Naturvidenskab
Læsetid: 9 min.

Opdagelsen af bakterier førte til lægevidenskabens mest livreddende succes

Menneskets opdagelse af bakterier førte til en helt ny forståelse af livet – og til opfindelsen af det mest mirakuløse lægemiddel, verden endnu har set: antibiotika
Menneskets opdagelse af bakterier førte til en helt ny forståelse af livet – og til opfindelsen af det mest mirakuløse lægemiddel, verden endnu har set: antibiotika

Jesse Jacob

Moderne Tider
16. oktober 2021

Hvis du nogensinde føler dig overset, så overvej det her. Bakterierne, denne enormt store, enormt mangfoldige og enormt vigtige gruppe af væsener på Jorden, skulle eksistere i milliarder af år, før nogen fik øje på dem.

Det var den hemmelighedsfulde hollandske klædehandler Anton van Leeuwenhoek, der i 1675 var den første til at se disse bittesmå skabninger med sine egne øjne – små dyr fra en vandkrukke, som »snurrede omkring sig selv med en fart, som når vi ser en top hvirvle rundt«. Senere så han flere i sit eget og andres plak fra tænderne, der lignede lange stave, som skød gennem vandet »som en gedde«.

Anton van Leeuwenhoek bliver betragtet som mikrobiologiens fader, og vi er da også stødt på ham tidligere i denne serie, da han var den første til at opdage mikroliv i havet. Hans succes skyldtes, at han havde bygget verdens suverænt bedste mikroskop, der kunne forstørre op til 270 gange, mens andre i samtiden kun kunne forstørre 30-50 gange. Denne tekniske snilde kombineret med en enorm nysgerrighed – han undersøgte alt fra skimmel over fluehoveder til sin egen sæd – gjorde ham til en stor videnskabelig stjerne.

Men da han ikke ville lade andre bruge sit udstyr, var videnskaben om mikrolivet faktisk ved at dø sammen med ham i 1723. Som den amerikanske videnskabsjournalist Ed Yong skriver i sin bog om mikrober, Jeg er mange (2017), skulle der gå i omegnen af halvandet hundrede år fra hans død, før de små skabninger for alvor begyndte at blive udforsket.

Det var den franske kemiker Louis Pasteur – manden, der har lagt navn til den bakteriedræbende varmebehandling pasteurisering – der genstartede sagerne midt i 1800-tallet.

I hans samtid var en almindelig antagelse, at liv opstod ud af ingenting. Hans landsmand Felix Archiméde Pouchet mente at have påvist, at mikroorganismer af sig selv opstod i helt almindeligt hø, når bare der var adgang til luft, vand og de rette temperaturforhold – en slags mikrobiologisk version af et langt ældre forsøg, som den belgiske naturforsker Jean Baptiste van Helmont havde lavet i 1600-tallet. Jean Baptiste van Helmont puttede nogle gamle klude og hvedekerner i en lerkrukke og i løbet af tre uger kunne konstatere, at nu var der dannet mus!

Sygdom blev dengang i 1800-tallet forklaret med teorier om ubalance i de indre kropsvæsker eller ved usund luft. Sygdommen malarias navn kommer af ordene ’mal’, der betyder dårlig, og ’aria’, der betyder luft. Men Pasteur kastede sig systematisk over mikrolivet og påviste, at det var gærsvampe, der forårsagede gæringen i vinproduktionen, og at det ofte skyldtes uønskede bakterier, når den gik galt. Herigennem indså han, at liv ikke bliver skabt af sig selv.

For at overbevise sin samtid lavede han et berømt eksperiment, hvor han opvarmede nogle næringsrige væsker i kolber, hvor kolbernes halse blev trukket lange og tynde, så intet andet end en smule luft kunne slippe derned. Den kogte suppe blev ved at være steril, ingen mikroorganismer opstod af sig selv dernede, det skete først, hvis man knækkede den lange hals af. Og dermed stod det klart, at mikroorganismerne kom udefra.

Louis Pasteur.

Det mystiske dødsstof

Den forklaring kunne den ungarske læge Ignaz Semmelweis godt have brugt, da han 13 år forinden havde fået sine lægekolleger fra fødselsstiftelsen i Wien grundigt på nakken. Han havde undret sig over, hvorfor der døde så uhørt mange kvinder i forbindelse med fødsler, og hvorfor det især var på stiftelsens ene klinik, at det gik galt. På denne klinik blev der uddannet læger, og de studerende hjalp ikke bare til ved fødslerne, men brugte også en del tid på at skære i lig som en del af deres undervisning.

Semmelweis havde en mistanke om, at de måske slæbte en slags dødsstof med fra de døde til de fødende og bestemte derfor, at man skulle vaske sine hænder i et særligt kemikalie, når man gik ind til de fødende. Det fik dødeligheden til at rasle ned, mens vreden steg blandt lægerne, for hvad bildte han sig egentlig ind sådan at give dem skylden. Efter et par år blev han venligt verfet ud af klinikken.

Havde han blot kendt til bakteriernes eksistens, kunne det måske have styrket hans argumenter. I hvert fald var det netop kendskabet til Pasteurs arbejde, der i 1860’erne fik den engelske læge Charles Lister til at afprøve nogle nye metoder i forbindelse med operationer.

Dengang døde folk som fluer som følge af operationer, da der gik betændelse i sårene, og Lister havde da også undret sig over, at folk med åbent benbrud – hvor knoglen stak gennem huden – langt oftere døde end folk med almindelige brud. Måske, tænkte han, hang det sammen med, at der kom mikroorganismer ind i kroppen. Derfor begyndte han at sterilisere sår med fenol og indførte hygiejniske foranstaltninger, som fik dødeligheden til at dykke, og denne gang lyttede den øvrige lægestand, trods nogen nølen.

Det skyldtes også, at den ellers ukendte tyske distriktslæge Robert Koch havde stillet med endnu et temmelig overbevisende argument: Han havde isoleret og dyrket sygdomsbakterier. Det begyndte med, at han fik et mikroskop i fødselsdagsgave, og så gik han ellers i gang med at undersøge den frygtede kvægsygdom miltbrand. I blodet fra syge dyr så han bakterier, som han mistænkte for at stå bag sygdommen, og når han overførte inficeret blod til raske dyr, kradsede de også af.

Det forsøg var dog lavet før, så for at være helt sikker på, at det ikke skyldtes noget andet i blodet, men netop bakterierne, måtte han isolere dem og dyrke dem i en helt ren kultur. Da det lykkedes at få dem til at gro i væsken fra en kos øje, kunne han efterfølgende inficere en mus med dem – og bingo!

Ærgerligt nok for musen var det nu klart, at bakterien var årsag til sygdommen.

En ny verden åbnede sig. Da den danske læge Carl Julius Salomonsen besøgte Koch i 1887, hvor han var ved at bevise, at den frygtede sygdom tuberkulose også skyldtes en bakterie, skrev Salomonsen hjem: »Man bliver ganske uhyggelig til mode ved at se disse hundreder af kulturglas, i hvilken denne ondartede lille satan vokser.«

Opdagelsen af bakterier var et gennembrud for forståelsen af sygdomme. Og desinficering har forebygget mangt en dødbringende infektion. Kendskabet til bakterier satte jagten ind på medicin, der kunne dræbe dem, når de var kommet ind i kroppen, for sygdomme som lungebetændelse kunne dengang stadig være dødelige. Og sjovt nok viste medicinalvidenskabens største gennembrud nogensinde at gemme sig i … en mikroorganisme.

Noget rigtig dejligt mug

Den britiske læge Alexander Fleming havde set rigeligt med infektioner som læge under Første Verdenskrig, og han vidste også, at mange af de skrappe desinficerende stoffer, som blev taget i brug mod betændte sår, havde slemme bivirkninger.

Hjemvendt til England forskede han i bakterier og opdagede det bakteriedræbende enzym lysozym. Det kunne dog ikke bruges mod sygdomme, men fik ham til at tænke, at der måske fandtes naturlige stoffer, som kunne.

Måske derfor smed han ikke bare den forurenede bakterieprøve ud, han fandt i sit laboratorie på St. Mary Hospital i London efter endt sommerferie 1928. En skimmelsvamp var sluppet ind i petriskålens bakteriekoloni af stafylokokker og var begyndt at formere sig, og omkring svampen var de omgivne bakterier stærkt svækkede eller ligefrem døde.

Senere skrev Fleming, at han absolut ikke havde planlagt at »revolutionere al medicin ved at opdage verdens første antibiotika«, da han stod op den morgen.

»Men det ser ud til, at det var det, der skete.«

Han begyndte at dyrke og undersøge svampen, hvis bakteriedræbende saft han gav navnet penicillin efter svampen Penicillium notatum, som en svampeforsker fra etagen nedenunder identificerede den som.

Den britiske læge Alexander Flemings første observation af penicillin fra 1929.

Mary Evans Picture Library

Den danske bioinformatiker Peder Worning spekulerer i sin forbilledligt tilgængelige bog om bakterier, Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden (2018), hvorfra mange af disse historiske oplysninger stammer, om svampesporen i petriskålen var svævet ind til Flemings bakterier fra svampelaboratoriet nedenunder – et scenarie, der viser nytten af, at flere faggrupper arbejder samme sted.

Uanset hvad var der tale om en fantastisk opdagelse, for ikke nok med, at stoffet kunne dræbe et væld af bakterier, det var heller ikke farligt for mennesker eller dyr.

Årsagen er kort fortalt, at penicillin ødelægger bakteriernes evne til at bygge cellevægge, og når de så vokser, er der ikke længere noget til at holde sammen på dem, og de revner og dør. Når det ikke sker for mennesker og dyr, skyldes det, at vores cellevægge er bygget af andre stoffer end bakteriernes.

Det danske eventyr

Trods opdagelsens revolutionære potentiale reagerede offentligheden mest af alt med ligegyldighed, da Alexander Fleming offentliggjorde den året efter – og det var ikke hans eneste problem. For Fleming manglede den kemiske indsigt og fingersnilde til at isolere det aktive stof i svampesaften og opgav efter noget tid at arbejde videre med det.

I næsten et årti skete der nærmest ikke noget, men heldigvis genoptog nogle makkere fra universitetet i Oxford arbejdet i 1938 – og løb ind i yderligere problemer. Skønt forsøg med mus gav fantastiske resultater var det svært at fremstille stoffet i tilstrækkelige mængder til menneskebrug, hvilket tydeligt viste sig, da man afprøvede det på et menneske for første gang. Patienten døde nemlig. Ikke fordi stoffet ikke virkede – det virkede strålende – men fordi lægerne løb tør for penicillin, inden patienten var kureret, og så vendte infektionen tilbage og tog livet af ham.

I håb om at sætte mere skub i sagerne fik holdet fra Oxford i 1941 nogle amerikanske medicinalproducenter med på vognen, og så gik det stærkt – angiveligt fordi en medarbejder ved navn Mary Hunt fandt noget mug på en melon, som viste sig at producere 200 gange så meget penicillin som Alexander Flemings oprindelige svamp.

Interessant nok var også Danmark tidligt med fremme, da en fremsynet dansk medicinaldirektør under besættelsen fik hyret lægen KA Jensen til at starte en produktion af det potentielle vidundermiddel. Jensen vidste, at Alexander Flemings oprindelige svamp var kommet fra luften og satte skåle til mikrobedyrkning – såkaldte agarplader – op rundt omkring i laboratoriet og i sit eget og andres hjem. Og på et tidspunkt – vistnok i en opgang på Nørrebro – dryssede en spore fra den rigtige slags svamp ned i suppen, og den viste sig endda mere produktiv end originalen. Da Anden Verdenskrig sluttede, blev der produceret penicillin i fire lande: USA, England, Australien og Danmark.

Resten er, som man siger, historie. Der er udviklet et væld af forskellige slags antibiotika i dag, og en række sygdomme, der engang var dræbende, er i dag trivielle eller tæt på udryddede.

Men her omtrent 80 år efter opdagelsen svinder vidundermidlets virkning. Bakterier formerer sig vanvittigt hurtigt og kan bytte gener indbyrdes, og når der tilmed hældes store mængder antibiotika i mennesker og dyr over hele verden, opstår der et såkaldt hårdt evolutionspres, sådan at især bakterier med særlige mutationer overlever længe nok til at formere sig.

Det betyder, at vi i dag står med et væld af bakterier, der er modstandsdygtige over for stofferne, hvilket mildest talt er et problem – ikke mindst når de slipper ind på hospitalerne.

At antibiotika også er særdeles hård kost for en masse af de gavnlige bakterier, som lever i vores tarme og måske aldrig kommer tilbage efter en antibiotikakur, er endnu en grund til kun at anvende det, når det virkelig gælder.

Kilder: Peder Worning, bioinformatiker, Hvidovre Hospital, Oluf Borbye Pedersen, professor, forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet. Bøger: ’Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden’ af Peder Worning. ’50 opdagelser – højdepunkter i naturvidenskaben’ af Morten A. Skydsgaard m.fl. ’Jeg er mange’ af Ed Young. ’Kroppen’ af Bill Bryson.

Serie

Vi fortæller naturvidenskaben forfra

Naturvidenskaben er en nøgle til at forstå vor tids største udfordringer, fra corona- til klimakrisen, og dens historie er fyldt med fortællinger om usandsynlige gennembrud, vilde fejlskud og store erkendelser.

I denne serie ser vi året igennem på verden med videnskabens øjne for at forstå naturens komplicerede sammenhænge, og hvordan de former vores liv.

Hele serien findes også som oplæste artikler – du kan høre dem ved at klikke på afspilleren inde i selve artiklen.

Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Seneste artikler

Podcast

Vi fortæller naturvidenskaben forfra

Dagbladet Informations store serie om naturvidenskab læst højt.

Naturvidenskaben er en nøgle til at forstå vor tids største udfordringer, fra corona- til klimakrisen, og dens historie er fyldt med fortællinger om usandsynlige gennembrud, vilde fejlskud og store erkendelser.

I denne serie af oplæste artikler ser vi året igennem på verden med videnskabens øjne for at forstå naturens komplicerede sammenhænge, og hvordan de former vores liv.

Du kan også læse artiklerne her. ’Vi fortæller naturvidenskaben forfra’ er støttet af Carlsbergfondet.

Seneste podcasts

  • Professor: Tarmbakterier påvirker vores psyke og sundhed på måder, vi kun langsomt er ved at forstå

    27. november 2021
    Tarmmikrobiomet er som en galakse: kolossalt, komplekst og bestående af et astronomisk antal mikrober, der interagerer med deres vært. Har det også, som forskning antyder, afgørende betydning for vores mentale og fysiske sundhed? Svaret på det spørgsmål kan blive vigtigt for kampen mod folkesygdomme og psykiske lidelser i fremtiden
  • Katherine Richardson: Tabet af biodiversitet bekymrer mig på en måde mere end klimakrisen

    20. november 2021
    Hvilken funktion udfører livet på Jorden? Vi ved meget om, hvilken rolle forskellige arter spiller i det økosystem, de er en del af, men spørgsmålet om, hvordan den samlede mængde liv påvirker Jordens kredsløb, mangler stadig at blive belyst. Det er vigtigt for at skabe bedre klimamodeller og forstå, hvordan biodiversitetskrisen vil påvirke Jorden fremover
  • Derfor skal du dø – videnskabeligt betragtet

    6. november 2021
    Trods megen snak om epidemier er infektionssygdomme ikke længere den største dræber i verden. Det er i stedet de sygdomme, der melder sig med alderdommens komme – og trods store fremskridt med at udskyde det uundgåelige har kroppen stadig en udløbsdato
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er lavet forsøg over 18 måneder, der viser, at kvæg farme der dropper antibiotika og erstatter køernes vand med struktureret vand (vand tilsat en lille smule elektricitet), de oplever at kalve dødeligheden i bestanden falder med 50%, endvidere stiger mælkeproduktionen med ca. 20%, og mængden af de stoffer vi ønsker i mælken stiger med 20%.
Mon ikke det hjælper på grise også?

Morten Balling

@Anders B

Struktureret vand? WTF?!?

"vand tilsat en lille smule elektricitet". Da jeg var barn kunne man købe sådan nogle kobbernet man kunne sprede ud under sengen så man "undgik jordstråler".

Man kunne finde rubrik annoncer for kobbernet og kobberarmbånd i f.eks. Billedbladet eller Se & Hør. Omme bagerst i bladet var de. Sammen med sådan nogle gummistrimler folk kunne skrue på deres biler "så passagerer ikke blev køresyge".

Gummistrimlerne ser man ikke mere. Man kan undre sig over hvorfor. Svaret er at de ikke virkede. Det samme gjaldt kobberet, som mest var et giftigt tungmetal man ikke skal rende rundt med som armbånd.

"Struktureret vand" tilhører samme kategori ligesom homøopati gør. Det er 100% fup, designet til at narre dem som ikke ved bedre til at betale for "behandlinger":

500,- for at sidde i en Lazy Boy i 45 minutter. Helt sikkert!

https://floatstudio.dk/koebenhavn/neo/

Hvis du havde fulgt serien her, så havde du formentlig kunnet gennemskue løgnen.

https://en.wikipedia.org/wiki/Hexagonal_water

For du er vel ikke ude i at prøve at narre andre for egen vindings skyld vel?

Morten Balling

Ift. artiklen: Alexander Fleming tog aldrig patent på hans opdagelse af penicillin. Som han sagde: "I did not invent penicillin. Nature did that. I only discovered it by accident."

Patentet kom senere da medicinalproducenter udtog patent på forskellige måder at fremstille penicillin. Alligevel medførte det at penicillin har kunnet produceres billigt, og dermed har penicillin reddet mange menneskeliv. På den måde kan man sige at Fleming formentlig er den person i menneskehedens historie som har reddet flest liv.

Der findes dog som bekendt ikke nogen "free lunch". Penicillin regnes også som en af de faktorer, som har medført at Jordens befolkning siden Fleming opfandt penicillin er vokset fra ca. 2 milliarder til ca. 8 milliarder i dag.

Morten Balling, det er fint du har en mening, men synes du selv det er fair at pga modstand mod et dansk firma der sælger et produkt til overpriser, angriber at et stort multinationalt firma har gennemført et forsøg på Ruslands største kvæg farm over 18måneder, der i øvrigt handler om noget helt andet.
Du henviser til et firma, der ikke omtaler nogen forsøg eller formål med disse, hvor de sælger et produkt til mennesker, der er forebyggende.
Jeg omtaler et kæmpe på forsøg over 18måneder på 15000 køer, der belyser fordele og evt. ulemper ved at erstatte antibiotika på kvægfarme med vand indeholdende 30mah elektricitet.
Jeg vil ikke udtale mig om dette danske firma snyder deres kunder, som du antyder at der er bevis for, men det er ret udbredt og bredt bevist, at vand har forskellige egenskaber afhængig af den form du bruger det i. Planter vokser hurtigere i struktureret vand, mennesker får færre hudproblemer når de vasker sig i det. Bakterier i vandet reduceres hvis du strukturerer vandet.
Spildevand der er blevet struktureret indeholder markant mindre ammoniak end ellers.
Nej jeg tjener ikke en krone på at delagtig gøre dig og andre i ny viden om energi og miljø. Det du ikke tror på bør du undersøge i stedet for at angribe budbringeren. Du kan evt. starte her:
https://www.alivewater.com/

Morten Balling

@Anders B

Lad mig citere oraklet:

"Hexagonal water, also known as structured water, is a term used in a marketing scam that claims the ability to create a certain configuration of water that is better for the body. The term "hexagonal water" refers to a cluster of water molecules forming a hexagonal shape that supposedly enhances nutrient absorption, removes metabolic wastes, and enhances cellular communication, among other things. Similar to the dihydrogen monoxide hoax, the scam takes advantage of the consumer's limited knowledge of chemistry, physics, and physiology."

"Struktureret vand" virker ikke og der findes ikke noget bevis for at det skulle virke. De iskrystaller som dannes ved at fryse vand er ganske rigtigt sekskantede, men skulle der danne sig tilsvarende stukturer i flydende vand forsvinder de meget hurtigt af sig selv.

Vand indeholder kun den energi vandet har i form af varme, og ved stuetemperatur kan det ikke afgive energi til et menneske som drikker det. Det forklarede Carnot for mange år siden. Hvis du bladrer tilbage i artiklerne finder du meget mere om termodynamik.

Du linker til et andet scam, hvor et bukket vandrør skulle tilføre vandet energi?

("Click here to place your order with Visa, Master Card or Paypal or phone in your order.")

Hvad med et link til en videnskabelig artikel (gerne peer-reviewed) om de 15.000 køer?

Jeg synes du har en dårlig debat form, når du postulerer at alle firmaer der laver struktureret vand er bedragere, blot fordi du ikke tror på et dansk firma, der tilsyneladende stadig er på markedet og sælger deres løsning. Tror du ikke det er dig og din guru der går galt i byen. Da jeg hørte den sag omtalt var problemet at de tog enorme summer for deres produkt, der ikke var pengene værd. Der er forskellige måder at give vand struktur på, og udbyttet er muligvis forskelligt. Du nævner selv at du kender til vand der laver et mønster når det fryser - det er kun struktureret vand der gør det i de fantastiske mønstre, vand uden struktur vil ikke opføre sig på samme måde.
Dette firma tvinger vand gennem et specialrør lavet af kobber, selvfølgelig sælger de et produkt, så ja DE tager imod ordrer. JEG GØR IKKE!!! Jeg er enig i at de udnytter deres monopol, men du må jo gerne lave en kopi til eget brug.
Jeg synes du skal bruge de næste 14 dage på at finde det firma i Rusland, der har lavet dette forsøg til at tjene egne formål. Hvorfor skulle de have interesse i at hele verden kopierer deres produkt? Hvorfor sørger du ikke selv for at betale for omfattende forsøg for at bevise din tese, det er jo dig der tror al vand er ens. Har du f.eks. hørt om forskelle på hårdt og blødt vand, så ved du jo inderst inde godt at forskelligt vand har forskellige egenskaber.
Dit sludder om at struktureret vand er hexagoner helt hen i vejret. Du vender beviset om. Hvis is fryser til f.eks. hexagoner, eller andre fine mønstre, SÅ er det lavet af struktureret vand.
Vand er struktureret, hvis molekylerne i vandet er blevet strukket ud, hvilket kan ske som i dette dette tilfælde at tvinge det igennen en swirvel af kobber. Du kan også danne en vortex hvirvel i vandet med et piskeris. Du kan tilføre det elektricitet så vandet opfører sig som elektricitet. Eller du kan gøre det magnetisk, som giver vandet struktur som et magnetfelt.

Morten Balling

@Anders B

Er det ikke nemmere, hvis du bare giver mig et link til en videnskabelig artikel som viser at struktureret vand virker?

Du skrev tidligere at det var ok at jeg havde en "mening". Det er ikke sådan det fungerer. Jeg har tidligere nævnt Russells tepotte:

https://da.wikipedia.org/wiki/Russells_tepotte

Hvis man påstår at struktureret vand findes og at det har en effekt, så svarer det til Russells tepotte, hvis det blot er en påstand uden nogen form for bevis. Hvis man påstår noget "spektakulært", så hviler bevisbyrden på den som kommer med påstanden, og ikke at andre skal modbevise det man påstår.

Alt vand danner sekskantede krystaller når det fryses til is. Et andet eksempel vi kender er ganske almindeligt salt. Prøv at tage et saltkorn og en lup. Kornet er firkantet med rette vinkler. Det skyldes måden de enkelte molekyler sidder i gitterstrukturen.

https://en.wikipedia.org/wiki/Salt#/media/File:Single_grain_of_table_salt_(electron_micrograph).jpg

Vandmolekyler er det man kalder polære. De består af to brintatomer og et iltatom. Bindingerne mellem de enkelte atomer er ikke symmetrisk (som f.eks. CO2 er), og derfor er molekylet svagt elektrisk ladet, som det man kalder en dipol. Her er en forklaring på, hvorfor snekrystaller altid er sekskantede, og det har ikke noget at gøre med at vandet har været igennem en "kobber vortex generator".

https://earthscience.stackexchange.com/questions/446/why-do-snowflakes-f...

Smike Käszner

For Vor Herre består vi alle af struktureret vand... tror jeg.