Stambord
Læsetid: 4 min.

Sådan taler du om vin: Bare snak løs

Mange weekendvindrikkere tør nærmest ikke fortælle, hvordan vin smager – end ikke om det smager godt – fordi de er bange for at sige noget forkert. Det er ærgerligt, da jagten på obskure duft- og smagsnoter både er vidunderligt tidsfordriv og en berusende måde at komme tættere på vinen
Mange weekendvindrikkere tør nærmest ikke fortælle, hvordan vin smager – end ikke om det smager godt – fordi de er bange for at sige noget forkert. Det er ærgerligt, da jagten på obskure duft- og smagsnoter både er vidunderligt tidsfordriv og en berusende måde at komme tættere på vinen

Petra Penlau

Moderne Tider
30. oktober 2021

Der findes to ekstremt forskellige måder at smage og beskrive vin på. Den ene er teknisk og ’mekanisk’ og bruges af fagfolk til at give en nogenlunde objektiv vurdering af vinens kvalitet. Her findes der rigtigt og forkert. Derfor er det endda også blevet en sport, DM i Blindsmagning.

Den anden er inderlig, hedonistisk og handler om personlige præferencer og omgivelsernes indvirkning på sensorikken. Her er der ingen regler.

Den tekniske måde at smage vin på er grundlæggende uromantisk, upersonlig (så upersonlig, som den nu kan være, når redskaberne er ens egen næse og mund) og kunne lige så godt være udført af en maskine.

Mit yndlingseksempel på denne mekaniske måde at smage vin på kommer fra dokumentaren SOMM, hvor fire amerikanske sommelierer søger om optagelse i den sagnomspundne sommelierforening Court of Master Sommeliers. For at blive medlem skal aspiranterne bestå, hvad der bredt anses for at være verdens sværeste vineksamen.

I et klip ser vi en af de håbefulde, Ian Cauble, øve sig i at beskrive en hvidvin, som han ikke kender oprindelsen af, på tid:

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Birte Bune Smith

Bare snak løs. Ja, det da også det, der sker Og med de mærkværdigste udsagn. Nu er det ikke fra Information, jeg henter mine få eksempler, men fra et hovedstadsblad, hvor mad- og vinkenderne er særdeles glade for sig selv. Men
er man ikke lidt langt ude, når man for at karakterisere en vin må ty til skovsøer, skovbunde eller våde sten?
Hvorfor ikke en brøndgravers kolde røv? Nå nej, det var en sportsanmeldelse i sin tid og ikke en vinanmeldelse. Men den kommer såmænd nok, når bogen med “autoriserede” udtryk er brugt op.

Ja, jeg er helt mundlam.
Vi bor midt i et vindistrikt, og vi har selv mindre vinmark til eget brug med den lokale sorte drue, - der findes også hvide og røde.

Men smagen,- eller smagene, taler man faktisk aldrig om her. Den er jo, som den er, og svinger lidt fra år til år ligesom sukkerindholdet og høstmængden.

I øvrigt køber vi også en del vin for at holde os ajour med vin fra andre områder og lande.

Søren Kristensen

Der er sket noget med vinreolen i min lokale Aldi og jeg ved ikke om det har noget med forsyningsproblemerne at gøre, men alle de gode tilbud med korkproppet flasker fra Bordeaux er forsvundet. Tilbage er stort set kun skuelågsflasker med poppede etiketter fra Argentina, Israel, USA og Chile, hvis indhold er alt for saftevandsagtigt til min konservative smag. Måske er produktionen blevet så lille i Frankrig, at de beholder det meste for dem selv nede. Heldigvis er jeg blevet barnlig nok til at kunne frydes over tilbud som fx JollyCola til kun 2 kr. dåsen.