal være, hvis Mette Frederiksen har vidst, at der ikke var lovhjemmel til at slå raske mink ihjel, svarer Venstres Karsten Lauritzen:

»Hvis der er mistanke om lovbrud, så er det en rigsret. Det har instrukskommissionssagen sat barren for. Sådan må det være i et retssamfund.«

Om det så reelt vil være konsekvensen, er noget mere tvivlsomt. I hvert fald hvis man spørger politisk kommentator Jarl Cordua.

»Politisk ved vi godt alle sammen, hvad det ender med. Der kan måske uddeles nogle næser til nogle flere, men fødevareministeren er jo gået af,« siger han.

En rigsret vil nemlig kræve, at regeringens støttepartier stemmer for, hvilket virker temmelig usandsynligt.

Derfor bliver det interessante ved granskningskommissionen i høj grad, om der klæber et medansvar til Mette Frederiksen, som blå blok kan bruge, mener Jarl Cordua.

»Noget, som man kan bygge videre på, og som kan nedbryde hendes troværdighed i forhold til vigtige vælgergrupper.«

»Så må vi se, om vælgerne køber ind på den historie.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Det var helt udenfor lovgivers rækkevidde, at beordre dette indgreb mod minkavlernes ejendomsret. Man satte sig i en situation, hvor man reelt eksproprierede uden, at opfylde og heller ikke kunne, opfylde Grundlovens betingelser herfor.

For, den uoverkommelige betingelse for lovlig ekspropriation er, at det er nødvendigt for at beskytte almenvellet og raske dyr er, trods alt, ingen trussel mod almenvellet.

Regeringen sidder i suppedasen og der kan de sidde og skamme sig, indtil de slipper nogle gysser til de skadelidte avlere og deres følgeindustri. Når sagen er afsluttet, må folketinget tage sig i kraven (for en gangs skyld) og fratage de skyldige deres valgbarhed, sådan som Grundloven åbner mulighed for.

Per Torbensen, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg har oprigtig svært ved at forstå, hvorfor der med de formuleringer, der findes i lov om hold af dyr, ikke skulle være hjemmel til at træffe beslutningen i den pågældende situation. Det påpeger lovens forfatter, Tage Siboni, jo også.

Solveig Neubert, Holger Nielsen, Mogens Holme, John Damm Sørensen, Kristian Spangsbo, Jacob O, Morten Wieth, Jens Christensen, Alvin Jensen, Lasse Nielsen, Steen K Petersen, Jørgen Larsen, Inger Pedersen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Mette skal tage et valg på sagen.

Søren Kristensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

Altså der foreligger faktisk IKKE en afgørelse om hvorvidt der var lov hjemmel eller ej. Jeg er med på, at hele den borgerlige presse allerede HAR afsagt den kendelse, men der er altså delte juridiske meninger om den sag.

Jeg skal ikke gøre mig klog på om det ene eller det andet er tilfældet. Men skal vi ikke lige afvente den afklaring inden vi dømmer nogle skyldige.

Holger Nielsen, Kristian Spangsbo, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Morten Wieth, Jens Christensen, Lasse Nielsen, Steffen Gliese, Flemming Kjeldstrup, Alvin Jensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Altså, jeg synes, at det er temmelig forfærdeligt, hvis man i en situation som den foreliggende ikke har hjemmel til at handle.

Holger Nielsen, Mogens Holme, Kristian Spangsbo, Jacob O, Kim Houmøller, Morten Wieth og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Folkesundheden var akut truet under en pandemi, hvor udfaldet ikke på forhånd var kendt. I bl.a. Italien udspillede der sig et horror scenarie med over 1.000 døde daglig og med et sundhedssystem, som stod i en situation, hvor læger skulle beslutte hvem der må overleve og hvem der må dø.

Og mink blev smittet med coronavirus med farer for, at virus ville muterer til en ny variant. Derfor var det absolut nødvendigt at gribe til de nødvendige foranstaltninger til at slå mink bestanden ned. Det forgik ikke kun i Danmark, men i en del andre lande som f.eks. Holland og Storbritannien.

Håndtering af coronakrisen er i Danmark blevet håndteret til et 12 tal af regeringen med meget stor opbakning fra befolkningen, som stort set alle har efterlevet alle restrektioner, som måtte være nødvendige. Danmark har som et af de eneste lande fjernet ALLE restrektioner grundet indsatsen. Noget, som er blevet bemærket verden over.

Hvis der igen opstår en akut krise i Danmark, så ved jeg godt hvem jeg ringer til. Mette Frederiksen.

Solveig Neubert, Holger Nielsen, Marie E. Rasmussen, Mogens Holme, Kristian Spangsbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese. Enig. Regeringen bliver forelagt, at "worst case scenario er, at epidemien starter forfra med udgangspunkt i Danmark." Præcis sådan lød det fra Kaare Mølbak. Hvis det holdt stik, så kunne det koste flere liv end de største terrorhandlinger, man har set. Så selvfølgelig skulle der handles ovenpå sådan en melding.

Solveig Neubert, Holger Nielsen, Mogens Holme, Kristian Spangsbo, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Jacob O og Morten Wieth anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Som Jørgen Larsen skriver ovenfor, har jeg også meget svært ved at forstå den som oftest totalt unuancerede tilgang til spørgsmålet om lovlighed eller ej hos ikke bare blå politikere men også hos journaliststanden. Selv i radioaviser o.lign. omtales konstant den "ulovlige minkordre". Jeg er klar over, at visse embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet definerede beslutningen som ulovlig, men jeg savner i den grad en mere pålidelig og kompetent vurdering af spørgsmålet fra eksempelvis en dommerstand, der ville være så uendeligt meget mere kyndig heri end visse polit'ere i et resortministerium. Mig bekendt er den kvalificerede vurdering aldrig givet endnu offentligt andet end som sporadisk medieindslag. Derudover savner jeg også regeringens egen direkte vurdering af spørgsmålet, men det er velsagtens klogt nok først at komme med den senere i afhøringerne. Den vil i givet fald blive virkelig spændende at høre!

Solveig Neubert, Holger Nielsen, Kristian Spangsbo, Jacob O, Rolf Andersen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Torben Morten Lund

Der var hjemmel til at slå besætninger med syge dyr ned. Ikke raske. Og vidste regeringen det, men fortsatte, så siger Enhedslisten ved Rosa Lund, at de ikke længere kan støtte regeringen. (Deadline)

Per Torbensen, Rolf Andersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Jens Christensen.

Til oplysning - fra Ritzau 10.11.20 kl. 13:16.

Statsminister Mette Frederiksen (S) beklager tirsdag forløbet om manglende lovhjemmel bag aflivningen af alle syge og raske mink i Danmark.

I sidste uge lød det fra hende på et pressemøde, at alle mink skal aflives af hensyn til en mutation af coronavirus, som sker gennem mink. Det har dog vist sig, at regeringen ikke havde lovgivning på plads til at kræve alle mink aflivet.

- Jeg skal beklage forløbet i spørgsmålet om lovhjemmel over for Folketinget og over for minkavlerne.

Jens Christensen

@Torben Morten Lund, kan du skråsikkert vurdere hjemmelgrundlagets omfang geografisk set? Formuleringen "et område omkring et udbrudssted" (§30, stk 2 h) kan velsagtens være central. I en situation, hvor smittespredningen rent faktisk skete ekstremt hurtigt ned gennem Jylland, må det område skulle være af en væsentlig størrelse.

Holger Nielsen, Kristian Spangsbo, Steffen Gliese og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

@Krister Meyersahm, jeg kender det udemærket, og jeg fatter ikke, hvorfor hun lægger sig fladt ned. "Det er siden kommet frem, at det var ulovligt..." Måske - men hvor er den kvalificerede vurdering heraf henne? Meyersahm - dine tidligere henvisninger til Grundloven (jeg formoder du mener §73) er ikke nødvendigvis gode nok al den stund, der udtrykkeligt undtages hensyn til almenvellet.

Krister Meyersahm

Regeringen kan beordre syge mink slået ned med hjemmel i gældende lovgivning. Dette for at beskytte borgernes sundhed. Beordrer man raske dyr aflivet, langt fra en rimelig sikkerhedsafstand, er det en helt anden sag. Så forholder det sig på samme måde, som når man kræver minkfarme lukket og forbyder fremtidig produktion eller beordrer den stillet på pause. Her er ikke noget hensyn til folkesundheden eller andre nødvendige hensyn som kan opfylde kriteriet om, at handlingen skal være i ”almenvellets” interesse for, at opfylde Grundlovens betingelser for sådanne tiltag.

Dette har intet med ekspropriation at gøre. Mig bekendt har staten da heller ikke overtaget minkavlernes ejendomme?

Det er lovgivning omkring husdyrhold, der er relevant at betragte her; retten til at slå husdyrhold ned, hvis de er til fare for den almene sundhed, Og som bekendt var vi på daværende tidspunkt midt i en pandemi. Vi er det velsagtens stadig, selvom vi i Danmark står godt.

Minkene havde - og har stadig - evnen til at smitte tilbage til mennesker med nye - og måske farligere - variationer af virus.

Retten til at slå dyrehold ned i en sådan situation eksisterer allerede i loven om husdyrhold, men om der er nogle spidsfindigheder, der ikke var indeholdt i loven på daværende tidspunkt, skal selvfølgelig undersøges. Og et ansvar skal placeres.

Men det er ikke ansvaret for at beslutte alle mink ned, der er problemet, jf. at vi er/var midt i en pandemi, men ansvaret for en kluntet sagsbehandling og hermed følgende manglende ekspres lovarbejde i folketinget.

Minkene var blevet slået ned under alle omstændigheder.

Solveig Neubert, Mogens Holme, Børge Jacobsen, Steffen Gliese og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Men så er vi jo netop igen der, hvor der mangler en kyndig vurdering af, hvilken rimelig sikkerhedsafstand der kan ligge til grund for en lovlig beslutning. I betragtning af med hvilken hastighed smitten rent faktisk spredte sig mellem farmene og til mennesker ned gennem Jylland, måtte den sikkerhedsafstand skulle være temmelig stor. Så jo, der var netop i høj grad vigtige hensyn til folkesundheden at tage. Og ret beset - minkavlerne havde heller ikke selv vist sig i stand til at hindre smittespredningen farmene imellem. Egentlig fandt man vel aldrig ud af, præcis hvordan smittespredningen skete så hurtigt - løsarbejdere, fouragerende måger eller hvad...

Jens Christensen, jeg er meget enig med dig ift. vurderingen af den rimelige sikkerhedsafstand i en pandemi. Sat op imod netop hastigheden af smittespredningen, og hermed også behovet for en hurtig beslutning.

I det perspektiv gemmer sig højest, i min optik, en næse for kluntet sagsbehandling.

Steffen Gliese

Jeg har forespurgt i en debat på facebook om skråsikkerheden, og svaret er, at de relevante paragraffer i lov om hold af dyr åbenbart blev sat ud af kraft ved indførelsen af den nye, midlertidige epidemilov. Det har jeg ikke hørt før, har andre?

Jens Christensen

@Steffen Gliese, jeg har ikke hørt om dette, men epidemiloven blev først vedtaget hen over vinteren 20/21 med ikrafttræden i februar eller marts 21. Altså en rum tid efter minkaflivningerne. Hvordan det så ville forholde sig i dag, hvis det var nu det hele skete, ved jeg ikke umiddelbart.

Steffen Gliese, lyder mærkeligt, der er jo masser af andre sygdomme i omløb, der ikke kan karakteriseres som en pandemi, og derfor ikke kan håndteres via epidemiloven. F.eks. fugleinfluenza, svineinfluenza.

Men det er da klart at epidemiloven er en type nødret og derfor nødvendigvis må kunne tilsidesætte mange andre love i en periode, men med baggrund i en ØGET sikkerhed og en ØGET ret til at eksekvere, og at det derfor ikke giver mening at tilsidesætte lovgivning, der understøtter dette.

Af vigtighed for debatten er det væsentligt at fremhæve, at epidemiloven - i en eller anden form - har eksisteret i flere hundrede år.

Jens Christensen

I den ældre lovgivning (Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme) fra før den ovennævnte nye epidemilov var der faktisk en passus om muliggørelse af ekspropriation iht en ny §27 fra marts 2020. Den understøtter snarere end afløser vel lov om husdyrhold i det her spørgsmål. Måske det kan være den, du er stødt på omtale af, Steffen Gliese?

Jeg har ikke bemærket den før, men lovændringen i marts 2020 var ellers meget omdiskuteret pga de ret usædvanligt vide beføjelser, sundhedsministeren fik.

Generelt set savner jeg stadig en eller anden form for officiel, grundig og kvalificeret vurdering af lovligheden. De her emner er i mange henseender hidtil uafprøvede.

Jeg er meget enig med dig, Jens Christensen, i behovet for en "officiel, grundig og kvalificeret vurdering af lovligheden". Specielt skurrer det i mine ører, at fundamentet for granskningskommissionen (i hvert fald blandt medier og blandt modstandere) italesættes som om, at der er sket en overtrædelse af lovgivning. For hvor er så de officielle analyser, der understøtter dette?

Nu har jeg dog fundet kommissoriet for granskningskommissionen og
følgende udsnit beroliger mig meget:

"Granskningskommissionen skal for den nævnte periode navnlig undersøge og redegøre for spørgsmål om overholdelse af gældende ret og i den forbindelse foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt der på tidspunktet for regeringens offentlige tilkendegivelse af sin beslutning var hjemmel til dette tiltag."

Kommissoriet kan findes her: https://www.minkkommissionen.dk/da/kommissorium

Jens Christensen

Tak, Rikke Nielsen. Det er god læsning!

Det bliver spændende at høre resultatet. Der vil nok uundgåeligt være nogen af os, som bliver skuffede, og andre lettede...

John Damm Sørensen

Jeg tillader mig igen at henvise til Jakob Ellemann Jensens (V) lov fra 2019.

Kommentaren til lovforslaget i 2018 synes netop møntet på minkkrisen og lignende fremtidige kriser, hvor et langsommeligt lovarbejde ikke skønnes muligt.

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l53/20181_l53_som_fremsat.htm

"Det er hensigten, at bestemmelsen skal kunne anvendes i situationer, hvor det vurderes nødvendigt at fastsætte regler om eller meddele påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger i forbindelse med smittebeskyttelse, så man kan hindre, begrænse og forebygge spredning af zoonotiske smitstoffer, nye sygdomme og sygdomme, som fremgår af den i lovens § 25 nævnte liste 3 og 4. Bestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om smitteforebyggende foranstaltninger, selvom der ikke er tale om udbrud eller begrundet mistanke om udbrud.

Bestemmelsen tænkes også anvendt i situationer, hvor dyrene ikke selv er syge, men hvor smitstoffet stadig udgør en sundhedsmæssig risiko for mennesker."

Solveig Neubert, Jens Christensen og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Bemærkede i Deadline, at Barbara Bertelsens bisidder havde meget travlt med at spørge ind til rækkevidden af ovennævnte lov med hensyn til hjemmel til aflivningen af samtlige mink.