Karakterer
Læsetid: 9 min.

Ph.d.-afhandling: Samme eksamensopgaver bedømmes vidt forskelligt: Én censor gav 12. En anden 4

I folkeskolen er der kun én censor, som bedømmer elevernes eksamensopgaver i dansk. Men skriftlig dansk er ikke en eksakt videnskab, og de samme opgaver vurderes vidt forskelligt, viser ny forskning. Derfor bør eksamenskarakteren ikke – som i dag – bruges som krav for optagelse på ungdomsuddannelser, mener forskere
I sin ph.d.-afhandling peger Solveig Troelsen på de skriftlige afgangsprøvers upålidelighed og deres negative effekt på elevernes læring.

I sin ph.d.-afhandling peger Solveig Troelsen på de skriftlige afgangsprøvers upålidelighed og deres negative effekt på elevernes læring.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
9. oktober 2021

Mange kender følelsen af at blive uretfærdigt bedømt ved en eksamen og har måske tænkt over, hvor troværdig bedømmelsen i virkeligheden har været – og netop det spørgsmål satte Solveig Troelsen sig for at undersøge i forbindelse med sin ph.d.-afhandling.

Seks beskikkede censorer blev bedt om at læse og vurdere de samme danskopgaver i skriftlig dansk, og resultatet var opsigtsvækkende. Deres vurderinger af opgaverne var i flere tilfælde vidt forskellige. Den opgave, som én censor fandt perfekt og gav 12, vurderede en anden censor til 4. Og en svagere tekst, som én censor vurderede til karakteren 4, ville to andre give 00. Altså dumpekarakter.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det er faneme uhyggeligt, du.

Karaktergivning til eksamen efter den katastrofale Folekeskolereform er nu endnu mere upålidelige end politiske meningsmålinger.

Og så vil ministeren øge karaktergivningen, istedet for at lytte til forskerne og sit eget ministeries ekspertgruppe..?!?

Gode råd er åbenbart alt, alt for dyre, når éns eget parti har lavet en så uduelig reform.

Per Torbensen, Carsten Sperling, Peter Mikkelsen, Peter Knap, Inger Pedersen, Josephine Kaldan, Poul Simonsen, David Zennaro, Anders Reinholdt, Holger Nielsen, David Breuer, Estermarie Mandelquist, Torben Bruhn Andersen, Kim Houmøller og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

4 eller 12 for samme opgave. Hold da helt op. Den er virkelig gal. Det tyder på, at der er vidt forskellig syn på samme opgave. Det kan være politisk, religiøs, socialt eller andet. Kort sagt, censors/lærerens værdier og livsanskuelser.

Det kan selvfølgelig også bare skyldes rutineret ligegyldighed.

Har selv oplevet en lærer, som sagde hun kun kunne give mig et 7 tal fordi hun ikke forstod min afsluttende bachelor opgave, som havde et usædvanligt indhold i forhold til det hun er vant til. Thjaaa. Jeg syntes jo ikke det rigtig kunne være mit problem. Men det blev det jo så.

Fremover kan man godt forestille sig forældre, som "overfalder" lærere og censorer efter sådan en undersøgelse, når deres unge for dårlige karakterer. For det er jo ikke længere sikkert den er givet objektivt.

Holger Nielsen, Bjarne Jensen, Kim Houmøller og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Gitz-Johansen

"der (er) 87 procents chance for, at de maksimalt er én karakter fra hinanden."

Det er, hvad jeg tager med fra artiklen.

Bjarne Toft Sørensen

Det lyder absolut troværdigt i forhold til mine erfaringer, som censor ved skriftlig eksamen i dansk i gymnasiet, når en undersøgelse viser, at der er 40% chance for, at to censorer er enige om en karakter, at der er 87% chance for, at de maksimalt ligger én karakter fra hinanden, og at der er 13% chance for, at to censorer rammer mindst to karakterer fra hinanden.

Der kræves i praksis ofte en hel del arbejde undervejs, der har argumentationens og diskussionens karakter, med henblik på at kunne nå frem til enighed om en karakter.

Den mest optimale mulighed må være at gå tilbage til det gamle system, hvor læreren og en beskikket censor sammen bedømmer opgaven.

Som det fremhæves, er det vigtigt for læreren at få feedback fra censorerne, og at det kan fungere som en slags efteruddannelse af læreren, med hensyn til i undervisningen i skriftlig dansk at kunne vægte det, som der lægges op til ved vurderingen til eksamen.

Det må være væsentligt at kunne lære eleverne, hvad det mere præcist er, de vil blive vurderet på ved eksamen.

Der kan sagtens over en 10 - årig periode ske forskydninger i den måde, hvorpå de enkelte elementer i en opgavebesvarelse generelt vægtes, og der er det også vigtigt for den enkelte lærer, med årene, at kunne tage højde for disse forskydninger som en del af undervisningen frem mod eksamen.

Per Torbensen, Frank Borchorst, Lars Madsen, Ib Gram-Jensen, Holger Nielsen, Bjarne Jensen, Lars Jensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

"»Lærerne har mistet den feedback og kollegiale samtale, der er, når en beskikket censor bedømte elevernes opgave, og den var de glade for,« siger han med henvisning til en spørgeskemaundersøgelse, som ekspertgruppen har lavet blandt både lærere og censorer. På den måde er man gået glip af en slags efteruddannelse af dansklærerne."

Ja, men det er jo bare sådan, det er... når den vigtigste disciplin blev beparelser på lærerkontoen.
Derfor kan jeg heller ikke liige se for mig, at lærerne bliver hentet ind i bedømmelsen igen.

Og Bestemmerne har næppe noget problem med det her - de ser næppe for sig, at deres eget yngel kan rende ind i problemer, der ikke kan løses med en privatskole eller -lærer

Carsten Sperling, Peter Mikkelsen, Rolf Andersen, Josephine Kaldan, Poul Simonsen, David Zennaro, Holger Nielsen, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Børge Jacobsen:

"For det er jo ikke længere sikkert den er givet objektivt".

Objektivitet er et ideal, man kan stræbe efter ved sit arbejde ud fra fagbilagets krav og fagkonsulenternes anvisninger til vurderinger ved eksamen, når man fungerer som censor i skriftlig dansk, men det er umuligt i praksis at opnå.

Bemærk følgende i artiklen:
"Men selv om man kan gøre bedømmelseskriterierne mere præcise, vil der altid være en usikkerhed, når man bedømmer skriftlig dansk, mener Jens Dolin. I deres rapport har ekspertgruppen også sammenlignet matematikkaraktererne, og her er censorerne langt mere enige i bedømmelserne af opgaverne, nemlig i 72 procent af tilfældene".

jens peter hansen

I matematik burde der faktisk være tæt på 100 % enighed, men nok om det. Selvfølgelig burde både læreren og censor bedømme de skriftlige arbejder. Men det er jo blevet sparet væk. Jeg brokkede mig i 1994 , ja det er længe siden, over karaktererne i otte af 22 skriftlige fremstillinger. Det var i folkeskolen. Censor havde givet alle 7, 8 eller 9. og et enkelt 10-tal. Mine egne karakterer gik fra 6 til 11. Jeg skrev til ham og fik rettet seks af de otte til en karakter opad. Han undskyldte sig med at undervisningsministeriet havde påbudt censorerne ikke at give så høje karakterer og at gennemsnittet skulle ligge på omkring otte. Dette sidste bindegale princip gik man dog senere fra. Når en censor sidder og retter mange opgaver kunne det måske også være at det gik lidt stærkt.

Sådan er det, når forskellige mennesker bedømmer. Det er ligesom anmeldere, der kan være enig om en bogs kvaliteter. Det er underligt, at det kommer så meget bag på folk, at det sker.
Selvfølgelig er en del af skylden sikkert forbundet med tid - lærerene har ikke tid, men dette kan også betyder at dårligere opgaver reelt får bedre karakter. PÅ den måde er karakteren i sidste ende tilfældig, hvorved vi baserer en stor del af menneskers fremtid (deres karakter, som jo giver adgang) på noget tilfældigt.

jens christian jacobsen

'...Hensigten med at have et karaktergivningssystem er iht. lovbestemmelserne primært at kommunikere information fra skolen til elever og forældre. For at et kommunikationssystem kan fungere, er det nødvendgt, at de signaler der anvendes i systemet, er entydige og kan opfattes og fortolkes på samme måde af afsender og modtager.
Et karaktersystems brugbarhed er derfor direkte afhængig af i hvilket omfang det honorerer disse helt elementære krav til kommunikationssystemer. Honoreres sådanne krav ikke, vil karaktersystemets anvendelse ikke kunne begrundes rationelt med reference til dets erklærede formål og fortsat brug af systemt vil være absurd.'
J. Gregersen (1984) Karakterer og kommunikation, 1984, s.9, Danmarks Lærerhøjskole.

Erling Bahnsen

Jeg kan desværre kun være 200% enig i, at givne karakterer fortæller INTET!
Som ung gymnasieelev for ca 30 år siden, oplevede jeg selv noget tilsvarende. I min klasse havde vi fået den samme danske stilopgave, som min søster også have fået, af den samme lære. Forskellen var blot, at min søster gik to klassetrin over mig. Min søster afleverede hendes opgave, og fik en rimelig karakter. Jeg derimod var langt mere provokatorisk, så jeg havde afskrevet min søsters stil, fra ende til anden, med blot yderst få ord der var skiftet. Men den afleverede opgave var nøjagtig den samme! Og læreren der skulle bedømme de to stile var tilmed den samme. Og alligevel fik jeg en lavere karakter for min stil, end min søster havde fået for hendes. Så jeg klagede til læreren over min lavere karakter, hvorefter hun læste den igen, og jeg fik en lidt højere karakter - Men stadig ikke den samme karakter for samme stil og arbejde, som min søster havde fået. Læreren fandt end aldrig ud af, at det var samme stil, hun havde læst to gange... Og dermed havde jeg soleklart bevist, at de givne karakterer FORTÆLLER ABSOLUT INTET! Spørgsmålet er nok også: Læser lærerne altid de stile, de skal give karakterer for? Det gjaldt dengang - Og det gælder åbenbart stadig i dag...