Efter skalle på natklub: »Det føles vildt at bløde ud af hovedet. Min ven sagde, det lignede sirup«

Det skulle have været en særlig aften. M og hans venner fra livgarden havde fået bord på den eksklusive natklub Hive i Skindergade i København. De havde taget hvide skjorter på, og inde på klubben købte de dyre flasker med sprut.

Men aftenen udviklede sig ikke som forventet, og nu, mere end tre år senere, sidder M i vidneskranken i retssal 19 i Københavns Byret.

M er tiltalt for at have nikket en ung mand, L, en skalle omkring klokken to om natten den 23. juni 2018 på Hive. Han nægter sig skyldig.

Anklageren lægger ud med at spørge, om M var på Hive den pågældende aften. Det bekræfter han.

»Hvorfor var du på Hive,« spørger anklageren, en ung kvinde med stort opsat hår.

»Normalt plejer vi at tage på bodega. Men en af mine kammerater havde en kontakt på Hive, så vi kunne få et bord,« svarer M.

Han har mørkt, kortklippet hår og er iklædt cowboybukser og en sort Nike-sweater.

»Hvor sad I henne? Du sagde, det var et lidt finere arrangement,« spørger anklageren.

»Vi havde fået et af de større borde med sofaer,« svarer M.

»Mødte du L?« vil anklageren vide.

»Nej,« svarer M.

»Så vil jeg gerne fremvise et billede,« siger anklageren.

Hun viser et fotografi af en ung mand med en stor flænge i panden.

Et slag i skridtet

M forklarer, at han ikke havde en kontrovers med nogen inde på Hive. Men da han på et tidspunkt kom op til bordet fra dansegulvet, stod et par af hans venner og diskuterede med nogle fyre.

»Det, jeg hører, er, at L har hældt nogle af vores flasker sprut ud på gulvet,« siger M og fortsætter: »Det er mine kammerater, der har betalt for flaskerne, så de bliver selvfølgelig sure. Men jeg skiller dem ad, siger ro på og beder dem om at gå.«

»Gør de så det?« siger anklageren.

»Nej, jeg får et flabet svar igen,« svarer M.

»Hvordan agerer du i den her situation?«

»Som en voksen, der prøver at få et barn til at flytte sig,« svarer M.

Han fortæller, at han til sidst går sin vej. Men idet han vender sig, får han et slag i skridtet og en drink i ansigtet.

»Nikker du nogen en skalle på noget tidspunkt,« spørger anklageren.

»Det tror jeg ikke,« svarer M.

Anklageren læser op fra en Messenger-tråd, der er blevet skrevet mellem M og hans venner i løbet af natten på Hive:

»Hvem har nikket en skalle i aften/ Vi er fucking mange, der er blevet smidt ud/ Hvem er stadig på Hive – kom på floor/ Lad være med at tage mad med hjem på kasernerne/ Lad være med at give en skalle, så vi andre bliver smidt ud/ Blev I smidt ud/ Ja, på grund af dig/ Send et billede af din pande.«

Anklageren viser et sort-hvidt fotografi af M med en plet i panden, som han har sendt i Messenger-tråden dagen efter.

»Hvorfor har du et mærke på panden,« spørger anklageren.

»Jeg ved det ikke, men det kunne snildt være en isterning,« svarer M.

Det lignede sirup

Det er blevet forsvarerens tur. Hun er klædt i sort fra top til tå og ser med alvor på M.

»Det var en lidt speciel aften, siger du. Var I klædt specielt på?« indleder hun.

»Ja, de fleste af os have hvide skjorter på,« svarer M.

Lidt senere henter anklageren L ind i vidneskranken. Han er høj med

»Mødte du M på Hive,« spørger anklageren.

»Ja, for han var sammen med en af mine folkeskolekammerater. Vi blev inviteret op til deres bord, fordi de havde en flaske, de gerne ville dele,« siger L.

Han fortæller, at han sammen med sin ven P kort efter blev bedt om at gå, og på vej ned ad trappen mødte de M.

»Lige pludselig ser jeg én, som har et andet udtryk i øjnene, og så får jeg en skalle i hovedet,« siger L.

Anklageren spørger, om L var provokerende og for eksempel hældte alkohol på gulvet.

»Det ved jeg ikke. Man kan jo godt komme til at tabe noget.«

»Men han slår mig ganske umotiveret. Det føles lidt vildt at bløde ud af hovedet,« siger L.

Han laver en bevægelse over ansigtet for at illustrere, hvor det blødte.

»Min ven sagde, det lignede sirup,« siger han.

Forsvareren spørger, om L kan huske, hvordan M så ud på Hive. Til politiet har han forklaret, at M var en ung mand af dansk udseende iført en sort, stramtsiddende T-shirt.

»Jeg kan ikke huske hvert moment, men i og med jeg har sagt det, så passer det nok,« siger L.

Ude af sig selv

L’s ven P bliver kaldt ind i vidneskranken. Han fortæller, at M virkede meget aggressiv, beruset og »ude af sige selv«.

»Kan du huske, at du har beskrevet M for politiet?« vil forsvareren vide.

Det mener P ikke, at han har.

»Du blev afhørt telefonisk den 27. juni 2018. Her beskrev du M som en ung mand med lyst hår og sort, stramtsiddende T-shirt,« siger forsvareren.

»Om manden har haft lyst, mørkt eller grønt hår, så kan jeg ikke huske det,« siger P.

»Kan du huske, om han havde en sort, stramtsiddende T-shirt på?«

»Ja, det er jeg ikke i tvivl om,« siger P.

Anklageren mener, at M skal idømmes 40 dages ubetinget fængsel for vold. Forsvareren mener derimod, at M bør frifindes, fordi man ikke kan være sikker på, at han overhovedet er gerningsmand i sagen.

»Jeg hæfter mig ved, at M havde en hvid skjorte på. Både L og P fortæller, at gerningsmanden havde en sort, stramtsiddende T-shirt på, og P siger også, at han havde lyst hår,« siger forsvareren.

»Det er lidt noieren,« siger M, mens domsmændene voterer.

»At nogen kan afgøre ens fremtid, uden at man har noget at skulle have sagt.«

M får 40 dages betinget fængsel og skal betale sagsomkostningerne.

»Vi har valgt at gøre dommen betinget, primært fordi sagsbehandlingstiden har været urimeligt lang,« siger dommeren og forklarer, at en af domsmændene har stemt for frifindelse, men at flertallet mener, at der er grund til at tro, at M gav L skallen.

Forsvareren skynder sig ud ad døren med M i hælene for at diskutere, om de skal anke sagen. Kort efter kommer de ind igen.

»Betænkningstid,« siger forsvareren.